Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2266 af 17. december 2021 om regler for anvendelsen af Rådets direktiv 92/83/EØF for så vidt angår certificering og selvcertificering af små uafhængige producenter af alkoholholdige drikkevarer i forhold til punktafgifter)
Formatet for den attest for små uafhængige producenter, der er omhandlet i artikel 23a, stk. 1, i direktiv 92/83/EØF (i det følgende benævnt »attesten«), er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Ved henvisning til attesten i det administrative dokument for varebevægelser i henhold til kapitel IV i direktiv 2008/118/EF er de oplysninger, der skal anføres i det administrative dokument, jf. tabel 1 i bilag I til Kommissionens forordning(EF) nr. 684/2009 , følgende:
a)
i rubrik 17l: »Det beskrevne produkt er fremstillet af« efterfulgt af en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant: a) »et certificeret lille uafhængigt bryggeri« b) »en certificeret lille uafhængig vinproducent« c) »en certificeret lille uafhængig producent af andre gærede drikkevarer end vin og øl« d) »en certificeret lille uafhængig producent af mellemklasseprodukter« e) »et certificeret lille uafhængigt destilleri«
b)
i rubrik 18e: dokumenttype for attesten
c)
i rubrik 18f: serienummer for attesten.
1. Ved henvisning til attesten i det administrative dokument for varebevægelser i henhold til kapitel V i direktiv 2008/118/EF er de oplysninger, der skal anføres i rubrik 14 i det forenklede ledsagedokument, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3649/92 , attestens serienummer og angivelsen »Attest for« efterfulgt af en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant:
a)
»lille uafhængigt bryggeri«
b)
»lille uafhængig vinproducent«
c)
»lille uafhængig producent af andre gærede drikkevarer end vin og øl«
d)
»lille uafhængig producent af mellemklasseprodukter«
e)
»lille uafhængigt destilleri«.
2. Hvis varebevægelserne omfatter forskellige alkoholholdige drikkevarer, og det kun påtænkes at anvende reducerede punktafgiftssatser på visse drikkevarer, anføres den handelsmæssige varebeskrivelse for de alkoholholdige drikkevarer, der fremstilles af den lille uafhængige producent, i rubrik 14 i det forenklede ledsagedokument, jf. forordning (EØF) nr. 3649/92.
Hvis små uafhængige producenter falder ind under definitionerne i artikel 4, stk. 2, artikel 9a, stk. 2, artikel 13a, stk. 4, artikel 18a, stk. 3, eller artikel 22, stk. 2, i direktiv 92/83/EØF, og medlemsstaterne giver små uafhængige producenter, der er etableret på deres respektive område, mulighed for at foretage selvcertificering, angives producenternes status og årlige produktion i det administrative dokument i overensstemmelse med artikel 5 og 6 i nærværende forordning.
1. For varebevægelser i henhold til kapitel IV i direktiv 2008/118/EF anføres de små uafhængige producenters status i rubrik 17l i det administrative dokument, jf. tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 684/2009, med følgende angivelser: »Det attesteres hermed, at det beskrevne produkt er fremstillet af« efterfulgt af en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant:
a)
»et lille uafhængigt bryggeri«
b)
»en lille uafhængig vinproducent«
c)
»en lille uafhængig producent af andre gærede drikkevarer end vin og øl«
d)
»en lille uafhængig producent af mellemklasseprodukter«
e)
»et lille uafhængigt destilleri«.
2. Hvis afsenderen af de alkoholholdige drikkevarer ikke er den selvcertificerede lille uafhængige producent, anføres nummeret i systemet for udveksling af punktafgiftsoplysninger, jf. artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 (»SEED-nummer«), eller producentens momsregistreringsnummer også i rubrik 17l.
SEED-nummeret er det punktafgiftsrelaterede tilladelsesnummer, der er tildelt af de kompetente myndigheder, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 389/2012. Momsregistreringsnummeret, jf. artikel 214 i Rådets direktiv 2006/112/EF , angives kun, hvis den lille uafhængige producent ikke har et SEED-nummer.
3. Den lille uafhængige producents årlige produktion af alkoholholdige drikkevarer anføres i rubrik 17n i det administrative dokument, jf. tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 684/2009. Mængden angives i hektoliter, undtagen i tilfælde af ethanol, som angives i hektoliter ren alkohol.
For varebevægelser i henhold til kapitel V i direktiv 2008/118/EF anføres følgende oplysninger i rubrik 14 i det forenklede ledsagedokument, jf. forordning (EØF) nr. 3649/92:
a)
den lille uafhængige producents status med følgende angivelse: »Det attesteres hermed, at det beskrevne produkt er fremstillet af« efterfulgt af en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant: a) »et lille uafhængigt bryggeri« b) »en lille uafhængig vinproducent« c) »en lille uafhængig producent af andre gærede drikkevarer end vin og øl« d) »en lille uafhængig producent af mellemklasseprodukter« e) »et lille uafhængigt destilleri«
b)
den samlede årlige produktion i hektoliter, undtagen for ethanol, som angives i hektoliter ren alkohol.
c)
den selvcertificerede lille uafhængige producents SEED- eller momsnummer, jf. artikel 5, stk. 2, i nærværende forordning, hvis afsenderen af de alkoholholdige drikkevarer ikke er producenten
d)
den handelsmæssige varebeskrivelse for de alkoholholdige drikkevarer, der fremstilles af den lille uafhængige producent, hvis varebevægelserne omfatter forskellige alkoholholdige drikkevarer, og det kun påtænkes at anvende reducerede punktafgiftssatser på visse drikkevarer.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2021.
EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21.
Rådets direktiv (EU) 2020/1151 af 29. juli 2020 om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EUT L 256 af 5.8.2020, s. 1).
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).
Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/118/EF for så vidt angår edb-procedurer for punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension (EUT L 197 af 29.7.2009, s. 24).
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3649/92 af 17. december 1992 om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten (EFT L 369 af 18.12.1992, s. 17).
Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1).
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
PUNKTAFGIFTSATTEST TIL SMÅ UAFHÆNGIGE PRODUCENTER AF ALKOHOLHOLDIGE DRIKKEVARER
(Rådets direktiv 92/83/EØF — Artikel 23a)
| Serienummer: | ||||
|---|---|---|---|---|
| 1) IDENTIFIKATION AF DEN LILLE UAFHÆNGIGE PRODUCENT | ||||
| Navn | ||||
| Gadenavn og -nummer | ||||
| Postnummer, by | ||||
| Etableringsmedlemsstaten SEED-nummer/momsregistreringsnummer | ||||
| 2) Beskrivelse af de alkoholholdige drikkevarer for hvilke, der anmodes om punktafgiftsattest | ||||
| Type af alkoholholdig drikkevare | Beskrivelse | Samlet årlig produktion | ||
| 3) IDENTIFIKATION AF DEN KOMPETENTE MYNDIGHED Navn Kontorets referencenummer (hvis relevant) Adresse Telefonnummer E-mailadresse | ||||
| 4) DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS BEKRÆFTELSE Undertegnende nationale myndighed bekræfter: — den samlede årlige produktion som angivet i rubrik 2 for den lille uafhængige producent som angivet i rubrik 1 samt — at den lille uafhængige producent som identificeret i rubrik 1 opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 2, artikel 9a, stk. 2, artikel 13a, stk. 4, artikel 18a, stk. 3, og artikel 22, stk. 2 i direktiv 92/83/EØF, alt efter hvad der er relevant. | ||||
| Underskrivers navn og stilling | ||||
| Sted, dato | Stempel (eventuelt) | Underskrift |
Forklarende noter
1)
Denne attest fungerer som bilag til ansøgningen om nedsat punktafgiftssats for alkoholholdige drikkevarer produceret af små uafhængige producenter, jf. artikel 23a i direktiv 92/83/EØF. Derfor skal der hvert år udfærdiges en attest, der angiver alle de typer af alkoholholdige drikkevarer, der produceres af den enkelte lille uafhængige producent.
2)
Formatet på attesten skal være 210 × 297 mm. Attesten printes i givet fald på hvidt papir, der ikke indeholder mekanisk træmasse.
3)
Attesten udfyldes letlæseligt og således, at det ikke er muligt at slette oplysninger. Der må ikke forekomme sletninger eller overskrivninger. Attesten udfyldes på et sprog, der er anerkendt af den medlemsstat, hvor den lille uafhængige producent er etableret. »Et anerkendt sprog« betyder et af de officielle sprog, der anvendes i den lille uafhængige producents medlemsstat eller et hvilket som helst andet af Unionens officielle sprog, som nævnte medlemsstat har erklæret for acceptabelt til dette formål.
4)
Hvis attesten er udfærdiget på et sprog, der ikke anerkendes af bestemmelsesmedlemsstaten, vedlægger modtageren på anmodning af nævnte medlemsstats myndigheder attesten en oversættelse, når den fremsendes. Samme medlemsstat kan efter eget skøn dispensere fra forpligtelsen til at vedlægge oversættelsen.
5)
Serienummeret består af 14 cifre. Det begynder med det tocifrede tal, der henviser til det år, attesten er udstedt, efterfulgt af medlemsstatens identifikationskode, der består af udstederlandets kode på to bogstaver i overensstemmelse med punkt 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009, efterfulgt af en entydig identifikator i form af et ti-cifret alfanumerisk nationalt nummer, som tildeles af den medlemsstat, hvor den lille uafhængige producent er etableret. Eksempel på et serienummer: 22ES01ABCD234E.
6)
I attestens rubrik 1 angives de data, der er nødvendige for identifikation af den lille uafhængige producent, herunder SEED-nummer. Kun hvis den lille uafhængige producent ikke har et SEED-nummer, angives momsregistreringsnummeret.
7)
I attestens rubrik 2 anfører den kompetente myndighed den lille uafhængige producents samlede årlige produktion af de alkoholholdige drikkevarer, som attesten skal omfatte, under hensyntagen til følgende: a) typen af alkoholholdig drikkevare angives ud fra nedenstående liste, jf. direktiv 92/83/EØF: i) øl ii) vin iii) andre gærede drikkevarer end vin og øl iv) mellemklasseprodukter v) ethanol b) en beskrivelse af produktet kan angives. Hvis der er angivet en beskrivelse af mellemklasseprodukter eller andre gærede drikkevarer, bør beskrivelsen være i overensstemmelse med artikel 13a, stk. 2 og stk. 3 og artikel 18a, stk. 2, i direktiv 92/83/EØF c) mængden af de alkoholholdige drikkevarer angives i hektoliter, med undtagelse af ethanol, som angives i hektoliter ren alkohol.
8)
I attestens rubrik 3 angives de relevante data til identifikation af den kompetente myndighed, herunder, hvis det er relevant, toldstedets referencenummer, jf. punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 684/2009.
9)
Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om at stemple attesten, hvis den på anden måde er autentificeret, f.eks. med en elektronisk signatur.