Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/957 af 31. maj 2021 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2021.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Varen er oval og måler ca. 180 cm i længden og 95 cm i bredden på sit bredeste punkt. Den består af løst trikotagestof, som skaber en netlignende struktur, der er fastgjort til et oppusteligt rør af plast, der omkranser tekstilstoffet. En oppustelig pude af plast er fastgjort til den ene side af røret. Røret og puden er fuldstændig omgivet af vævet tekstilstof bestående af garn af endeløse syntetiske fibre. Varens yderside består udelukkende af tekstilmaterialer og udgør en større del end varens plastmaterialer. Navnlig består den netlignende struktur, som brugeren ligger på, udelukkende af tekstilmateriale. Plastmaterialerne har dog en større vægt og værdi end varens tekstilmaterialer. Varen er konstrueret til at flyde på vand på samme måde som en luftmadras. Se billedet . | 6306 90 00 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 7 f) til afsnit XI og teksten til KN-kode 6306 og 6306 90 00 . Varen er en sammensat vare bestående af forskellige materialer (tekstilstof og plast) i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 b). Tarifering under KN-kode 3926 90 97 som andre varer af plast er udelukket, da varen har objektive egenskaber som en tekstilvare ved syn, berøring og anvendelse, idet materialet på varens yderside udelukkende består af tekstilmateriale. Selv om plasten spiller en vigtig rolle i forbindelse med varens anvendelse som flydeanordning, er det netlignende tekstilstof i midten afgørende for, at en person kan ligge på anordningen, mens den flyder på vandet. Tekstilmaterialerne (materialet på ydersiden og det netlignende trikotagestof) er derfor som helhed karaktergivende for varen i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 b). På grund af varens objektive egenskaber (den er beregnet til at blive medbragt til forskellige steder og til at blive benyttet midlertidigt der, den er let, den er nem at transportere og klargøre, og den har ligheder med luftmadrasser), er den til brug for camping. Se også de forklarende bemærkninger til KN, pos. 6306 90 00 , og de forklarende bemærkninger til HS, pos. 6306 , andet stykke, nr. 5). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 6306 90 00 som campingudstyr. |
Billedet er kun vejledende.