(1)

Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester, der har afgørende betydning for menneskeheden, da de er hjemsted for størstedelen af jordens terrestriske biodiversitet. De bevarer økosystemfunktioner, hjælper med at beskytte klimasystemet, sikrer ren luft og spiller en afgørende rolle for rensningen af vand og jord samt for vandbindingen og genopfyldningen af vandressourcer. Store skovområder fungerer som en vandforsyningskilde og bidrager til at forhindre ørkendannelse i kontinentale regioner. Skovene er desuden eksistens- og indtægtsgrundlag for omkring en tredjedel af verdens befolkning, og ødelæggelsen af dem har alvorlige konsekvenser for levevilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk og lokalsamfund, som er dybt afhængige af skovøkosystemer. Skovrydning og skovforringelse mindsker vigtige kulstofdræn. Skovrydning og skovforringelse øger også sandsynligheden for kontakt mellem vilde dyr, opdrættede dyr og mennesker, hvilket øger risikoen for, at nye sygdomme spredes, og for, at nye epidemier og pandemier bryder ud.

(2)

Skovrydning og skovforringelse sker med alarmerende hastighed. De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 mio. ha skov — ca. 10 % af verdens tilbageværende skove svarende til et område, der er større end Den Europæiske Union — er gået tabt på verdensplan mellem 1990 og 2020. Skovrydning og skovforringelse er i sig selv vigtige drivkræfter bag den globale opvarmning og tabet af biodiversitet — de to vigtigste miljøudfordringer i vor tid. Alligevel mister verden fortsat 10 mio. ha skov hvert år. Skovene rammes også hårdt af klimaændringer, og der er talrige udfordringer, der skal håndteres for at sikre skovenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed i løbet af de kommende årtier.

(3)

Skovrydning og skovforringelse bidrager til den globale klimakrise på flere måder. Vigtigst af alt medvirker skovrydning og skovforringelse til at øge drivhusgasemissionerne gennem dermed forbundne skovbrande, permanent fjernelse af kulstofdræn, mindskelse af det berørte områdes modstandsdygtighed over for klimaændringer og en væsentlig reduktion af dets biodiversitet og modstandsdygtighed mod sygdomme og skadegørere. Skovrydning alene tegner sig for 11 % af drivhusgasemissionerne, som det fremgår af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særrapport fra 2019 om klimaændringer og land.

(4)

Eftersom klimasammenbrud medfører tab af biodiversitet i hele verden, og tab af biodiversitet forværrer klimaændringerne, er de derfor indbyrdes forbundne, som nylige undersøgelser har bekræftet. Biodiversitet og sunde økosystemer er grundlæggende for en klimaresistent udvikling. Insekter, fugle og pattedyr fungerer som bestøvere og frøspredere, og kan direkte eller indirekte bidrage til at lagre kulstof mere effektivt. Skovene sikrer også den løbende genopfyldning af vandressourcerne og forebyggelsen af tørke og deres skadelige virkninger på lokalsamfundene, herunder oprindelige folk. En drastisk reduktion af skovrydning og skovforringelse og systemisk genopretning af skove og andre økosystemer er den største naturbaserede mulighed for at modvirke klimaændringer.

(5)

Biodiversitet er afgørende for økosystemernes og deres tjenesters modstandsdygtighed på både lokalt og globalt plan. Mere end halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af naturen og de tjenester, den tilvejebringer. Tre vigtige økonomiske sektorer — byggeri og anlæg, landbruget samt nærings- og nydelsesmidler — er alle stærkt afhængige af naturen. Tab af biodiversitet truer bæredygtige vandcyklusser og fødevaresystemer, og det bringer fødevaresikkerhed og ernæring i fare. Mere end 75 % af de globale fødevareafgrødetyper er afhængige af dyrs bestøvning. Flere industrisektorer er endvidere afhængige af genetisk diversitet og økosystemtjenester som kritisk produktionsinput, navnlig til lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer.

(6)

Nogle af de største globale problemer er klimaændringer, tab af biodiversitet og skovrydning, som påvirker menneskehedens overlevelse og bæredygtige levevilkår på jorden. Fremskyndelsen af klimaændringerne har sammen med tab af biodiversitet og miljøforringelse kombineret med håndgribelige eksempler på deres ødelæggende virkninger for naturen, menneskers levevilkår og lokale økonomier ført til en anerkendelse af, at den grønne omstilling er det afgørende mål for vores tid og et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene og om lighed mellem generationerne.

(7)

Miljømenneskerettighedsforkæmpere, der søger at beskytte og fremme menneskerettigheder knyttet til miljøet, herunder adgang til rent vand, luft og jord, er ofte ofre for forfølgelse og dødbringende angreb. Disse angreb rammer i uforholdsmæssig grad oprindelige folk. Ifølge rapporter fra 2020 arbejdede mere end to tredjedele af ofrene for disse angreb for at forsvare verdens skove mod skovrydning og industriel udvikling.

(8)

Unionens forbrug er en betydelig drivkraft for skovrydning og skovforringelse på globalt plan. I konsekvensanalysen af denne forordning blev det anslået, at Unionens forbrug og produktion af seks råvarer (kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, soja og træ) alene ville stige til ca. 248 000 ha skovrydning om året frem til 2030, hvis der ikke iværksættes passende lovgivningsmæssige indgreb.

(9)

Med hensyn til situationen for skovene i Unionen anføres det i tilstandsrapporten for Europas skove 2020, at skovarealet i Europa mellem 1990 og 2020 er vokset med 9 %, at kulstofmængden i biomassen er vokset med 50 %, og at træforsyningen er steget med 40 %. Primære og naturligt foryngende skove er i fare for bl.a. intensiv forvaltning, og deres enestående biodiversitet og strukturelle træk er truet. Desuden har Det Europæiske Miljøagentur bemærket, at under 5 % af Europas skovarealer nu betragtes som værende uforstyrrede eller naturlige, mens 10 % af Europas skovarealer er blevet klassificeret som forvaltede. Skovøkosystemerne skal kunne holde til mange belastninger som følge af klimaændringerne, lige fra ekstreme klimamønstre til skadegørere og til menneskeskabte aktiviteter, der negativt indvirker på økosystemer og levesteder. Navnlig kan intensivt forvaltede skove med en ligelig alder gennem renskæring og fjernelse af dødt ved have en alvorlig indvirkning på hele levesteder.

(10)

I 2019 vedtog Kommissionen en række initiativer til håndtering af de globale miljøkriser, herunder specifikke tiltag vedrørende skovrydning. I sin meddelelse af 23. juli 2019 om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove (»Meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove«) gjorde Kommissionen indsatsen for at reducere EU-forbrugets jordfodaftryk samt fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfrie forsyningskæder i Unionen til en prioritet. I sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt fastlagde Kommissionen en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der er baseret på en bæredygtig og regelbaseret frihandel, og hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen, og hvor ingen person og ingen områder lades i stikken. Dens formål er at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes og de kommende generationers sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den europæiske grønne pagt har desuden til formål at sikre borgerne og de kommende generationer bl.a. frisk, rent vand, sund jord og biodiversitet. Med henblik herpå fremhæver Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (»EU's biodiversitetsstrategi for 2030«), Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (»jord til bord-strategien«), Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 om en ny EU-skovstrategi for 2030, Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 om vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« og andre relevante strategier, såsom Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 om en langsigtet vision for EU's landdistrikter — hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040, der er udviklet under den europæiske grønne pagt, betydningen af tiltag vedrørende skovbeskyttelse og modstandsdygtighed yderligere. Navnlig EU's biodiversitetsstrategi for 2030 har til formål at beskytte naturen og vende nedbrydningen af økosystemerne. Endelig øger Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2018 om en bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng beskyttelsen af miljøet og økosystemerne og tackler samtidig den stigende efterspørgsel efter fødevarer, foder, energi, materialer og produkter ved at finde nye måder at producere og forbruge på.

(11)

Medlemsstaterne har gentagne gange udtrykt bekymring over den vedvarende skovrydning og skovforringelse. De har understreget, at der — eftersom de nuværende politikker og tiltag på globalt plan vedrørende bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove ikke er tilstrækkelige til at standse skovrydning, skovforringelse og tab af biodiversitet — er behov for en øget indsats fra Unionens side med henblik på at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers (FN's) dagsorden for 2030 for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle FN's medlemslande i 2015. Rådet har specifikt støttet Kommissionens planer i dens meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove om, at den vil vurdere yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag, og at den vil fremsætte forslag om begge typer tiltag. Unionen og medlemsstaterne har også godkendt FN's tiår for handling i forbindelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, FN's tiår for genopretning af økosystemer og FN's tiår for familielandbrug.

(12)

Europa-Parlamentet har fremhævet, at den fortsatte ødelæggelse, forringelse og omlægning af verdens skove og naturlige økosystemer såvel som menneskerettighedskrænkelser i vid udstrækning hænger sammen med udvidelsen af landbrugsproduktionen — navnlig ved at omlægge skove til landbrugsjord, som anvendes til produktion af en række råvarer og produkter med høj efterspørgsel. Den 22. oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvor det i henhold til artikel 192, stk. 1, i TEUF anmodede Kommissionen om at fremsætte et forslag til en »EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning« på basis af obligatorisk due diligence.

(13)

Bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne, opfylde Unionens forpligtelser i henhold til den europæiske grønne pagt og Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) og det ottende miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 , og nå det retligt bindende mål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 for at nå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauet senest i 2030.

(14)

Bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse udgør også en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe tab af biodiversitet og opfylde Unionens forpligtelser i henhold til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed , den europæiske grønne pagt, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og Unionens ledsagende naturgenoprettelsesmål.

(15)

Primærskove er enestående og uerstattelige. Plantageskove og plantede skove har en anden biodiversitetssammensætning og leverer forskellige økosystemtjenester i forhold til primærskove og naturligt foryngende skove.

(16)

Udvidelsen af landbrugsarealet tegner sig for næsten 90 % af den globale skovrydning, hvor næsten halvdelen af skovtabet skyldes omlægning af skov til dyrkede arealer, mens husdyrgræsning tegner sig for næsten 40 % af skovtabet.

(17)

Produktion af foder til husdyr kan bidrage til skovrydning og skovforringelse. Miljø- og klimaudfordringer kan imødegås og skovrydning og skovforringelse forebygges på verdensplan ved at fremme alternative, bæredygtige landbrugsmetoder. Incitamenter til at vælge en mere afbalanceret, sundere og mere nærende kost og en mere bæredygtig livsstil kan mindske presset på jord og ressourcer.

(18)

Unionen importerede og brugte en tredjedel af de landbrugsprodukter, der blev handlet på globalt plan, der var forbundet med skovrydning i perioden 1990-2008. I denne periode tegnede EU-forbruget sig for 10 % af den globale skovrydning, der var forbundet med produktion af varer eller levering af tjenesteydelser. Selv om den relative andel af Unionens forbrug er faldende, er Unionens forbrug en uforholdsmæssig stor drivkraft for skovrydning. Unionen bør derfor træffe tiltag for at minimere den globale skovrydning og skovforringelse, der forårsages af dens forbrug af visse råvarer og produkter, og dermed søge at reducere dens bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet samt fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i Unionen og globalt. For at opnå den størst mulige virkning bør Unionens politik sigte mod at påvirke det globale marked, ikke kun forsyningskæderne til Unionen. Partnerskaber og effektivt internationalt samarbejde, herunder frihandelsaftaler, med producent- og forbrugerlande er afgørende i denne henseende.

(19)

Unionen er fast besluttet på at fremme og gennemføre ambitiøse miljø- og klimapolitikker i hele verden i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 37 deri, hvori det anføres, at et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling. Som en del af den europæiske grønne pagts eksterne dimension bør tiltag i henhold til denne forordning tage hensyn til betydningen af eksisterende globale aftaler, forpligtelser og rammer, der bidrager til at reducere skovrydning og skovforringelse, såsom FN's strategiske plan for skove 2017-2030 og dens globale skovmål, FN's rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen, FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og dens globale ramme for biodiversitet efter 2020, den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og dens Aichimål om biodiversitet samt FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse; samt den multilaterale ramme til støtte for håndteringen af de grundlæggende årsager til skovrydning og skovforringelse, såsom verdensmålene for bæredygtig udvikling og FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder.

(20)

Standsning af skovrydning og genopretning af forringede skove er en væsentlig del af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Denne forordning bør navnlig bidrage til at opfylde målene vedrørende livet på land (mål nr. 15), klimaindsatsen (mål nr. 13), ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion (mål nr. 12), stop sult (mål nr. 2) og sundhed og trivsel (mål nr. 3). Det relevante mål 15.2 om at standse skovrydning inden 2020 er ikke blevet nået, hvilket understreger, hvor meget det haster med ambitiøse og effektive tiltag.

(21)

Denne forordning bør reagere på New York-erklæringen om skove, en ikkeretligt bindende politisk erklæring med en global tidsplan for at halvere det naturlige skovtab inden 2020 og for at standse det inden 2030. Erklæringen blev godkendt af snesevis af regeringer, mange af verdens største virksomheder og indflydelsesrige civilsamfundsorganisationer og oprindelige folks organisationer. I erklæringen blev den private sektor opfordret til at nå målet om at eliminere skovrydning fra produktionen af landbrugsråvarer som f.eks. palmeolie, soja, papir og oksekødsprodukter inden 2020, et mål, der ikke blev nået. Denne forordning bør desuden bidrage til FN's strategiske plan for skove 2017-2030, hvis globale skovmål nr. 1 er at vende tabet af skovdække på verdensplan gennem bæredygtig skovforvaltning, herunder beskyttelse, genopretning, skovrejsning og genplantning af skov, og øge indsatsen for at forebygge skovforringelse og bidrage til den globale indsats for at bekæmpe klimaændringerne.

(22)

Denne forordning bør også reagere på erklæringen om skove og arealanvendelse fra topmødet, der blev vedtaget på FN's klimakonference i Glasgow i november 2021, hvori det anerkendes, at »der — for at opfylde vores mål for arealanvendelse, klimaet, biodiversitet og bæredygtig udvikling — er behov, både globalt og nationalt, for yderligere forandringsfremmende foranstaltninger på de indbyrdes forbundne områder bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, udvikling af infrastruktur, handel, finansiering og investeringer samt støtte til mindre landbrugere, oprindelige folk, og lokalsamfund«. Underskriverne forpligtede sig til at samarbejde om at standse og udbedre skovtab og jordforringelse inden 2030 og understregede, at de ville styrke deres fælles bestræbelser på at lette handels- og udviklingspolitikker, internationalt og nationalt, som fremmer bæredygtig udvikling, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug af råvarer, og som vil være til landenes gensidige gavn.

(23)

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Unionen forpligtet til at fremme et universelt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, forudsigeligt, inklusivt, ikkediskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem inden for rammerne af WTO samt en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte råvarer og produkter, der produceres i Unionen, samt råvarer og produkter, der importeres til Unionen.

(24)

De udfordringer, verden står over for med hensyn til klimaændringer og tabet af biodiversitet, kan kun tackles ved hjælp af en global indsats. Unionen bør være en stærk global aktør, der både foregår med et godt eksempel og fører an i det internationale samarbejde om at skabe et åbent og retfærdigt multilateralt system, hvor bæredygtig handel fungerer som en vigtig katalysator for den grønne omstilling, for at bekæmpe klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet.

(25)

Denne forordning er også på linje med Kommissionens meddelelser af 22. juni 2022 om handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig vækst og af 18. februar 2021 om gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik, hvor Kommissionen anførte, at Unionen i en situation med nye interne og eksterne udfordringer og mere specifikt en ny og mere bæredygtig vækstmodel som defineret i den europæiske grønne pagt og den europæiske digitale strategi, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om Europas digitale fremtid i støbeskeen, har brug for en ny handelspolitisk strategi — en strategi, der vil støtte opfyldelsen af dens interne og eksterne politiske mål og fremme større bæredygtighed i overensstemmelse med dens forpligtelse til fuldt ud at gennemføre verdensmålene for bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt, at handelspolitikken spiller en fuld rolle i Unionens genopretning efter covid-19-pandemien og i den grønne og digitale omstilling af økonomien for at opbygge en mere modstandsdygtig Union i verden.

(26)

I overensstemmelse med dens meddelelse af 22. juni 2022 om handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig vækst intensiverer Kommissionen samarbejdet med handelspartnere for at fremme overholdelsen af internationale arbejds- og miljøstandarder. I meddelelsen lægges der op til solide kapitler om bæredygtig udvikling, der indeholder bestemmelser om skovrydning og skovforringelse. Det vil supplere målene for denne forordning at sikre håndhævelsen af nuværende og indgåelsen af nye handelsaftaler med sådanne kapitler.

(27)

Denne forordning bør supplere andre foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, herunder navnlig arbejde i partnerskab med producentlandene for at hjælpe dem med at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning, f.eks. svag forvaltning, manglende håndhævelse og korruption, og styrket internationalt samarbejde med de største forbrugerlande ved bl.a. at tilskynde til handel med produkter, som ikke har medført skovrydning, og vedtagelsen af lignende foranstaltninger for at undgå, at produkter fra forsyningskæder forbundet med skovrydning og skovforringelse bringes i omsætning.

(28)

Denne forordning bør tage hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og tjene til at fremme og lette samarbejdet med udviklingslandene, navnlig med de mindst udviklede lande (LDC-lande), bl.a. gennem teknisk og finansiel bistand, hvor det er muligt og relevant.

(29)

I samordning med medlemsstaterne bør Kommissionen fortsat arbejde i partnerskab med producentlandene og mere generelt i samarbejde med internationale organisationer og organer samt med relevante interessenter, der er aktive på stedet gennem flersidige interessentdialoger. Kommissionen bør styrke sin støtte og sine incitamenter med hensyn til at beskytte skovene og sikre omstillingen til skovrydningsfri produktion, anerkende og styrke de oprindelige folks, lokalsamfunds, smålandbrugeres og mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) rolle og rettigheder, forbedre forvaltningen og reglerne for jordbesiddelse, øge retshåndhævelsen og støtte bæredygtig skovforvaltning med vægt på skovbrugsmetoder, der er tættere på naturen, baseret på videnskabeligt baserede indikatorer og tærskler, økoturisme, klimarobust landbrug, diversificering, agroøkologi og skovlandbrug. I denne forbindelse bør Kommissionen fuldt ud anerkende den rolle og de rettigheder, som oprindelige folk og lokalsamfund har med hensyn til at beskytte skovene, under hensyntagen til princippet om frit, forudgående og informeret samtykke. På grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende initiativer, bør Unionen og medlemsstaterne arbejde hen imod partnerskaber med producentlandene efter deres anmodning og imødegå globale udfordringer, samtidig med at de lokale behov opfyldes, og opmærksomheden rettes mod de mindre landbrugeres udfordringer, jf. meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Partnerskabstilgangen bør hjælpe producentlandene og dele heraf med at beskytte, genoprette og anvende skove på en bæredygtig måde og bør dermed bidrage til denne forordnings mål om at reducere skovrydning og skovforringelse, herunder gennem anvendelse af digitale teknologier, geospatial information og kapacitetsopbygning.

(30)

Operatører og forhandlere bør være bundet af forpligtelserne i henhold til denne forordning, uanset om tilgængeliggørelsen på markedet finder sted via traditionelle midler eller online. Denne forordning bør derfor sikre, at der i hver forsyningskæde er en operatør som omhandlet i denne forordning, som er etableret i Unionen, og som kan drages til ansvar i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne bør overvåge gennemførelsen af denne forordning og fastslå, om den digitale og teknologiske udvikling senere kræver yderligere specifikationer eller initiativer, hvis det er relevant.

(31)

Et andet vigtigt tiltag, der bebudes i meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, er oprettelsen af et EU-observatorium for skovrydning, skovforringelse, ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager (»EU-observatoriet«), som Kommissionen har iværksat for bedre at kunne overvåge ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager. På grundlag af eksisterende overvågningsværktøjer, herunder Copernicusprodukter, og andre kilder, der er offentligt eller privat til rådighed, bør EU-observatoriet give offentlige enheder, forbrugere og virksomheder lettere adgang til oplysninger om forsyningskæder, herunder letforståelige data og oplysninger, der kæder skovrydning, skovforringelse og ændringer i verdens skovdække sammen med Unionens efterspørgsel efter og handel med råvarer og produkter. EU-observatoriet bør således støtte gennemførelsen af denne forordning ved at tilvejebringe videnskabelig dokumentation om den globale skovrydning og skovforringelse og den dertil knyttede handel. EU-observatoriet bør udarbejde kort over arealdække, herunder med tidsserier siden den skæringsdato, der er defineret i denne forordning, og en række klasser, der gør det muligt at undersøge landskabets sammensætning. EU-observatoriet bør deltage i udviklingen af et system for tidlig varsling, der kombinerer forsknings- og overvågningskapacitet. Med hensyn til denne forordning bør formålet med systemet for tidlig varsling, når det er teknisk muligt, være som del af en platform, der kan bistå de kompetente myndigheder, operatører, forhandlere og andre relevante interessenter, og som kan levere løbende overvågning og tidlig underretning om mulige skovrydnings- eller skovforringelsesaktiviteter. Denne platform bør hurtigst muligt være operationel. EU-observatoriet bør arbejde sammen med de kompetente myndigheder, relevante internationale organisationer og organer, forskningsinstitutter, ikkestatslige organisationer, operatører, forhandlere, tredjelande og andre relevante interessenter.

(32)

Unionens eksisterende retlige ramme fokuserer på bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dertil knyttet handel og omhandler ikke skovrydning direkte. Den retlige ramme omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 , og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 . Begge forordninger er blevet evalueret i forbindelse med en kvalitetskontrol, hvor det blev fastslået, at målene i de to forordninger, nemlig at dæmme op for ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og at reducere forbruget af ulovligt fældet træ i Unionen, ikke er blevet opfyldt, selv om lovgivningen har haft en positiv indvirkning på skovforvaltningen, og det blev konkluderet, at de fastsatte mål ikke kan nås alene ved udelukkende at fokusere på lovligheden af træ.

(33)

I de foreliggende rapporter bekræftes det, at en betydelig del af den igangværende skovrydning er lovlig i overensstemmelse med lovgivningen i produktionslandet. En rapport fra Forest Policy Trade and Finance Initiative, der blev offentliggjort i maj 2021, anslår, at ca. 30 % af skovrydningen bestemt til kommercielt landbrug i tropiske lande i perioden 2013-2019 var lovlig. De tilgængelige data fokuserer ofte på lande med svag forvaltning — den globale andel af skovrydning, som er ulovlig, kan være lavere, men det fremgår allerede klart, at effektiviteten af de politiske foranstaltninger undergraves, hvis skovrydning, som er lovlig i produktionslandet, udelades.

(34)

Det fremgår klart af konsekvensanalysen af mulige politiske foranstaltninger til bekæmpelse af EU-drevet skovrydning og skovforringelse, Rådets konklusioner af 16. december 2019 og Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020, at skovrydning og skovforringelse skal være de retningsgivende kriterier for fremtidige EU-foranstaltninger. Hvis der kun fokuseres på lovlighed, kan der potentielt være fare for sænkede miljøstandarder med henblik på at opnå markedsadgang. Den nye EU-retlige ramme bør derfor omhandle både lovlighed og spørgsmålet om, hvorvidt produktionen af relevante råvarer og relevante produkter er skovrydningsfri.

(35)

Definitionen af »skovrydningsfri« bør være tilstrækkelig bred til at omfatte skovrydning og skovforringelse, bør skabe juridisk klarhed og bør kunne måles på grundlag af kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data.

(36)

I denne forordning bør ved landbrugsmæssig anvendelse forstås anvendelse af arealer til landbrugsformål. Kommissionen bør i denne forbindelse udarbejde retningslinjer for at klarlægge fortolkningen af denne definition, navnlig i forbindelse med omlægning af skove til arealer, hvis formål ikke er landbrugsmæssig anvendelse.

(37)

I overensstemmelse med FAO's definitioner bør skovlandbrugssystemer, herunder hvor afgrøder dyrkes under trædække, samt agroforestrysystemer, silvopastorale systemer og agrosilvopastorale systemer ikke betragtes som skove, men som landbrugsmæssig anvendelse.

(38)

Denne forordning bør omfatte de råvarer, hvor Unionens forbrug er mest relevant med hensyn til at forårsage global skovrydning og skovforringelse, og hvor en EU-politisk intervention kan skabe de største fordele i forhold til værdien af de produkter, der handles. En omfattende gennemgang af den relevante videnskabelige litteratur, navnlig af primære kilder med vurderinger af virkningen af Unionens forbrug på den globale skovrydning, hvor dette miljøaftryk kædes sammen med specifikke råvarer, blev foretaget som led i den undersøgelse, der ligger til grund for konsekvensanalysen for denne forordning, og blev krydstjekket gennem omfattende høring af interessenter. Denne proces udmøntede sig i en indledende liste på otte råvarer. Træ var direkte omfattet af anvendelsesområdet, da det allerede var omfattet af forordning (EU) nr. 995/2010. Ifølge en nylig forskningsrapport , der blev anvendt til effektivitetsanalysen, tegner syv råvarer sig for den største andel af den EU-drevne skovrydning af de otte råvarer, der analyseres i den pågældende rapport: oliepalmer (34,0 %), soja (32,8 %), træ (8,6 %), kakao (7,5 %), kaffe (7,0 %), kvæg (5,0 %) og gummi (3,4 %).

(39)

Hvis denne forordning skal opfylde sine mål, er det vigtigt at sikre, at foder, der anvendes til husdyr, og som er omfattet af denne forordning, ikke fører til skovrydning. Operatører, der bringer relevante produkter i omsætning eller eksporterer relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af kvæg, som er blevet fodret med relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af andre relevante råvarer eller relevante produkter, bør derfor som led i deres due diligence-ordning sikre, at foderet er skovrydningsfrit. I så fald bør kravene til geolokalisering i henhold til denne forordning begrænses til at henvise til den geografiske placering af alle de bedrifter, hvor kvæget er opdrættet, og der bør ikke stilles krav om geolokaliseringsoplysninger om selve foderet. Hvis den kompetente myndighed modtager eller får kendskab til relevante oplysninger, herunder oplysninger baseret på begrundet mistanke forelagt af tredjemand, om, at der er en risiko for, at foderet ikke er i overensstemmelse med denne forordning, bør den kompetente myndighed straks anmode om detaljerede oplysninger om dette foder. Hvis foderet allerede har været omfattet af due diligence i et tidligere led i forsyningskæden, bør operatørerne ved hjælp af de relevante fakturaer, referencenumre på relevante due diligence-erklæringer eller anden relevant dokumentation kunne dokumentere, at foderet er skovrydningsfrit, og de kan efter anmodning være forpligtet til at stille denne dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder. Dokumentationen bør dække dyrenes levetid, dog højst fem år.

(40)

I betragtning af, at brugen af genanvendte relevante råvarer og relevante produkter bør fremmes, og at det ville pålægge operatørerne en urimelig byrde, hvis denne forordnings anvendelsesområde udvides til at omfatte sådanne råvarer og produkter, bør brugte råvarer og produkter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF , udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Dette bør dog ikke gælde for visse biprodukter fra fremstillingsprocessen.

(41)

Der bør i denne forordning fastlægges forpligtelser vedrørende relevante råvarer og relevante produkter med henblik på effektivt at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og fremme skovrydningsfrie forsyningskæder samtidig med, at der tages hensyn til beskyttelsen af menneskerettigheder og oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, både i Unionen og i tredjelande.

(42)

Ved vurderingen af risikoen for, at relevante råvarer og relevante produkter, der skal bringes i omsætning eller eksporteres, ikke overholder kravene, bør der tages hensyn til krænkelser af menneskerettighederne, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse, herunder rettighederne for oprindelige folk, lokalsamfund og indehavere af jordbesiddelsesrettigheder i medfør af sædvaneretten.

(43)

Mange internationale organisationer og organer, såsom FAO, IPCC, FN's Miljøprogram og Den Internationale Naturværnsunion, har været aktive, og internationale aftaler, såsom Parisaftalen og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, er indgået på området for skovrydning og skovforringelse, og definitionerne i denne forordning bygger på dette arbejde.

(44)

Det er afgørende, at denne forordning også behandler spørgsmålet om skovforringelse. Definitionen af skovforringelse bør tage udgangspunkt i internationalt vedtagne begreber og sikre, at de dermed forbundne forpligtelser let kan opfyldes af operatører og kompetente myndigheder. Disse forpligtelser bør for at skabe retssikkerhed være operationelt målbare og verificerbare samt klare og utvetydige. I denne forbindelse bør denne forordning fokusere på centrale elementer af skovforringelse, der er målbare og verificerbare, er særligt relevante med henblik på at undgå indvirkninger på miljøet og baseret på de nyeste videnskabelige data. Med henblik herpå bør definitionen af skovforringelse bygge på internationalt vedtagne begreber, som er defineret af FAO. Definitionen af skovforringelse bør revideres i overensstemmelse med denne forordning for at vurdere, om den bør udvides til at omfatte flere forskellige årsager til skovforringelse og flere forskellige former for skovøkosystemer på verdensplan for yderligere at bidrage til miljømålene i denne forordning under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort i internationale drøftelser om spørgsmålet, samt til mangfoldigheden af skovøkosystemer og skovpraksis i hele verden. Revisionen bør foretages på grundlag af en tilbundsgående analyse i tæt samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med relevante interessenter, internationale organisationer og organer og det videnskabelige samfund.

(45)

Denne forordning bør sikre en passende balance mellem beskyttelsen af de berettigede forventninger hos operatører og forhandlere, der bringer relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem, samtidig med at pludselige forstyrrelser af forsyningskæderne minimeres, og den grundlæggende ret til miljøbeskyttelse som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå bør der fastsættes en skæringsdato som grundlag for vurderingen af, hvorvidt et areal har været udsat for skovrydning eller skovforringelse, således at ingen råvarer og produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, kan bringes i omsætning eller eksporteres, hvis de er produceret på arealer, der har været udsat for skovrydning eller skovforringelse efter denne dato.

(46)

Skæringsdatoen bør svare til eksisterende internationale forpligtelser, der er fastsat i verdensmålene for bæredygtig udvikling og New York-erklæringen om skove, som forfølger ambitionerne om at standse skovrydning, genoprette forringede skove og i væsentlig grad forøge skovrejsning og genplantning af skov på verdensplan senest i 2020, og den bør derfor fastsættes til den 31. december 2020. Denne dato er også i overensstemmelse med, at Kommissionen bebudede sin hensigt om at bekæmpe skovrydning i meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, den europæiske grønne pagt, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 samt jord til bord-strategien. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet går den skæringsdato, der er angivet i Kommissionens forslag til denne forordning, forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden. Skæringsdatoen blev valgt for at forhindre en forventet fremskyndelse af aktiviteter, der fører til skovrydning og skovforringelse, mellem bebudelsen i Kommissionens forslag og datoen for denne forordnings ikrafttræden. Denne forordning bør anerkende det miljømæssige mål, der forfølges, og bekræfte den foreslåede skæringsdato for at sikre, at producenter og operatører, der har forårsaget skovrydning og skovforringelse i den periode, hvor denne forordning forhandles, ikke må bringe de pågældende relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller eksportere dem.

(47)

De begrænsninger i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder og beskyttelsen af operatørernes og forhandlernes berettigede forventninger, som valget af skæringsdato medfører, bør være forholdsmæssige og strengt nødvendige for at forfølge miljøbeskyttelsesmålet af almen interesse. For at bidrage til dette mål bør denne forordning ikke finde anvendelse på relevante råvarer og relevante produkter, der er produceret før datoen for denne forordnings ikrafttræden. Den udskudte anvendelse af denne forordnings bestemmelser om forpligtelser for operatører og forhandlere, der har til hensigt at bringe relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller eksportere dem, giver dem også en rimelig frist til at tilpasse sig de nye krav i denne forordning.

(48)

For at styrke Unionens bidrag til at standse skovrydning og skovforringelse og for at sikre, at relevante produkter fra forsyningskæder, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, ikke bringes i omsætning eller eksporteres, bør relevante produkter ikke bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres, medmindre de er skovrydningsfrie og er produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet. For at bekræfte, at dette er tilfældet, bør de altid ledsages af en due diligence-erklæring.

(49)

På grundlag af en systemisk tilgang bør operatørerne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de relevante produkter, som de agter at bringe i omsætning på markedet, opfylder denne forordnings krav om at være skovrydningsfrie og lovlige. Med henblik herpå bør operatørerne indføre og gennemføre due diligence-ordninger. Disse due diligence-ordninger, der kræves i henhold til denne forordning, bør omfatte tre elementer, nemlig oplysningskrav, risikovurdering og risikobegrænsning, suppleret med rapporteringsforpligtelser. Due diligence-ordningerne bør udformes således, at de giver adgang til oplysninger om kilderne til og leverandørerne af de råvarer og produkter, der bringes i omsætning på markedet, herunder oplysninger, der dokumenterer, at kravene om fravær af skovrydning og skovforringelse og lovlighed er opfyldt, bl.a. ved at angive produktionslandet eller dele heraf og inkludere geolokaliseringskoordinaterne for de relevante forskellige jordlodder. Disse geolokaliseringskoordinater, som er afhængige af tidsbestemmelse, positionsbestemmelse og/eller jordobservation, kan indhentes ved brug af rumdata og -tjenester, der leveres under Unionens rumprogram (EGNOS/Galileo og Copernicus). Operatørerne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør operatørerne begrænse denne risiko med henblik på at opnå ingen eller kun en ubetydelig risiko. Operatøren bør kun have tilladelse til at bringe relevante produkter i omsætning eller eksportere dem, hvis virksomheden efter at have udført due diligence konkluderer, at der ikke er nogen eller kun en ubetydelig risiko for, at de relevante produkter ikke overholder denne forordning.

(50)

I forbindelse med indkøb af produkter bør der gøres en rimelig indsats for at sikre, at der betales en fair pris til producenterne, navnlig mindre landbrugere, for at muliggøre en indkomst, der er til at leve af, og effektivt bekæmpe fattigdom som en grundlæggende årsag til skovrydning.

(51)

Operatørerne bør formelt påtage sig ansvaret for, at de relevante produkter, som de agter at bringe i omsætning eller eksportere, opfylder kravene, ved at stille due diligence-erklæringer til rådighed. Denne forordning bør indeholde en model for sådanne erklæringer. Sådanne due diligence-erklæringer forventes at lette de kompetente myndigheders og domstolenes håndhævelse af denne forordning og at øge operatørernes overholdelse.

(52)

Med henblik på at anerkende god praksis kan risikovurderingsproceduren omfatte certificeringsordninger eller andre tredjepartsverificerede ordninger. De bør dog ikke erstatte operatørens ansvar med hensyn til due diligence.

(53)

Forhandlerne bør være ansvarlige for at indsamle og opbevare oplysninger, der sikrer gennemsigtighed i forsyningskæden for relevante produkter, som de gør tilgængelige på markedet. Forhandlere, der ikke er SMV'er, har en betydelig indflydelse på forsyningskæderne og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at forsyningskæder er skovrydningsfrie. De bør derfor pålægges de samme forpligtelser som operatører, påtage sig ansvaret for, at de relevante produkter overholder denne forordning, og sikre, inden de gør de relevante produkter tilgængelige på markedet, at de har udført due diligence i overensstemmelse med denne forordning, og de har konkluderet, at der ikke er nogen eller kun en ubetydelig risiko for, at de relevante produkter ikke overholder denne forordning.

(54)

For at fremme gennemsigtighed og lette håndhævelsen bør operatører, som ikke hører til kategorierne SMV'er, herunder mikrovirksomheder, eller fysiske personer, hvert år rapportere offentligt om deres due diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser.

(55)

Operatørerne bør kunne modtage begrundede mistanker fra interesserede parter, herunder ad elektronisk vej, og bør foretage en grundig undersøgelse af enhver begrundet mistanke, der modtages.

(56)

Andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder eller på miljøet, bør finde anvendelse, for så vidt som denne forordning ikke indeholder specifikke bestemmelser med samme formål, art og virkning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige ændringer af EU-retsakter. Denne forordnings eksistens bør ikke udelukke anvendelsen af andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i værdikæden. Hvis sådanne andre EU-retsakter indeholder mere specifikke bestemmelser eller føjer krav til bestemmelserne i denne forordning, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse sammen med denne forordning. Hvis denne forordning indeholder mere specifikke bestemmelser, bør de desuden ikke fortolkes på en måde, der undergraver den effektive anvendelse af andre EU-retsakter om due diligence eller opfyldelsen af deres generelle formål. Kommissionen bør have mulighed for at udstede klare og letforståelige retningslinjer for operatørers og forhandleres, navnlig SMV'ers, overholdelse af denne forordning.

(57)

Respekten for oprindelige folks rettigheder med hensyn til skove og princippet om frit, forudgående og informeret samtykke, herunder som fastsat i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder, bidrager til at beskytte biodiversiteten, modvirke klimaændringer og håndtere de dermed forbundne almennyttige hensyn. Oprindelige folk har traditionel viden af økologisk og medicinsk værdi og tilbyder meget ofte en model for bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne. Dette kan bidrage til in situ-bevaring i overensstemmelse med ønsket i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed. Undersøgelser viser desuden, at oprindelige folk, der lever i skovene, spiller en dobbelt rolle i bekæmpelsen af klimaændringer: for det første er de normalt imod udnyttelse og skovrydning af de arealer, hvor de har boet i generationer, og for det andet mener nogle oprindelige folk, at det er deres ansvar at beskytte skovene for at afbøde klimaændringerne.

(58)

Principperne i FN's Rioerklæring fra 1992 om miljø og udvikling, navnlig betydningen af princip 10 om vigtigheden af folkeoplysning og offentlig deltagelse i miljøspørgsmål og princip 22 om den afgørende rolle, som oprindelige folk spiller i miljøforvaltning og -udvikling, er vigtige i forbindelse med sikring af bæredygtig skovforvaltning.

(59)

Konceptet med frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk er blevet udviklet i årene siden godkendelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om oprindelige folk og stammefolk, 1989 (nr. 169), og det afspejles i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder. Den har til formål at sikre, at der tages hensyn til den potentielle indvirkning på oprindelige folk i beslutningsprocessen for projekter, der berører dem.

(60)

Operatører, der er omfattet af anvendelsesområdet for andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder eller på miljøet, bør kunne opfylde rapporteringsforpligtelserne i denne forordning ved at angive de krævede oplysninger, når de rapporterer i henhold til de andre EU-retsakter.

(61)

Ansvaret for håndhævelsen af denne forordning bør ligge hos medlemsstaterne, og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør sikre, at denne forordning overholdes fuldt ud. En ensartet håndhævelse af denne forordning for så vidt angår relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, kan kun opnås gennem systematisk udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen.

(62)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er afgørende for at nå dens mål. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette og forvalte et informationssystem, der kan hjælpe operatørerne og de kompetente myndigheder med at fremlægge og få adgang til de nødvendige oplysninger om relevante produkter, der bringes i omsætning. Operatørerne bør indgive due diligence-erklæringerne gennem informationssystemet. De kompetente myndigheder og toldmyndighederne bør have adgang til informationssystemet med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og bør lette overførsel af information mellem medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og toldmyndighederne. De ikkekommercielle følsomme oplysninger bør også være tilgængelige for en bredere offentlighed, forudsat at dataene anonymiseres, bortset fra information vedrørende listen over endelige domme mod juridiske personer for overtrædelser af denne forordning og de sanktioner, de er blevet pålagt, og bør vises i et åbent og maskinlæsbart format i overensstemmelse med Unionens politik om åben adgang til data som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 .

(63)

For de relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, bør de kompetente myndigheder have til opgave at føre tilsyn med, at de relevante produkter overholder denne forordning på grundlag af bl.a. due diligence-erklæringerne, som operatørerne indgiver. Toldmyndighedernes rolle bør være at sikre, at due diligence-erklæringen stilles til rådighed for dem, hvis det er relevant. Så snart den elektroniske grænseflade til at udveksle oplysninger mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder er indført, bør toldmyndighederne endvidere undersøge status for due diligence-erklæringen, efter at de kompetente myndigheder har udført en indledende risikoanalyse i informationssystemet. Toldmyndighederne bør træffe de fornødne tiltag, såsom at suspendere eller afvise en relevant råvare eller et relevant produkt, hvis de anmodes herom på grundlag af statussen for due diligence-erklæringen i informationssystemet. Denne særlige tilrettelæggelse af kontrollen indebærer, at kapitel VII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 ikke finder anvendelse, for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af nærværende forordning.

(64)

Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, med henblik på passende personale og udstyr for de kompetente myndigheder. Effektivt tilsyn nødvendiggør et højt ressourceniveau, og der bør være en stabil tilførsel af ressourcer på et niveau, der svarer til det til hver tid gældende håndhævelsesbehov. Medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den offentlige finansiering ved at opkræve gebyrer fra de relevante økonomiske aktører til dækning af omkostningerne ved tilsyn i forbindelse med relevante råvarer og relevante produkter, der ikke overholder kravene.

(65)

Denne forordning berører ikke andre EU-retsakter om varer og produkter, der indføres på eller forlader markedet, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 for så vidt angår toldmyndighedernes beføjelser og toldkontrol. Importører bør mindes om, at nævnte forordnings artikel 220, 254, 256, 257 og 258 foreskriver, at produkter, der indføres på markedet, og som kræver yderligere forarbejdning, skal henføres under den relevante toldprocedure, der giver mulighed for en sådan behandling. Generelt bør overgang til fri omsætning eller eksport ikke betragtes som bevis for overholdelse af EU-retten, da en sådan overgang eller eksport ikke nødvendigvis omfatter en fuldstændig kontrol af overholdelse.

(66)

Med henblik på at optimere processen for kontrol, herunder at minimere den administrative byrde, af relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, er det nødvendigt at etablere en interoperabel elektronisk grænseflade, der muliggør automatisk overførsel af data mellem toldsystemer og de kompetente myndigheders informationssystemer. Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet er den naturlige løsning til at muliggøre sådanne dataoverførsler. Grænsefladen bør være meget automatiserede og letanvendelige og bør lette processerne for toldmyndighederne og operatørerne. I betragtning af de begrænsede forskelle mellem de data, der skal gøres tilgængelige for toldmyndighederne, og de data, som skal medtages i due diligence-erklæringen, er det desuden hensigtsmæssigt også at foreslå en »business-to-government«-tilgang, hvor forhandlere og operatører stiller due diligence-erklæringen vedrørende et relevant produkt til rådighed via den nationale kvikskranke på toldområdet, og denne erklæring automatisk overføres til informationssystemet i henhold til denne forordning, der anvendes af de kompetente myndigheder. Toldmyndigheder og kompetente myndigheder bør bidrage til at fastlægge de data, der skal overføres, og andre tekniske krav.

(67)

Risikoen for, at produkter, der ikke overholder kravene, bringes i omsætning eller eksporteres, varierer afhængigt af råvaren og produktet samt af oprindelses- og produktionslandet eller dele heraf. Operatører, der indkøber råvarer og produkter fra lande eller dele heraf, der udgør en lav risiko med hensyn til dyrkning, høst eller produktion af relevante råvarer, der er i strid med denne forordning, bør pålægges færre forpligtelser, hvilket vil mindske overholdelsesomkostningerne og den administrative byrde, medmindre operatøren er vidende om eller har grund til at tro, at der er en risiko for manglende overholdelse af denne forordning. Hvis en kompetent myndighed bliver bekendt med en risiko for, at denne forordning bliver omgået, f.eks. hvis en relevant råvare eller et relevant produkt, der er produceret i et højrisikoland, efterfølgende bliver forarbejdet i et lavrisikoland eller dele heraf, hvorfra det bringes i omsætning, indføres på eller forlader markedet, og det af due diligence-erklæringen eller toldangivelsen fremgår, at den relevante råvare eller det relevante produkt er fremstillet i et lavrisikoland, bør den kompetente myndighed ved yderligere tilsyn tjekke, om kravene er overholdt eller ej, og om nødvendigt træffe passende tiltag såsom beslaglæggelse af den relevante råvare eller det relevante produkt og suspension af bringen i omsætning eller eksport af den relevante råvare eller det relevante produkt samt foretage yderligere tilsyn. De kompetente myndigheder bør pålægges at udføre skærpet tilsyn med relevante råvarer og relevante produkter fra højrisikolande eller dele heraf.

(68)

Kommissionen bør desuden vurdere risikoen for skovrydning og skovforringelse for et land eller dele heraf baseret på en række kriterier, der afspejler både kvantitative, objektive og internationalt anerkendte data, og tegn på, at landene er aktivt engageret i bekæmpelsen af skovrydning og skovforringelse. Sådanne benchmarkingoplysninger bør gøre det lettere for operatører i Unionen at udføre due diligence og for de kompetente myndigheder at overvåge og håndhæve overholdelsen, samtidig med at de giver producentlande incitament til at forbedre bæredygtigheden af deres landbrugsproduktionssystemer og reducere virkningen af deres skovrydning. Dette bør bidrage til at gøre forsyningskæderne mere gennemsigtige og bæredygtige. Benchmarkingsystemet bør baseres på en tredelt system for klassificering af lande som lav-, standard- eller højrisikolande. For at sikre den fornødne gennemsigtighed og klarhed bør Kommissionen navnlig offentliggøre de data, der anvendes til benchmarking, årsagerne til den foreslåede ændring af klassificeringen og det berørte lands svar. For relevante produkter fra lavrisikolande eller dele heraf bør operatørerne kunne udføre lempet due diligence. For relevante produkter fra højrisikolande eller dele heraf bør de kompetente myndigheder pålægges at udføre skærpet kontrol af relevante produkter. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på fastlægge listen over de lande eller dele heraf, der udgør en lav eller høj risiko.

(69)

Kommissionen bør samarbejde med lande, der klassificeres eller kan klassificeres som højrisikolande, og med relevante interessenter i disse lande med henblik på at arbejde hen imod at nedbringe risikoniveauet.

(70)

De kompetente myndigheder bør føre regelmæssigt tilsyn med operatører og forhandlere for at verificere, at de effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør endvidere føre tilsyn på grundlag af de relevante oplysninger, der er i deres besiddelse, herunder ved begrundet mistanke forelagt af tredjemand. De kompetente myndigheder bør bruge en risikobaseret tilgang til fastlæggelsen af de tilsyn, der skal udføres. For relevante produkter fra lande eller dele heraf, der er klassificeret som højrisikolande, de pågældende operatører og forhandlere og mængderne af deres andel af relevante råvarer og relevante produkter, bør der anvendes en dobbelt tilgang, der sikrer en omfattende dækning. De kompetente myndigheder bør således pålægges at føre tilsyn med en vis procentdel af operatørerne og forhandlerne og samtidig dække en vis procentdel af de relevante produkter. For relevante produkter fra lande eller dele heraf, der er klassificeret som lav- eller standardrisikolande, bør de kompetente myndigheder desuden pålægges at føre tilsyn med som minimum en vis procentdel af operatørerne og forhandlerne. Tilsynsniveauet bør være højere for relevante produkter fra højrisikolande eller dele heraf, mens det kan være lavere for standard- eller lavrisikolande eller dele heraf. I sin revision af denne forordning bør Kommissionen evaluere og opstille passende kvantitative mål for de årlige tilsyn, som de kompetente myndigheder skal udføre, for at sikre håndhævelsen af denne forordning og en harmoniseret tilgang i hele Unionen.

(71)

De kompetente myndigheders tilsyn med operatører og forhandlere bør omfatte due diligence-ordningerne og de relevante produkters overensstemmelse med denne forordning. Disse tilsyn bør baseres på en risikobaseret plan, der indeholder risikokriterier, der sætter de kompetente myndigheder i stand til at udføre en risikoanalyse af de due diligence-erklæringer, der indgives af operatører og forhandlere. Risikokriterierne bør tage højde for den risiko for skovrydning, der er forbundet med relevante råvarer i produktionslandet, operatørernes og forhandlernes tidligere manglende overholdelse af kravene i denne forordning og andre relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder råder over. Risikoanalysen af due diligence-erklæringer bør sætte de kompetente myndigheder i stand til at udpege de operatører, forhandlere og relevante produkter, der skal føres tilsyn med. Denne risikoanalyse bør foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker i det informationssystem, hvor due diligence-erklæringerne indgives. Kompetente myndigheder bør i samråd og tæt samarbejde med tredjelandes myndigheder, hvor det er nødvendigt og teknisk muligt, også kunne udføre tilsyn på stedet.

(72)

Hvis risikoanalysen af due diligence-erklæringerne påviser en høj risiko for, at specifikke relevante produkter ikke overholder kravene, bør de kompetente myndigheder straks kunne træffe midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at disse produkter bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres. Hvis sådanne relevante produkter indføres på eller forlader markedet, bør de kompetente myndigheder anmode toldmyndighederne om at suspendere overgangen til fri omsætning eller eksporten, så de kompetente myndigheder kan foretage de nødvendige tilsyn. Sådanne anmodninger bør meddeles via grænsefladesystemet mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder. Suspension af bringen i omsætning eller tilgængeliggørelse på markedet, af overgang til fri omsætning eller af eksport bør begrænses til tre arbejdsdage, eller 72 timer i tilfælde af letfordærvelige relevante produkter, medmindre de kompetente myndigheder har brug for mere tid til at vurdere de relevante råvarers og relevante produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. I så fald bør de kompetente myndigheder træffe yderligere midlertidige foranstaltninger for at forlænge suspensionsperioden eller, for så vidt angår relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, anmode toldmyndighederne om en sådan forlængelse for.

(73)

De kompetente myndigheder bør regelmæssigt ajourføre deres tilsynsplaner i lyset af resultaterne med at gennemføre disse tilsyn. De operatører, hvis resultater konsekvent er i overensstemmelse med kravene, kan underkastes mindre hyppige tilsyn.

(74)

Med henblik på at sikre gennemførelsen og den effektive håndhævelse af denne forordning bør medlemsstaterne have beføjelse til at tilbagetrække og tilbagekalde produkter, der ikke overholder kravene, og træffe passende korrigerende tiltag. De bør også sikre, at overtrædelser af denne forordning begået af operatører og forhandlere er genstand for effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.

(75)

For at øge operatørernes og forhandlernes ansvarlighed bør Kommissionen på sit websted offentliggøre listen over endelige domme mod juridiske personer for overtrædelser af denne forordning og de sanktioner, de er blevet pålagt. Disse oplysninger kan hjælpe kompetente myndigheder, andre operatører og forhandlere i foretagelsen af deres risikovurderinger og øge forbrugernes og civilsamfundets bevidsthed om operatører og forhandlere, der ikke overholder denne forordning.

(76)

Gennemførelsen af denne forordning vil kræve tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig kapacitet. I den forbindelse bør medlemsstaterne foruden de nationale ressourcer i videst muligt omfang udnytte de muligheder for støtte, der er til rådighed på EU-plan og på anden vis, herunder samhørighedsfonde og kapacitetsopbyggende instrumenter, navnlig i forbindelse med instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 .

(77)

I betragtning af den internationale karakter af skovrydning og skovforringelse og den dermed forbundne handel bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med medlemsstaternes toldmyndigheder, med Kommissionen og med tredjelandes administrative myndigheder. De kompetente myndigheder bør også samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med og håndhævelsen af andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder eller på miljøet.

(78)

I henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis tilkommer det medlemsstaternes domstole at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at offentligheden, herunder fysiske eller juridiske personer, der forelægger begrundet mistanke i overensstemmelse med denne forordning, har adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig som parter i FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«).

(79)

For at sikre, at denne forordning fortsat er relevant og i overensstemmelse med den handelsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over KN-koder for relevante produkter, der er fastsat i bilag I til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(80)

I henhold til forordning (EU) nr. 995/2010 er det forbudt at bringe ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf i omsætning på EU-markedet. Ved nævnte forordning fastsættes der krav til operatører, som bringer træ i omsætning for første gang, til at udføre due diligence og til forhandlere om at føre sporbare fortegnelser over deres leverandører og kunder. Forpligtelsen til at sikre lovligheden af relevante produkter, herunder træ og træprodukter, der bringes i omsætning på markedet, bør i nærværende forordning bevares og suppleres med et krav om bæredygtighed. Forordning (EU) nr. 995/2010 og Kommissionens tilknyttede gennemførelsesforordning (EU) nr. 607/2012 gøres derfor overflødige af nærværende forordning og bør ophæves. Træ og træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EU) nr. 995/2010 svarer til træ og træprodukter, der er opført i bilag I til nærværende forordning, og som indeholder eller er fremstillet ved brug af træ.

(81)

Ved forordning (EF) nr. 2173/2005 indføres der en licensordning vedrørende retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområde (FLEGT) for import af træ til Unionen. Licensordningen gennemføres via frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande, der sigter mod at standse ulovlig skovhugst og forbedre skovforvaltningen og den dermed forbundne handel. Nærværende forordning bør bygge på de positive resultater, der er opnået under FLEGT, navnlig med hensyn til øget inddragelse af interessenter og forbedret skovforvaltning. Frivillige partnerskabsaftaler kan i særlige tilfælde supplere nærværende forordning med hensyn til lovligheden af træprodukter. For at overholde de igangværende bilaterale forpligtelser og for at opretholde de fremskridt, der er gjort med partnerlande, som har indført en ordning, der fungerer (FLEGT-licensfasen), og i givet fald og efter aftale arbejde med de nuværende parter i frivillige partnerskabsaftaler hen imod denne fase, bør nærværende forordning indeholde en bestemmelse om, at træ og træprodukter, der er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, anses for at overholde kravet om lovlighed i forordning (EF) nr. 2173/2005.

(82)

Denne forordning omhandler skovrydning og skovforringelse som planlagt i meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, men beskyttelse af skovene bør ikke føre til omlægning eller forringelse af andre naturlige økosystemer. Økosystemer, herunder forvaltede økosystemer, som f.eks. vådområder, savanner og tørveområder er meget vigtige for den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer og biodiversitetskrisen og for andre verdensmål for bæredygtig udvikling, og deres omdannelse eller forringelse kræver en særlig hurtig indsats og skal forebygges. I lyset af Unionens fodaftryk på andre naturlige økosystemer end skove bør Kommissionen foretage en evaluering og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til andre træbevoksede områder senest et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Endvidere bør Kommissionen senest to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden evaluere og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre naturlige økosystemer, herunder andre arealer med stort kulstoflager og med høj biodiversitetsværdi, f.eks. græsarealer, tørveområder og vådområder. Økosystemer er også i stigende grad under pres fra omlægning og forringelse på grund af råvareproduktionen til EU-markedet. Kommissionen bør endvidere vurdere behovet for og gennemførligheden af en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte yderligere råvarer senest to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Samtidig bør Kommissionen også foretage en revision af listen over KN-koder for de relevante produkter, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

(83)

Under hensyntagen til Europa-Parlamentets anmodning i beslutningen af 22. oktober 2020»En EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning« og langt størstedelen af de knap 1,2 millioner deltagere i Kommissionens offentlige høring bør Kommissionen fokusere sin evaluering og eventuelle fremtidige lovgivningsforslag på en udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre økosystemer end skove og deres omlægning og forringelse.

(84)

Hvis det med henblik på denne forordning er nødvendigt at behandle personoplysninger, skal behandlingen af disse oplysninger foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 , alt efter hvad der er relevant.

(85)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe skovrydning og skovforringelse ved at reducere bidraget fra Unionens forbrug, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(86)

Operatørerne, forhandlerne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig frist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning —