Lovguiden Logo
EU-ret

Forordning

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union

EU-regler for tekniske foranstaltninger i fiskeriet og beskyttelse af havmiljøet Artikel 15

Artikel 15

Regionale tekniske overgangsforanstaltninger

1. De tekniske foranstaltninger gældende for de enkelte regioner er fastsat i følgende bilag:

a)i bilag V for Nordsøen
b)i bilag VI for de nordvestlige farvande
c)i bilag VII for de sydvestlige farvande
d)i bilag VIII for Østersøen
e)i bilag IX for Middelhavet
f)i bilag X for Sortehavet
g)i bilag XI for EU-farvande i Det Indiske Ocean og i det vestlige Atlanterhav
h)i bilag XIII for følsomme arter.

2. For at tage hensyn til regionsspecifikke forhold for det pågældende fiskeri tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 29 og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for at ændre, supplere, ophæve eller fravige de tekniske foranstaltninger, der er fastsat i de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede bilag, herunder ved gennemførelsen af landingsforpligtelsen i forbindelse med artikel 15, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter på grundlag af en fælles henstilling, der forelægges i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i overensstemmelse med de relevante artikler i nærværende forordnings kapitel III.

3. Med henblik på vedtagelsen af disse delegerede retsakter kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 første gang senest 24 måneder og derefter 18 måneder efter hver forelæggelse af den rapport, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 31, stk. 1. De kan også forelægge sådanne henstillinger, når de anser det for nødvendigt.

4. De tekniske foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, skal:

a)tage sigte på at opfylde de målsætninger og mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 3 og 4
b)tage sigte på at nå målsætningerne og opfylde betingelserne i andre relevante EU-retsakter, der er vedtaget på den fælles fiskeripolitiks område, navnlig i de flerårige planer, der er omhandlet i artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013
c)være baseret på de principper for god forvaltningspraksis, der er beskrevet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013
d)som et minimum føre til fordele for bevarelsen af havets biologiske ressourcer, som i det mindste er ækvivalente, navnlig hvad angår udnyttelsesmønstre og den grad af beskyttelse, der gives følsomme arter og levesteder, med foranstaltningerne i stk. 1. Der skal ligeledes tages hensyn til fiskeriets potentielle indvirkning på det marine økosystem.

5. Anvendelsen af betingelserne med hensyn til specifikationer for maskestørrelse, der er fastsat i artikel 27, og i del B i bilag V-XI må ikke føre til en forringelse af selektivitetsstandarder, navnlig hvad angår en stigning i fangster af unge individer, der gælder den 14. august 2019, og skal tage sigte på at opfylde de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 3 og 4.

6. I de fælles henstillinger, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i stk. 2, skal medlemsstaterne fremlægge videnskabelig dokumentation til støtte for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger.

7. Kommissionen kan anmode STECF om at vurdere den fælles henstilling, der er omhandlet i stk. 2.