Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/648 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina)
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner, dvs. krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, der ikke er belagt med en permanent film af andre materialer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 31 10 (Taric-kode 4412311010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Antidumpingtolden fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:
| Virksomhed | Toldsats | Taric-tillægskode |
|---|---|---|
| Nantong Zongyi Plywood Co. Ltd Xingdong Town, Tongzhou City, Jiangsu Province, Folkerepublikken Kina | 9,6 % | A526 |
| Zhejiang Deren Bamboo-Wood Technologies Co. Ltd Linhai Economic Development Zone, Zhejiang, Folkerepublikken Kina | 23,5 % | A527 |
| Zhonglin Enterprise (Dangshan) Co. Ltd Xue Lou Miao Pu, Dangshan County, Anhui Province 235323, Folkerepublikken Kina | 6,5 % | A528 |
| Jiaxing Jinlin Lumber Co. Ltd North of Ganyao Town, Jiashan, Zhejiang Province, Folkerepublikken Kina | 17 % | A529 |
| Alle andre virksomheder | 66,7 % | A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en ansat i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) okoumé-krydsfiner, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2017.
EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
Rådets forordning (EF) nr. 1942/2004 af 2. november 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 336 af 12.11.2004, s. 4).
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011 af 31. januar 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 28 af 2.2.2011, s. 1).
Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 161 af 14.5.2015, s. 8).
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51). Denne forordning blev ophævet ved forordning (EU 2016/1036.
Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 34 af 29.1.2016, s. 5).
Okoumé er et tropisk træ, der hovedsagelig vokser i Gabon og i mindre omfang i Ækvatorialguinea og Cameroun.
HS-kode 4412 31.
Se betragtning 77 i Kommissionens forordning (EF) nr. 988/2004 af 17. maj 2004 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på import af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 181 af 18.5.2004, s. 5).
Se betragtning 42 og 43 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.
Undtagen Gabon og Marokko.
Se betragtning 50 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.
Se betragtning 53 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.
Se betragtning 64-72 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011.
6.4.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 92/48
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1942/2004 en endelig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold, og de indførte toldsatser varierede fra 6,5 % til 23,5 % for fire producenter og lå på 66,7 % for alle andre producenter. Efter en udløbsundersøgelse blev disse foranstaltninger opretholdt ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011 (»den tidligere undersøgelse«).
(2) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne over for Kina i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (»anmodningen om en udløbsundersøgelse« eller »anmodningen«).
(3) Anmodningen blev indgivet den 22. oktober 2015 af European Panel Federation (»EPF«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af okoumé-krydsfiner. Anmodningen begrundes med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.
(4) Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 29. januar 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.
(5) Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
(6) Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, de importører/brugere, som den vidste var berørt, samt myndighederne i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen.
(7) Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.
(8) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
(9) I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.
(10) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(11) Da der kun var to virksomheder i Kina, som gav sig til kende, var stikprøveudtagning ikke nødvendig.
(12) Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde og under hensyntagen til salgsmængden og den geografiske spredning. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for omkring 74 % af den samlede EU-produktion i NUP. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
(13) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.
(14) Omkring 35 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.
(15) 13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina. På dette grundlag blev stikprøveudtagning ikke anset for at være hensigtsmæssig.
(16) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser.
(17) Kommissionen sendte spørgeskemaer beregnet til eksporterende producenter til to virksomheder i Kina, der er omhandlet i betragtning 11, tolv kendte producenter i potentielle referencelande (Gabon, Marokko, Schweiz og Tyrkiet) og de fem EU-producenter i stikprøven.
(18) Kun én virksomhed i Kina besvarede spørgeskemaet delvis, mens der blev modtaget fuldstændige spørgeskemabesvarelser fra to producenter i Gabon, én producent i Marokko og fem EU-producenter i stikprøven.
(19) Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
a) EU-producenter
— F.A. MOURIKIS S.A. (Grækenland)
— GARNICA PLYWOOD SA (Spanien)
— JEAN THÉBAULT SAS (Frankrig)
— JOUBERT LES ELIOTS SAS (Frankrig)
— JOUBERT ST-JEAN-D'ANGÉLY SAS (Frankrig).
b) Producent i landet med markedsøkonomi
— CEMA BOIS DE L'ATLAS (Marokko).
(20) Den 13. februar underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.
(21) Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og defineres som følger: krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, der ikke er belagt med en permanent film af andre materialer, med oprindelse i Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 31 10 (Taric-kode 4412311010). Den pågældende vare anvendes til en lang række endelige anvendelser. Den anvendes af snedkere og tømrere til udendørs formål i bygningsindustrien, f.eks. til forskalling og beklædning, herunder beklædning af udvendige sokler og rækværker og beklædning af flodbredder. Den anvendes også til mere dekorative formål, bl.a. i forbindelse med vejtransport (i f.eks. biler, busser, campingvogne, autocampere), søtransport (i lystfartøjer), møbelindustrien og fremstilling af døre.
(22) Der er to hovedtyper okoumé-krydsfiner, nemlig krydsfiner fremstillet udelukkende af okoumé (»ren okoumé«) og krydsfiner med mindst ét yderlag fremstillet af okoumé og resten af andre træsorter (»okoumé-yderlag«) (sidstnævnte betegnes også »combi« eller »twin«). Begge hovedtyper okoumé-krydsfiner ser ens ud. Trods deres forskellige mekaniske egenskaber har de alle samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme grundlæggende formål.
(23) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
— den pågældende vare
— den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(24) Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(25) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.
(26) Som nævnt ovenfor i betragtning 18 var der kun én virksomhed i Kina, der besvarede spørgeskemaet delvis. Denne virksomhed meddelte, at den hverken producerede eller solgte okoumé-krydsfiner i den betragtede periode.
(27) I lyset af manglende samarbejdsvilje hos andre producenter i Kina meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger anvendes. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder.
(28) På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:
i) oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse
ii) Eurostat-statistikker og data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«)
iii) offentligt tilgængelige statistikker fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (»FAO«).
Databasen over kinesiske eksportstatistikker kunne ikke anvendes, da dens indkodningsstruktur ikke var tilstrækkeligt præcis til at give brugbare oplysninger.
(29) Eurostat-statistikkerne og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, angav ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP; derfor kunne det ikke fastslås, at der fandt dumping sted i denne periode på EU-markedet.
(30) Dumpingberegningerne blev foretaget i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet dumping.
(31) For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: i) mulige dumpingniveauer på EU-markedet og i andre tredjelande, ii) produktion og produktionskapacitet i Kina og iii) EU-markedets tiltrækningskraft.
(32) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 28.
Referenceland
(33) Fire eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de resterende eksporterende producenter fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).
(34) Tyrkiet blev valgt som referenceland i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere undersøgelse. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen at anvende Tyrkiet som referenceland.
(35) Kommissionen indhentede oplysninger om producenter af okoumé-krydsfiner i andre potentielle referencelande og kontaktede kendte producenter af okoumé-krydsfiner i Gabon, Marokko og Schweiz og opfordrede dem til at indsende de nødvendige oplysninger.
(36) To producenter i Gabon og én producent i Marokko gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. Ingen af de tyrkiske producenter samarbejdede.
(37) Gabon blev ikke anset for et passende referenceland, eftersom lokale producenter af okoumé-krydsfiner havde en klar komparativ fordel i form af meget lavere omkostninger til råvarer , det produkt, der fremstilledes i Gabon og solgtes på hjemmemarkedet, forekom at være af lav kvalitet, hjemmemarkedet var lille, der ikke var import af okoumé-krydsfiner, og der var en importtold på 30 %.
(38) Marokko blev anset for at være et egnet referenceland, fordi det på trods af sin høje importtold havde en betydelig import af samme vare, som konkurrerede med varer fremstillet på hjemmemarkedet.
(39) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Der blev ikke modtaget bemærkninger.
Normal værdi
(40) Som nævnt i betragtning 33 ovenfor blev fire eksporterende producenter indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af manglende samarbejdsvilje og i henhold til grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi for disse eksporterende producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. det foretagne skøn i anmodningen om en udløbsundersøgelse.
(41) En marokkansk producent samarbejdede og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet på grundlag af efterprøvede oplysninger fra denne producent, jf. nedenfor.
(42) Den normale værdi blev fastlagt for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22.
(43) Det blev undersøgt, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Marokko, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i NUP.
(44) Mængden af fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af samme vare, derfor baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit udelukkende af det fortjenstgivende salg.
Eksportpris
(45) Som nævnt ovenfor i betragtning 28 blev eksportprisen som følge af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Navnlig blev eksportprisen for begge hovedvaretyper, jf. betragtning 22, baseret på over ti kommercielle tilbud til EU-markedet og andre tredjelande (dvs. Bosnien-Hercegovina, Schweiz, Tyrkiet, Golfstaterne og Norge) fremsat pr. e-mail eller som offentlige kommercielle tilbud på en række kinesiske websteder i NUP, jf. anmodningen om en udløbsundersøgelse. Priserne i de kommercielle tilbud svingede mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3 (cif). Det skal bemærkes, at disse prisniveauer var de samme som prisniveauet for importen af okoumé-krydsfiner fra Kina ifølge Eurostat og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP (tredje kvartal 2016). Selv om de pågældende mængder var marginale, bekræfter dette prisniveau repræsentativiteten af de kommercielle tilbud som indikation af mulige eksportpriser på okoumé-krydsfiner fra Kina.
Sammenligning
(46) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris ab fabrik pr. varetype som beskrevet i betragtning 22. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (indenlandsk fragt og søfragt) baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.
Dumpingmargen
(47) Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.
(48) På dette grundlag udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 45 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.
(49) Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen (inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, udgjorde over 100 % både på EU-markedet og i andre tredjelande.
Produktion i Kina
(50) I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side og af offentligt tilgængelige oplysninger blev produktionen i Kina fastlagt på grundlag af de beregninger, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning om den nuværende udløbsundersøgelse, og som bygger på ansøgerens kendskab til markedet.
(51) Ansøgeren anslog produktionen af okoumé-krydsfiner i Kina på basis af det antal okoumé-stammer, der blev importeret til Kina i 2014, og som blev anvendt til fremstilling af krydsfiner. Herudfra blev produktionen af okoumé-krydsfiner anslået til at være på mellem mindst 290 000 m3 og højst 2,9 mio. m3, afhængigt af hvilken varetype der blev produceret, jf. betragtning 22, dvs. henholdsvis ren okoumé og okoumé-yderlag. Dette svarede til mindst 1,5 og højst 15 gange det samlede EU-forbrug.
Produktionskapacitet i Kina
(52) På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenter af okoumé-krydsfiner eller andre tilgængelige oplysninger om den kinesiske okoumé-krydsfinerindustri blev situationen for hele den kinesiske krydsfinerindustri (uanset hvilke træsorter der anvendes) undersøgt, som det var tilfældet i den tidligere undersøgelse. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser blev det bekræftet, at krydsfiner fremstilles af de samme virksomheder med det samme udstyr, uanset hvilke træsorter der anvendes. I den tidligere undersøgelse blev det også slået fast, at okoumé-krydsfiner er mere indbringende end andre typer krydsfiner. Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske producenter omlægger deres produktion fra fremstilling af andre typer krydsfiner til den mere indbringende okoumé-krydsfiner i en situation uden foranstaltninger.
(53) På dette grundlag fremgår den potentielt betydelige produktionskapacitet i Kina af produktionsmængderne af alle typer krydsfiner, som baseret på FAO's statistikker tegnede sig for 113 millioner m3 i NUP. Derfor er der kun behov for et mindre skift fra andre typer træ til okoumé for betydeligt at øge produktionsmængderne af okoumé-krydsfiner, der kan anvendes til eksport.
(54) Det vigtigste element, der anvendes til at fastslå EU-markedets tiltrækningskraft, hvis foranstaltningerne ophæves, er prisniveauet for den kinesiske eksport til andre tredjelande i forhold til prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen. De kommercielle tilbud, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45, til EU-markedet og til andre tredjelande viste, at i NUP var EU-markedet ganske rigtigt attraktivt, da de kinesiske priser ved eksport af okoumé-krydsfiner til EU-markedet var højere end de kinesiske eksportpriser til alle andre tredjelandsmarkeder, hvor der fandtes kommercielle tilbud, bortset fra Norge. Eksportpristilbuddene til EU-markedet var nemlig omkring 30 % højere end til Bosnien-Hercegovina og omkring 40 % højere end til Tyrkiet og Golfstaterne. Da der ikke var nogen tilgængelige statistikker om kinesiske eksportmængder af okoumé-krydsfiner til disse lande, kunne repræsentativiteten målt i mængde ikke fastslås. Højere potentielle eksportpriser til Unionen ville imidlertid gøre EU-markedet mere attraktivt, fordi eksporten til Unionen ville resultere i et større overskud.
(55) Desuden findes der antidumpingtold over for importen af kinesisk krydsfiner i Republikken Korea, Marokko og Tyrkiet, mens USA traf en foreløbig afgørelse vedrørende udligningsforanstaltningerne over for kinesisk krydsfiner i januar 2017. De kinesiske eksporterende producenter vil derfor have begrænset adgang til disse markeder og have begrænset mulighed for at eksportere deres produktion eller omdirigere deres eksport til disse markeder. Dette gør EU-markedet endnu mere attraktivt for import af kinesisk krydsfiner.
(56) I betragtning af den betydelige produktionskapacitet i Kina, som let kunne øges, er det derfor sandsynligt, at den kinesiske eksport til EU-markedet ville blive genoptaget i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne ophæves. Det er værd at minde om, at forud for indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2004 var de kinesiske salgsmængder på EU-markedet på 83 606 m3, svarende til 44 % af EU-forbruget i NUP.
(57) Det kan konkluderes, at den betydelige produktionskapacitet i Kina, de kinesiske producenters mulighed for let at øge produktionsmængden til eksport, de mulige lave dumpingpriser på andre tredjelandes markeder såvel som på EU-markedet og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til, at kinesiske eksporterende producenter vender tilbage til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.
(58) I Unionen fremstilles samme vare af 13 kendte producenter i Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien og Spanien. Den samlede EU-produktion anslås til 162 000 m3. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(59) Som nævnt i betragtning 12 blev der udtaget en stikprøve på fem EU-producenter, der tegnede sig for 74 % af den samlede EU-produktion i NUP.
(60) EU-forbruget af okoumé-krydsfiner blev beregnet ud fra salgsmængden hos de klagende EU-producenter og andre EU-producenter på EU-markedet og mængden af import fra tredjelande til Unionen, baseret på Eurostat-data.
(61) I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:
Tabel 1
EU-forbruget
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Samlet forbrug (m3) | 181 749 | 176 005 | 175 652 | 188 727 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 97 | 97 | 104 |
| Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, Eurostat, efterprøvede spørgeskemabesvarelser |
(62) Fra 2012 til 2013 faldt EU-forbruget. Mellem 2012 og 2014 stabiliserede den faldende tendens sig gradvis og blev til en stigning i NUP, hvilket afspejlede den beskedne forbedring i visse industrielle aktiviteter. Som følge heraf er EU-forbruget vokset en smule, med 4 % i den betragtede periode.
(63) Dette skal dog ses i lyset af udviklingen efter den tidligere undersøgelse. Mellem NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (1. oktober 2008-30. september 2009) og NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse faldt EU-forbruget samlet set med 35 % (fra 291 421 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse til 188 727 m3 i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse) trods den beskedne stigende tendens i den nuværende betragtede periode. Den generelt faldende tendens, som faktisk allerede var sat ind før den tidligere undersøgelse, kunne forklares med den omstændighed, at okoumé-krydsfiner i en vis udstrækning er erstattet af andre tropiske træsorter. Den økonomiske krise og den heraf følgende nedgang i visse industrielle aktiviteter, herunder bygge- og anlægsvirksomhed, fartøjer til sejlsport og lette køretøjer til erhvervs- og turistformål, havde også bidraget til den faldende tendens i efterspørgslen efter okoumé-krydsfiner i Unionen.
Tabel 2
Mængde og markedsandel for importen fra Kina
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde (m3) | 1 043 | 0 | 62 | 0 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 0 | 6 | 0 |
| Markedsandel i % | 0,57 | 0,00 | 0,04 | 0,00 |
| Kilde: Eurostat. |
(64) I den betragtede periode i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var markedsandelen for importen fra Kina vokset hurtigt næsten fra nul til 18,7 % . Den var derefter faldet til 4,3 % (12 620 m3) i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importen fra Kina næsten ophørt, bortset fra i 2012, hvor importmængderne fra Kina udgjorde omkring 1 000 m3.
Tabel 3
Gennemsnitsprisen for importen fra Kina og prisunderbud
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitspris (EUR/m3) | 549 | 0,00 | 168 | 0,00 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 0 | 31 | 0 |
| Kilde: Eurostat. |
(65) Det eneste år, hvor der var store importmængder fra Kina, var i 2012. Det år var gennemsnitsprisen på den kinesiske import på 549 EUR/m3, hvilket var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser samme år (756 EUR/m3).
Tabel 4
Importmængder, markedsandele og priser fra andre tredjelande
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Gabon | 40 467 | 43 964 | 41 029 | 42 711 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 109 | 101 | 106 |
| Markedsandel i % | 22,3 | 25,0 | 23,4 | 22,6 |
| Gennemsnitspris (EUR/m3) | 628,64 | 625,76 | 636,40 | 645,32 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 100 | 101 | 103 |
| Marokko | 15 431 | 7 298 | 5 182 | 4 492 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 47 | 34 | 29 |
| Markedsandel i % | 8,5 | 4,1 | 3,0 | 2,4 |
| Gennemsnitspris (EUR/m3) | 662,27 | 678,51 | 696,75 | 700,81 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 102 | 105 | 106 |
| Andre tredjelande | 774 | 549 | 1 550 | 78 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 71 | 200 | 10 |
| Markedsandel i % | 0,4 | 0,3 | 0,9 | 0,0 |
| Gennemsnitspris (EUR/m3) | 545,80 | 572,55 | 576,47 | 842,50 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 105 | 106 | 154 |
| Andre tredjelande i alt | 56 672 | 51 812 | 47 761 | 47 281 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 91 | 84 | 83 |
| Markedsandel i % | 31,2 | 29,4 | 27,2 | 25,1 |
| Gennemsnitspris (EUR/m3) | 636,66 | 632,63 | 641,01 | 650,92 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 99 | 101 | 102 |
| Kilde: Eurostat. |
(66) I den betragtede periode var importen fra andre tredjelande næsten udelukkende fra Gabon og Marokko, mens andelen af andre tredjelande var ubetydelig. Importen fra Gabon og Marokko til Unionen faldt konstant fra 55 899 m3 i 2012 til omkring 47 203 m3 i NUP, dvs. med 16 %. Da EU-forbruget kun voksede med 4 % (se betragtning 62 og tabel 1), faldt den tilsvarende markedsandel for Gabon og Marokko tilmed mere, nemlig fra 30,8 % i 2012 til 25,0 % i NUP eller med 5,7 procentpoint.
(67) I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse var importpriserne fra Gabon og Marokko i gennemsnit mellem 16 % og 17 % lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (se tabel 8). I forhold til priserne på importen fra Kina i 2012 (det eneste år i den betragtede periode, hvor Kina eksporterede betydelige mængder til Unionen) lå importpriserne fra disse lande i gennemsnit 16 % over de kinesiske importpriser.
(68) Mere specifikt er Gabon det største eksporterende tredjeland til Unionen. Importmængderne fra Gabon voksede fra 40 467 m3 i 2012 til 42 711 m3 i NUP, dvs. med 6 %. Denne stigning førte til en lille stigning i dets markedsandel fra 22,3 % i 2012 til 22,6 % i NUP, dvs. en stigning på 0,3 procentpoint. De gennemsnitlige importpriser fra Gabon var mellem 17 % og 18 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser (se tabel 8), hvorimod de var højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i 2012, som er det eneste år med betydelige importmængder fra dette land til EU-markedet. De lå også over de potentielle importpriser fra Kina ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45. De voksede en smule fra 628,64 EUR/m3 i 2012 til 645,32 EUR/m3 i NUP, hvilket svarede til en stigning på 3 %.
(69) For så vidt angår Marokko, faldt dets importmængder betydeligt i den betragtede periode (fra 15 431 m3 i 2012 til 4 492 m3 i NUP). Markedsandelen faldt følgelig fra 8,5 % i 2012 til 2,4 % i NUP. Importpriserne fra Marokko var højere end importpriserne fra Kina i 2012 og højere end de potentielle importpriser ud fra de kommercielle tilbud i NUP, der er omhandlet ovenfor i betragtning 45.
(70) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.
(71) Som nævnt i betragtning 12 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med fastlæggelsen af skade.
(72) Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og oplysningerne fra EU-producenterne i stikprøven. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudtagne virksomheder, ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(73) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(74) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
(75) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 5
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Produktionsmængde (m3) | 143 729 | 145 002 | 146 287 | 147 767 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 101 | 102 | 103 |
| Produktionskapacitet (m3) | 179 561 | 182 583 | 184 388 | 184 738 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 102 | 103 | 103 |
| Kapacitetsudnyttelse (%) | 80 | 79 | 79 | 80 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 99 | 99 | 100 |
| Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(76) Produktionen voksede lidt i den betragtede periode fra 143 729 m3 i 2012 til 147 767 m3 i UP, dvs. med 3 %. Denne stigning afspejlede den beskedne forbedring af okoumé-markedet i Unionen som omhandlet i betragtning 62. Trods denne beskedne stigning lå EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fortsat under de mængder, der blev konstateret i undersøgelsesperioden i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse, dvs. under 267 591 m3. Dette afspejlede faldet i forbruget på markedet og det forhold, at produktionen hovedsagelig finder sted på grundlag af ordrer.
(77) Produktionskapaciteten voksede lidt — i takt med produktionsmængden — fra omkring 179 561 m3 i 2012 til 184 738 m3 i NUP, dvs. med 3 %. Denne kapacitet er dog på et betydelig lavere niveau end i forbindelse med den tidligere undersøgelse, nemlig 68 % lavere end de 577 205 m3, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Dette skyldes lukning af en række EU-producenter af okumé-krydsfiner, herunder den største producent i Unionen, Plysorol, og også en nedgang i produktionen hos de EU-producenter, som stadig driver virksomhed.
(78) Eftersom tilpasningen af produktionskapaciteten til det lavere forbrugsniveau hovedsagelig fandt sted før den betragtede periode, har kapacitetsudnyttelsen været stabil og ligget på et højere niveau i forhold til det niveau, der blev fastlagt i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (41 %) .
(79) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 6
Salgsmængde og markedsandel
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Salgsmængde (m3) | 124 033 | 124 193 | 127 829 | 141 446 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 100 | 103 | 114 |
| Markedsandel (%) | 68,2 | 70,6 | 72,8 | 74,9 |
| Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(80) Salgsmængden voksede i den betragtede periode fra 124 033 m3 i 2012 til omkring 141 446 m3 i NUP, dvs. med 14 %, hvilket var mere end stigningen i forbruget på 4 %, jf. betragtning 62. Stigningen i salgsmængden, når man tager det i betragtning 66 omhandlede samtidige fald i importen fra andre tredjelande i betragtning, bidrog derfor til en stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 68,2 % i 2012 til 74,9 % i NUP. Denne markedsandel ligger imidlertid stadig under EU-erhvervsgrenens markedsandel på 80,2 % i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse.
(81) EU-forbruget voksede med 4 % i den betragtede periode, men EU-erhvervsgrenens salgsmængde voksede mere, nemlig med 14 %, hvilket svarer til en forøgelse af markedsandelen på 6,7 procentpoint.
(82) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 7
Beskæftigelse og produktivitet
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte | 543 | 480 | 470 | 492 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 88 | 87 | 91 |
| Produktivitet (m3/ansat) | 265 | 302 | 311 | 300 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 114 | 118 | 113 |
| Kilde: Anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(83) Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt samlet med 13 % fra 2012 til 2014 og voksede derefter lidt (med 4 %) fra 2014 til NUP. I den betragtede periode faldt den samlet med 9 %. Som følge af lukninger og omstrukturering af virksomheder lå beskæftigelsen i den betragtede periode kun på omkring halvdelen af det niveau, der fastlagdes i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse (983 personer).
(84) Som forklaret i betragtning 76 voksede produktionsmængden med 3 % i den betragtede periode. Følgelig voksede produktiviteten målt som årlig produktion (i kubikmeter) pr. ansat med 13 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen voksede en smule, mens beskæftigelsen faldt. Dette er en indikation af øget effektivitet og resultaterne af EU-producenternes omstrukturering.
(85) Som nævnt i betragtning 29 var der ingen import af den pågældende vare fra Kina i NUP. Der kunne derfor ikke konstateres nogen dumping i denne periode på EU-markedet, og dumpingmargenens størrelse kunne ikke vurderes. Derfor var der heller intet direkte pristryk på EU-markedet i den betragtede periode. På dette grundlag var de gældende antidumpingforanstaltninger samlet set effektive.
(86) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 8
Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/m3) | 756 | 760 | 771 | 780 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 101 | 102 | 103 |
| Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/m3) | 783 | 762 | 759 | 778 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 97 | 97 | 99 |
| Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(87) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 3 % i den betragtede periode. Disse prisniveauer var dog lavere end dem, der blev konstateret i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor priserne var steget fra 786 EUR/m3 i 2006 til 887 EUR/m3 i NUP og havde toppet med 930 EUR/m3 i 2008 .
(88) I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne pr. enhed en smule, med 1 %.
(89) Kommissionen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har tilpasset sig den forringede markedssituation ved at nedbringe sin produktionskapacitet og sine produktionsomkostninger i forhold til NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Som forklaret i betragtning 77 har dette medført lukninger af store EU-producenter og nedbringelse af produktionen før den betragtede periode samt produktivitetsforbedringer i den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 84.
(90) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 9
Arbejdskraftomkostninger
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) | 32 266 | 33 259 | 33 516 | 32 638 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 103 | 104 | 101 |
| Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser |
(91) Mellem 2012 og NUP var de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, stabile. De voksede kun lidt, med 1 %.
(92) EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 10
Lagerbeholdninger
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Slutlagre (i m3) | 10 172 | 10 780 | 12 060 | 7 661 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 106 | 119 | 75 |
| Slutlagre som andel af produktionen (%) | 9 | 9 | 10 | 7 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 106 | 117 | 73 |
| Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(93) Sædvanligvis og som også konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse ordreproduceres okoumé-krydsfiner, og lagerbeholdningerne er derfor typisk små. Lagerbeholdningerne voksede imidlertid i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse og nåede op på 6 589 m3 i NUP i forbindelse med den tidligere undersøgelse som følge af faldende salgsmængder. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse lå de stadig på et relativt højt niveau og faldt først i den nuværende NUP. Under alle omstændigheder lå de stadig over det niveau, som med rimelighed kunne anses for at afspejle de mængder af varer, der er solgt, men endnu ikke leveret.
(94) Slutlagrene faldt med 25 % i den betragtede periode. Slutlagrene i procent af produktionen faldt fra 9 % i 2012 til 7 % i NUP, dvs. med 2 procentpoint.
Tabel 11
Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
| 2012 | 2013 | 2014 | NUP | |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | – 3,5 | – 0,2 | 1,6 | 0,3 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 195 | 247 | 208 |
| Likviditet (EUR) | 2 212 306 | 3 019 172 | 3 020 670 | 1 614 559 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 136 | 137 | 73 |
| Investeringer (EUR) | 665 967 | 3 052 041 | 9 226 166 | 1 991 786 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 458 | 1 385 | 299 |
| Investeringsafkast (%) | – 8,2 | – 0,4 | 3,9 | 0,7 |
| Indeks (2012 = 100) | 100 | 195 | 247 | 208 |
| Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser. |
(95) Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg. I hele den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget lav. Den var negativ i begyndelsen af den betragtede periode og udviste kun en svag positiv tendens i 2014 og i NUP. Samlet set gik den op fra – 3,5 % i 2012 til 0,3 % i NUP. Dette niveau er markant lavere end niveauet i den tidligere undersøgelse, hvor det svingede mellem 4,3 % og 9,8 %. Som forklaret i betragtning 86-89 ovenfor skyldtes forbedringen af rentabiliteten en lille stigning i salgspriserne og salgsmængderne og også en lille nedgang i produktionsomkostningerne, som også til dels skyldtes produktivitetsforbedringer.
(96) Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten voksede fra 2012 til 2014, faldt i NUP og nåede niveauer under det for 2012. Samlet set lå likviditeten i absolutte tal på et lavt niveau i hele den betragtede periode, og den var markant lavere end i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor den svingede mellem 10,5 mio. EUR og 15,9 mio. EUR. Det lave likviditetsniveau er i overensstemmelse med den lave rentabilitet i hele den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse.
(97) I forbindelse med nedskæringen af EU-erhvervsgrenen var investeringerne i begyndelsen af den betragtede periode (2012) på et meget lavt niveau og væsentligt under de niveauer, der blev konstateret i den tidligere undersøgelse, samt under det niveau, som er nødvendigt for at kompensere for afskrivninger på anlægsaktiver. De nåede op på niveauer, der svarede til dem i den tidligere undersøgelse (mellem 3,6 mio. EUR og 8,1 mio. EUR) i 2013 og 2014, men faldt igen i NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse.
(98) Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare negativt i 2012 og 2013 og en anelse positivt i 2014 og NUP, hvor det fulgte tendensen i rentabiliteten. Generelt steg investeringsafkastet fra -8,2 % til 0,7 % i den betragtede periode.
(99) For så vidt angår evnen til at rejse kapital, gjorde EU-erhvervsgrenens lave fortjeneste og dens ringe evne til at generere likviditet, at de interne midler øgedes meget lidt. Som følge heraf var evnen til at rejse kapital blevet forværret siden den tidligere undersøgelse. I nogle tilfælde havde dette en indvirkning på evnen til at foretage investeringer.
(100) Analysen viste, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en ustabil situation. Som følge af nedgangen i forbruget på EU-markedet efter den tidligere undersøgelse, jf. betragtning 62, var EU-erhvervsgrenen tvunget til at tilpasse sig de forværrede markedsforhold, som først blev bedre i NUP. EU-erhvervsgrenen reagerede ved at omstrukturere og skære betydeligt ned, hvilket førte til virksomhedslukninger blandt en række EU-producenter, et betydeligt tab af arbejdspladser samt en væsentlig nedgang i produktionskapaciteten og produktionsmængden i forhold til i den tidligere undersøgelse. Disse bestræbelser var begyndt at have en positiv effekt i slutningen af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens produktivitet, salg, markedsandel og rentabilitet steg igen. EU-erhvervsgrenens genrejsningsproces er imidlertid langsom og stadig i sin allertidligste fase, da den fortjeneste, som blev opnået i NUP, var meget lille i forhold til den, der blev opnået i den betragtede periode i forbindelse med den tidligere undersøgelse.
(101) I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimport af den pågældende vare fra Kina .
(102) Efter den tidligere undersøgelse forværredes EU-markedet for okoumé-krydsfiner med faldende forbrug som beskrevet i betragtning 63 ovenfor. Derfor var den genrejsning, som observeredes i den tidligere undersøgelse, efterfølgende ophørt, og EU-erhvervsgrenen havde gennemgået en række lukninger. Kun i de to sidste år af den betragtede periode i forbindelse med den nuværende undersøgelse blev EU-erhvervsgrenen igen overskudsgivende, stadig meget lidt og kun lige over break-even i NUP.
(103) Den nuværende undersøgelse viste, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en ustabil situation. EU-erhvervsgrenen ville derfor være særlig udsat, hvis dumping- og lavprisimport fra Kina igen kom ind på EU-markedet. Det er derfor meget sandsynligt, at der igen ville opstå væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Der er en række elementer, som understøtter denne vurdering.
(104) For det første er det som beskrevet i betragtning 52 og 53 ovenfor ud fra de kinesiske eksporterende producenters betydelige produktionskapacitet, den betragtelige anslåede uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft sandsynligt, at importen fra Kina i en situation uden foranstaltninger ville blive genoptaget i betydelige mængder. Som en indikation af de kinesiske eksporterende producenters potentiale for hurtigt at øge deres produktion og eksport af okoumé-krydsfiner mindes der om, at de kinesiske eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse var i stand til at øge deres eksport til EU-markedet fra omkring 9 500 m3 til over 83 500 m3 på under tre år (fra 2001 til midten af 2003).
(105) Der er ikke noget, som tyder på, at brugen af okoumé til fremstilling af krydsfiner er blevet erstattet permanent af andre træsorter. Det fremgik af undersøgelsen, at kinesiske producenter stadig bruger okoumé til fremstilling af krydsfiner, som påvist i betragtning 51 ovenfor af den betydelige produktionsmængde af okoumé-krydsfiner, der findes i Kina. På grund af den gældende antidumpingtold ophørte importen fra Kina næsten fuldstændig i den betragtede periode, men ikke desto mindre var der som bekræftet af undersøgelsen efterspørgsel efter okoumé-krydsfiner på EU-markedet i samme periode.
(106) For det andet, for så vidt angår det sandsynlige prisniveau, hvorpå de kinesiske eksporterende producenter ville eksportere til EU-markedet, blev det baseret på kommercielle tilbud til EU-markedet og til andre tredjelande i anmodningen om en udløbsundersøgelse, da der ikke var nogen import fra Kina i NUP, jf. betragtning 45. På dette grundlag ville priserne svinge mellem 313 EUR/m3 og 540 EUR/m3. Repræsentativiteten af disse prisangivelser blev bekræftet af det rapporterede prisniveau i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, efter NUP i forbindelse med den nuværende undersøgelse som nævnt i betragtning 45.
(107) På dette grundlag ville priserne på import fra Kina underbyde EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt over 100 %.
(108) I en situation, hvor import fra Kina af den pågældende vare sandsynligvis på ny ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, som var meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og i betydelige mængder, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at fastholde sit nuværende prisniveau. Dette sandsynlige pristryk ville ganske rigtigt bringe EU-erhvervsgrenens nuværende, stadig skrøbelige, genrejsning i fare, og EU-erhvervsgrenen ville hurtigt komme til at lide tab.
(109) Desuden ville EU-erhvervsgrenen hurtigt miste salg og markedsandel på EU-markedet, og produktionen ville derfor dale. Som følge heraf ville kapacitetsudnyttelsen, der først var vendt tilbage til et acceptabelt niveau efter en betydelig omstrukturering, falde igen. Denne udvikling ville sandsynligvis føre til yderligere virksomhedslukninger blandt EU-producenterne. Under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens stadig ustabile situation kan det ikke udelukkes, at selve denne erhvervsgrens eksistens i Unionen ville blive bragt i fare.
(110) Ud fra ovenstående konkluderes det, at der, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, er sandsynlighed for, at der hurtigt igen ville opstå væsentlig skade som følge af fornyet dumpingimport af den pågældende vare fra Kina.
(111) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(112) Opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare fra Kina ville øge EU-erhvervsgrenens muligheder for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau, da dette ville medvirke til, at EU-erhvervsgrenen kunne fastholde sine priser på et rimeligt niveau, som dækker produktionsomkostningerne. Foranstaltningerne ville hindre de kinesiske eksporterende producenter i væsentligt at øge deres lav- og dumpingpriseksportmængder og dermed presse EU-erhvervsgrenen ud af markedet. Der er faktisk stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne modstå, især i betragtning af sin sårbare situation efter forringelsen af markedet. Foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin genopretning og forbedre sine økonomiske og finansielle indikatorer i retning af en stabil og sund rentabilitet. På den anden side ville selve EU-erhvervsgrenens eksistens blive bragt i fare, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og føre til virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser på EU-markedet.
(113) I overensstemmelse hermed konkluderes det, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes.
(114) Omkring 36 kendte potentielle importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.
(115) 13 importører indsendte stikprøveskemaet. De anførte alle, at de ikke importerede okoumé-krydsfiner fra Kina.
(116) Da der ikke foreligger oplysninger om, at de gældende antidumpingforanstaltninger i væsentlig grad har påvirket importører, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke i væsentligt omfang vil påvirke EU-importørerne.
(117) For så vidt angår brugerne, findes de største i byggesektoren, i industrielle sammenhænge som f.eks. transport og søfart samt på andre afsætningsområder som f.eks. møbler. Disse industrier tegner sig for omkring 80 % af forbruget af okoumé-krydsfiner ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse. Andre store brugere er industriproducenter af bevægelige produkter f.eks. til vej-, jernbane- og søtransport og lodret transport (elevatorer).
(118) Ingen af de brugere, der blev kontaktet i den indledende fase, fremsatte bemærkninger. Desuden var der ingen aktører, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.
(119) Da der ikke var nogen kendte brugersammenslutninger for okoumé-krydsfiner, kontaktede Kommissionen Den Europæiske Forbrugerorganisation og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.
(120) Desuden var der ingen andre brugere eller sammenslutninger, som fremsatte bemærkninger.
(121) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne i Unionen.
(122) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina.
(123) Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 82/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.
(124) De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
(125) Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter en ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (1) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Denne forordning vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.
(126) For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den antidumpingtold, som gælder for »alle andre virksomheder«.
(127) Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.
(128) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1306 har ikke afgivet udtalelse —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: