(1)

Covid-19-pandemien, dens indvirkning på fødevareforsyningskæderne og den kraftige stigning i priserne på energi og landbrugsinput siden efteråret 2021 har sat landbrugssektoren under pres. Inputpriserne er steget betydeligt i alle landbrugssektorer. Energi- og gødningsomkostningerne er steget kraftigt på grund af den geopolitiske og geoøkonomiske udvikling, selv før Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som forværrede situationen og havde en yderligere markant negativ indvirkning på markedets forventninger.

(2)

Som følge heraf var energi- og gødningsomkostningernes andel af det samlede forbrug i produktionen steget betydeligt i 2022, og den største stigning blev observeret for markafgrøder og bedrifter med permanente afgrøder, i begge tilfælde på grund af deres eksponering for gødningsomkostninger. Priserne på gødning ligger stadig på et historisk meget højt niveau. Data tyder på, at landbrugerne har reageret ved at reducere deres brug af gødning med endnu usikre negative konsekvenser for udbyttet og kvaliteten af fødevarer og foder.

(3)

Priserne på andre input til landbrugere og fødevarekædeoperatører som f.eks. plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsbehandlinger, maskiner og emballage er steget i takt med den generelle inflation.

(4)

Priserne på landbrugsprodukter var også steget i 2022 på baggrund af genopretningen efter covid-19-pandemien og bekymring over tilstrækkelige globale forsyninger efter Ruslands angreb på Ukraine. Men i visse sektorer såsom mejerisektoren, vinsektoren eller frugt- og grøntsagssektoren havde disse høje priser ikke været i stand til at kompensere for forværrede forretningsresultater på grund af de højere inputomkostninger.

(5)

På det seneste er priserne på de fleste landbrugsprodukter såsom korn, oliefrø, mejeriprodukter og vin faldet betydeligt. I visse medlemsstater og regioner er situationen blevet særlig vanskelig, da forholdet mellem inputpriserne og priserne på landbrugsprodukter er faldet.

(6)

De øgede omkostninger for producenterne har givet næring til høje forbrugerpriser på fødevarer i hele Unionen, hvilket har haft konsekvenser for fødevarernes prisoverkommelighed. De seneste tal viser en vedvarende høj stigning i fødevarepriserne for forbrugerne på over 15 % i hele Unionen. I visse medlemsstater når værdierne op på næsten 40 %. Der er dokumentation for, at høje priser har påvirket forbrugsniveauet i visse fødevaresektorer såsom kød, vin eller frugt og grøntsager. Forbrugerne har flyttet efterspørgslen til billigere fødevarer og væk fra fødevarer såsom økologiske fødevarer, vin og fødevarer, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Sådanne efterspørgselsændringer kan have en negativ indvirkning på producenternes investeringsafkast.

(7)

I visse landbrugssektorer og i visse medlemsstater er dette overordnede scenario med økonomiske vanskeligheder blevet forværret af presserende sektorspecifikke udfordringer.

(8)

Nylige usædvanlige regionale ugunstige vejrforhold såsom tørke (Italien, Portugal og Spanien) og oversvømmelser (Italien) har forårsaget betydelige skader for landbrugsproducenterne, hvilket bringer deres økonomiske levedygtighed i fare. Selv om der er tegn på, at sådanne begivenheder indtræffer i en overordnet kontekst med stigende risici i forbindelse med klimaændringer for landbruget, har intensiteten af disse begivenheder været usædvanlig.

(9)

Hvad angår korn- og oliefrøsektoren, er de ekstreme vejrforhold, der rammer forskellige EU-producerende regioner, i alvorlig grad ødelæggende for forårs- og sommerafgrøder med hensyn til mængde og kvalitet. Sektoren står over for faldende priser. Sammenlignet med sidste år er kornpriserne faldet med ca. 40 %. Dette skaber problemer for landbrugerne, da mange har købt dyre rå- og hjælpestoffer i de seneste måneder og nu står over for markedspriser for deres produkter, som næsten ikke eller i nogle tilfælde ikke dækker deres omkostninger. Desuden kunne nogle landbrugere ikke tilså deres marker på grund af den lave jordfugtighed og de ringe vandressourcer, der er til rådighed til kunstvanding, hvilket vil føre til et fald i produktion og udbytte. Dette er især tilfældet i Cypern, Danmark, Frankrig, Irland, Letland, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Østrig.

(10)

Markedssituationen i frugt- og grøntsagssektoren er meget vanskelig på grund af den høje inflation, der påvirker forbruget, og som skønnes at være faldet med mindst 10 %, hvilket forstærkes af høje energiomkostninger. Energi er en vigtig omkostningsfaktor i produktionen af væksthuse og i logistikken efter høsten. Som følge heraf står producenterne fortsat over for pres med hensyn til deres margener på trods af stigningen i landbrugspriserne. Humlesektoren står over for lignende udfordringer. Situationen påvirker flere medlemsstater, navnlig Belgien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Nederlandene, Slovenien, Tjekkiet og Tyskland.

(11)

I dyresektoren skaber de høje foderpriser kombineret med energiprisen og den generelle inflation alvorlige vanskeligheder for producenterne. På trods af generelt gunstige prisniveauer for oksekød, svinekød og fjerkræ har producenterne problemer med at dække deres produktionsomkostninger. Disse er endnu mere udtalte i mejerisektoren, da priserne er begyndt at falde betydeligt fra deres højeste niveau i slutningen af 2022. Desuden påvirker forbrugerpriserne på fødevarer forbrugernes efterspørgsel efter kvalitetsprodukter, som udgør en stor del af landbrugernes indkomst i disse sektorer. Mejerisektoren i Letland og Litauen befinder sig i en særlig udfordrende situation, da de nationale mælkepriser er faldet mere end i andre medlemsstater. Men også i Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig befinder husdyrsektoren sig i ovennævnte vanskeligheder.

(12)

Faldet i efterspørgslen som følge af inflation, herunder på eksportmarkederne, kombineret med et højt udbudsniveau, påvirker navnlig vinsektoren i visse regioner, navnlig hvad angår rødvine og rosévine. Usikkerheden på vinmarkedet er også blevet næret af øgede inputomkostninger og uregelmæssige vejrforhold. Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Tyskland er særlig berørt af denne udvikling.

(13)

Det er muligt, at den midlertidige krisedestillationsforanstaltning, der blev indført ved artikel 2 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1225 , der giver medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale støtteprogrammer i vinsektoren, ikke vil være tilstrækkelig til at afhjælpe situationen på grund af programmernes finansielle begrænsninger. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende yderligere finansielle midler til at øge deres budgetbevillinger til de nationale støtteprogrammer i vinsektoren med henblik på at finansiere yderligere destillationsoperationer, der er underlagt de samme betingelser for støtteberettigelse og støtte, med undtagelse af gennemførelsesfristen, som bør tilpasses de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning. Hvis en medlemsstat vælger at benytte sig af denne mulighed, bør Unionens finansielle bidrag i henhold til denne forordning være til rådighed ud over de finansielle tildelinger, der er fastsat i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for regnskabsårene 2023 og 2024.

(14)

De stadig meget høje inputpriser, faldet i priserne på landbrugsprodukter samt de problemer, der påvirker visse sektorer og medlemsstater, kan skabe likviditetsproblemer for landbrugsproducenterne. Medlemsstaterne har gjort brug af statsstøtteforanstaltninger i henhold til EU's statsstøtteregler for at forsøge at håndtere situationen.

(15)

Kommissionen traf afgørelse om to nødhjælpspakker til landbruget til fordel for visse medlemsstater for at kompensere landbrugere i de mest berørte sektorer for korn og oliefrø: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/739 og (EU) 2023/1343 havde til formål at imødegå de negative virkninger af presset på priserne i de nævnte sektorer. Denne tredje nødhjælpspakke vedrører landbrugere i andre medlemsstater, som lider under særlige problemer, der påvirker landbrugsproduktionens levedygtighed.

(16)

Der bør derfor vedtages en ekstraordinær foranstaltning for at bidrage til at løse de specifikke problemer, der er konstateret, og forhindre en hurtig forringelse af produktionen i de medlemsstater, der ikke har været omfattet af de to nylige landbrugsstøttepakker, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/739 og (EU) 2023/1343.

(17)

De nævnte vanskeligheder udgør et specifikt problem som omhandlet i artikel 221 i forordning (EU) nr. 1308/2013. De kan ikke uden videre imødegås ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 219 eller 220 i nævnte forordning. Situationen er ikke specifikt knyttet til en eksisterende særlig markedsforstyrrelse eller en konkret trussel herom. Den er hverken relateret til foranstaltninger, der tager sigte på at standse spredningen af dyresygdomme eller rette op på manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden.

(18)

De beløb, der er tilgængelige for hver støttemodtagende medlemsstat, bør fastsættes under hensyntagen til navnlig deres respektive vægt i Unionens landbrugssektor på grundlag af de nettolofter for direkte betalinger, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 . Beløbene for Italien, Portugal og Spanien bør tage hensyn til, at disse lande er de medlemsstater, der er mest berørt af de usædvanlige ugunstige vejrforhold. Ved fastsættelse at beløbene til Letland og Litauen bør der tages hensyn til, at disse lande står over for en særlig udfordrende situation i mejerisektoren.

(19)

De støttemodtagende medlemsstater bør fordele støtten gennem de mest effektive kanaler på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, der tager hensyn til omfanget af de vanskeligheder og økonomiske skader, som de pågældende landbrugere står over for. De bør sikre, at landbrugerne er de endelige modtagere af støtten, og undgå forvridning af markedet eller konkurrencen.

(20)

Da de beløb, der tildeles medlemsstaterne kun vil kompensere for en del af det faktiske tab, som landbrugere har lidt, bør disse medlemsstater have mulighed for at yde supplerende national støtte til producenter på de betingelser og inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.

(21)

For at give de støttemodtagende medlemsstater fleksibilitet til at fordele støtten, alt efter omstændighederne for de berørte landbrugere, bør de have lov til at kumulere den med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, når blot dette ikke fører til overkompensation.

(22)

For at undgå overkompensation bør de støttemodtagende medlemsstater tage hensyn til den støtte, der ydes under andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private ordninger som reaktion på de pågældende økonomiske tab.

(23)

Eftersom EU-støtten er fastsat i euro, er det for at sikre ensartet og samtidig anvendelse nødvendigt at fastsætte en dato for omregningen af det beløb, der tildeles medlemsstater, som ikke anvender euroen som national valuta, hvilket er tilfældet for Danmark, Sverige og Tjekkiet. Da denne forordning ikke fastsætter en frist for indgivelse af støtteansøgninger, bør datoen for nærværende forordnings ikrafttræden med henblik på artikel 30, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 betragtes som den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der fastsættes i nærværende forordning.

(24)

Af budgetmæssige grunde bør Unionen kun finansiere de udgifter, som de støttemodtagende medlemsstater afholder, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato. Støtten i forbindelse med denne ekstraordinære foranstaltning bør udbetales senest den 31. januar 2024.

(25)

De støttemodtagende medlemsstater bør meddele Kommissionen detaljerede oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, således at Unionen kan overvåge effektiviteten af den foranstaltning, der indføres ved denne forordning.

(26)

For at sikre, at landbrugerne modtager støtten hurtigst muligt, bør det gøres muligt for de støttemodtagende medlemsstater at gennemføre denne forordning hurtigst muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(27)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —