Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2016 af 18. december 2018 om tilladelse til markedsføring af afskallede kerner af Digitaria exilis som en traditionel fødevare fra et tredjeland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EØS-relevant tekst.))
1. Afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf, som specificeret i bilaget til nærværende forordning, opføres i EU-listen over godkendte nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger i EU-listen skal omfatte de i bilaget til nærværende forordning fastsatte anvendelsesbetingelser og mærkningskrav.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2018.
EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:
1)
Følgende indsættes i tabel 1 (Godkendte nye fødevarer) i den alfabetiske rækkefølge: Godkendt ny fødevare Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare Supplerende specifikke mærkningskrav Andre krav »Afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf (Traditionel fødevare fra et tredjeland) Ikke angivet Den nye fødevare betegnes »afskallede kerner af hvid fonio (Digitaria exilis)« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den«
2)
Følgende indsættes i tabel 2 (Specifikationer) i den alfabetiske rækkefølge: Godkendt ny fødevare Specifikationer »Afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf (hvid fonio) (Traditionel fødevare fra et tredjeland) Beskrivelse/definition: Den traditionelle fødevare er den afskallede kerne (skallen er fjernet) af Digitaria exilis (Kippist) Stapf. Digitaria exilis (Kippist) Stapf. er en etårig, urteagtig sommerplante, som tilhører Poaceae-familien. Typiske næringsbestanddele af afskallede kerner af hvid fonio: Kulhydrater: 76,1 g/100 g hvid fonio Vand: 12,4 g/100 g hvid fonio Protein: 6,9 g/100 g hvid fonio Fedt: 1,2 g/100 g hvid fonio Fiber: 2,2 g/100 g hvid fonio Aske: 1,2 g/100 g hvid fonio Indhold af phytat: ≤ 2,1 mg/g«