Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/724 af 24. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af glasfibervarer med oprindelse i Kina efter en udløbsundersøgelse)
1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00 (Taric-kode 7019120021, 7019120022, 7019120023, 7019120025, 7019120039) og 7019 31 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af nedenstående virksomheder:
| Virksomhed | Endelig antidumpingtold (%) | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Jushi Group Co. Ltd, Jushi Group Chengdu Co. Ltd, Jushi Group Jiujiang Co. Ltd | 14,5 | B990 |
| Changzhou New Changhai Fiberglass Co. Ltd, Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co. Ltd, Changzhou Tianma Group Co. Ltd | 0 | A983 |
| Chongqing Polycomp International Corporation | 19,9 | B991 |
| Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er anført i bilag I | 15,9 | |
| Alle andre virksomheder | 19,9 | A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »Alle andre virksomheder«.
4. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2017.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
EUT L 367 af 23.12.2014, s. 22.
Japan, Nippon Electric Glass Co., Ltd. (Japan), Malaysia, Nippon Electric Glass (Malaysia) og CAM ELYAF SANAYİİ A.Ș. (Tyrkiet).
Oplysninger fremlagt af APFE i oktober 2016 baseret på præsentationen »European Market and Supply Situation«.
Oplysninger om priserne baseret på toldstatistikker
Eksportmængderne fra Kina i NUP var på ca. 111 000 ton til USA, 78 000 ton til Unionen, 16 000 ton til Malaysia og 14 000 ton til Indien.
I størrelsesorden: USA, EU, Saudi-Arabien, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, Canada, Thailand, Japan, Malaysia og Indien.
Oplysninger fremlagt af APFE i oktober 2016 baseret på præsentationen »European Market and Supply Situation«.
Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven:
| Navn | Taric-tillægskode |
|---|---|
| Taishan Fiberglass Inc., PPG Sinoma Jinjing Fiber Glass Company Ltd | B992 |
| Xingtai Jinniu Fiberglass Co. Ltd | B993 |
| Weiyuan Huayuan Composite Material Co. Ltd | B994 |
| Changshu Dongyu Insulated Compound Materials Co. Ltd | B995 |
| Glasstex Fiberglass Materials Corp. | B996 |
Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en dertil bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:
1. Navn og funktion for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.
2. Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) varer af glasfiberfilamenter, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«
3. Dato og underskrift.
25.4.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 107/4
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 248/2011 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Tolden blev baseret på skadestærsklen og varierede mellem 7,3 % og 13,8 %.
(2) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014 ændrede Kommissionen efter en antisubsidieundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne den oprindelige antidumpingtold til satser på mellem 0 % og 19,9 % og indførte en supplerende udligningstold på mellem 4,9 % og 10,3 %:
(3) De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger i form af en værditold varierede således mellem 4,9 % og 30,2 %.
(4) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(5) Anmodningen blev indgivet den 14. december 2015 af European Glass Fibre Producers Association (»APFE«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af visse endeløse filamenter af glasfibervarer.
(6) Anmodningen begrundes med, at antidumpingforanstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.
(7) Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse, indledte Kommissionen den 15. marts 2016 en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(8) I meddelelsen om indledning af udløbsundersøgelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt APFE, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.
(9) I meddelelsen om indledning af en udløbsundersøgelse meddelte Kommissionen, at den påtænkte at anvende Tyrkiet som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen meddelte også, at der ifølge de foreliggende oplysninger kan være andre producenter i lande med markedsøkonomi, bl.a. Egypten, Malaysia og Taiwan.
(10) Kommissionen sendte også meddelelser til myndighederne i Egypten, Japan, Malaysia, Taiwan, Tyrkiet og USA om indledningen af undersøgelsen og anmodede om oplysninger om produktion og salg af visse endeløse filamenter af glasfibervarer i disse lande. Der blev sendt breve til alle kendte producenter med anmodning om deres samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og vedlagt et spørgeskema.
(11) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(12) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
(13) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter og en sammenslutning i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere de kinesiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(14) Fem eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen oprindeligt en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter på grundlag af den største eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.
(15) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat bemærkninger hertil.
(16) Den største af de tre virksomheder i stikprøven ophørte med at samarbejde kort efter, at den havde modtaget spørgeskemaet. Kommissionen erstattede virksomheden med den næststørste eksporterende producent på grundlag af eksportmængden.
Stikprøveudtagning af EU-producenter
(17) Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største salgsmængde af samme vare på EU-markedet.
(18) Denne stikprøve bestod af tre virksomhedsgrupper med produktionsanlæg i Belgien, Frankrig, Italien og Slovakiet, som tegnede sig for ca. 74 % af det samlede salg på EU-markedet. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
Stikprøveudtagning af importører
(19) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve bad Kommissionen alle importører om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.
(20) Otte importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører på grundlag af den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat bemærkninger hertil.
(21) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven, de tre importører i stikprøven, de eksporterende producenter i stikprøven og til kendte eksporterende producenter i Egypten, Japan, Malaysia, Taiwan, Tyrkiet og USA.
(22) Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra tre EU-producenter, to importører og tre producenter i Japan, Malaysia og Tyrkiet. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven indsendte spørgeskemabesvarelser.
(23) Kommissionen sendte også spørgeskemaer til 64 kendte brugere og modtog 19 besvarelser.
(24) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
a) EU-producenter
— 3B Fibreglass SPRL, Belgien
— European Owens Corning Fibreglass SPRL, Belgien
— Johns Manville Slovakia a.s., Slovakiet
b) Eksporterende producent i referencelandet
— Nippon Electric Glass Co., Ltd., Japan.
(25) Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat dumping omfattede perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).
(26) Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).
(27) Den pågældende vare er afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00 (Taric-kode 7019120021, 7019120022, 7019120023, 7019120025, 7019120039) og 7019 31 00, med oprindelse i Kina.
(28) Den pågældende vare er den råvare, der oftest anvendes til at forstærke termoplastisk og termohærdet harpiks i kompositindustrien. De resulterende kompositmaterialer (plastmaterialer forstærket med glasfiberfilamenter) anvendes inden for en lang række områder: transport (bilindustrien, skibsindustrien, luftfartsindustrien, militære produkter), elektricitet/elektronik, vindenergi, bygge- og anlægsindustrien, beholdere/rør, forbrugsvarer mm.
(29) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
a) den pågældende vare
b) den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet Japan og
c) den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(30) Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(31) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der for nærværende fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller igen finde sted, hvis de gældende foranstaltninger vedrørende importen fra Kina skulle udløbe.
(32) Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Kommissionen skulle derfor vælge et referenceland.
(33) Kommissionen bad kendte eksporterende producenter af samme vare i Egypten, Japan, Malaysia, Taiwan, Tyrkiet og USA om at fremlægge oplysninger ved at besvare referencelandsspørgeskemaet og modtog besvarelser fra tre producenter i Japan, Malaysia og Tyrkiet .
(34) Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen fremlagde APFE bemærkninger og støttede valget af Tyrkiet som referenceland.
(35) I forbindelse med den oprindelige undersøgelse i 2011 anvendte Kommissionen Tyrkiet som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse modtog Kommissionen kun én besvarelse fra Tyrkiet.
(36) Med henblik på at vælge et referenceland tog Kommissionen behørigt hensyn til alle pålidelige oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for udvælgelsen, og tog elementer som eksempelvis men ikke udelukkende hjemmemarkedssalg, markedets størrelse og konkurrencen på hjemmemarkedet.
(37) Den japanske producents hjemmemarkedssalg svarede næsten overens med de varetyper, der eksporteredes fra Kina, på niveau med KN-koderne. I Tyrkiets tilfælde var dette match under 50 %. Hvad angår den malaysiske eksporterende producents hjemmemarkedssalg, var niveauet så lavt, at Kommissionen måtte udelukke Malaysia som referenceland.
(38) Kommissionen vurderede, at det japanske marked for samme vare var næsten tre gange større end det tyrkiske marked. Kommissionen konstaterede, at det japanske marked var mere konkurrencepræget med seks kendte lokale producenter i forhold til kun én kendt producent i Tyrkiet. Der var ingen told på samme vare i Japan i modsætning til en told i Tyrkiet på kinesiske varer på 7 % og både antidumping- og udligningstold, som tilsammen varierede mellem 24,5 % og 35,75 %.
(39) Ud fra ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at Japan er det mest egnede referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).
(40) Kommissionen modtog ingen yderligere bemærkninger til referencelandet efter valget af Japan.
(41) Oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte den normale værdi for Kina i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).
(42) Den normale værdi blev fastsat på grundlag af den samarbejdsvillige japanske producents hjemmemarkedspriser i normal handel.
(43) Kommissionen modtog ingen spørgeskemabesvarelser fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. Som følge af den manglende samarbejdsvilje informerede Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, de eksporterende producenter i Kina og de kinesiske myndigheder om, at hvis de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, kunne Kommissionen basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen understregede desuden, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre fordelagtig for de pågældende parter. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. Kommissionen fastsatte således eksportprisen ud fra Eurostats importstatistik (COMEXT) på niveau med de relevante KN-koder.
(44) I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer på 0-7 % for transport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og emballeringsomkostninger.
(45) I løbet af undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at de varekontrolnumre, der blev anmodet om i Kommissionens spørgeskema, ikke kunne forbindes til Taric-koderne. Kommissionen foretog derfor en sammenligning af eksportprisen og den normale værdi på grundlag af KN-koderne (7019 11 00 for afhuggede tråde, 7019 12 00 for rovings og 7019 31 00 for måtter).
(46) På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på over 70 %:
(47) Som følge af den manglende samarbejdsvilje, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5, anvendte Kommissionen i forbindelse med sine konstateringer oplysninger fra anmodningen om undersøgelse og fra andre uafhængige tilgængelige kilder, såsom offentliggjorte prislister, officielle importstatistikker eller oplysninger indsendt af de interesserede parter som led i undersøgelsen og oplysninger indhentet i løbet af den tidligere undersøgelse.
(48) For at fastslå den mulige udvikling i importen ved foranstaltningernes bortfald analyserede Kommissionen de tilgængelige oplysninger vedrørende kapacitet, produktion og forbrug af glasfibervarer på hjemmemarkedet i Kina samt eksporten fra Kina. Oplysningerne i denne forbindelse var overvejende begrænset til oplysninger fremlagt af APFE . Oplysningerne var baseret på handelsstatistikker (import/eksport) og business intelligence indhentet af sammenslutningens medlemmer. Kommissionen kontrollerede disse oplysninger på grundlag af oplysninger fra andre uafhængige kilder og fandt ingen yderligere beviser. De interesserede parter anfægtede ikke APFE's oplysninger vedrørende kapaciteten.
(49) Den samlede produktion af glasfibre i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode oversteg det hjemlige forbrug med mere end 700 000 ton, hvoraf ca. 90 % blev eksporteret til andre tredjelande og ca. 10 % til Unionen. Overkapaciteten i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode blev anslået til ca. 150 000 ton, hvilket svarer til mere end 15 % af det samlede EU-forbrug (se betragtning 68). Baseret på skøn blev overkapaciteten i Kina mere end fordoblet i 2016 til ca. 300 000 ton eller ca. 30 % af det samlede EU-forbrug.
(50) Til trods for denne overkapacitet og den forventede nedgang i væksten på hjemmemarkedet i 2016 fortsatte de kinesiske glasfiberproducenter med at opbygge kapacitet i Kina og i andre tredjelande, som er bestemt til EU-markedet.
(51) Overkapaciteten i Kina og en sammenligning med EU-forbruget bekræfter sandsynligheden for, at importen vil stige markant, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.
(52) For at fastslå den mulige udvikling i importen ved foranstaltningernes bortfald analyserede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår prisniveauet.
(53) Kommissionen analyserede eksportdata fra Kina på KN-kodeniveau i den fornyede undersøgelsesperiode. Rovings var de glasfibre, der repræsenterede den største eksportmængde fra Kina. EU-markedet var det næstvigtigste marked for eksporten af rovings, efter USA. Priserne var næsten ens på verdensplan, men var højest i Unionen og var på 1 USD pr. kg. Til sammenligning var priserne på 0,99 USD til USA og helt nede på 0,85 USD pr. kg ved salg til Malaysia og Indien . Priserne ved salg til Unionen var de højeste blandt de 10 største eksportmarkeder .
(54) EU-markedet var det femtestørste marked for eksporten af afhuggede tråde fra Kina. Priserne i Unionen var markant højere end på de største eksportmarkeder, som i størrelsesorden er USA, Korea, Japan og Indien.
(55) EU-markedet var det største marked for måtter af glasfibre, og priserne til Unionen var de mest attraktive blandt de kinesiske eksporterende producenters største eksportmarkeder. Det næststørste marked for måtter af glasfibre var USA med en lidt højere gennemsnitspris. Priserne ved salg til de andre markeder, Vietnam, Indonesien, De Forenede Arabiske Emirater i prioriteret rækkefølge, var lavere eller markant lavere end til Unionen.
(56) Kommissionen baserede ovennævnte analyse på data på toldkodeniveau (KN-koder). Da de kinesiske eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, var Kommissionen ikke i besiddelse af data baseret på varekontrolnumre. Data om priserne baseret på varekontrolnumre ville have været mere præcise og ville have udelukket eventuelle unøjagtigheder som følge af prisudsving inden for samme varekategori (f.eks. afhuggede tråde af forskellig diameter).
(57) Til trods for denne begrænsning viste de foreliggende oplysninger, at priserne på de fleste andre markeder var lavere end priserne til EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. På grund af de attraktive priser på EU-markedet er det sandsynligt, at betydelige mængder, der i øjeblikket sælges til andre markeder, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Som det fremgår af betragtning 49, blev mere end 600 000 ton eksporteret til andre markeder og kunne således i hvert fald til dels omdirigeres til EU-markedet
(58) EU-markedets tiltrækningskraft bekræftes også af de kinesiske eksportørers investeringer i tredjelande, navnlig Egypten. Den anslåede kapacitet af de ovne, der er installeret i Egypten, var på 80 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Den anslås at udgøre 160 000 ton ved udgangen af 2017 og 200 000 ton inden 2019 .
(59) På grundlag af prisniveauet på EU-markedet og dets betydning for eksporten fra Kina konkluderer Kommissionen, at EU-markedet er attraktivt for glasfiberproducenter i Kina. Der er en stor sandsynlighed for, at importen vil stige betydeligt, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.
(60) Som led i procedurerne i antisubsidieundersøgelsen i 2014 bekræftede Kommissionen, at der fandtes en række incitamenter for glasfiberindustrien i Kina, hvilket indikerede, at Kina er rede til at støtte glasfiberindustriens ekspansion og tilstedeværelse på verdensmarkedet. Der kan således forventes en stigning i eksporten til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.
(61) I september 2016 forlængede Indien sin antidumpingtold på importen af glasfibre fra Kina. Tyrkiet forlængede sin antidumpingtold på importen af glasfibre fra Kina i november 2016. Indførelsen af antidumpingtold på andre markeder gør dem mindre attraktive for de kinesiske eksportører.
(62) Hvad angår de kinesiske virksomheders prisadfærd, konstaterede Kommissionen, at antidumpingtold på andre tredjelandsmarkeder var en yderligere indikation af de kinesiske eksporterende producenters dumpingpraksis.
(63) Ud fra ovenstående forventer Kommissionen, at den kinesiske dumpingeksport vil blive genoptaget i større mængder og udøve et øget prispres på EU-markedet, hvis de gældende foranstaltninger bortfalder.
(64) Samme vare blev fremstillet af syv EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(65) Kommissionen fastslog den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode til ca. 652 000 ton på grundlag af oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, som blev fremlagt af APFE.
(66) Som det fremgår af betragtning 18, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre EU-producenters produktionsanlæg, som tegnede sig for 74 % af det samlede salg af samme vare på EU-markedet og 68 % af den samlede EU-produktion.
(67) Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet ud fra oplysninger fra APFE og ii) importen fra tredjelande ud fra oplysninger fra Eurostat (Comext).
(68) EU-forbruget udviklede sig som følger:
Tabel 1
EU-forbruget (ton)
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Samlet EU-forbrug | 750 645 | 813 760 | 897 396 | 960 818 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 108 | 120 | 128 |
| Kilde: Oplysninger fra APFE, Eurostat (Comext). |
(69) Der skete en voldsom udvikling i EU-forbruget i den betragtede periode. Denne vækst tyder på en tilbagevenden til aktivitetsniveauet før finanskrisen. Væksten skyldtes en kraftig udvikling i termoplastindustrien og en væsentligt øget efterspørgsel efter bæredygtige letvægtsmaterialer.
(70) Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:
Tabel 2
Importmængde (ton), markedsandel
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde fra Kina | 101 953 | 121 634 | 148 796 | 77 669 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 119 | 146 | 76 |
| Markedsandel (%) | 14 | 15 | 17 | 8 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 107 | 121 | 57 |
| Kilde: Eurostat (Comext). |
(71) Stigningen i importmængden mellem 2012 og 2014 viser de begrænsede virkninger af den oprindelige antidumpingtold, som indførtes i 2011. Forhøjelsen af foranstaltningernes niveau i 2014 vendte denne tendens sammen med opskrivningen af USD. De eksporterende producenter i Kina anfører deres priser i USD, og opskrivningen gjorde importen af deres varer mindre attraktiv for EU-importørerne.
(72) Kommissionen fastsatte priserne på importen på grundlag af data fra Eurostats statistikker.
(73) De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:
Tabel 3
Priser på importen fra Kina (EUR/ton)
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Importpriser (EUR/ton) | 912 | 821 | 874 | 1 146 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 90 | 96 | 126 |
| Kilde: Eurostat (Comext). |
(74) Gennemsnitsprisen på den pågældende vare faldt med 4 % mellem 2012 og 2014, men fulgte derefter en stigning på 31 % i den nuværende undersøgelsesperiode.
(75) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
(76) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og
(77) Eurostats importstatistikker pr. KN-kode som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), med passende justeringer for antidumping, told og omkostninger efter importen.
(78) Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens hypotetiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode.
(79) Til trods for stigningen i gennemsnitsprisen på importerede varer fra Kina i 2015 blev der således konstateret et prisunderbud på 15 %.
(80) Importmængderne til Unionen fra andre tredjelande udviklede sig således:
Tabel 4
Importmængde (ton), markedsandel — andre lande
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde Malaysia | 60 571 | 64 188 | 53 398 | 68 774 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 106 | 88 | 114 |
| Markedsandel Malaysia (%) | 8 | 8 | 6 | 7 |
| Indeks | 100 | 98 | 74 | 89 |
| Importmængde Egypten | 0 | 0 | 12 835 | 45 516 |
| Indeks | i/r | i/r | i/r | i/r |
| Markedsandel Egypten (%) | 0 | 0 | 1 | 5 |
| Indeks | i/r | i/r | i/r | i/r |
| Importmængde Norge | 33 260 | 35 255 | 35 496 | 41 619 |
| Indeks | 100 | 106 | 107 | 125 |
| Markedsandel Norge (%) | 4 | 4 | 4 | 4 |
| Indeks | 100 | 98 | 89 | 98 |
| Importmængde Tyrkiet | 20 940 | 17 619 | 19 252 | 19 703 |
| Indeks | 100 | 84 | 92 | 94 |
| Markedsandel Tyrkiet (%) | 3 | 2 | 2 | 2 |
| Indeks | 100 | 78 | 77 | 74 |
| Importmængde fra andre lande | 46 148 | 47 624 | 59 493 | 73 795 |
| Indeks | 100 | 103 | 129 | 160 |
| Markedsandel andre lande (%) | 6 | 6 | 7 | 8 |
| Indeks | 100 | 95 | 108 | 125 |
| Kilde: Eurostat (Comext). |
(81) De vigtigste andre forsyningskilder for Unionen var Malaysia, Egypten, Norge og Tyrkiet.
(82) Markedsandelen for importen fra andre tredjelande steg fra 21 % til 26 % i løbet af den betragtede periode.
(83) Den største stigning forekom i importen fra Egypten. Der var ingen import i de første år af den betragtede periode, men i 2015 nåede importen fra Egypten, hvor en stor kinesisk baseret producent fortsat foretager betydelige investeringer, en markedsandel på 5 %.
(84) Priserne på importen fra andre tredjelande udviklede sig således:
Tabel 5
Importpriser (EUR/ton)
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Importpris Malaysia | 999 | 946 | 918 | 941 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 95 | 92 | 94 |
| Importpris Egypten | — | — | 823 | 997 |
| Indeks | i/r | i/r | i/r | i/r |
| Importpris Norge | 912 | 821 | 874 | 1 146 |
| Indeks | 100 | 90 | 96 | 126 |
| Importpris Tyrkiet | 912 | 821 | 874 | 1 146 |
| Indeks | 100 | 90 | 96 | 126 |
| Importpris — andre lande | 874 | 827 | 1 206 | 1 310 |
| Indeks | 100 | 95 | 138 | 150 |
| Kilde: Eurostat (Comext). |
(85) Baseret på en sammenligning af KN-koder lå importpriserne fra Malaysia indtil den nuværende undersøgelsesperiode over importpriserne fra Kina. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt de malaysiske priser en anelse i modsætning til priserne ved import fra andre lande.
(86) Da den norske producent er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, er priserne på importen fra Norge i betydeligt omfang overførselspriser mellem forretningsmæssigt forbundne parter, og Kommissionen fandt dem derfor ikke pålidelige med henblik på en anvendelig sammenligning.
(87) De gennemsnitlige statistiske priser er ikke en indikator for de faktiske priser, da der er væsentlige forskelle mellem de forskellige varetyper, og da varesortimentet ikke er kendt. Der kan således ikke træffes en konklusion vedrørende importpriserne fra andre tredjelande.
(88) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Der blev anvendt stikprøveudtagning til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 18.
(89) Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.
(90) Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i klagen og i anmodningen om en fornyet undersøgelse samt i de efterfølgende indsendelser og krydstjekkede, hvor det var muligt, med statistikker. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter.
(91) Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.
(92) Det blev konstateret, at de data, der lå til grund for beregningen af indikatorerne, var repræsentative for EU-erhvervsgrenen.
(93) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(94) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
(95) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 6
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Produktion (ton) | 536 878 | 584 197 | 616 382 | 652 857 |
| Indeks | 100 | 109 | 115 | 122 |
| Produktionskapacitet (ton) | 645 229 | 690 737 | 698 182 | 725 960 |
| Indeks | 100 | 107 | 108 | 113 |
| Kapacitetsudnyttelse (%) | 83 | 85 | 88 | 90 |
| Indeks | 100 | 102 | 106 | 108 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser, APFE. |
(96) 2012 var kendetegnet ved en lav produktionsmængde, en lav produktionskapacitet og en lav kapacitetsudnyttelse. I de følgende år steg produktionen gradvis som en positiv reaktion på den stigende efterspørgsel. Der blev desuden genetableret færre ovne i perioden efter 2012. Alle disse faktorer bidrog samlet set positivt til en gunstig udvikling i både kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen.
(97) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 7
Salgsmængde og markedsandel (ton)
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Salgsmængde på EU-markedet | 487 774 | 527 441 | 568 126 | 633 743 |
| Indeks | 100 | 108 | 116 | 130 |
| Markedsandel (%) | 65 | 65 | 63 | 66 |
| Indeks | 100 | 100 | 97 | 102 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser, APFE. |
(98) Med udgangspunkt i det lave niveau i 2012 medførte den stigende efterspørgsel en gradvis stigning i salgsmængderne, som var på 30 % i 2015 i forhold til 2012.
(99) Indtil 2014 var stigningen i EU-erhvervsgrenens salg imidlertid langsommere end udviklingen i EU-forbruget, hvilket skyldtes tilstedeværelsen af importerede varer fra Kina til underbudspriser. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 65 % til 63 % mellem 2012 og 2014 og steg til 66 % i den nuværende undersøgelsesperiode efter en forøgelse af foranstaltningerne i 2014.
(100) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 8
Beskæftigelse og produktivitet
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte | 3 580 | 3 456 | 3 366 | 3 404 |
| Indeks | 100 | 97 | 94 | 95 |
| Produktivitet (ton/ansat) | 150 | 169 | 183 | 192 |
| Indeks | 100 | 113 | 122 | 128 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser, APFE. |
(101) Beskæftigelsen faldt med 5 % mellem 2012 og 2015 til trods for en positiv udvikling i den nuværende undersøgelsesperiode. Omstruktureringen af erhvervsgrenen, bestræbelserne på at innovere og optimere produktionsprocesserne og den forbedrede kapacitetsudnyttelse førte til en væsentlig forbedring af produktiviteten i den betragtede periode.
(102) I forbindelse med undersøgelsen blev der konstateret en dumpingmargen på over 70 %. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen blev afbødet siden forhøjelsen af foranstaltningerne i 2014. Først i 2015 begyndte EU-erhvervsgrenen at få fuld fordel af foranstaltningerne.
(103) De gældende kombinerede foranstaltninger bidrog til at nedbringe importen fra Kina og gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastholde sin markedsandel. EU-erhvervsgrenens priser var dog fortsat lave og lå i gennemsnit under priserne i 2012.
(104) Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at drage fordel af de gældende foranstaltninger og begyndte at genrejse sig efter den skade, der skyldtes de kinesiske eksporterende producenters tidligere dumping.
(105) De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 9
Priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig enhedspris ab fabrik ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen (EUR/ton) | 1 107 | 1 064 | 1 059 | 1 079 |
| Indeks | 100 | 96 | 96 | 97 |
| Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(106) De gennemsnitlige salgspriser har ikke ændret sig væsentligt siden 2012, selv om der sås et let fald på 3 % i 2015 i forhold til 2012.
(107) Enhedsproduktionsomkostningerne udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 10
Produktionsomkostninger pr. enhed
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) | 1 188 | 1 082 | 1 055 | 1 005 |
| Indeks | 100 | 91 | 89 | 85 |
| Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(108) Enhedsproduktionsomkostningerne faldt i den betragtede periode: Denne tendens kan forklares med den stigende kapacitetsudnyttelse, som bidrager til faldende enhedsproduktionsomkostninger i denne kapitalintensive erhvervsgren. EU-erhvervsgrenen havde desuden fordel af lave råvare- og energipriser.
(109) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 11
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) | 52 316 | 53 849 | 57 443 | 59 099 |
| Indeks | 100 | 103 | 110 | 113 |
| Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(110) De let stigende lønninger og afskedigelser af arbejdstagere med lavere lønninger som følge af et effektiviseringsprojekt hos en af producenterne i stikprøven medførte en stigning i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.
(111) Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 12
Lagerbeholdninger (ton)
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Slutlagre | 111 626 | 119 813 | 105 740 | 92 914 |
| Indeks | 100 | 107 | 95 | 83 |
| Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(112) Slutlagrene steg først en anelse i 2013 og fortsatte derefter med at falde igen i den betragtede periode, hvilket skyldtes den stigende efterspørgsel.
(113) Forhøjelsen af foranstaltningernes niveau i 2014 spillede en rolle i forbindelse med faldet ved udgangen af den betragtede periode.
(114) De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 13
Rentabilitet
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 (NUP) | |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) | – 13,7 | – 3,3 | 0,4 | 8,6 |
| Indeks | – 100 | – 24 | 3 | 63 |
| Likviditet (1 000 EUR) | – 25 623 | – 17 008 | 635 | 47 361 |
| Indeks | – 100 | – 66 | 2 | 185 |
| Investeringer (1 000 EUR) | 39 573 | 34 088 | 41 500 | 49 664 |
| Indeks | 100 | 86 | 105 | 126 |
| Investeringsafkast (%) | – 10 | – 3 | 0 | 8 |
| Indeks | – 100 | – 27 | 4 | 82 |
| Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(115) Kommissionen beregnede rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode begyndte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven gradvis at bedres, og den blev positiv i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode.
(116) Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. EU-producenterne havde en negativ likviditet i 2012 og 2013. Der skete en gradvis bedring af situationen i den betragtede periode, og EU-producenterne havde en positiv likviditet fra 2014.
(117) De stikprøveudvalgte EU-producenters investeringer fulgte en stigende tendens i den betragtede periode. Stigningen var mest udtalt omkring 2015. Investeringerne anvendtes i vidt omfang til genetablering af ovne.
(118) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fulgte samme udvikling som rentabiliteten. Genopretningen af investeringsafkastet er et resultat af den forbedrede økonomiske situation i EU-erhvervsgrenen ved udgangen af den betragtede periode.
(119) EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater mellem 2012 og 2014 begrænsede dens evne til at rejse kapital. EU-erhvervsgrenen har brug for omfattende og langsigtede investeringer, hvis den skal kunne genetablere ovne med jævne mellemrum og fortsætte sine aktiviteter.
(120) 2012 var kendetegnet ved en lav efterspørgsel, en lav kapacitet som følge af genetablering af ovne, en lav kapacitetsudnyttelse, høje lagerbeholdninger, omstruktureringsforanstaltninger og lave priser som følge af tidligere dumping, hvilket til sammen førte til massive tab og tab af likviditet for virksomhederne i stikprøven.
(121) Som følge heraf var den markante udvikling i efterspørgslen mellem 2012 og 2014 årsag til udviklingen i salget, hvilket medførte en øget produktion og lavere lagerbeholdninger. Der skete en stigning i kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen. En bedre absorbering af faste omkostninger, forbedret produktivitet og deflation i visse vigtige råvarer var grundlaget for en væsentlig reduktion af omkostningerne hos virksomhederne i stikprøven.
(122) De oprindelige antidumpingforanstaltninger, der indførtes i 2011, afbødede imidlertid ikke til fulde prisunderbuddet fra den kinesiske import, som steg med 46 % mellem 2012 og 2014. Situationen undergravede EU-erhvervsgrenens genrejsning.
(123) For at fastholde sin markedsandel måtte EU-erhvervsgrenen lide under det fortsatte fald i priserne og var kun knap rentabel i 2014.
(124) Efter forhøjelsen af foranstaltningerne i 2014 vendte udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel og priser, som derefter fulgte en stigende tendens. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt yderligere efter en stigning i produktionsmængderne, som betød, at EU-erhvervsgrenen nåede en fortjeneste på 8,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Alle resultatindikatorer blev positive, selv indikatoren for beskæftigelsen.
(125) Som det blev konstateret i undersøgelsen fra 2014, led EU-erhvervsgrenen fortsat væsentlig skade i september 2013. De skadelige virkninger af dumpingimporten og den subsidierede import fortsatte i 2014. Først efter forhøjelsen af foranstaltninger var EU-erhvervsgrenen i stand til at opnå en fortjeneste og skabe job.
(126) Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen efter forhøjelsen af foranstaltningerne i 2014 til dels genrejste sig efter den skade, der forvoldtes af tidligere dumping, og ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.
(127) Som det fremgår af betragtning 49, udgjorde de kinesiske producenters anslåede overkapacitet en væsentlig del af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. I 2016 fordobledes overkapaciteten i forhold til 2015. Som følge af den stigende tendens og EU-markedets store tiltrækningskraft, jf. konklusionen i betragtning 59, er det sandsynligt, at importniveauet fra Kina vil blive genoptaget i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne bortfalder
(128) Den kinesiske import fortsatte, jf. betragtning 75, med at underbyde EU-erhvervsgrenens priser markant i den nuværende undersøgelsesperiode til trods for en negativ udvikling i valutakursen EUR/USD.
(129) Stigningen i glasfiberpriserne har været begrænset. EU-erhvervsgrenens priser var fortsat under niveauet fra 2012, og virkningen efter forhøjelsen af foranstaltningerne i 2014 er blevet neddæmpet af det stigende pres fra importen af varer fra Egypten. Væksten i EU-forbruget har nået sit niveau fra perioden før den finansielle krise, og det forventes gradvis at falde.
(130) Produktionen af glasfibre er en meget kapitalintensiv erhvervsgren. I den betragtede periode har producenterne i stikprøven investeret 165 mio. EUR i deres produktionskapacitet. I samme periode var deres driftsmæssige likviditet kun på 5 mio. EUR. Foranstaltningernes bortfald vil således skabe større risici og økonomiske problemer, som yderligere vil undergrave den økonomiske begrundelse bag disse langsigtede investeringer. EU-erhvervsgrenen ville være tvunget til at lukke ovne. Dette ville bringe dens eksistens i fare. Desuden betyder en stor andel af faste omkostninger i denne erhvervsgren, at den er meget følsom overfor svingninger i produktionsmængderne. Dette betyder, at et relativt lille fald i produktionen vil medføre store tab. Den nylige bedring i EU-erhvervsgrenen kan tilskrives en bedre absorbering af de faste omkostninger som følge af en øget kapacitetsudnyttelse, som især skyldtes de gældende foranstaltninger, navnlig efter 2014.
(131) Desuden blev EU-erhvervsgrenens resultater i den betragtede periode også positivt påvirket af eksterne faktorer såsom energi- og råvarepriserne, som var forholdsvis lave. På længere sigt er det ikke sandsynligt, at priserne på disse råvarer vil forblive på et så lavt niveau. En stigning i disse input ville have en yderligere negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.
(132) EU-erhvervsgrenens situation er derfor fortsat sårbar, til trods for en bedring i 2015, og er kendetegnet ved konstant lave priser, svingende produktionsomkostninger og store krav til kapital. På denne baggrund vil store mængder af dumpingimport fra Kina til underbudspriser sandsynligvis resultere i en forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater.
(133) Kommissionen konkluderede derfor på dette grundlag, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder, og udligningstolden forbliver på et niveau, som allerede har vist sig at være ineffektivt til at begrænse tilstrømningen af store importmængder til underbudspriser.
(134) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om det klart kunne konkluderes, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af en sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(135) Der var en høj grad af samarbejdsvilje blandt EU-producenterne i forbindelse med denne undersøgelse.
(136) EU-erhvervsgrenen har vist, at dens aktiviteter er levedygtige, når den ikke er udsat for urimelig konkurrence fra dumpingimporten og den subsidierede import, og de gældende foranstaltninger har givet erhvervsgrenen mulighed for delvis at genrejse sig efter tidligere skade.
(137) Samtidig ville en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis føre til øget urimelig konkurrence fra den kinesiske dumpingimport og true EU-producenternes fortsatte drift.
(138) Det konkluderes derfor, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.
(139) Som nævnt i betragtning 20 indgav otte ikke forretningsmæssigt forbundne importører en stikprøvebesvarelse. De tre største importører blev udtaget til stikprøven, og to af den samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De tegnede sig for 5 % af importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Ingen af de importører, der blev registreret som interesserede parter i forbindelse med denne undersøgelse, gav udtryk for deres holdning, hverken for eller imod de undersøgte foranstaltninger.
(140) Importører og forhandlere har adgang til varer fra mange leverandører både i og uden for Unionen. Desuden er den pågældende vare i høj grad standardiseret, og det er nemt at skifte leverandør
(141) Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at udvidelsen af antidumpingtolden vil få en begrænset indvirkning på importørernes situation.
(142) Den undersøgte vare anvendes til en lang række anvendelsesformål såsom transport (bilindustrien, skibsindustrien, luftfartsindustrien og militæret), elektricitet/elektronik, vindenergi, bygge- og anlægsindustrien, beholdere/rør og forbrugsvarer. Mange forskellige typer brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.
(143) 19 af de 64 brugere, der blev registreret som interesserede parter, besvarede Kommissionens spørgeskema. De tegner sig for ca. 10 % af det samlede EU-forbrug.
(144) 14 virksomheder gik ind for at udvide foranstaltningerne, tre virksomheder gik ind for at opretholde foranstaltningerne, og to udtalte sig ikke. En brugersammenslutning var imod foranstaltningerne.
(145) Flere brugere udtalte, at de gældende foranstaltninger betyder, at varerne i aftagerleddet ikke er konkurrencedygtige i forhold til de samme varer produceret i Asien. De påstod også, at de ikke var ikke stand til at absorbere den tilsvarende omkostningsstigning eller vælte den over på deres kunder.
(146) Efter forhøjelsen af foranstaltningerne i 2014 øgede Kommissionen tolden på den pågældende vare til ca. det dobbelte af den oprindelige antidumpingtold. Kommissionen havde vurderet, at virkningen af en sådan forøgelse ikke ville overstige et procentpoint af rentabiliteten i brugerindustrierne, selv om den erkendte, at visse sektorer var mere udsatte end andre.
(147) Dette bekræftedes af den aktuelle undersøgelse. Det fremgår nemlig af de data, som de samarbejdsvillige brugere har fremlagt, at omkostningerne til glasfibre, uanset deres oprindelse, steg mellem 2014 og 2015 med et beløb svarende til 0,5 % af deres omsætning. Omsætningen, fortjenesten og beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare steg dog. Kun to virksomheder indberettede et fald i omsætningen og beskæftigelsen, og fire virksomheder indberettede et fald i fortjenesten.
(148) Nogle brugere påstod desuden, at EU-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig produktionskapacitet til at efterkomme efterspørgslen i Unionen, at EU-erhvervsgrenen ikke øger sin kapacitet og ikke er konkurrencedygtig, da den anvender ældre udstyr og betaler højere energi- og arbejdskraftomkostninger.
(149) Undersøgelsen viste, at disse påstande ikke er berettigede. EU-erhvervsgrenen har, jf. ovenstående betragtninger, foretaget omfattende investeringer, forbedret sin produktivitet og øget sin produktionskapacitet til trods for en længere periode med tab, som endte i 2014, da foranstaltningerne blev forhøjet samme år. En yderligere udvidelse af kapaciteten forudsætter langsigtede kapitalforpligtelser, som igen er afhængige af lige konkurrencevilkår, hvor konkurrencedygtige producenter kan forvente et rimeligt investeringsafkast.
(150) Selv om foranstaltningerne blev forhøjet mellem 2014 og 2015, fortsatte EU-forbrugets udvikling desuden i samme takt som i de tidligere år. Der findes nemlig alternative forsyningskilder uden for Kina, f.eks. i Bahrain, Egypten, Japan, Malaysia og USA. I den betragtede periode tegnede importen fra Kina sig næsten aldrig for mere end halvdelen af den samlede import fra tredjelande, og markedsandelen var på sit højeste med 17 % af det samlede EU-forbrug i 2014. Under alle omstændigheder er formålet med antidumping- og antisubsidietold ikke at stoppe importen fra Kina til Unionen, men at sikre, at denne import konkurrerer på lige fod med importen fra andre forsyningskilder.
(151) Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at udvidelsen af antidumpingtolden vil få en begrænset indvirkning på importørernes situation.
(152) Ophævelse af foranstaltningerne vil få en væsentlig og negativ indvirkning på EU-producenterne.
(153) Udvidelsen af antidumpingtolden vil få en begrænset indvirkning på de importører, som forblev neutrale.
(154) Selv om visse brugere drift er udsat for en omkostningsstigning i forbindelse med den pågældende vare og samme vare, blev det i undersøgelsen bekræftet, at foranstaltningerne havde en begrænset indvirkning på brugerindustriernes samlede resultater.
(155) Kommissionen konkluderer, at der samlet set ikke er nogen tvingende grunde til ikke at videreføre de gældende antidumpingforanstaltninger overfor importen af den pågældende vare fra Kina
(156) Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kun en interesseret part, klageren, gav sig til kende efter fremlæggelsen af oplysninger og var enig i Kommissionens konklusioner og forslag om at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.
(157) Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 248/2011, senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(158) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: