Tekniske standarder for fartøjssporing og AIS i indre vandveje

Artikel 1

De tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer i indlandsskibsfarten er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 415/2007 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 13. juni 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

---

EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152.

Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2007 af 13. marts 2007 om tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 35).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

---

BILAG

Standardfartøjssporing i forbindelse med indlandssejlads

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.	Generelle bestemmelser	37

1.1.	Indledning	37

1.2.	Referencer	37

1.3.	Definitioner	38

1.4.	Fartøjssporingstjenester og mindstekrav til fartøjssporingssystemer	40

2.	Fartøjssporingsfunktioner for indlandssejlads	41

2.1.	Indledning	41

2.2.	Navigation	41

2.2.1.	Navigation, mellemlang sigt	41

2.2.2.	Navigation, kort sigt	41

2.2.3.	Navigation, meget kort sigt	42

2.3.	Skibstrafikregulering	42

2.3.1.	Skibstrafiktjenester	42

2.3.1.1.	Informationstjeneste	42

2.3.1.2.	Navigationsassistancetjeneste	42

2.3.1.3.	Trafikstyringstjeneste	42

2.3.2.	Sluseplanlægning og -manøvrering	43

2.3.2.1.	Sluseplanlægning, lang sigt	43

2.3.2.2.	Sluseplanlægning, mellemlang sigt	43

2.3.2.3.	Slusemanøvrering	43

2.3.3.	Broplanlægning og -manøvrering	43

2.3.3.1.	Broplanlægning, mellemlang sigt	43

2.3.3.2.	Broplanlægning, kort sigt	44

2.3.3.3.	Bromanøvrering	44

2.4.	Katastrofeberedskab	44

2.5.	Transportstyring	44

2.5.1.	Rejseplanlægning	44

2.5.2.	Transportlogistik	44

2.5.3.	Intermodal havne- og terminalledelse	44

2.5.4.	Fragt- og flådeledelse	45

2.6.	Håndhævelse	45

2.7.	Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur	45

2.8.	Informationsbehov	45

3.	Indlands-AIS Teknisk Specifikation	46

3.1.	Indledning	46

3.2.	Anvendelsesområde	47

3.3.	Krav	48

3.3.1.	Generelle krav	48

3.3.2.	Informationsindhold	48

3.3.2.1.	Statisk fartøjsinformation	49

3.3.2.2.	Dynamisk fartøjsinformation	49

3.3.2.3.	Rejserelateret fartøjsinformation	50

3.3.2.4.	Antal personer om bord	50

3.3.2.5.	Sikkerhedsrelaterede meddelelser	50

3.3.3.	Meldingsinterval for informationsudsendelse	50

3.3.4.	Teknologiplatform	52

3.3.5.	Kompatibilitet med AIS, klasse A mobile stationer	52

3.3.6.	Entydig identifikator	52

3.3.7.	Applikationskrav	52

3.3.8.	Typegodkendelse	52

3.4.	Protokolændringer for indlands-AIS mobile stationer	52

3.4.1.	Tabel 3.2 Positionsmelding	52

3.4.2.	Statiske og rejserelaterede data (meddelelse 5)	54

3.4.3.	Gruppetildelingskommando (meddelelse 23)	57

3.5.	Indlands-AIS-meddelelser	57

3.5.1.	Yderligere indlands-AIS-meddelelser	57

3.5.2.	Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser	57

3.5.3.	Informationsindhold med applikationsspecifikke meddelelser	57

3.5.3.1.	Statiske og rejserelaterede data (indlands-specifik meddelelse FI 10)	57

3.5.3.2.	Antal personer om bord (Indlandsspecifik meddelelse FI 55)	58

4.	Andre AIS mobile stationer på indre vandveje	59

4.1.	Indledning	59

4.2.	Generelle krav til AIS klasse B mobile stationer på indre vandveje	60

5.	AIS-hjælpemidler til indlandssejlads	60

5.1.	Indledning	60

5.2.	Brug af meddelelse 21: Melding om hjælpemidler til navigation	60

5.3.	Udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik AtoN-type	64

1. GENERELLE BESTEMMELSER

1.1. Indledning

De tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer er baseret på det arbejde, der er udført på dette område af relevante internationale organisationer, nemlig allerede eksisterende standarder og tekniske specifikationer for indlandssejlads, på det maritime eller andre relevante områder.

På grund af anvendelsen af fartøjssporingssystemer i områder med blandet trafik, herunder både hav- og indlandsskibsfartsmiljøer, såsom havne og kystområder, skal disse systemer være forenelige med AIS-klasse A mobile stationer som omhandlet i kapitel V i SOLAS-konventionen.

I det omfang fartøjssporingssystemer leverer væsentlige tjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.

1.2. Referencer

I dette bilag henvises til følgende internationale aftaler, henstillinger, standarder og retningslinjer:

Dokumenttitel	Organisation	Dato for offentliggørelse
World Association for Waterborne Transport Infrastructure (PIANC), retningslinjer og henstillinger til flodinformationstjenester	PIANC	2011
International konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), kapitel V — Safety of navigation, 1974, som ændret	IMO	1974
Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) MSC.74(69) Bilag 3, »Recommendation on Performance Standards for a Ship-borne Automatic Identification System (AIS)«, 1998	IMO	1998
IMO-resolution A.915(22), »Revised Maritime Policy and Requirements for a future Global Navigation Satellite System (GNSS)«, 2002	IMO	2002
IMO-resolution A.1106(29) Revised Guidelines for the Onboard Operational Use of Shipborne Automatic Identification System (AIS), 2015	IMO	2015
Henstilling fra Den Internationale Telekommunikationsunion ITU-R M.585 »Assignment and use of identities in the maritime mobile service«, 2015	ITU	2015
Henstilling fra Den Internationale Telekommunikationsunion ITU-R M.1371 »Technical characteristics for a universal shipborne automatic identification system using time division multiple access in the VHF maritime mobile band«

1.3. Definitioner

Følgende definitioner anvendes i dette bilag:

1.4. Fartøjssporingstjenester og mindstekrav til fartøjssporingssystemer

VTT-systemer skal være i stand til at støtte følgende tjenester:

—	Navigation

—	Trafikinformation

—	Trafikregulering

—	Katastrofeberedskab

—	Transportstyring

—	Håndhævelse

—	Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

—	Farvandsinformationstjeneste

—	Statistik.

Dette berører ikke de bestemmelser i forordning (EF) nr. 414/2007, der finder anvendelse på disse tjenesteydelser.

De vigtigste oplysninger vedrørende fartøjssporing vedrører fartøjets identitet og dets position. Fartøjssporingssystemet skal som minimum kunne tilvejebringe følgende oplysninger på et automatisk og regelmæssigt grundlag til andre skibe og kyststationer, forudsat at disse fartøjer eller kyststationer er passende udstyret:

—	Entydig fartøjs-ID: entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)/et af Den Internationale Søfartsorganisation tildelt nummer (IMO-nummer)

—	Fartøjets navn

—	Fartøjets radiokaldesignal

—	Navigationsstatus

—	Skibs- eller kombinationstype

—	Skibets eller kombinationens dimensioner

—	Dybgang

—	Betegnelse af farligt gods (antal blå kegler i overensstemmelse med ADN)

—	Lastningsstatus (lastet/ikke lastet)

—	Destination

—	Forventet ankomsttidspunkt (ETA) på destination

—	Antal personer om bord

—	Position (+ kvalitetsangivelse)

—	Hastighed (+ kvalitetsangivelse)

—	Kurs over grunden (COG) (+ kvalitetsangivelse)

—	Styret kurs (HDG) (+ kvalitetsangivelse)

—	Drejehastighed (ROT)

—	Oplysninger blå skilt

—	Tidsstempel af positionsbestemmelse.

Disse minimumskriterier indikerer brugernes behov og de nødvendige data for fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads.

Et fartøjssporingssystem er udformet med det formål at give tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til fremtidige yderligere krav.

2. FARTØJSSPORINGSFUNKTIONER FOR INDLANDSSEJLADS

2.1. Indledning

Dette afsnit fastlægger kravene vedrørende fartøjssporingsinformation for forskellige kategorier af RIS-tjenester. Krav for hver tjenestekategori er opført med en beskrivelse af brugergrupperne og brugen af fartøjssporingsinformation.

En oversigt over behov for fartøjssporingsinformation findes i tabel 2.1 i slutningen af dette afsnit.

2.2. Navigation

Fartøjssporing kan anvendes til at støtte den aktive navigation om bord. De vigtigste brugergrupper er de vagthavende navigatører.

Navigationsprocessen kan opdeles i tre faser:

Brugerkravene er forskellige for hver fase.

2.2.1. Navigation, mellemlang sigt

Navigation på mellemlang sigt er den navigationsfase, hvor kaptajnen observerer og analyserer trafiksituationen ved at se fra nogle minutter og op til en time frem og vurderer mulighederne for, hvor man vil møde, passere eller overhale andre fartøjer.

Det krævede trafikbillede har typisk karakter af at »se rundt om hjørnet« og ligger hovedsageligt uden for radarafstanden for radaren om bord.

Opdateringsfrekvensen afhænger af opgaven og er forskellig afhængigt af den situation, fartøjet befinder sig i.

2.2.2. Navigation, kort sigt

Navigation, kort sigt er beslutningsfasen i navigationsprocessen. I denne fase har trafikinformation betydning for navigationsprocessen, herunder eventuelle foranstaltninger til at undgå kollision. Denne funktion indebærer observation af andre fartøjer i de nære omgivelser for eget fartøj.

Den aktuelle trafikinformation vil løbende blive udvekslet hvert 10. sekund. For nogle ruter kan myndighederne fastsætte en fast opdateringsfrekvens (maksimalt to sekunder).

2.2.3. Navigation, meget kort sigt

Navigation, meget kort sigt er den operationelle navigationsproces. Den består i at udføre de beslutninger, der er blevet truffet på forhånd, på stedet og vurdere virkningerne heraf. Den trafikinformation, der er behov for fra andre fartøjer specifikt i denne situation, hænger sammen med fartøjets egne vilkår f.eks. relativ position, relativ fart. I denne fase er der behov for følgende meget nøjagtige information.

Sporingsinformation kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anvendes til navigation på meget kort sigt.

2.3. Skibstrafikregulering

Skibstrafikregulering omfatter mindst nedenstående elementer:

2.3.1. Skibstrafiktjenester

Skibstrafiktjenester består af følgende tjenester:

Brugergrupperne af skibstrafiktjenesterne (VTS) er VTS-operatører og vagthavende navigatører.

I punkt 2.3.1.1 til 2.3.1.3 redegøres der for brugerbehovene i tilknytning til trafikinformation.

2.3.1.1. Informationstjeneste

En informationstjeneste udsender information på faste tidspunkter og med faste intervaller, når VTS finder det nødvendigt, eller på anmodning fra fartøjet, og kan f.eks. omfatte beretninger om position, identitet og planer for andre fartøjer, vandveje, vejrforhold, farlige situationer eller andre faktorer, der kan påvirke fartøjets sejlads.

Informationstjenesterne har behov for en oversigt over trafikken på et netværk eller en farvandsstrækning.

Den kompetente myndighed kan fastsætte en forudbestemt opdateringsfrekvens, hvis det er nødvendigt for sikker og pålidelig passage gennem området.

2.3.1.2. Navigationsassistancetjeneste

En navigationsassistancetjeneste informerer den vagthavende navigatør om vanskelige navigationsmæssige eller meteorologiske forhold eller bistår den vagthavende navigatør i tilfælde af fejl og mangler. Denne tjeneste leveres normalt på anmodning fra fartøjet eller af VTS, når det anses for at være nødvendigt.

Når VTS-operatøren skal levere individuel information til den vagthavende navigatør, har han brug for et aktuelt detaljeret trafikbillede.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende (hvert tredje sekund, næsten tidstro eller en anden forud fastsat opdateringsfrekvens fastsat af den kompetente myndighed).

Al anden information skal være tilgængelig på anmodning fra VTS-operatøren eller i særlige situationer.

2.3.1.3. Trafikstyringstjeneste

En trafikstyringstjeneste vedrører den operationelle styring af trafikken og den fremtidige planlægning af fartøjsbevægelser for at forhindre trafikpropper og farlige situationer, og den er navnlig relevant på tidspunkter med stor trafiktæthed, eller når særlige transporter kan påvirke afviklingen af anden trafik. Tjenesten kan også omfatte oprettelse og drift af et system for trafiktilladelser eller VTS-sejlplaner eller begge dele i forbindelse med prioritering af bevægelser, tildeling af plads (som f.eks. kajpladser, sluseplads, sejlruter), obligatorisk indberetning af bevægelser i VTS-området, ruter, der skal følges, fartgrænser, der skal overholdes, eller andre passende foranstaltninger, som VTS-myndigheden anser for at være nødvendige.

2.3.2. Sluseplanlægning og -manøvrering

I punkt 2.3.2.1 til 2.3.2.3 redegøres for sluseplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og slusemanøvreringsprocessen. De vigtigste brugergrupper er sluseoperatører, vagthavende navigatører, skibsførere, skippere og flådeledere.

2.3.2.1. Sluseplanlægning, lang sigt

Sluseplanlægning på lang sigt indebærer planlægning af en sluse fra nogle timer og op til en dag frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at forbedre informationen om ventetid og passagetid ved sluserne, der oprindeligt er baseret på statistisk information.

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en sluse for at foreslå en slusetid.

2.3.2.2. Sluseplanlægning, mellemlang sigt

Sluseplanlægning på mellemlang sigt indebærer planlægning af en sluse op til to eller fire slusecyklusser frem.

I dette tilfælde anvendes trafikinformationen til at kortlægge ankommende fartøjer til tilgængelige slusecyklusser og baseret på planlægningen til at informere skipperne om det ønskede ankomsttidspunkt (RTA).

Det forventede ankomsttidspunkt skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en sluse til at foreslå en slusetid.

2.3.2.3. Slusemanøvrering

I slusemanøvreringsfasen finder den faktiske sluseproces sted.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

Nøjagtigheden af VTT-information gør det ikke muligt med præcisionsanvendelser som lukning af sluseportene.

2.3.3. Broplanlægning og -manøvrering

I punkt 2.3.3.1 til 2.3.3.3 redegøres for broplanlægningsprocesserne på lang og mellemlang sigt og bromanøvreringsprocessen. De vigtigste brugergrupper er brovagter, vagthavende navigatører, skibsførere, skippere og flådeledere.

2.3.3.1. Broplanlægning, mellemlang sigt

Broplanlægningsprocessen på mellemlang sig beskæftiger sig med optimering af trafikstrømmen på en sådan måde, at broerne åbnes i tide for passerende fartøjer (grøn bølge). Planlægningshorisonten ligger på mellem 15 minutter og 2 timer frem. Tidsrammen afhænger af den lokale situation.

Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en bro for at foreslå et passagetidspunkt.

2.3.3.2. Broplanlægning, kort sigt

I forbindelse med broplanlægningsprocessen på kort sigt træffes beslutningerne om strategien for åbning af broen.

Den aktuelle trafikinformation om position, fart og retning skal være tilgængelig på anmodning eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens, f.eks. hvert femte minut. Det forventede ankomsttidspunkt og position skal være tilgængeligt på anmodning eller skal udveksles, når en af den kompetente myndighed forud fastsat afvigelse fra det oprindelige forventede ankomsttidspunkt overskrides. Al anden information skal være tilgængelig ved den første kontakt eller på anmodning. Det ønskede ankomsttidspunkt er et svar på indberetningen af det forventede ankomsttidspunkt eller kan sendes fra en bro for at foreslå et passagetidspunkt.

2.3.3.3. Bromanøvrering

I bromanøvreringsfasen finder den faktiske åbning og fartøjspassage under broen sted.

Den aktuelle trafikinformation skal udveksles løbende eller med en af den kompetente myndighed forud fastsat opdateringsfrekvens.

Nøjagtigheden af VTT-information gør det ikke muligt for præcisionsanvendelser som åbning eller lukning af broen.

2.4. Katastrofeberedskab

Katastrofeberedskabet fokuserer i denne forbindelse på bekæmpelsesforanstaltninger: håndtering af virkelige ulykker og bistand i nødsituationer. De vigtigste brugergrupper er aktører i katastrofecentret, VTS-operatører, vagthavende navigatører, skibsførere og de kompetente myndigheder.

I tilfælde af en ulykke kan trafikinformationen leveres automatisk, eller den ansvarlige organisation skal anmode om den pågældende information.

2.5. Transportstyring

Transportadministration (TS) er opdelt på følgende fire aktiviteter:

De vigtigste brugergrupper er skibsførere, fragtmæglere, flådeledere, befragtere, modtagere, forsyningsspeditører, havnemyndigheder, terminalledere, slusemestre og brovagter.

2.5.1. Rejseplanlægning

Ruteplanlægningen fokuserer i denne forbindelse på planlægningen undervejs. Undervejs kontrollerer skibsføreren den oprindeligt planlagte rejse.

2.5.2. Transportlogistik

Transportlogistik består i tilrettelæggelse, planlægning, udførelse af og kontrol med transporten.

Al trafikinformation skal kunne leveres på anmodning fra skibsrederen eller logistikaktørerne.

2.5.3. Intermodal havne- og terminalledelse

Intermodal havne- og terminalledelse består i planlægning af ressourcer i havne og ved terminaler.

Terminal- og havnelederen anmoder om trafikinformation eller accepterer, at trafikinformationen sendes automatisk i forud fastsatte situationer.

2.5.4. Fragt- og flådeledelse

Fragt- og flådeledelse består i planlægning og optimering af brugen af fartøjer, tilrettelæggelse af fragt og transport.

Befragteren eller skibsrederen anmoder om trafikinformationen, eller trafikinformationen sendes i visse forud fastsatte situationer.

2.6. Håndhævelse

Anvendelsesområdet for håndhævelsesopgaven er begrænset til tjenester vedrørende farligt gods, immigrationskontrol og told. De vigtigste brugergrupper er toldmyndigheder, kompetente myndigheder og skibsførere.

Trafikinformationen skal sendes til de relevante myndigheder. Udvekslingen af trafikinformationen vil ske på anmodning eller på forud fastsatte steder eller under særlige omstændigheder fastlagt af den ansvarlige myndighed.

2.7. Afgifter for brug af vandvejs- og havneinfrastruktur

På forskellige steder i EU skal der betales afgifter for brug af vandveje og havne. De vigtigste brugergrupper er kompetente myndigheder, skibsførere, flådeledere, vandvejsmyndigheder og havnemyndigheder.

Trafikinformationen skal udveksles på anmodning eller på forud fastsatte steder fastlagt af den ansvarlige vandvejs- eller havnemyndighed.

2.8. Informationsbehov

Tabel 2.1 Giver et overblik over informationsbehovet hos de forskellige tjenester.

Tabel 2.1

Oversigt over informationsbehov

	Identifikation	Navn	Kaldesignal	Navigationsstatus	Type	Dimensioner	Dybgang	Farligt gods	Lastningstilstand	Destination	Forventet ankomsttidspunkt ved destinationen	Antal personer	Position og tid	Fart	Kurs/retning	Styret kurs	Drejehastighed	Blåt skilt	Andre oplysninger
Navigation, mellemlang sigt	X	X		X	X	X		X	X	X			X

3. INDLANDS-AIS TEKNISK SPECIFIKATION

3.1. Indledning

Inden for havsejlads har IMO indført brug af et automatisk identifikationssystem (AIS): alle søgående fartøjer i international fart, der henhører under kapitel V i SOLAS-konventionen, har siden slutningen af 2014 skullet udstyres med AIS, klasse A mobile stationer.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF oprettes et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i Fællesskabet for sejlads med søgående skibe, der transporterer farligt eller forurenende gods, ved brug af AIS til indberetning fra skibe og overvågning af skibe.

AIS betragtes som en passende løsning for automatisk identifikation og sporing af fartøjer i indlandssejlads. Navnlig AIS' realtidspræstationer og adgangen til internationale standarder og retningslinjer er nyttige for sikkerhedsrelaterede anvendelser.

For at kunne opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads skal AIS videreudvikles til de såkaldte tekniske specifikationer for indlands-AIS, samtidig med at fuld forenelighed med søfartens AIS-system og allerede eksisterende standarder og tekniske specifikationer for indlandssejlads bevares.

Da indlands-AIS er forenelig med søfartens AIS, er det muligt at foretage direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

AIS:

—	er et system indført af IMO for at støtte søfartssikkerheden er et obligatorisk transportkrav for alle fartøjer i overensstemmelse med kapitel V i SOLAS-konventionen

—	fungerer direkte mellem skibe indbyrdes, fra skibe til enheder i land og fra enheder i land til skibe

—	er et sikkerhedssystem, der stiller store krav til tilgængelighed, kontinuitet og pålidelighed

—	er et system i realtid takket være den direkte udveksling af data mellem skibe

—	er et autonomt fungerende system, der fungerer på en selvorganiserende måde uden en hovedcentral. Der er intet behov for en central, der kontrollerer efterretningerne

—	er baseret på internationale standarder og procedurer i overensstemmelse med kapitel V i SOLAS-konventionen

—	er et typegodkendt system, der skal forbedre sikkerheden til søs i henhold til en godkendelsesprocedure

—	er globalt interoperabelt.

Formålet med dette afsnit er at definere alle de nødvendige tekniske krav, ændringer og udvidelser af eksisterende AIS klasse A mobile stationer med henblik på at oprette en mobil station til indlands-AIS, der kan anvendes i forbindelse med indlandssejlads.

3.2. Anvendelsesområde

Det automatiske identifikationssystem (AIS) er et fartøjsbaseret radiodatasystem, der udveksler statiske, dynamiske og rejserelaterede fartøjsoplysninger mellem fartøjer, der er udstyret med systemet, og mellem sådanne fartøjer og stationer i land. Fartøjsbaserede AIS-stationer udsender fartøjets identitet, position og andre oplysninger med regelmæssige mellemrum. Fartøjsbaserede og landbaserede AIS-stationer kan, når de modtager disse transmissioner inden for radioafstand, automatisk lokalisere, identificere og spore fartøjer udstyret med AIS på et passende medie såsom radar eller indlands-ECDIS, som defineret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 . AIS-systemer har til formål at øge navigationssikkerheden i forbindelse med anvendelse mellem skibe indbyrdes, overvågning (VTS), fartøjssporing og støtte til katastrofeberedskab.

AIS mobile stationer er inddelt i følgende kategorier:

Der findes følgende driftsformer:

Et særligt kendetegn ved AIS er den autonome funktion ved hjælp af selvorganiserende time division multiple access (SOTDMA) uden behov for en organiserende hovedstation. Radioprotokollen er udformet på en sådan måde, at fartøjernes stationer fungerer autonomt på en selvorganiserende måde ved at udveksle link-adgangsparametre. Tiden er inddelt i rammer af 1 minuts varighed med 2 250 tidsintervaller pr. radiokanal, der synkroniseres af GNSS UTC-tid. Hver deltager tilrettelægger sin adgang til radiokanalen ved at vælge frie tidsintervaller under hensyntagen til andre stationers fremtidige brug af tidsintervallerne. Der er intet behov for en central enhed, der kontrollerer tildelingen af tidsintervaller.

En mobil indlands-AIS-station består generelt af følgende komponenter:

Universel fartøjsbaseret AIS som defineret af IMO, ITU og IEC og anbefalet til brug ved indlandssejlads anvender SOTDMA på det maritime mobile VHF-bånd. AIS opererer på internationalt udpegede VHF-frekvenser AIS 1 (161,975 MHz) og AIS 2 (162,025 MHz) og kan omstilles til andre frekvenser på det maritime mobile VHF-bånd.

AIS skal for at opfylde de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads udvikles yderligere til det såkaldte indlands-AIS, samtidig med at foreneligheden med søfartens AIS-system under IMO opretholdes.

Fartøjssporingssystemer i forbindelse med indlandssejlads skal være forenelige med AIS klasse A mobile stationer som defineret af IMO. Derfor skal AIS-meddelelser kunne indeholde følgende typer information:

For fartøjer i bevægelse kan opdateringsfrekvensen for dynamisk information på taktisk niveau være mellem 2 og 10 sekunder. Det anbefales, at fartøjer, der ligger for anker, har en opdateringsfrekvens på flere minutter, eller ajourføring skal udløses, hvis informationen ændres.

Mobile indlands-AIS-stationer træder ikke i stedet for, men støtter navigationstjenester såsom målsporing ved hjælp af radar og VTS. En mobil station til indlands-AIS giver yderligere input til navigationsoplysninger: merværdien heraf er at tilvejebringe midler til overvågning og sporing af fartøjer, der er udstyret med indlands-AIS. Positionsnøjagtigheden fra mobil station til indlands-AIS, der anvender den interne (ukorrigerede) GNSS, er typisk på over 10 meter. Når positionen er korrigeret ved hjælp af DGNSS enten fra sømærkers differentiale korrektionstjeneste, AIS-meddelelse 17 eller Egnos (SBAS), er nøjagtigheden typisk under 5 meter. På grund af deres forskellige egenskaber supplerer mobil station til indlands-AIS og radar hinanden.

3.3. Krav

3.3.1. Generelle krav

Mobil station til indlands-AIS er baseret på AIS, klasse A mobil station i henhold til SOLAS-konventionen.

Indlands-AIS mobil station skal omfatte den vigtigste funktionalitet af AIS, klasse A mobile stationer, samtidig med at der tages hensyn til de specifikke krav i forbindelse med indlandssejlads.

Indlands-AIS skal være kompatibel med søfartens AIS-system og skal muliggøre direkte dataudveksling mellem søgående fartøjer og fartøjer i indlandssejlads, der sejler i blandede trafikzoner.

Kravene i punkt 3.3 til 3.5 er supplerende eller ekstra krav til indlands-AIS, der adskiller sig fra indlands-AIS, klasse A mobile stationer.

Ved udformningen af mobile stationer til indlands-AIS skal der tages hensyn til de »tekniske redegørelser vedrørende fartøjssporingsstandarden«.

Den forvalgte indstilling for kraftoverføringen skal være på høj effekt og skal kun indstilles til lav effekt, såfremt den kompetente myndighed bestemmer dette.

3.3.2. Informationsindhold

Kun sporings- og sikkerhedsrelateret information sendes via en mobil station til indlands-AIS.

Informationsindholdet i punkt 3.3.2.1-3.3.2.5 gennemføres på en sådan måde, at det kan sendes fra en mobil station til indlands-AIS, uden at der er behov for en ekstern applikation.

Indlands-AIS-meddelelser skal indeholde følgende information (punkter markeret med »*« skal håndteres anderledes end for søgående fartøjer):

3.3.2.1. Statisk fartøjsinformation

Den statiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Alle konverteringer fra indlands- til maritime parametre skal ske automatisk, hvis det er muligt. Ikke-anvendte parametre udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik statisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Statisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Brugeridentifikator (MMSI)	i alle meddelelser
Fartøjets navn	AIS-meddelelse 5
Kaldesignal	AIS-meddelelse 5
IMO-nummer	AIS-meddelelse 5 (ikke tilgængelig for fartøjer)
Type fartøj/kombination og last*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Samlet længde (decimeters nøjagtighed)*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Samlet bredde (decimeters nøjagtighed)*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	Indlands-FI 10
Referencepunkt for rapporteret position på fartøjet (placering af antenner)*	AIS-meddelelse 5

3.3.2.2. Dynamisk fartøjsinformation

Den dynamiske fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Ikke-anvendte parameterfelter udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik dynamisk fartøjsinformation skal tilføjes.

Dynamisk fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Position i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS 84)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Fart over grunden (SOG)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Kurs over grunden	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Styret kurs	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Drejehastighed	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Positionsnøjagtighed (GNSS/DGNSS)	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Den elektroniske positionsfastsættelsesanordnings tid	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Navigationsstatus	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Status for blåt skilt*	AIS-meddelelse 1, 2 og 3
Kvaliteten af fartoplysninger	Indlands-FI 10
Kvaliteten af kursoplysninger	Indlands-FI 10
Kvaliteten af oplysninger om styret kurs	Indlands-FI 10

3.3.2.3. Rejserelateret fartøjsinformation

Den rejserelaterede fartøjsinformation for fartøjer i indlandssejlads skal have de samme parametre og den samme struktur som i AIS, klasse A mobile stationer, når denne er gældende. Ikke-anvendte parametre udfyldes med »ikke tilgængelig«.

Indlandsspecifik rejserelateret fartøjsinformation skal tilføjes.

Rejserelateret fartøjsinformation udsendes uafhængigt fra fartøjet eller på anmodning.

Destination (ISRS lokaliseringskode)	AIS-meddelelse 5
Kategori af farligt gods	AIS-meddelelse 5
Forventet ankomsttidspunkt	AIS-meddelelse 5
Maksimal aktuel statisk dybgang*	AIS-meddelelse 5 + Indlands-FI 10
Angivelse af farligt gods	Indlands-FI 10
Lastet/ikke-lastet fartøj	Indlands-FI 10

3.3.2.4. Antal personer om bord

Antallet af personer om bord sendes enten som en radiomeddelelse eller som en adresseret meddelelse fra fartøj til land på anmodning eller i forbindelse med en hændelse.

Antal besætningsmedlemmer om bord	Indlands-FI 55
Antal passagerer om bord	Indlands-FI 55
Antal ansatte om bord	Indlands-FI 55

3.3.2.5. Sikkerhedsrelaterede meddelelser

Sikkerhedsrelaterede meddelelser (SMS) sendes efter behov som radiomeddelelser eller adresserede meddelelser.

Behandlet Sikkerhedsrelaterede budskab	AIS-meddelelse 12
Sikkerhedsrelaterede meddelelser sendes	AIS-meddelelse 14

3.3.3. Meldingsinterval for informationsudsendelse

De forskellige informationstyper i indlands-AIS-meddelelser udsendes med forskellige meldingsfrekvenser.

Meldingsfrekvensen for dynamisk information omstilles mellem autonom funktion og tildelt funktion for fartøjer i bevægelse på indre vandveje. Meldingsfrekvensen øges op til 2 sekunder i tildelt funktion. Meldingsadfærden skal kunne omstilles fra en AIS-basisstation (via AIS-meddelelse 23 for gruppetildelingen eller meddelelse 16 for individuel tildeling) og ved hjælp af kommandoer fra eksterne fartøjsbaserede systemer via en IEC 61162 grænseflade som defineret i tillæg B.

For statisk information og rejserelateret information skal meldingsfrekvensen være 6 minutter, på anmodning, eller hvis informationen ændrer sig.

Følgende meldingsfrekvenser finder anvendelse:

Statisk fartøjsinformation:	Hvert 6. minut, på anmodning, eller når dataene er blevet ændret
Dynamisk fartøjsinformation:	Afhænger af navigationsstatus og skibets driftsfunktion, enten autonomt (forvalgt værdi) eller tildelt, se Tabel 3.1
Rejserelateret fartøjsinformation:	Hvert 6. minut, på anmodning, eller når dataene er blevet ændret
Antal personer om bord:	Efter behov eller på anmodning
Sikkerhedsrelaterede meddelelser:	Efter behov
Applikationsspecifikke meddelelser	Efter behov (defineres af den kompetente myndighed)

Tabel 3.1

Opdateringsfrekvens for dynamisk fartøjsinformation

Skibets dynamiske forhold	Nominelt meldingsinterval
Fartøjsstatus »for anker«, eller fartøjet bevæger sig med en fart på højst 3 knob	3 minutter
Fartøjsstatus »for anker«, eller fartøjet bevæger sig med en fart på over 3 knob	10 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 0-14 knob	10 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 0-14 knob og ændrer kurs	3 1/3 sekund
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 14-23 knob	6 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart 14-23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart over 23 knob	2 sekunder
Fartøjet opererer i autonom funktion, fart over 23 knob og ændrer kurs	2 sekunder
Fartøjet opererer i tildelt funktion	tildelt mellem 2 og 10 sekunder

3.3.4. Teknologiplatform

Platformen for mobile stationer til indlands-AIS er AIS, klasse A mobile stationer.

Den tekniske løsning for indlands-AIS mobile stationer er baseret på de samme tekniske standarder som AIS, klasse A mobile stationer (henstilling ITU-R M.1371 og international standard IEC 61993-2).

3.3.5. Kompatibilitet med AIS, klasse A mobile stationer

Indlands-AIS mobile stationer skal opfylde AIS, klasse A mobile stationer og skal kunne modtage og behandle alle AIS-meddelelser (i henhold til henstilling ITU-R M.1371 og tekniske redegørelser om henstilling ITU-R M.1371 fra Den Internationale Sammenslutning af navigationshjælpemidler og Fyrvæsener (IALA)) og derudover de meddelelser, der er defineret i punkt 3.4.

3.3.6. Entydig identifikator

For at sikre foreneligheden med søfartøjer skal Maritime Mobile Service Identifier (MMSI) anvendes som entydig identifikator (radioudstyrsidentifikator) for indlands-AIS mobile stationer.

3.3.7. Applikationskrav

Oplysninger omtalt i punkt 3.3.2 skal indkodes, opbevares og vises direkte inden for den mobile indlands-AIS station.

Den mobile indlands-AIS station skal være i stand til også at lagre de indlandsspecifikke statiske data i en intern hukommelse, således at informationen fortsat opbevares, når enheden er slukket.

Nødvendige datakonversioner for Minimum Keyboard Display (MKD) for indlands-AIS informationsindhold (f.eks. knob til km/t) eller MKD-indtastning og visning af oplysninger vedrørende indenlandsk skibstyper skal håndteres inden for den mobile indlands-AIS station.

Applikationsspecifikke meddelelser (ASM) anføres/vises af en ekstern applikation med undtagelse af indlands-AIS ASM DAC = 200 FI = 10 (Statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads) og DAC = 200 FI = 55 (antal personer om bord), som gennemføres direkte i den mobile indlands-AIS station.

Med henblik på programmering af indlandsspecifikke data i AIS-transponderen defineres de digitale grænsefladesætninger i tillæg B.

Den mobile indlands-AIS station skal som minimum omfatte en ekstern grænseflade til indtastning af DGNSS korrektions- og integritetsinformation ifølge bestemmelserne i Radio Technical Commission for Maritime Services Special Committee 104 om DGNSS.

3.3.8. Typegodkendelse

Indlands-AIS mobile stationer skal være typegodkendt med henblik på overensstemmelse med nærværende tekniske specifikationer.

3.4. Protokolændringer for indlands-AIS mobile stationer

På grund af udviklingen af den henstilling ITU-R M.1371 giver flere parametre mulighed for anvendelse af nye statuskoder. Dette skader ikke AIS« funktion, men kan medføre visning af ikke-indregnede statuskoder i udstyr baseret på tidligere revisioner af standarden.

3.4.1. Tabel 3.2 Positionsmelding

Tabel 3.2

Positionsmelding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for denne meddelelse 1, 2 eller 3
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
Navigationsstatus	4	0 = undervejs for motor; 1 = opankret; 2 = ikke under kommando; 3 = begrænset manøvredygtighed; 4 = begrænset af dybgang; 5 = fortøjet; 6 = på grund 7 = i færd med at fiske; 8 = under way sailing 9 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for et højhastighedsfartøj 10 = forbeholdt fremtidig ændring af navigationsstatus for Wing In Ground (WIG) 11 = motordrevet fartøj trækkende agter (regional anvendelse) 12 = motordrevet fartøj, skubbende eller trækkende ved kaj (regional anvendelse) 13 = forbeholdt fremtidig brug; 14 = AIS-SART (aktiv) 15 = ikke defineret = forvalgt værdi (anvendes også af AIS)
Drejehastighed ROT AIS	8	0 til + 126 = drejer til højre med op til 708° pr. minut eller derover 0 til – 126 = drejer til venstre med op til 708° pr. minut eller derover Værdier mellem 0 og 708° pr. minut kodet af ROTAIS = 4,733 SQRT (ROTsensor) grader pr. minut, hvor ROTsensor er drejehastigheden som angivet af en ekstern drejehastighedsindikator. ROTAIS er afrundet til nærmeste heltalsværdi + 127 = drejer til højre med mere end 5° pr. 30 s (nr. drejeindikator) – 127 = drejer til venstre med mere end 5° pr. 30 s (nr. drejeindikator) – 128 (80 hexadecimal) angiver ingen tilgængelig drejeinformation (standard). ROT data bør ikke være afledt af COG oplysninger

3.4.2. Statiske og rejserelaterede data (meddelelse 5)

Tabel 3.3

Statisk og dynamisk datamelding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 5
Gentageindikator	2	Sendt af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Brugeridentifikator (MMSI)	30	MMSI-nummer
AIS-indikator for version	2	0 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-1 1 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-3 (eller senere) 2 = station forenelig med henstilling ITU-R M. 1371-5 (eller senere) 3 = station forenelig med fremtidige udgaver
IMO-nummer	30	0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi — ikke relevant for eftersøgnings-og redningsluftfartøjer 0000000001-0000999999 anvendes ikke 0001000000-0009999999 = gyldigt IMO-nummer 0010000000-1073741823 = officielt flagstatsnummer.
Kaldesignal	42	7 × 6 bit ASCII tegn, »@ @ @ @ @ @ @« = ikke tilgængelig = forvalgt værdi Fartøjer, der er forbundet med et moderskib, skal anvende et »A« efterfulgt af de sidste 6 cifre i moderskibets MMSI-nummer. Eksempler på sådanne fartøjer omfatter bugserede fartøjer, mand over bord-både, forsyningsponton, redningsbåde og redningsflåder

Figur 3.1

Referencepunkt for rapporteret position og fartøjets/kombinationens overordnede dimension

	Antal bits	Bitfelter	Afstand (i m)
A	9	Bit 21 — Bit 29	0 – 511 511 = 511 m eller derover	Referencepunkt for rapporteret position
B	9	Bit 12 — Bit 20	0 – 511 511 = 511 m eller derover
C	6	Bit 6 — Bit 11	0 – 63 63 = 63 m eller derover
D	6	Bit 0 — Bit 5	0 – 63 63 = 63 m eller derover
L = A + B	Defineret i Indlands-FI 10	Overordnet dimension, der anvendes i indlands-AIS mobile stationer
W = C + D

3.4.3. Gruppetildelingskommando (meddelelse 23)

Indlands-AIS mobile stationer stiles til gruppetildelingen ved meddelelse 23 ved anvendelse af stationstype »6 = indre vandveje«.

3.5. Indlands-AIS-meddelelser

3.5.1. Yderligere indlands-AIS-meddelelser

For at opfylde informationsbehovene defineres der specifikke indlands-AIS meddelelser. Som supplement til det informationsindhold, som skal gennemføres direkte i indlands-AIS-stationen, kan den mobile indlands-AIS station fremsende supplerende oplysninger gennem applikationsspecifikke meddelelser (FSM). Disse oplysninger håndteres normalt af en ekstern applikation, f.eks. indlands-ECDIS.

Ansvaret for brugen af indlands-AIS ASM påhviler flodkommissionen eller de kompetente myndigheder.

3.5.2. Applikationsidentifikator for indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser

Applikationsspecifikke meddelelser består af AIS-rammerne for klasse A mobile stationer efter henstilling ITU-R M.1371 (meddelelsesidentifikator, gentageindikator, kildeidentifikator, destinationsidentifikator), applikationsidentifikatoren (AI = DAC + FI) og dataindholdet (variabel længde op til et fastsat maksimum).

Den 16 bit lange applikationsidentifikator (AI = DAC + FI) består af følgende elementer:

DAC »200« anvendes til indlands-AIS applikationsspecifikke meddelelser.

Som supplement kan anvendes nationale (regionale) DAC i lokale ASM, f.eks. testlodser. Ikke desto mindre anbefales det kraftigt at undgå brugen af regionale ASM.

3.5.3. Informationsindhold med applikationsspecifikke meddelelser

Indlands-AIS ASM DAC = 200 FI = 10 (statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads) og DAC = 200 FI = 55 (antal personer om bord) gennemføres direkte i den mobile station til indlands-AIS (se punkt 3.5.3.1 og 3.5.3.2).

3.5.3.1. Statiske og rejserelaterede data (indlands-specifik meddelelse FI 10)

Denne meddelelse skal kun anvendes af fartøjer i indlandssejlads til at sende statiske og rejserelaterede data for fartøjer i indlandssejlads som supplement til meddelelse 5. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 8 hurtigst muligt (ud fra et AIS synspunkt) efter meddelelse 5.

Tabel 3.4

Datamelding for fartøj i indlandssejlads

	Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 8; altid 8
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Kildeidentifikator	30	MMSI-nummer
Reserve	2	Anvendes ikke. Sættes til nul. Forbeholdt fremtidig brug
Binære data	Applikationsidentifikator	16	DAC = 200, FI = 10
Entydigt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI)	48	8*6 bit ASCII tegn 00000000 = ENI ikke tildelt = forvalgt værdi

3.5.3.2. Antal personer om bord (Indlandsspecifik meddelelse FI 55)

Denne meddelelse sendes kun af fartøjer i indlandssejlads til at informere om antallet af personer (passagerer, besætning, ansatte om bord) om bord. Meddelelsen skal sendes med binær meddelelse 6, fortrinsvis når der indtræder en hændelse, eller på anmodning ved hjælp af international applikationsidentifikator binære funktionelle meddelelse 2.

Tabel 3.5

Melding om antal personer om bord

	Parametre	Bit	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 6; altid 6
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
Kildeidentifikator	30	Kildestationens MMSI-nummer
Sekvensnummer	2	0 – 3
Destinationsidentifikator	30	Destinationsstationens MMSI-nummer
Retransmissionsflag	1	Retransmissionsflag skal sættes ved retransmission: 0 = ingen retransmission = forvalgt værdi; 1 = retransmitteret.

4. ANDRE AIS MOBILE STATIONER PÅ INDRE VANDVEJE

4.1. Indledning

Fartøjer, der ikke er tvunget til at anvende indlands-AIS mobile stationer, kan anvende andre AIS mobile stationer. Følgende mobile stationer kan anvendes:

Beslutningen om anvendelsen af sådanne stationer i indre vandveje ligger hos den kompetente myndighed, der har ansvaret for sejlads i dette område.

Hvis sådanne stationer anvendes på frivillig basis, skal skibsfører holde de manuelt indtastede AIS-data konstant opdateret. Der fremsendes ingen ukorrekte oplysninger via AIS.

4.2. Generelle krav til AIS klasse B mobile stationer på indre vandveje

AIS klasse B har begrænsede funktioner i forhold til indlands-AIS mobile stationer. De meddelelser, som udsendes af en AIS klasse B mobil station, transmitteres med en lavere prioritet end indlands-AIS mobile stationer.«

Ud over kravene i andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF og Kommissionens afgørelse 2005/53/EF , skal AIS Class B mobile stationer, som er installeret på fartøjer, der sejler på EU's indre vandveje, opfylde kravene i:

Bemærk:	Det påhviler den kompetente myndighed, der er ansvarlig for sejlads i dette område, at fastslå AIS klasse B mobile stationers overensstemmelse med de standarder og krav, der er anført i andet afsnit, før der udstedes et kaldesignalsbevis, der tildeler et Maritime Mobile Service Identifier-nummer (MMSI), f.eks. ved typegodkendelsen af de relevante AIS klasse B mobile stationer.

5. AIS-HJÆLPEMIDLER TIL INDLANDSSEJLADS

5.1. Indledning

Et hjælpemiddel til navigation (også kaldet ATON eller AtoN) er et mærkningsredskab, der yder støtte under sejladsen. Denne støtte omfatter afmærkninger til fyrtårne, bøjer, tågesignaler og sømærker. En liste over typer af AtoN findes i tabel 5.2.

AIS-teknologien giver mulighed for dynamisk at transmittere information om AtoN.

For at blive brugt i indlandssejlads skal søfartens AIS-systems AtoN-melding (meddelelse 21) udvides for at afspejle de særlige forhold for afmærkningssystemet.

Søfartens AIS-systems AtoN-melding er baseret på IALA-afmærkningssystemet. I forbindelse med indlandssejlads skal AIS AtoN-meldingen afspejle det europæiske indlands-AtoN-system, der er beskrevet i afsnit 5.

AIS AtoN-meldingen overfører AtoN's position og betydning samt information om, hvorvidt en afmærkning er på den krævede position (på position) eller ej (uden for position).

5.2. Brug af meddelelse 21: Melding om hjælpemidler til navigation

Til brug på indre vandveje anvendes AIS AtoN-meldingen (meddelelse 21) som defineret i henstilling ITU-R M.1371. De yderligere europæiske typer af AtoN kodes ved hjælp af »AtoN status« bits.

Tabel 5.1

AIS AtoN-melding

Parametre	Antal bits	Beskrivelse
Meddelelsesidentifikator	6	Identifikator for meddelelse 21
Gentageindikator	2	Anvendes af repeateren til at angive, hvor mange gange en meddelelse er blevet gentaget 0-3 Forvalgt værdi = 0; 3 = gentag ikke mere
ID	30	MMSI-nummer, (se artikel 19 i den omarbejdede forordning og henstilling ITU-R M.585)
Type hjælp til navigation	5	0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi; Der henvises til den relevante definition oprettet af IALA; se figur 5.1
Navn på hjælpemidler til navigation	120	Maksimum 20 tegn med brug af 6-bit ASCII, som defineret i tabel 47, »@ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @ @« = ikke tilgængelig = forvalgt værdi. Navnet på AtoN kan udvides med parameteren »Navn på udvidelsen hjælpemidler til navigation« nedenfor
Positionsnøjagtighed (PA)	1	1 = høj (< 10 m) 0 = lav (> 10 m) 0 = forvalgt værdi. PO-flaget bør fastsættes i overensstemmelse med henstilling ITU-R M.1371 tabel »Information om bestemmelse af positionsnøjagtighed«
Længdegrad

Figur 5.1

Referencepunkt for rapporteret position af et maritimt AtoN eller størrelse af en AtoN

		Antal bits	Bitfelter	Afstand (i m)
A	9	Bit 21 — Bit 29	0-511 511 – 511 m eller mere
B	9	Bit 12 — Bit 20	0-511 511 – 511 m eller mere
C	6	Bit 6 — Bit 11	0-63 63 – 63 m eller mere
D	6	Bit 0 — Bit 5	0-63 63 – 63 m eller mere

Hvis den type AtoN, der skal transmitteres, er omfattet af eksisterende IALA-typer (ifølge tabel 5.2), skal der ikke anvendes nogen ændringer.

Tabel 5.2

Typer af hjælpemidler til navigation

Kode	Definition Søfart
	0	Forvalgt værdi, type AtoN ikke specificeret
	1	Referencepunkt
	2	RACON
	3	Faste offshore-strukturer, såsom olieplatforme, vindmølleparker. (NOTE 1 — Denne kode bør identificere en forhindring, der er monteret med en AtoN AIS station)
	4	Afmærkningsbøje for skibsvrag
Fast AtoN	5	Lys, uden sektorer
6	Lys, med sektorer
7	Forfyr
8	Bagfyr

5.3. Udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik AtoN-type

Parameterfeltet »AtoN-status« anvendes til udvidelse af meddelelse 21 med indlandsspecifik type AtoN.

Parameterfeltet »AtoN status« er organiseret i otte sider, hvoraf side ID 0, 0 = forvalgt værdi, side ID 1 til 3 er for regionale anvendelse og side ID 4 til 7 er til brug på internationalt plan. De tre første bits af den indgivne AtoN-status definerer side-ID, de resterende 5 bits indeholder sidens oplysninger.

Den region, som side-ID 1 til 3 gælder i, defineres af Maritime Identification Digits inden for MMSI af den transmitterende AIS AtoN-station. Bit-koderne for de 5 informationsbits i AtoN-statusfeltet, er således kun gældende i denne specifikke region.

For så vidt angår EU-s indre vandveje, indeholder side-ID 1 i AtoN-statusfeltet listen over de anvendte indlandsspecifikke AtoN-typer.

For at sætte en indlandsspecifik AtoN-type i meddelelse 21 skal der foretages to trin. Først skal parameteren »type hjælpemiddel til navigation« i meddelelse 21 være sat til »0 = Forvalgt værdi, AtoN-type ikke specificeret«. For det andet skal parameteren »AIS-status« være sat til side-ID 1 og den relevante kode for den indlandsspecifikke AtoN-type som følger:

Msg 21 — AtoN-status:

Bits:			LSB
kode:	Side-ID	AtoN-type (0-31)

---

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152)

Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2007 af 13. marts 2007 om tekniske retningslinjer for planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af flodinformationstjenester (RIS) i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EUT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 af 10. september 2013 om tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (EUT L 258 af 28.9.2013, s. 1).

Når en mobil station bestemmer, at den er semaforen (jf. henstilling ITU-R M.1371, bilag 2, punkt 3.1.1.4), øges meldingsfrekvensen til en gang hvert andet sekund (jf. ITU-R M.1371-1, bilag 2, punkt 3.1.3.3.2).

Skal omstilles af den kompetente myndighed, når det er nødvendigt.

Finder ikke anvendelse inden for EU i forbindelse med denne forordning.

Knob omregnes til km/t af det eksterne fartøjsbaserede udstyr.

Evalueres kun, hvis rapporten stammer fra en indlands-AIS mobil station, og hvis informationen er udledt automatisk (direkte forbindelse til omstillingen).

Sættes til 0 for fartøjer i indlandssejlads.

Den bedst egnede skibstype skal anvendes til indlandssejlads (se tillæg C).

Dimensionerne fastsættes til kombinationens maksimale rektangulære størrelse.

Decimeternøjagtigheden for indlandsinformation rundes op.

Information om referencepunkt skal hentes fra SSD grænsefladesætning ved at udskille feltet »kildeidentifikator«. Information om positionsreferencepunkt med kildeindentifikator AI skal lagres som intern information. Andre kildeidentifikatorer vil føre til referencepunktinformation for det eksterne referencepunkt.

Centimeternøjagtigheden for indlandsinformation rundes op.

ISRS-lokaliseringskoder som led i den regionale innovationsordning indeks anvendes fra European Reference Data Management System (ERDMS) administreres af Kommissionen.

Fastsættes til 0, hvis der ikke er tilsluttet nogen typegodkendt sensor (f.eks. gyro) til transponderen.

Kommissionens direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10).

Kommissionens beslutning 2005/53/EF af 25. januar 2005 om anvendelse af artikel 3, stk. 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF på radioudstyr, som er beregnet til at indgå i det automatiske identifikationssystem (AIS) (EUT L 22 af 26.1.2005, s. 14).

Hvis en indenlandsk AtoN typekode transmitteres, skal dette felt (type AtoN) sættes til 0 = ikke defineret

Når der anvendes figur 5.1 for AtoN skal følgende overholdes:

—	For faste AtoN, virtuelle AtoN og offshoreanlæg, skal orienteringen oprettet ved dimension A pege mod nord.

—	For flydende hjælpemidler over 2 m * 2 m skal AtoN's dimensioner altid angives tilnærmet til en cirkel, dvs. dimensionerne skal altid være som følger A = B = C = D ≠ 0. (dette skyldes, at orienteringen af det flydende AtoN ikke transmitteres. Referencepunktet for rapporteret position er i centrum af cirklen.)

—	A = B = C = D = 1 angiver genstande (faste eller flydende) under eller lig med 2 m * 2 m. (Referencepunktet for rapporteret position er i centrum af cirklen.)

—

Flydende strukturer, der ikke er faste, såsom boreplatforme, betragtes som kode 31 type fra tabel 5.2. Disse strukturer skal have deres parameter »Dimension/reference for position« som fastsat ovenfor i note 1. For faste offshore-strukturer skal kode 3 type fra tabel 5.2 have deres parameter »Dimension/reference for position« som fastlagt ovenfor i note 1. Således har alle offshore AtoN og strukturer dimensionen fastsat på samme måde, og de faktiske dimensioner er indeholdt i meddelelse 21.

For indlands-AIS AtoN skal dette felt bruges til at angive indands-AtoN-typen ved hjælp af side 001.

Ved transmission af virtuel AtoN-information, dvs. det virtuelle/pseudo AtoN-målflag er sat til én (1), skal dimensionerne indstilles til A = B = C = D = 0 (forvalgt værdi). Dette skal også være tilfældet, når der transmitteres information om »referencepunkt«.

Tillæg A

FORKORTELSER

AI	Applikationsindikator
AIS WI	Automatisk identifikationssystem
ADN	Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje
ASCII	American Standard Code for Information Interchange
ASM	Applikationsspecifik meddelelse
AtoN	Hjælpemidler til navigation
DAC	Designated Area Code
DGNSS	Differentielt GNSS
FI	Funktionsidentifikator
GLONASS	(Russisk) GLObal NAvigation Satellite System
GNSS	Global Navigation Satellite System
GPS	Globalt positioneringssystem
HDG	Styret kurs

Tillæg B

DIGITALE GRÆNSEFLADESÆTNINGER FOR INDLANDS-AIS

B.1. Inputsætninger

Den serielle digitale grænseflade for AIS understøttes af eksisterende IEC 61162-sætninger. Detaljerede beskrivelser af digitale grænsefladesætninger findes i IEC 61162.

Derudover er følgende digitale grænsefladesætninger defineret for indlands-AIS mobile stationer.

B.2. Statiske skibsdata for indlandssejlads

Denne sætning anvendes til at ændre indstillingerne, som ikke dækkes af SSD og VSD.

$PIWWSSD,cccccccc,xxxx,x.x,x.x,x,x,x,x.x,x.x,x.x,x.x*hh<CR><LF>

felt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Felt	Form	Beskrivelse
1	cccccccc	ENI-nummer
2	xxxx	type fartøj i indlandssejlads i henhold til TILLÆG C
3	x.x	Fartøjets længde 0 til 800,0 meter
4	x.x	fartøjets bredde 0 til 100,0 meter
5	x	kvaliteten af fartoplysninger 1 = høj eller 0 = lav
6	x	kvaliteten af kursoplysninger 1 = høj eller 0 = lav
7	x	kvaliteten af information om styret kurs 1 = høj eller 0 = lav
8	x.x	B-værdi for intern referenceposition (afstand referencepunkt til agterstævn)
9

B.3. Rejserelaterede data i forbindelse med indlandssejlads

Denne sætning anvendes til indførelse af statiske skibsdata for indlandssejlads i en indlands-AIS mobil station. Sætningen $PIWWSSD med følgende indhold anvendes med henblik på fastsættelse af statiske skibsdata for indlandssejlads:

$PIWWIVD,x,x,x,x.x,x.x,x,xxx,xxxx,xxx,x.x,x.x,x.x,x.x*hh<CR><LF>

felt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Felt	Form	Beskrivelse
1	x	Se henstilling ITU-R M.1371 MSG 23 meldingsintervalindstillinger, forvalgt indstilling: 0
2	x	antal blå kegler: 0-3, 4 = B-flag, 5 = forvalgt værdi = ukendt
3	x	0 = ikke tilgængelig = forvalgt værdi, 1 = lastet, 2 = ikke-lastet, resten anvendes ikke
4	x.x	fartøjets statiske dybgang 0 til 20,00 meter, 0 = ukendt = forvalgt værdi, resten anvendes ikke
5	x.x	fartøjets højde over vandlinjen 0 til 40,00 meter, 0 = ukendt = forvalgt værdi, resten anvendes ikke
6	x	antal assisterende slæbebåde 0-6, 7 = forvalgt værdi = ukendt, resten anvendes ikke
7	xxx	antal besætningsmedlemmer om bord 0 til 254, 255 = ukendt = forvalgt værdi, resten anvendes ikke
8	xxxx

Ved null-felter ændres den tilsvarende konfigurationsindstilling ikke.

Tillæg C

FARTØJER OG KOMBINATIONSTYPER I INDLANDSSEJLADS

Denne sammenligningstabel bygger på et uddrag af »Koder for Typer af transportmidler« ifølge UN/ECE-henstilling nr. 28 og den maritime skibstyper som defineret i henstilling ITU-R M.1371 »Technical characteristics for a universal shipborne automatic identification system using time division multiple access in the VHF maritime mobile band«.

Fartøjs- og kombinationstype	maritim skibstype
Kode	fartøjets navn	1. ciffer	2. ciffer
8000	Fartøj, ukendt	9	9
8010	Motorfragtskib	7	9
8020	Motortankskib	8	9
8021	Motortankskib, flydende last, type N	8	0
8022	Motortankskib, flydende last, type C	8	0
8023	Motortankskib, tørlast på samme måde som flydende last (f.eks. cement)	8

---