Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/842 af 17. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol til verifikation af overholdelsen af dyrevelfærdskrav i forbindelse med transport af dyr med skibe til transport af levende dyr (EØS-relevant tekst))
Ved denne forordning fastsættes der regler for gennemførelse af offentlig kontrol som omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625, og navnlig for inspektioner i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005.
1. I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1/2005 anvendelse.
2. »havnestatskontrolinspektion«: inspektion foretaget af havnestatskontrolmyndigheder i overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF.
Hvis dyr transporteres til tredjelande, og en del af forsendelsen omfatter anvendelse af skibe til transport af levende dyr, kontrollerer de kompetente myndigheder på afgangsstedet, at beredskabsplanerne i tilfælde af nødsituationer opfylder kravene i artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/372 .
For at kunne træffe velinformerede beslutninger ved inspektion af skibe til transport af levende dyr under pålæsning og aflæsning med henblik på artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005 skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de relevante offentligt tilgængelige resultater af havnestatskontrolinspektioner.
1. De kompetente myndigheder sikrer, at inspektioner ved pålæsning af skibe til transport af levende dyr, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005, og offentlig kontrol ved udgangssteder i søhavne, jf. artikel 21, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2017/625, udføres af et hold af inspektører.
2. Et hold af inspektører skal som minimum omfatte:
a)
en embedsdyrlæge og
b)
en søfartsekspert, der er godkendt af medlemsstatens søfartsmyndigheder.
3. Den søfartsekspert, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal som minimum opfylde ét af følgende krav:
a)
relevante kvalifikationer fra en søfarts- eller navigationsskole, der er anerkendt af medlemsstaterne, og relevant sejlererfaring som skibsofficer med et gyldigt kvalifikationsbevis STCW II/2 eller III/2 i henhold til den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW), og som ikke er begrænset med hensyn til arbejdsområde, fremdrivningseffekt eller tonnage
b)
afsluttet eksamen som skibsingeniør, maskiningeniør eller ingeniør på søfartsområdet, som er anerkendt af de ansvarlige søfartsmyndigheder, og som har arbejdet i denne egenskab i mindst fem år, eller
c)
relevant universitetsuddannelse eller tilsvarende grad fra en videregående uddannelsesinstitution inden for et relevant område inden for ingeniørvidenskab eller naturvidenskab, der er anerkendt af medlemsstaten.
1. Hvis dyr frembydes til pålæsning og aflæsning på skibe til transport af levende dyr ved udgangssteder, skal organisatoren forelægge den kompetente myndighed på udgangsstederne følgende dokumenter mindst fem arbejdsdage før datoen for inspektion af skibe til transport af levende dyr, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005, eller datoen for offentlig kontrol, jf. artikel 21, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2017/625:
a)
en kopi af transportvirksomhedens autorisation til den del af forsendelse, der foregår ad søvejen, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2005
b)
en kopi af transportvirksomhedens autorisation til og beredskabsplanerne for den del af forsendelse, der foregår ad søvejen, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2005
2. De kompetente myndigheder ved udgangssteder i søhavne skal:
a)
verificere, at beredskabsplanerne i tilfælde af nødsituationer, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1/2005, opfylder kravene i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/372 og
b)
ved en fysisk inspektion kontrollere, at fordelingen af dyrene i foldene opfylder kravene til pladsforhold i kapitel VII i bilag I til forordning (EF) nr. 1/2005.
1. Ved gennemførelsen af inspektioner og offentlig kontrol i henhold til nærværende forordnings artikel 5, stk. 1, tager de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor dyrene pålæsses og aflæsses, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005, fotografier eller videoer af følgende:
a)
konstruktionselementer eller udstyr som fastsat i kapitel IV, del 1, i bilag I til forordning (EF) nr. 1/2005, som ikke er i overensstemmelse med nævnte del og
b)
ethvert andet element, der udviser mangler, ikke er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser eller kan have en negativ indvirkning på dyrenes velfærd.
2. De fotografier eller videoer, der tages i forbindelse med de inspektioner og den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, vedlægges inspektionsdossiererne og opbevares af de kompetente myndigheder i hele gyldighedsperioden for godkendelsescertifikatet for skibet til transport af levende dyr.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2023.
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).
Netværksdokument om skibe til transport af levende dyr findes på circabc.europa.eu/ui/group/f41c4e1d-22a1-4e7b-aa31....
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/372 af 17. februar 2023 om fastsættelse af regler om registrering, opbevaring og deling af skriftlige registre over offentlig kontrol af skibe til transport af levende dyr, om beredskabsplaner for skibe til transport af levende dyr i tilfælde af nødsituationer, om godkendelse af skibe til transport af levende dyr og om minimumskrav til udgangssteder (EUT L 51 af 20.2.2023, s. 32).