Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/182 af 27. januar 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2017.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Varer (såkaldte »tommelfingergreb til en spilcontroller til konsolspil«), der måler ca. 20 mm i diameter og 6 mm i højden, og som er fremstillet af elastisk silikone (plast) med en skridsikker overflade. De er forsynet med en selvklæbende aluminiumprofil, der er skåret til efter spilcontrolleren. Grebene anvendes som hætter til joystickene på spilcontrolleren. Tommelfingergrebene har til formål at beskytte spilcontrolleren mod sved og slitage som følge af intensiv brug og via deres skridsikre overflade at forhindre, at fingrene glider af controlleren. Se billedet | 3926 90 97 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926 , 3926 90 og 3926 90 97 . Tommelfingergrebene øger blot spilcontrollerens funktionalitet. Der er således hverken tale om, at de gør spilcontrolleren egnet til at udføre et bestemt arbejde, at de øger dens anvendelsesmuligheder, eller at de sætter den i stand til at udføre et særligt arbejde i forbindelse med spilcontrollerens eller spilkonsollens hovedfunktion (se sag C-152/10, Unomedical, ECLI:EU:C:2011:402, præmis 13, 29 og 38). Tarifering under pos. 9504 som tilbehør til videospilkonsoller og -maskiner er derfor udelukket. Varen skal derfor tariferes efter materialets beskaffenhed (plast) under KN-kode 3926 90 97 som andre varer af plast. |
Billedet er kun vejledende.