26.1.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 21/99
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/129
af 25. januar 2017
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 om beskyttelsesforanstaltninger over for import fra Tyrkiet af toskallede bløddyr bestemt til konsum for så vidt angår dens anvendelsesperiode
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastlæggelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet , særlig artikel 22, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 blev vedtaget, da der ved audit gennemført af Kommissionens audittjeneste blev konstateret mangler i Tyrkiet i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol af produktionen af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen, og da medlemsstater indberettede sendinger af toskallede bløddyr med oprindelse i Tyrkiet, der ikke levede op til EU's mikrobiologiske standarder.
(2) Ved den seneste af de af Kommissionens audittjeneste gennemførte audit, der fandt sted i september 2015, blev det konstateret, at der fortsat var betydelige mangler ved systemet til kontrol af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen. Tyrkiets kompetente myndigheder fremlagde oplysninger vedrørende de korrigerende foranstaltninger, der er blevet iværksat for at afhjælpe de pågældende mangler. Imidlertid er en række af disse mangler, navnlig for så vidt angår laboratoriernes kapacitet, fortsat til stede. På grund af arten af de pågældende produkter er det nødvendigt at gennemføre en opfølgende audit, inden en ophævelse af foranstaltningerne kan komme i betragtning.
(3) Udløbet af anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 bør derfor ændres.
(4) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: