Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/592 om supplerende regler til direktiv 2014/65/EU vedrørende kriterier for accessorisk aktivitet i forhold til hovederhvervet)
Aktiviteter udført af personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra j), nr. i) og ii), i direktiv 2014/65/EU anses for at være accessoriske i forhold til koncernens hovederhverv, hvis de pågældende aktiviteter opfylder betingelserne i artikel 2 og udgør et mindretal af aktiviteterne på koncernniveau, jf. artikel 3.
1. Omfanget af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og divideret med de samlede handelsaktiviteter på markedet som beregnet i overensstemmelse med stk. 3, skal i hver af følgende aktivklasser være mindre end følgende værdier:
a) 4 % for så vidt angår derivater på metaller
b) 3 % for så vidt angår derivater på olie og olieprodukter
c) 10 % for så vidt angår derivater på kul
d) 3 % for så vidt angår derivater på gas
e) 6 % for så vidt angår derivater på elektricitet
f) 4 % for så vidt angår derivater på landbrugsprodukter
g) 15 % for så vidt angår derivater på andre råvarer, herunder fragt og råvarer som omhandlet i afsnit C, punkt 10, i bilag I til direktiv 2014/65/EU
h) 20 % for så vidt angår emissionskvoter eller derivater heraf.
2. Omfanget af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter, som udføres i Unionen af en person i en koncern i hver af de i stk. 1 nævnte aktivklasser, beregnes ved at sammenlægge den notionelle bruttoværdi af alle kontrakter i den pågældende aktivklasse, som den pågældende er part i.
I den i første afsnit omhandlede sammenlægning medtages ikke kontrakter som følge af transaktioner omhandlet i artikel 2, stk. 4, femte afsnit, litra a), b) og c), i direktiv 2014/65/EU eller kontrakter, for hvilke det gælder, at den person i koncernen, der er part i en eller flere af dem, er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU .
3. De samlede handelsaktiviteter på markedet i hver af de i stk. 1 nævnte aktivklasser beregnes ved at sammenlægge den notionelle bruttoværdi af alle kontrakter i den relevante aktivklasse, der ikke handles på en markedsplads, og som en person med hjemsted i Unionen er part i, og enhver anden aftale i den pågældende aktivklasse, der handles på en markedsplads i Unionen i den relevante årlige regnskabsperiode, jf. artikel 4, stk. 2.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede aggregerede værdier udtrykkes i EUR.
1. De i artikel 1 omhandlede aktiviteter anses for at udgøre et mindretal af aktiviteterne på koncernniveau, hvis de opfylder en af følgende betingelser:
a) Omfanget af de pågældende aktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, udgør højst 10 % af det samlede omfang af koncernens handelsaktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit.
b) Den estimerede kapital investeret i nævnte aktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 5-7, udgør højst 10 % af den kapital, der er investeret på koncernniveau i udførelse af hovederhvervet, beregnet i overensstemmelse med stk. 9.
2. Der gælder følgende undtagelser fra stk. 1, litra a):
a) Hvis omfanget af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, udgør over 10 %, men under 50 % af det samlede omfang af koncernens handelsaktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit, anses de accessoriske aktiviteter kun for at udgøre et mindretal af aktiviteterne på koncernniveau, hvis omfanget af handelsaktiviteterne i hver af de i artikel 2, stk. 1, nævnte aktivklasser udgør under 50 % af den i artikel 2, stk. 1, fastsatte tærskelværdi for hver relevant aktivklasse.
b) Hvis omfanget af handelsaktiviteterne, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, udgør mindst 50 % af det samlede omfang af koncernens handelsaktiviteter, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit, anses de accessoriske aktiviteter kun for at udgøre et mindretal af aktiviteterne på koncernniveau, hvis omfanget af handelsaktiviteterne i hver af de i artikel 2, stk. 1, nævnte aktivklasser udgør under 20 % af den i artikel 2, stk. 1, fastsatte tærskelværdi for hver relevant aktivklasse.
3. Omfanget af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter udført af en person i en koncern beregnes ved at sammenlægge omfanget af de aktiviteter, der er udført af den pågældende person i alle de i artikel 2, stk. 1, nævnte aktivklasser, i overensstemmelse med de samme beregningskriterier som omhandlet i artikel 2, stk. 2.
Det samlede omfang af koncernens handelsaktiviteter beregnes ved at sammenlægge den notionelle bruttoværdi af alle kontrakter på råvarederivater, emissionskvoter og derivater heraf, som personer i den pågældende koncern er part i.
4. I den i stk. 3, første afsnit, omhandlede sammenlægning medtages ikke kontrakter, for hvilke det gælder, at den person i koncernen, der er part i den eller de pågældende kontrakter, er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU eller direktiv 2013/36/EU.
5. Den estimerede kapital investeret i de i artikel 1 omhandlede aktiviteter er summen af følgende:
a) 15 % af hver enkelt nettoposition, lang eller kort, ganget med prisen for råvarederivatet, emissionskvoten eller derivater heraf
b) 3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med prisen på råvarederivatet, emissionskvoten eller derivater heraf.
6. For så vidt angår stk. 5, litra a), bestemmes nettopositionen i et råvarederivat, en emissionskvote eller et derivat heraf ved at nette lange og korte positioner:
a) i hver enkelt type råvarederivatkontrakt med en bestemt råvare som underliggende aktiv med henblik på beregning af nettopositionen pr. type kontrakt med den pågældende råvare som underliggende aktiv
b) i en emissionskvotekontrakt med henblik på beregning af nettopositionen i den pågældende emissionskvotekontrakt eller
c) i hver enkelt type emissionskvotederivatkontrakt med henblik på beregning af nettopositionen pr. type emissionskvotederivatkontrakt.
For så vidt angår stk. 5, litra a), kan nettopositioner i forskellige typer kontrakter med den samme råvare som underliggende aktiv eller forskellige typer derivatkontrakter med den samme emissionskvote som underliggende aktiv nettes.
7. For så vidt angår stk. 5, litra b), bestemmes bruttopositionen i et råvarederivat, en emissionskvote eller en derivatkontrakt baseret herpå ved at beregne summen af de absolutte værdier af nettopositionerne pr. type kontrakt med en bestemt råvare som det underliggende aktiv, pr. emissionskvotekontrakt eller pr. type kontrakt med en bestemt emissionskvote som det underliggende aktiv.
For så vidt angår stk. 5, litra b), kan nettopositioner i forskellige typer derivatkontrakter med den samme råvare som underliggende aktiv eller forskellige typer derivataftaler med den samme emissionskvote som underliggende aktiv ikke nettes.
8. I beregningen af den estimerede kapital medtages ikke positioner som følge af transaktioner omhandlet i artikel 2, stk. 4, femte afsnit, litra a), b) og c), i direktiv 2014/65/EU.
9. Kapital investeret i en koncerns hovederhverv er summen af koncernens samlede aktiver minus dens kortfristede gæld som oplyst i koncernens konsoliderede årsregnskab ved udgangen af den relevante årlige beregningsperiode. For så vidt angår første punktum forstås ved kortfristet gæld gæld med en løbetid på under 12 måneder.
10. De værdier, der fremkommer ved de i denne artikel omhandlede beregninger, udtrykkes i EUR.
1. Beregningen af omfanget af handelsaktiviteter og kapital som omhandlet i artikel 2 og 3 baseres på et simpelt gennemsnit af de daglige handelsaktiviteter eller den estimerede kapital allokeret til sådanne handelsaktiviteter i de tre årlige beregningsperioder, der ligger forud for beregningsdatoen. Beregningerne foretages hvert år i første kvartal af det kalenderår, der følger efter en årlig beregningsperiode.
2. For så vidt angår stk. 1 forstås ved en årlig beregningsperiode en periode, der begynder den 1. januar i et givet år og slutter den 31. december samme år.
3. For så vidt angår stk. 1 baseres beregningen af omfanget af handelsaktiviteter eller estimeret kapital allokeret til handelsaktiviteter i 2018 på de tre foregående årlige beregningsperioder, som begynder den 1. januar 2015, den 1. januar 2016 og den 1. januar 2017, og beregningen i 2019 baseres på de tre foregående årlige beregningsperioder, som begynder den 1. januar 2016, den 1. januar 2017 og den 1. januar 2018.
4. Uanset stk. 3 skal referenceperioden for beregning af daglige handelsaktiviteter eller estimeret kapital allokeret til sådanne handelsaktiviteter kun omfatte den seneste årlige beregningsperiode, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Der kan konstateres en nedgang i de daglige handelsaktiviteter eller den estimerede kapital allokeret til sådanne handelsaktiviteter på over 10 % ved sammenholdelse af den tidligste af de tre foregående årlige beregningsperioder med den seneste årlige beregningsperiode, og
b) de daglige handelsaktiviteter eller den estimerede kapital allokeret til sådanne handelsaktiviteter i den seneste af de tre årlige beregningsperioder er på et lavere niveau end i de to foregående beregningsperioder.
1. For så vidt angår artikel 2, stk. 4, femte afsnit, litra b), i direktiv 2014/65/EU anses en transaktion i derivater for objektivt at kunne måles til at reducere risici direkte knyttet til den kommercielle aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktiviteten, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
a) Transaktionen reducerer risici i forbindelse med den potentielle ændring i værdien af aktiver, tjenester, input, produkter, råvarer eller forpligtelser, som den pågældende person eller dennes koncern ejer, producerer, fremstiller, behandler, yder, indkøber, markedsfører, lejer, sælger eller påtager sig eller med rimelighed forventer at ville eje, producere, fremstille, behandle, yde, indkøbe, markedsføre, leje, sælge eller påtage sig som led i det normale forretningsforløb.
b) Transaktionen dækker risici i forbindelse med den potentielle indirekte virkning af udsving i rentesatser, inflationsrater, valutakurser eller kreditrisiko på værdien af de i litra a) omhandlede aktiver, tjenester, input, produkter, råvarer eller forpligtelser.
c) Transaktionen udgør en afdækningskontrakt i henhold til International Financial Reporting Standards som vedtaget i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 .
2. For så vidt angår stk. 1 forstås ved en transaktion, der kan siges at være risikoreducerende i sig selv eller i kombination med andre derivater, en transaktion, for hvilken en ikke-finansiel enhed:
a) beskriver følgende i sine interne politikker:
i) de typer råvarederivatkontrakter, emissionskvotekontrakter eller derivatkontrakter baseret herpå, som indgår i de porteføljer, der anvendes til at reducere risici direkte knyttet til kommercielle aktiviteter eller likviditetsfinansieringsaktiviteter, og kriterierne for, at de kan udvælges
ii) forbindelsen mellem porteføljen og de risici, porteføljen mindsker
iii) de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at transaktionerne vedrørende de pågældende kontrakter ikke tjener noget andet formål end at afdække risici direkte knyttet til den ikke-finansielle enheds kommercielle aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktivitet, og at enhver transaktion, der tjener et andet formål, klart kan identificeres.
b) er i stand til at give et tilstrækkeligt udspecificeret billede af porteføljerne med hensyn til kategori af råvarederivat, emissionskvote eller derivat heraf, underliggende råvare, tidshorisont og andre relevante faktorer.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2016.
EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 11).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).