29.4.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 113/9
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/748
af 14. december 2016
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 for at tage højde for udviklingen i massen af nye lette erhvervskøretøjer, der blev registreret i 2013, 2014 og 2015
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer , særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den værdi for den gennemsnitlige masse, der skal anvendes til at beregne de specifikke CO2-emissioner for hvert nyt let erhvervskøretøj, skal justeres hvert tredje år for at tage hensyn til ændringer i den gennemsnitlige masse af nye køretøjer, der registreres i Unionen.
(2) Det fremgår tydeligt af overvågningen af massen i køreklar stand af nye lette erhvervskøretøjer, der blev registreret i kalenderårene 2013, 2014 og 2015, at den gennemsnitlige masse er steget, og værdien M0, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011, bør derfor justeres.
(3) Den nye værdi bør der derfor fastsættes ved kun at tage hensyn til de masseværdier, der kunne bekræftes af de pågældende fabrikanter, mens værdier, der var åbenlyst ukorrekte, udelukkes fra beregningen, f.eks. værdier under 500 kg, samt værdier vedrørende køretøjer, der ikke var omfattet af forordning (EU) nr. 510/2011, herunder køretøjer med en referencemasse på over 2 840 kg. Endvidere er den nye værdi baseret på det vægtede gennemsnit under hensyn til antallet af nye registreringer i hvert referenceår.
(4) På baggrund heraf bør den M0-værdi, der skal anvendes fra 2018, øges med 60,4 kg fra 1 706,0 kg til 1 766,4 kg —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: