Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/591 om supplerende regler til direktiv 2014/65/EU vedrørende positionslofter på råvarederivater)
Ved denne forordning fastsættes der regler for beregningen af en nettoposition, som indehaves af en person i et råvarederivat, og metoden til beregning af positionslofter for størrelsen af positionen.
I denne forordning forstås ved:
a) et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU
b) et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
c) et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til Rådets direktiv 73/239/EØF
d) et livsforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
e) et genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
f) et investeringsinstitut og dets eventuelle administrationsselskab, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
g) en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF
h) en alternativ investeringsfond forvaltet af FAIF'er, som er meddelt tilladelse eller er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU
i) en central modpart, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
j) en værdipapircentral, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 .
En enhed i et tredjeland er en ikke-finansiel enhed, hvis det ikke var nødvendigt for den at have tilladelse i henhold til nogen af de ovennævnte retsakter, hvis den var hjemmehørende i Unionen og omfattet af EU-retten
»spotmånedskontrakt«: råvarederivatkontrakt i forbindelse med en bestemt underliggende råvare, hvis løbetid er den næste, der udløber i overensstemmelse med regler fastsat af markedspladsen
»kontrakt vedrørende andre måneder«: en kontrakt om råvarederivater, der ikke er en spotmånedskontrakt.
1. En persons nettoposition i et råvarederivat udgøres af sammenlægningen af de positioner, vedkommende besidder i det pågældende råvarederivat, der handles på en markedsplads, i råvarederivater, der anses for at være det samme råvarederivat som det pågældende råvarederivat i henhold til artikel 5, stk. 1, og i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter i henhold til artikel 6.
2. Hvis en person besidder både lange og korte positioner i et eller flere af de råvarederivater, der er omhandlet stk. 1, skal vedkommende nette disse positioner for at bestemme sin nettoposition for det pågældende råvarederivat.
3. Positioner, som en ikke-finansiel enhed besidder i råvarederivater, som objektivt kan måles til at reducere risici i overensstemmelse med artikel 7, som godkendt af den kompetente myndighed i henhold til artikel 8, må ikke sammenlægges med henblik på bestemmelse af den pågældende ikke-finansielle enheds nettoposition.
4. En person skal bestemme sin nettoposition i et råvarederivat separat for både spotmånedskontrakterne og kontrakterne vedrørende de andre måneder.
1. Et moderselskab skal bestemme sin nettoposition ved at sammenlægge følgende positioner i overensstemmelse med artikel 3:
a) sin egen nettoposition
b) hver af sine datterselskabers nettopositioner.
2. Uanset stk. 1 må et moderselskab til et institut for kollektiv investering eller, hvis instituttet for kollektiv investering har udpeget et administrationsselskab, administrationsselskabets moderselskab ikke sammenlægge positionerne i råvarederivater i et institut for kollektiv investering, hvis det ikke på nogen måde kan påvirke investeringsbeslutninger vedrørende åbning, besiddelse eller lukning af de pågældende positioner.
1. Et råvarederivat, der handles på en markedsplads, betragtes som det samme råvarederivat som et råvarederivat, der handles på en anden markedsplads, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Råvarederivaterne har identiske kontraktlige specifikationer, vilkår og betingelser, undtagen hvad angår risikostyringsordninger vedrørende efterhandel.
b) Råvarederivaterne udgør tilsammen en enkelt fungibel pulje af åbne positioner eller, hvad angår råvarederivater, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU, af udstedte værdipapirer, hvorved de positioner i et råvarederivat, der handles på en markedsplads, kan realiseres på positioner i råvarederivater, der handles på en anden markedsplads.
2. Et råvarederivat anses for at være handlet i et væsentligt omfang på en markedsplads, hvis handelen med råvarederivatet på denne markedsplads i en fortløbende periode på tre måneder opfylder en af følgende betingelser:
a) De daglige åbne positioner overstiger i gennemsnit 10 000 partier i spotmåneden og andre måneder tilsammen. eller
b) Hvad angår råvarederivater, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU, antallet af handlede enheder ganget med prisen overstiger et gennemsnitligt dagligt beløb på 1 mio. EUR.
3. Den markedsplads, hvor det største omfang af handel med det samme råvarederivat finder sted, er den markedsplads, der i løbet af et år har:
a) det højeste daglige gennemsnit af åbne positioner eller
b) hvad angår råvarederivater, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU, det højeste gennemsnitlige daglige beløb.
Et OTC-derivat betragtes som økonomisk tilsvarende i forhold til et råvarederivat, der handles på en markedsplads, hvis det har identiske kontraktlige specifikationer, vilkår og betingelser, dog ikke hvad angår forskellige partistørrelsesspecifikationer, leveringsfrister, der afviger mindre end én kalenderdag, og forskellige risikostyringsordninger vedrørende efterhandel.
1. En position, der besiddes af en ikke-finansiel enhed i råvarederivater, der handles på markedspladser, eller i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter i henhold til artikel 6, kan siges at reducere risici, som direkte er knyttet til kommercielle aktiviteter, hvis positionen selv alene eller i kombination med andre derivater i overensstemmelse med stk. 2 (»position i en portefølje af råvarederivater«) opfylder ét af følgende kriterier:
a) Den reducerer risici, der skyldes den potentielle ændring i værdien af aktiver, tjenester, input, produkter, råvarer eller forpligtelser, som den ikke-finansielle enhed eller dennes koncern ejer, producerer, fremstiller, behandler, yder, indkøber, markedsfører, lejer, sælger eller påtager sig eller med rimelighed forventer at eje, producere, fremstille, behandle, yde, indkøbe, markedsføre, leje, sælge eller påtage sig som led i det normale forretningsforløb.
b) Den udgør en risikoafdækningsaftale i henhold til International Financial Reporting Standards (IFRS), der er vedtaget i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 .
2. Med henblik på stk. 1 er en position, der kan siges at være risikoreducerende i sig selv eller i kombination med andre derivater, en, hvor den ikke-finansielle enhed eller den person, der besidder positionen på vegne af denne enhed, opfylder følgende kriterier:
a) Den beskriver følgende i sine interne politikker:
i) de typer af råvarederivatkontrakter, som indgår i de porteføljer, der anvendes til at reducere risici direkte tilknyttet kommercielle aktiviteter, og kriterierne for, at de kan udvælges
ii) forbindelsen mellem porteføljen og de risici, porteføljen reducerer
iii) de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at positionerne vedrørende nævnte kontrakter ikke tjener noget andet formål end at afdække risici direkte knyttet til den ikke-finansielle enheds kommercielle aktiviteter, og at enhver position, der tjener et andet formål, klart kan identificeres.
b) Den er i stand til at give et tilstrækkeligt udspecificeret billede af porteføljerne med hensyn til kategori af råvarederivater, underliggende råvare, tidshorisont og andre relevante faktorer.
1. En ikke-finansiel enhed, der besidder en position, der kan siges at være risikoreducerende, i et råvarederivat skal ansøge om den undtagelse, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/65/EU, hos den kompetente myndighed, der fastsætter positionslofterne for det pågældende råvarederivat.
2. Den person, der er omhandlet i stk. 1, forelægger den kompetente myndighed følgende oplysninger, der viser, hvordan positionen reducerer risici direkte knyttet til den ikke-finansielle enheds kommercielle aktivitet:
a) en beskrivelse af arten og værdien af den ikke-finansielle enheds kommercielle aktiviteter i den råvare, for hvilken det råvarederivat, der ansøges om undtagelse for, er relevant
b) en beskrivelse af arten og værdien af den ikke-finansielle enheds aktiviteter med hensyn til handel med og besiddelse af positioner i det relevante råvarederivat, der handles på markedspladser, og i økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter
c) en beskrivelse af arten og størrelsen af eksponeringerne og risiciene i den råvare, som den ikke-finansielle enhed har eller forventer at have som følge af sine kommercielle aktiviteter, og som er eller vil blive reduceret gennem anvendelse af råvarederivater
d) en redegørelse for, hvordan den ikke finansielle enheds anvendelse af råvarederivater direkte reducerer dens eksponering og risici i dens kommercielle aktiviteter.
3. Den kompetente myndighed skal godkende eller afvise ansøgningen, senest 21 kalenderdage efter at den har modtaget ansøgningen, og underrette den ikke-finansielle enhed om sin godkendelse eller afvisning af undtagelsen.
4. Den ikke-finansielle enhed skal underrette den kompetente myndighed, hvis der er en væsentlig ændring af arten eller værdien af den ikke-finansielle enheds kommercielle aktiviteter eller handelsaktiviteter i råvarederivater og ændringen er relevant for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b), og den skal forelægge en ny ansøgning om undtagelse, hvis den agter at fortsætte med at benytte sig af den.
1. De kompetente myndigheder skal bestemme et referencetal for spotmånedens positionsloft i et råvarederivat ved at beregne 25 % af det disponible udbud for det pågældende råvarederivat.
2. Referencetallet skal angives i partier, hvilket skal være den enhed for handel, der anvendes af den markedsplads, hvor handelen med råvarederivatet foregår, og repræsenterer en standardiseret mængde af den underliggende råvare.
3. Hvis en kompetent myndighed fastsætter forskellige positionslofter for forskellige tidspunkter i spotmånedsperioden, skal disse positionslofter falde gradvis gennem råvarederivaternes løbetid, og der skal tages hensyn til markedspladsens ordninger for positionsforvaltning.
4. Uanset stk. 1 skal de kompetente myndigheder bestemme referencetallet for spotmånedens positionsloft for enhver derivataftale med en underliggende råvare, som betragtes som fødevare bestemt til konsum, med samlede åbne positioner i spotmånedskontrakterne og kontrakterne vedrørende de andre måneder, der overstiger 50 000 partier over en sammenhængende periode på tre måneder, ved beregning af 20 % af det disponible udbud i det pågældende råvarederivat.
1. De kompetente myndigheder skal beregne det disponible udbud for et råvarederivat ved at identificere mængden af den underliggende råvare, som kan anvendes til at opfylde leveringskravene vedrørende råvarederivatet.
2. De kompetente myndigheder skal bestemme det disponible udbud for et råvarederivat som omhandlet i stk. 1 på grundlag af det gennemsnitlige månedlige beløb i den underliggende råvare, der er disponibel til levering i løbet af den periode på et år, der går umiddelbart forud for bestemmelsen.
3. For at identificere den mængde af den underliggende råvare, der opfylder betingelserne i stk. 1, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til følgende kriterier:
a) oplagringsordningerne for den underliggende råvare
b) de faktorer, der kan påvirke leveringen af den underliggende råvare.
1. De kompetente myndigheder skal bestemme et referencetal for de andre måneders positionsloft i et råvarederivat ved at beregne 25 % af den åbne position i det pågældende råvarederivat.
2. Referencetallet skal angives i partier, hvilket skal være den enhed for handel, der anvendes af den markedsplads, hvor handelen med råvarederivatet foregår, og repræsenterer en standardiseret mængde af den underliggende råvare.
De kompetente myndigheder skal beregne de åbne positioner i et råvarederivat ved at sammenlægge det antal partier af det pågældende råvarederivat, som er udestående på markedspladser på et givet tidspunkt.
1. Uanset artikel 9 skal de kompetente myndigheder bestemme referencetallet for spotmånedens positionslofter for kontant afviklede spotmånedskontrakter, der er omhandlet i afsnit C, nr. 10), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke har noget målbart disponibelt udbud af de underliggende råvarer, ved beregning af 25 % af de åbne positioner i de pågældende råvarederivatkontrakter.
2. Uanset artikel 9 og 11 skal de kompetente myndigheder bestemme referencetallet for positionslofter for råvarederivativer defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU ved at beregne 25 % af antallet af udstedte værdipapirer. Referencetallet skal angives i antal værdipapirer.
3. Uanset artikel 9 og 11 skal de referencetal, der beregnes i henhold til artikel 9 og 11, gælde for tilknyttede råvarederivater med samme underliggende råvare, i det omfang deres leveringsperioder overlapper hinanden, såfremt den underliggende råvare ifølge råvarederivatet skal leveres løbende i et nærmere bestemt tidsrum. Referencetallet skal angives i enheder af den underliggende råvare.
De kompetente myndigheder skal fastlægge spotmånedens og de andre måneders positionslofter for et råvarederivat ved at tage det referencetal, der er bestemt i henhold til artikel 9, 11 og 13, og tilpasse det efter de potentielle virkninger af de faktorer, der er omhandlet i artikel 16-20, for integriteten af markedet for det pågældende derivat og den underliggende råvare til et loft:
a) mellem 5 % og 35 % eller
b) mellem 2,5 % og 35 % for enhver derivataftale med en underliggende råvare, som betragtes som fødevare bestemt til konsum, med samlede åbne positioner i spotmånedskontrakterne og kontrakterne vedrørende de andre måneder, der overstiger 50 000 partier over en sammenhængende periode på tre måneder.
1. Uanset artikel 14 gælder følgende:
a) For råvarederivater, der handles på en markedsplads med samlede åbne positioner i spotmånedskontrakter og kontrakter vedrørende de andre måneder, der ikke overstiger 10 000 partier i en sammenhængende periode på tre måneder, skal de kompetente myndigheder fastsætte loftet for positioner, der besiddes i råvarederivater, til 2 500 partier.
b) For råvarederivater, der handles på en markedsplads med samlede åbne positioner i spotmånedskontrakter og kontrakter vedrørende de andre måneder, der overstiger 10 000 partier, men ikke overstiger 20 000 partier i en sammenhængende periode på tre måneder, skal de kompetente myndigheder fastsætte positionsloftet for spotmåneden og de øvrige måneder til mellem 5 % og 40 %.
c) For råvarederivater som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU med et samlet antal udstedte værdipapirer på højst 10 mio. i en sammenhængende periode på tre måneder skal den kompetente myndighed fastsætte loftet for positioner, der besiddes i de pågældende råvarederivater, til 2,5 mio.
d) For råvarederivater som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv 2014/65/EU med et samlet antal udstedte værdipapirer på over 10 mio., men højst 20 mio. i en sammenhængende periode på tre måneder skal den kompetente myndighed fastsætte positionsloftet for spotmåneden og de andre måneder til mellem 5 % og 40 %.
2. Markedspladsen skal underrette den kompetente myndighed, hvis de samlede åbne positioner i et sådant råvarederivat når op på den mængde partier eller det antal udstedte værdipapirer, der er nævnt i stk. 1, i en sammenhængende periode på tre måneder. De kompetente myndigheder tager ved modtagelse af sådanne underretninger positionslofterne op til revision.
1. Hvad angår spotmåneders positionslofter skal de kompetente myndigheder, hvis råvarederivatet har en kort løbetid, justere positionsloftet nedad.
2. Hvad angår positionslofterne for andre måneder skal de kompetente myndigheder, hvis råvarederivatet har et stort antal separate udløbsdatoer, justere positionsloftet opad.
Hvis det disponible udbud af den underliggende råvare kan begrænses eller styres, eller hvis niveauet af disponibelt udbud er lavt i forhold til den mængde, der er nødvendig for en korrekt afvikling, skal de kompetente myndigheder justere positionsloftet nedad. De kompetente myndigheder skal vurdere, i hvilket omfang det pågældende disponible udbud også anvendes som disponibelt udbud for andre råvarederivater.
1. Hvis der er en stor mængde samlede åbne positioner, skal de kompetente myndigheder justere positionsloftet nedad.
2. Hvis den åbne position er betydeligt højere end det disponible udbud, skal de kompetente myndigheder justere positionsloftet nedad.
3. Hvis den åbne position er betydeligt lavere end det disponible udbud, skal de kompetente myndigheder justere positionsloftet opad.
1. Hvis det daglige gennemsnitlige antal markedsdeltagere, der besidder en position i et råvarederivat i en periode på et år, er højt, skal den kompetente myndighed justere positionsloftet nedad.
2. Uanset artikel 14 skal de kompetente myndigheder fastsætte positionsloftet for spotmåneden og de andre måneder til mellem 5 % og 50 %, hvis:
a) det gennemsnitlige antal markedsdeltagere, der besidder en position i et råvarederivat i perioden op til fastsættelse af positionsloftet, er lavere end 10, eller
b) antallet af investeringsselskaber, der opererer som prisstiller, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2014/65/EU, for råvarederivatet på det tidspunkt, hvor positionsloftet fastsættes eller revideres, er lavere end 3.
Med henblik på første afsnit kan de kompetente myndigheder fastsætte forskellige positionslofter for forskellige tidspunkter i spotmånedsperioden, perioden omfattende de andre måneder eller for begge perioder.
1. De kompetente myndigheder skal tage i betragtning, hvordan de underliggende markedskarakteristika påvirker funktionen af og handelen med råvarederivatet og størrelsen af positioner, der besiddes af markedsdeltagere, herunder hvor let og hurtigt markedsdeltagere har adgang til den underliggende råvare.
2. Ved vurderingen af det underliggende råvaremarked, der er omhandlet i stk. 1, skal der tages hensyn til:
a) om der er restriktioner for levering af råvaren, herunder hvor fordærvelig den råvare, der skal leveres, er
b) metoden til transport og levering af den fysiske råvare, herunder:
i) om råvaren kun kan leveres til bestemte leveringspunkter
ii) kapacitetsproblemer på bestemte leveringssteder
c) markedets struktur, organisation og funktion, herunder sæsonudsving i udvindings- og landbrugsråvaremarkederne, der gør, at den fysiske levering svinger i løbet af kalenderåret
d) sammensætningen af markedsdeltagere i det underliggende råvaremarked og deres rolle, herunder antallet af markedsdeltagere, der leverer specifikke tjenester, der gør det muligt for det underliggende råvaremarked at fungere, såsom risikostyring, levering, oplagring eller afviklingstjenester
e) makroøkonomiske eller andre faktorer, som påvirker driften af det underliggende råvaremarked, herunder levering, oplagring og afregning af råvaren
f) den underliggende råvares karakteristika, fysiske egenskaber og livscyklus.
Efter at have anvendt de i artikel 16-20 omhandlede faktorer, som er relevante ved fastsættelsen af positionsloftet for hver kontrakt inden for råvarederivater som omhandlet i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/65/EU, skal de kompetente myndigheder foretage en yderligere justering af positionsloftet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) der er en overdreven volatilitet i prisen på råvarederivatet eller i den underliggende råvare
b) en yderligere justering af positionsloftet vil effektivt begrænse den overdrevne volatilitet i prisen på det pågældende råvarederivat eller i den underliggende råvare.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2016.
EUT L 173 af 12.6.2014, s. 173.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (EFT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).