Search for a command to run...
(Rådets forordning (EU) 2020/521 af 14. april 2020 om aktivering af nødhjælp i medfør af forordning (EU) 2016/369 og om ændring af bestemmelserne heri under hensyntagen til covid-19-udbruddet)
Nødhjælp i henhold til forordning (EU) 2016/369 aktiveres hermed til finansiering af de udgifter, der er nødvendige for at håndtere covid-19-pandemien, i perioden fra den 1. februar 2020 til den 31. januar 2022.
Uanset artikel 114, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 dækker de samlede budgetmæssige forpligtelser, der giver anledning til udgifter til hjælp i henhold til forordning (EU) 2016/369, alle omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås indtil udløbet af den aktiveringsperiode, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1, uden at dette berører forpligtelsen til også at dække de omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås efter aktiveringsperioden i overensstemmelse med reglen om n+1 i artikel 114, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
Udgifter er støtteberettigede fra datoen for aktiveringen af den i artikel 1 omhandlede nødhjælp.
Uanset artikel 193, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan der ydes tilskud til foranstaltninger, der allerede er afsluttet inden den 15. april 2020, forudsat at de pågældende foranstaltninger blev iværksat efter datoen for den aktivering, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1.
I forordning (EU) 2016/369 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 3 og 4 affattes således: »Artikel 3 Støtteberettigede foranstaltninger 1. I medfør af denne forordning ydes der behovsbaseret nødhjælp, der supplerer de berørte medlemsstaters indsats for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelser og værne om den menneskelige værdighed, hvor dette behov måtte opstå som følge af en katastrofe, jf. artikel 1, stk. 1. Uden at dette berører aktiveringsfristen, jf. artikel 2, stk. 1, kan der også ydes nødhjælp til imødekommelse af behov i tiden efter en katastrofe eller for at forhindre en genopblussen heraf. 2. Nødhjælp som omhandlet i denne artikels stk. 1 kan omfatte humanitære bistandsforanstaltninger, som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i medfør af artikel 2, 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1257/96, og kan således omfatte bistands-, nødhjælps- og, såfremt det er nødvendigt, beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at beskytte og bevare menneskeliv ved katastrofer eller i tiden umiddelbart derefter. Nødhjælp kan også indebære finansiering af andre udgifter med direkte tilknytning til gennemførelsen af nødhjælp i henhold til nærværende forordning. Nødhjælpen kan navnlig anvendes til finansiering af de foranstaltninger, der er fastsat i bilaget. 3. Uden at det berører stk. 4, tildeles og gennemføres nødhjælp ydet i medfør af denne forordning i overensstemmelse med de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. 4. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, gennemføres af Kommissionen eller af partnerorganisationer, der udvælges af Kommissionen. Som partnerorganisationer kan Kommissionen navnlig vælge ikkestatslige organisationer, medlemsstaternes særlige tjenester, nationale myndigheder og andre offentlige organer, internationale organisationer og deres agenturer samt, hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for gennemførelsen af en foranstaltning, andre organisationer og enheder, der har den fornødne ekspertise eller har aktiviteter i de sektorer, der er relevante for katastrofenødhjælp, såsom private tjenesteudbydere, udstyrsproducenter samt videnskabsfolk og forskningsinstitutioner. I den forbindelse opretholder Kommissionen et tæt samarbejde med den berørte medlemsstat. Artikel 4 Former for finansiel bistand og gennemførelsesprocedurer 1. Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Navnlig gennemføres EU-finansiering af hjælpeforanstaltninger i henhold til nærværende forordning ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra a) henholdsvis c). 2. Nødhjælp ydet i medfør af nærværende forordning finansieres over Unionens almindelige budget og gennem eventuelle bidrag fra medlemsstater og andre offentlige eller private donorer, som udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. 3. EU-finansiering af hjælpeforanstaltninger i medfør af nærværende forordning, som skal gennemføres ved direkte forvaltning, kan tildeles direkte af Kommissionen uden indkaldelses af forslag, i overensstemmelse med artikel 195 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Kommissionen kan med henblik herpå indgå rammekontrakter for partnerskaber eller gøre brug af eksisterende rammekontrakter for partnerskaber indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96. 4. Når Kommissionen gennemfører nødhjælpsforanstaltninger via ikkestatslige organisationer, anses kriterierne for finansiel og operationel kapacitet for opfyldt, såfremt der mellem den pågældende organisation og Kommissionen foreligger en gældende rammekontrakt for partnerskab, som er indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96. 5. Der kan i medfør af denne forordning ydes nødhjælp i følgende former: a) fælles udbud med medlemsstaterne som omhandlet i artikel 165, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, hvor medlemsstaterne fuldt ud kan erhverve, leje eller lease den kapacitet, der indkøbes i fællesskab b) udbud gennemført af Kommissionen på medlemsstaternes vegne på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne c) udbud gennemført af Kommissionen med denne som engrosled, der køber, oplagrer og videresælger eller donerer varer og tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, til medlemsstaterne eller partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen. 6. I tilfælde af en udbudsprocedure som omhandlet i stk. 5, litra b), indgås de efterfølgende kontrakter af en af følgende: a) Kommissionen, hvorved tjenesteydelserne eller varerne skal udføres for eller leveres til medlemsstaterne eller partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen b) de deltagende medlemsstater, hvorved de direkte skal erhverve, leje eller lease den kapacitet, som Kommissionen har indkøbt til dem. 7. I tilfælde af udbudsprocedurer som omhandlet i stk. 5, litra b) og c), følger Kommissionen reglerne i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 i forbindelse med sine egne indkøb. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).« "
2)
Artikel 5, stk. 1 og 2, affattes således: »1. EU-finansiering kan anvendes til at dække alle nødvendige direkte omkostninger med henblik på at gennemføre de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, herunder indkøb, forberedelse, indsamling, transport, lagring og distribution af varer og tjenester i forbindelse med disse foranstaltninger, samt investeringsomkostninger i forbindelse med foranstaltninger eller projekter, der er direkte knyttet til opfyldelsen af målene for den nødhjælp, der aktiveres i overensstemmelse med denne forordning. 2. Partnerorganisationernes indirekte omkostninger kan også dækkes i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.«
3)
Følgende bilag tilføjes: »BILAG Støtteberettigede foranstaltninger Følgende foranstaltninger kan finansieres i tilfælde af pandemier, som har omfattende følger: a) midlertidig forstærkning af sundhedspersonalet, udveksling af sundhedspersonale, værtskab for udenlandske patienter eller anden form for gensidig hjælp b) indretning af midlertidige sundhedsfaciliteter og midlertidig udvidelse af eksisterende sundhedsfaciliteter for at lette presset på eksisterende strukturer og øge den samlede kapacitet på sundhedsområdet c) aktiviteter til støtte for administration af omfattende anvendelse af medicinske undersøgelser og forberedelse af de nødvendige videnskabelige undersøgelsesstrategier og -protokoller d) oprettelse af midlertidige karantænefaciliteter og andre passende foranstaltninger ved Unionens grænser e) udvikling, fremstilling eller indkøb og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr f) forøgelse og omlægning af kapacitet til fremstilling af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e) til afhjælpning af forsyningsknaphed g) opretholdelse af beholdningen af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e) og af adgangen hertil h) foranstaltninger til støtte for den indsats, der er nødvendig for at opnå godkendelse af brugen af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e), hvis dette er nødvendigt i) foranstaltninger til udvikling af hensigtsmæssige metoder til at følge udviklingen i pandemien og resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe den j) tilrettelæggelse af kliniske ad hoc-forsøg med potentielle behandlinger eller diagnosemetoder i overensstemmelse med de forsøgsnormer, der er vedtaget på EU-plan k) videnskabelig validering af lægemidler og medicinsk udstyr, herunder potentielle nye forsøgsmetoder. Ovenstående liste er ikke udtømmende.
1. Uanset artikel 1, stk. 6, i afgørelse nr. 1313/2013/EU kan alle kapaciteter i EU-civilbeskyttelsesmekanismen anvendes i forbindelse med indkøb og levering af medicinske modforanstaltninger efter de procedurer, der er fastsat i denne forordning.
2. Uanset artikel 172, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 har de ordregivende myndigheder ret til at anmode om levering af varer eller tjenester fra datoen for afsendelse af udkastet til de kontrakter, der er resultatet af det udbud, som er gennemført med henblik på nærværende forordning. Udkastet til kontrakter skal sendes senest 24 timer efter tildelingen.
3. Uanset artikel 172, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan Kommissionen i nødvendigt omfang ændre de kontrakter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, for at tilpasse dem udviklingen i den aktuelle sundhedskrise.
4. Uanset bilag I, kapitel 1, afsnit 2, punkt 30, til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og med henblik på tildeling af kontrakter, jf. denne artikels stk. 2, kan den anvisningsberettigede samle indholdet af evalueringsrapporten og tildelingsafgørelsen i et enkelt dokument og underskrive dette. Den elektroniske underskrift som nævnt i bilag I, kapitel 1, afsnit 2, punkt 30, nr. 1, til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og underskrifterne af efterfølgende kontrakter kan erstattes af en bekræftelse via en sikker e-mail eller en scannet underskrift.
5. Alt efter hvad der er relevant, finder undtagelserne i denne artikels stk. 1-4 samt de nødvendige undtagelser fra den fælles indkøbsaftale, der er omhandlet artikel 5 i afgørelse nr. 1082/2013/EU, anvendelse på alle procedurer i forbindelse med medicinske modforanstaltninger, både nye og igangværende, på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden med henblik på tildeling på grundlag af evaluerede tilbud inden for en frist på 24 timer.
6. Undtagelserne i denne artikel finder anvendelse indtil den 31. januar 2022.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. februar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2020.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen (EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).