Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1536 af 11. september 2017 om en nødforanstaltning i form af støtte til bedrifter med højst 50 svin beliggende i bestemte områder i Polen, der må indstille svinekødsproduktionen på grund af nye krav i forbindelse med afrikansk svinepest)
1. Der stilles støtte til rådighed for svineholdere, som har fået påbud fra de kompetente myndigheder om at indstille produktionen af svinekød i henhold til den polske forordning udstedt af ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikter af 6. maj 2015 om foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med forekomsten af afrikansk svinepest som ændret ved forordning af 5. juli 2017 (herefter »den polske forordning«), og som opfylder følgende betingelser:
| (a) | deres bedrift ligger på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet i et område i Polen, der er omfattet af dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest og er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU som ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1481 |
|---|
| (b) | de havde i perioden mellem 1. juli 2016 og 30. juni 2017 i gennemsnit højst 50 svin, hvoraf mindst et svin på tidspunktet for kontrolbesøget førte til udstedelse af påbuddet om at indstille svinekødsproduktionen |
|---|
| (c) | deres dyr har forladt bedriften inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, men ikke senere end 120 dage efter de kompetente myndigheders udstedelse af påbuddet om at indstille svinekødsproduktionen |
|---|
| (d) | de har indgivet en ansøgning om støtte inden for den tidsfrist, som Polen fastsatte |
|---|
| (e) | de har ikke for samme indkomsttab eller for samme dyr modtaget statsstøtte, udbetalinger fra forsikringer eller støtte, som finansieres af Unionen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 . |
|---|
2. Støtten ydes, uden at det berører muligheden for, at de i stk. 1 nævnte svineholdere igen kan genoptage svinekødsproduktionen efter en periode på to år mod fremlæggelse af dokumentation for, at de opfylder de krav, der er fastsat i den polske forordning.
1. Støtten er 33 EUR pr. smågris op til 20 kg og 52 EUR for andre svin og overstiger ikke et maksimumsbeløb på 9 300 000 EUR for maksimalt 10 000 smågrise op til 20 kg og 171 654 andre svin.
2. Antallet af støtteberettigede dyr pr. bedrift fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige antal dyr, der holdes på bedriften i perioden mellem 1. juli 2016 og den 30. juni 2017 baseret på den polske ordning for identifikation og registrering af dyr.
3. For at opnå målene for den polske forordning, kan Polen tildele supplerende støtte på op til maksimalt 100 % af Unionens støtte, forudsat at den ydes på samme betingelser og betales senest 12 måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.
Polen træffer alle de nødvendige foranstaltninger, herunder omfattende administrativ kontrol og kontrol på stedet i henhold til artikel 58 og 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 , for at sikre overholdelse af de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning. Polen skal navnlig kontrollere:
| (a) | ansøgerens støtteberettigelse |
|---|
| (b) | antallet af støtteberettigede smågrise op til 20 kg og andre svin, jf. artikel 2, stk. 2, på grundlag af bedriftskontrol på stedet, historiske optegnelser og det obligatoriske bedriftsregister, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/71/EF |
|---|
| (c) | for hver støtteberettiget ansøger, at alle deres svin har forladt bedriften inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, men ikke senere end 120 dage efter udstedelsen af påbuddet om at indstille svinekødsproduktionen |
|---|
| (d) | for hver støtteberettiget ansøger, at der i hele den periode, hvor de dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest finder anvendelse i det berørte område, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), ingen svin findes på bedriften |
|---|
| (e) | at ingen støtteberettiget ansøger har modtaget finansiering fra andre kilder, jf. artikel 1, stk. 1, litra e), for det samme indkomsttab eller for de samme dyr. |
|---|
1. Støtten udbetales til støtteberettigede modtagere efter fremlæggelse af skriftlig dokumentation for, at alle dyr har forladt bedriften inden for den af de kompetente myndigheder fastsatte frist, men ikke senere end 120 dage efter de kompetente myndigheders udstedelse af påbuddet om at indstille svinekødsproduktionen.
2. Hvis der uanset artikel 1, stk. 2, befinder sig svin på bedriften efter den dag, der er omhandlet i stk. 1, og i den periode, hvor de dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest finder anvendelse i det relevante område, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), inddrives den udbetalte støtte, og der pålægges sanktioner.
1. Udgifterne er kun berettigede til EU-finansiering, hvis Polen har foretaget betalingerne til modtagerne senest 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2. Artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 finder ikke anvendelse.
1. Polen underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 3, senest 21 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2. Senest 15 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden sender Polen Kommissionen en udførlig rapport om gennemførelsen af denne forordning med oplysninger om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet, og de kontroller, der er udført i henhold til artikel 3.
3. Polen giver Kommissionen meddelelse om regnskabsafslutningen for betalingerne.
Datoen for denne forordnings ikrafttræden er den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der er fastsat i artikel 2.
Den støtte, som er omhandlet i artikel 1, betragtes som en foranstaltning til støtte til landbrugsmarkeder, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. september 2017.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
Polens statstidende (Dziennik Ustaw) 2017, punkt 1333.
Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin (EUT L 213 af 8.8.2008, s. 31).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).
Polens statstidende (Dziennik Ustaw) 2015, punkt 711.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1481 af 14. august 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 211 af 17.8.2017, s. 46).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF ().
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).