Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/208 af 31. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på kreditinstitutters derivattransaktioner (EØS-relevant tekst. ))
1. Kreditinstitutters derivattransaktioner betragtes med henblik på artikel 423, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 som væsentlige, hvis sådanne transaktioners samlede notionelle beløb har udgjort mere end 10 % af de udgående nettopengestrømme, jf. artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de foregående to år.
2. Med henblik på stk. 1 beregnes de udgående nettopengestrømme uden den i artikel 423, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede supplerende udgående pengestrømskomponent.
1. De supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på kreditinstitutters derivattransaktioner, der i henhold til denne forordnings artikel 1 betragtes som væsentlige, er de største absolutte sikkerhedsrelaterede nettopengestrømme i 30 dage i de 24 måneder forud for datoen for beregning af det i artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede likviditetsdækningskrav.
2. Kreditinstitutter må kun behandle indgående og udgående pengestrømme i forbindelse med transaktioner på nettobasis, hvis de gennemføres i henhold til den samme rammeaftale om netting. De absolutte sikkerhedsrelaterede nettopengestrømme baseres på realiserede både udgående og indgående pengestrømme, og netting beregnes på porteføljeniveau i kreditinstituttet.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2016.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).