Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2359 af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår oplysningskrav og regler om god forretningsskik i forbindelse med distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter (EØS-relevant tekst. ))
Denne forordning finder anvendelse på forsikringsdistribution i forbindelse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, som foretages af forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber.
I denne forordning forstås ved:
1)
»relevant person« for så vidt angår en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab: a) en direktør, en partner eller en tilsvarende person eller en leder hos formidleren eller selskabet eller b) en ansat hos forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet og enhver anden fysisk person, hvis tjenesteydelser stilles til rådighed for og er under kontrol af forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet, og som er involveret i distributionen af forsikringsbaserede investeringsprodukter, eller c) en fysisk person, der i henhold til en outsourcingaftale er direkte involveret i levering af tjenesteydelser til forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet med henblik på formidlerens eller selskabets distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter
2)
»tilskyndelse«: alle gebyrer, provisioner eller naturalieydelser fra eller til en sådan formidler eller et sådant selskab i forbindelse med distribution af et forsikringsbaseret investeringsprodukt til eller fra enhver part, undtagen den kunde, der er involveret i den pågældende transaktion, eller en person, der handler på den pågældende kundes vegne
3)
»tilskyndelsesordning«: et sæt regler for betaling af tilskyndelser, herunder vilkår for betaling af tilskyndelserne.
1. Med henblik på, i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv (EU) 2016/97, at identificere de forskellige typer interessekonflikter, som opstår i forbindelse med forsikringsdistributionsvirksomhed i tilknytning til forsikringsbaserede investeringsprodukter, og som medfører en risiko for at skade en kundes interesser, skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber vurdere, om de selv, en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved et kontrolforhold, har en interesse i resultatet af forsikringsdistributionsvirksomheden, som opfylder følgende kriterier:
a)
Den er forskellig fra kundens eller den potentielle kundes interesse i resultatet af forsikringsdistributionsvirksomheden.
b)
Den har potentiale til at påvirke resultatet af distributionsvirksomheden til skade for kunden.
Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal foretage en vurdering på samme måde med henblik på at identificere interessekonflikter mellem en kunde og en anden.
2. Med henblik på vurderingen, jf. stk. 1, skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber som minimumskriterier tage følgende forhold i betragtning:
a)
Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet, en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved et kontrolforhold, vil kunne opnå en finansiel gevinst eller undgå et finansielt tab, til potentiel skade for kunden.
b)
Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet, en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved et kontrolforhold, har et økonomisk eller andet incitament til at sætte en anden kundes eller kundegruppes interesser over kundens interesser.
c)
Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet, en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab, er i væsentlig grad involveret i ledelsen eller udviklingen af forsikringsbaserede investeringsprodukter, navnlig hvis en sådan person har indflydelse på prisfastsættelsen for sådanne produkter eller deres distributionsomkostninger.
1. Med henblik på artikel 27 i direktiv (EU) 2016/97 forventes det, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber opstiller, gennemfører og til stadighed har en effektiv skriftlig politik vedrørende interessekonflikter, der er passende set i forhold til deres størrelse og organisation samt arten, omfanget og kompleksitetsgraden af deres forretninger.
Hvis forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet tilhører en koncern, skal der i forbindelse med denne politik også tages hensyn til forhold, som forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet er eller bør være bekendt med, og som kan føre til en interessekonflikt som følge af andre koncernmedlemmers struktur og forretningsaktiviteter.
2. Den politik vedrørende interessekonflikter, der opstilles i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende:
a)
for så vidt angår den specifikke forsikringsdistributionsvirksomhed, som udføres, de omstændigheder, der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medfører en risiko for, at en eller flere kunders interesser skades
b)
de procedurer, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal træffes, for at håndtere sådanne konflikter og forhindre dem i at skade kunders interesser.
1. De procedurer og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal være passende i forhold til størrelsen af og aktiviteterne hos forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet og den koncern, som de tilhører, og i forhold til risikoen for at skade kundens interesser.
De procedurer, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal træffes, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), skal, hvor det er relevant, omfatte følgende:
a)
effektive procedurer til at forhindre eller kontrollere udveksling af oplysninger mellem relevante personer, som indgår i aktiviteter, der indebærer en risiko for en interessekonflikt, hvis udvekslingen af de pågældende oplysninger kan skade en eller flere kunders interesser
b)
særskilt tilsyn med relevante personer, hvis hovedfunktioner indebærer udførelse af aktiviteter på vegne af eller levering af tjenesteydelser til kunder, hvis interesser kan være modstridende, eller som på anden vis repræsenterer forskellige interesser, herunder forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets, som kan være modstridende
c)
fjernelse af enhver direkte forbindelse mellem betaling, herunder aflønning, af relevante personer, som udfører én aktivitet, og betaling, herunder aflønning, af andre relevante personer, som primært udfører en anden aktivitet, hvis der kan opstå en interessekonflikt i forbindelse med de pågældende aktiviteter
d)
foranstaltninger, der skal forhindre eller begrænse enhver persons udøvelse af utilbørlig indflydelse på den måde, hvorpå forsikringsdistributionsvirksomhed udføres af forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet eller deres ledelse eller ansatte eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved et kontrolforhold
e)
foranstaltninger, der skal forhindre og kontrollere en relevant persons samtidige eller senere involvering i særskilt forsikringsdistributionsvirksomhed, hvis en sådan involvering kan hæmme en passende håndtering af interessekonflikten
1. Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal undgå overdreven afhængighed af oplysning om interessekonflikter for at sikre, at oplysninger til kunder i henhold til artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/97 er en sidste udvej, som kun kan benyttes, hvis de faktiske organisatoriske og administrative ordninger, som forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet har indført for at forhindre eller håndtere interessekonflikter i henhold til artikel 27 i direktiv (EU) 2016/97, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for, at kundens interesser skades.
2. For så vidt angår oplysning om interessekonflikter skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber foretage samtlige følgende handlinger:
a)
fremlægge en specifik beskrivelse af den pågældende interessekonflikt
b)
redegøre for interessekonfliktens generelle karakter og kilderne hertil
c)
redegøre for de risici for kunden, der opstår som følge af interessekonflikten, og de foranstaltninger, der er truffet for at mindske disse risici
d)
klart erklære, at de organisatoriske og administrative ordninger, som forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet har indført for at forhindre eller håndtere interessekonflikten, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forhindring af risici for, at kundens interesser skades.
1. Med henblik på artikel 27 i direktiv (EU) 2016/97 skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber vurdere og periodisk — som minimum årligt — gennemgå den politik vedrørende interessekonflikter, som er opstillet i henhold til artikel 4, og træffe alle passende foranstaltninger til afhjælpning af eventuelle mangler.
2. Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal føre og med jævne mellemrum ajourføre et register over de situationer, hvor en interessekonflikt, som indebærer en risiko for at skade en kundes interesser, er opstået eller, hvis der er tale om en igangværende tjenesteydelse eller aktivitet, kan opstå.
Forsikringsformidlerens og forsikringsselskabets øverste ledelse skal hyppigt og mindst én gang årligt modtage skriftlige rapporter om de i første afsnit omhandlede situationer.
1. En tilskyndelse eller en tilskyndelsesordning anses for at have en skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, hvis den er af en sådan art og et sådant omfang, at den giver et incitament til at udøve forsikringsdistributionsvirksomhed på en måde, der ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse.
2. Med henblik på at vurdere, om en tilskyndelse eller en tilskyndelsesordning har en skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber foretage en samlet analyse, hvor der tages hensyn til alle relevante faktorer, der kan øge eller mindske risikoen for skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, og alle organisatoriske foranstaltninger, der er truffet af forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet, der udøver distributionsvirksomhed, for at forebygge risikoen for skadelig indvirkning.
De skal bl.a. tage hensyn til følgende kriterier:
a)
hvorvidt tilskyndelsen eller tilskyndelsesordningen kan give forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet et incitament til at udbyde eller anbefale et bestemt forsikringsprodukt eller en bestemt tjenesteydelse til kunden, selv om forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet vil kunne tilbyde et andet forsikringsprodukt eller en anden tjenesteydelse, der ville dække kundens behov bedre
b)
hvorvidt tilskyndelsen eller tilskyndelsesordningen udelukkende eller hovedsageligt er baseret på kvantitative kommercielle kriterier, eller hvorvidt den tager hensyn til relevante kvalitative kriterier, der afspejler overholdelse af gældende forskrifter, kvaliteten af de tjenestedydelser, der leveres til kunder, og kundetilfredshed
c)
værdien af den tilskyndelse, der er betalt eller modtaget, i forhold til værdien af produktet og de leverede tjenesteydelser
d)
hvorvidt tilskyndelsen helt eller hovedsagelig betales på tidspunktet for indgåelsen af forsikringsaftalen eller spreder sig over hele aftalens løbetid
1. Ved ydelse af rådgivning om et forsikringsbaseret investeringsprodukt, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, skal forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber fastlægge omfanget af de oplysninger, der skal indhentes fra kunden eller den potentielle kunde, i lyset af samtlige elementer i den rådgivning, der skal ydes til kunden eller den potentielle kunde.
2. Uden at det tilsidesætter det forhold, at enhver aftale, der foreslås, i henhold til artikel 20, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, skal være i overensstemmelse med kundens krav og behov, skal forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber fra kunder eller potentielle kunder indhente de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan danne sig et billede af de væsentlige fakta om kunden eller den potentielle kunde og få et rimeligt grundlag for at fastslå, at deres personlige anbefaling til kunden eller den potentielle kunde opfylder alle følgende kriterier:
a)
Den er i overensstemmelse med kundens eller den potentielle kundes investeringsmål, herunder den pågældende persons risikotolerance.
b)
Den er i overensstemmelse med kundens eller den potentielle kundes finansielle situation, herunder den pågældende persons evne til at bære tab.
c)
Den er af en sådan art, at kunden eller den potentielle kunde har det nødvendige kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke form for produkt eller tjenesteydelse.
3. Oplysningerne om kundens eller den potentielle kundes finansielle situation, herunder den pågældende persons evne til at bære tab, skal, når det er relevant, omfatte oplysninger om kilden til og omfanget af kundens eller den potentielle kundes faste indkomst, aktiver, herunder likvide aktiver, investeringer og faste ejendom samt vedkommendes løbende finansielle forpligtelser. Niveauet for de indhentede oplysninger skal være relevant i forhold til den specifikke form for produkt eller tjenesteydelse.
4. Oplysningerne om kundens eller den potentielle kundes investeringsmål, herunder den pågældende persons risikotolerance, skal, når det er relevant, indeholde oplysninger om, hvor længe kunden eller den potentielle kunde ønsker at beholde investeringen, samt den pågældende persons risikovilje, risikoprofilen og formålet med investeringen. Niveauet for de indhentede oplysninger skal være relevant i forhold til den specifikke form for produkt eller tjenesteydelse.
Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal tage rimelige skridt til at sikre, at de indhentede oplysninger om kunder og potentielle kunder med henblik på egnethedsvurderingen er pålidelige. Sådanne skridt skal omfatte, men er ikke begrænset til, følgende:
a)
sikring af, at kunderne er bevidste om vigtigheden af at levere nøjagtige og ajourførte oplysninger
b)
sikring af, at alle værktøjer, såsom profilværktøjer til risikovurdering eller værktøjer til at vurdere en kundes viden og erfaring, som anvendes ved egnethedsvurderingen, er egnet til formålet og er passende udformet til at blive anvendt i forbindelse med kunderne, idet alle begrænsninger skal identificeres og aktivt mindskes som led i egnethedsvurderingsprocessen
c)
sikring af, at spørgsmål, der benyttes under processen, kan forstås af kunderne og kan give et nøjagtigt billede af kundens mål og behov og giver de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre egnethedsvurderingen
d)
anvendelse af passende foranstaltninger til at sikre konsistensen af kundeoplysninger, f.eks. ved at være opmærksom på, om der er åbenlyse mangler i de oplysninger, kunderne har givet.
Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber må ikke skabe tvetydighed eller forvirring omkring deres ansvar i forbindelse med vurdering af egnetheden af forsikringsbaserede investeringsprodukter i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97. Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal oplyse kunder eller potentielle kunder klart og tydeligt om, at baggrunden for egnethedsvurderingen er at gøre det muligt for dem at handle i kundens bedste interesse.
Det ansvar, som forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet har for at udføre en egnethedsvurdering i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, må ikke blive reduceret, som følge af at rådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter ydes helt eller delvist gennem et automatiseret eller semiautomatiseret system.
For så vidt angår gruppeforsikringer skal forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet udarbejde og gennemføre en politik med hensyn til, hvem der skal være omfattet af egnethedsvurderingen, i tilfælde af at der indgås en forsikringsaftale på vegne af en gruppe af medlemmer og det enkelte medlem ikke kan træffe en individuel beslutning om at tilslutte sig. En sådan politik skal også indeholde regler om, hvordan vurderingen vil blive gennemført i praksis, herunder fra hvem oplysninger om viden og erfaring, finansiel situation og investeringsmål skal indhentes.
Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet skal registrere den politik, der er udformet i henhold til stk. 1.
1. Ved ydelse af rådgivning om et forsikringsbaseret investeringsprodukt i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97 skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber give kunden en erklæring (egnethedserklæring), som omfatter følgende:
a)
et overblik over den leverede rådgivning
b)
oplysninger om, hvordan den leverede anbefaling er egnet for kunden, herunder hvordan den stemmer overens med: i) kundens investeringsmål, herunder den pågældende persons risikotolerance ii) kundens finansielle situation, herunder den pågældende persons evne til at bære tab iii) kundens viden og erfaringer.
2. Forsikringsformidlerne og forsikringsselskaberne skal henlede kunders opmærksomhed på og i egnethedserklæringen medtage oplysninger om, hvorvidt de anbefalede forsikringsbaserede investeringsprodukter må forventes at kræve, at kunden anmoder om en periodisk gennemgang af de aftalte ordninger.
3. Hvis en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab har underrettet kunden om, at vedkommende vil gennemføre en periodisk egnethedsvurdering, behøver de efterfølgende erklæringer, efter at den indledende tjeneste er fastlagt, kun at omfatte ændringer ved tjenesteydelserne eller i de underliggende investeringsaktiver og/eller kundens forhold og ikke at gentage alle oplysningerne i den første erklæring.
4. Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, som leverer en periodisk egnethedsvurdering, skal i overensstemmelse med deres kunders bedste interesse, gennemgå egnetheden af de anbefalede forsikringsbaserede investeringsprodukter mindst en gang om året. Hyppigheden af denne vurdering skal øges alt afhængigt af kundens karakteristika, såsom risikotolerancen og arten af de anbefalede forsikringsbaserede investeringsprodukter.
Uden at det tilsidesætter det forhold, at enhver aftale, der foreslås, i henhold til artikel 20, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, skal være i overensstemmelse med kundens krav og behov, skal forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber afgøre, om kunden har den nødvendige viden og erfaring til at kunne forstå de risici, der er forbundet med den tjenesteydelse eller det produkt, der foreslås eller anmodes om, når det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt for kunden med en forsikringstjenesteydelse eller et forsikringsprodukt, der distribueres i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/97.
Et forsikringsbaseret investeringsprodukt anses for at være ikke-komplekst, jf. artikel 30, stk. 3, litra a), nr. ii), i direktiv (EU) 2016/97, hvis det opfylder alle følgende kriterier:
a)
Det omfatter et kontraktligt garanteret minimumsværdi ved udløb, som er mindst det beløb, som kunden har betalt, efter fradrag af berettigede omkostninger.
b)
Det indeholder ikke en klausul, betingelse eller grænse, som tillader, at forsikringsselskabet grundlæggende kan ændre arten af eller risikoen eller afkastprofilen ved det forsikringsbaserede investeringsprodukt.
c)
Det giver muligheder for at tilbagesælge eller på anden måde realisere det forsikringsbaserede investeringsprodukt til en værdi, som er tilgængelig for kunden.
d)
Det omfatter ikke eksplicitte eller implicitte gebyrer, der medfører, at selv om der findes tekniske muligheder for at tilbagesælge eller på anden måde realisere det forsikringsbaserede investeringsprodukt, ville dette medføre en urimelig skade for kunden, fordi gebyrerne ikke står i rimeligt forhold til forsikringsselskabets omkostninger.
e)
Det indebærer ikke på nogen anden måde en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå de involverede risici.
1. Med henblik på artikel 30, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/97 skal de nødvendige oplysninger, der skal indhentes af forsikringsformidlere og forsikringsselskaber vedrørende kundens eller den potentielle kundes kendskab til og erfaring på det relevante investeringsområde, hvor det er relevant, omfatte følgende, i det omfang det er hensigtsmæssigt for arten af kunden og arten og type af produkt eller tjenesteydelse, der udbydes eller efterspørges, herunder deres kompleksitet og de involverede risici:
a)
de typer tjenesteydelser, transaktioner, forsikringsbaserede investeringsprodukter eller finansielle instrumenter, som kunden eller den potentielle kunde er bekendt med
b)
arten, antallet, værdien og hyppigheden af kundens eller den potentielle kundes transaktioner i forsikringsbaserede investeringsprodukter eller finansielle instrumenter og den periode, hvori de er blevet gennemført
c)
kundens eller den potentielle kundes uddannelsesniveau og beskæftigelse eller tidligere relevante beskæftigelse.
2. En forsikringsformidler eller et forsikringsselskab må ikke afholde en kunde eller potentiel kunde fra at give de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 30, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/97.
3. Hvis oplysninger, der kræves i henhold til artikel 30, stk. 1 eller 2, i direktiv (EU) 2016/97 allerede er blevet indhentet i henhold til artikel 20 i direktiv (EU) 2016/97, må forsikringsformidlere og forsikringsselskaber ikke på ny anmode om dem hos kunden.
4. Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet er berettiget til at fæste lid til oplysninger fra sine kunder og potentielle kunder, medmindre vedkommende ved eller burde vide, at disse oplysninger tydeligvis er forældede, unøjagtige eller ufuldstændige.
1. Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet skal give kunden en periodisk rapport på et varigt medium om de tjenesteydelser, der er leveret, og de transaktioner, der er gennemført på kundens vegne, jf. dog artikel 185 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF .
2. Den periodiske rapport, der kræves i henhold til stk. 1, skal indeholde en rimelig og afvejet gennemgang af de tjenesteydelser, der er leveret, og de transaktioner, der er gennemført på kundens vegne i rapporteringsperioden, og skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om de samlede omkostninger, der er forbundet med disse tjenesteydelser og transaktioner, og værdien af hvert enkelt underliggende investeringsaktiv.
3. Den periodiske rapport, der kræves i henhold til stk. 1, forelægges mindst en gang om året.
1. Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal have dokumentation om egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger, der er gennemført i henhold til artikel 30, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/97, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 . Dokumentationen skal indeholde de oplysninger, der er indhentet fra kunden, og alle dokumenter, der er aftalt med kunden, herunder dokumenter, hvori er anført parternes rettigheder og de øvrige betingelser, som gælder for forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets levering af tjenesteydelser til kunden. Denne dokumentation skal som minimum opbevares, så længe forholdet mellem forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet og kunden består.
2. Når det drejer sig om en egnethedsvurdering, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, skal dokumentationen ydermere omfatte følgende:
a)
resultatet af egnethedsvurderingen
b)
den anbefaling, kunden har modtaget, og den erklæring, der er afgivet i henhold til artikel 14, stk. 1, i denne forordning
c)
eventuelle ændringer, som forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet har lavet vedrørende egnethedsvurderingen, især ændringer vedrørende kundens risikotolerance
d)
eventuelle ændringer i de underliggende investeringsaktiver.
3. Når det drejer sig om en hensigtsmæssighedsvurdering, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/97, skal dokumentationen ydermere omfatte følgende:
a)
resultatet af egnethedsvurderingen
b)
eventuelle advarsler givet til kunden, hvis det forsikringsbaserede investeringsprodukt blev vurderet som værende potentielt uhensigtsmæssigt for kunden, hvorvidt kunden ønskede at gå videre med at indgå aftalen på trods af advarslen, og i givet fald hvorvidt forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet accepterede kundens ønske om at gå videre med at indgå aftalen
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 23. februar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2017.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
Technical Advice on possible delegated acts concerning the Insurance Distribution Directive, EIOPA-17/048, 1. februar 2017, tilgængelig på: eiopa.europa.eu/Publications/Consultations/EIOPA%2....
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
f)
en politik for gaver og ydelser, som klart fastslår, under hvilke betingelser gaver og ydelser kan accepteres eller tildeles, og hvilke foranstaltninger der skal træffes ved accept og tildeling af gaver og ydelser.
2. Hvis forsikringsformidlere og forsikringsselskaber kan dokumentere, at de foranstaltninger og fremgangsmåder, der er omhandlet i stk. 1, ikke er egnede til at sikre, at forsikringsdistributionsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med kundens bedste interesse, og ikke er skævvredne på grund af modstridende interesser hos forsikringsformidleren, forsikringsselskabet eller en anden kunde, skal forsikringsformidlerne og forsikringsselskaberne vedtage passende alternative foranstaltninger og procedurer med henblik herpå.
e)
eksistensen af en passende mekanisme til tilbagekrævning af tilskyndelsen, hvis produktet afbrydes eller tilbagesælges på et tidligt tidspunkt, eller hvis kundens interesser har lidt skade
f)
eksistensen af enhver form for variabel eller tilknyttet tærskel eller enhver anden form for værdiaccelerator, der frigøres, når der nås et mål baseret på salgsmængden eller -værdien.
5. Hvis forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ikke får de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97, må forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ikke rådgive om forsikringsbaserede investeringsprodukter til kunden eller den potentielle kunde.
6. Ved ydelse af rådgivning om et forsikringsbaseret investeringsprodukt i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/97 må en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab ikke give en anbefaling, hvis ingen af produkterne egner sig til kunden eller den potentielle kunde.
7. Ved ydelse af rådgivning, der involverer skift mellem underliggende investeringsaktiver, skal forsikringsformidlere og forsikringsselskaber også indhente de nødvendige oplysninger om kundens eksisterende underliggende investeringsaktiver og de anbefalede nye investeringsaktiver, og de skal foretage en analyse af de forventede omkostninger og fordele ved skiftet, således at de med rimelighed er i stand til at dokumentere, at fordelene ved at skifte forventes at være større end omkostningerne.
c)
eventuelle advarsler givet til kunden, hvis denne ikke gav tilstrækkelige oplysninger, så forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet kunne gennemføre en hensigtsmæssighedsvurdering af det forsikringsbaserede investeringsprodukt, hvorvidt kunden ønskede at gå videre med at indgå aftalen på trods af advarslen, og i givet fald hvorvidt forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet accepterede kundens ønske om at gå videre med at indgå aftalen.
4. Dokumentationen skal opbevares på et medium, der tillader lagring af oplysningerne, således at den kompetente myndighed fremover kan anvende den. Den kompetente myndighed skal let kunne få adgang til dem, kunne rekonstruere ethvert element på en klar og nøjagtig måde og let kunne identificere eventuelle ændringer, rettelser eller lignende og dokumentationens indhold forud for sådanne ændringer.
