Indholdsfortegnelse
(TITEL: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1724 af 14. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande vedrørende delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser KORT TITEL: EU-forordning 2016 om varehandelsstatistikker og delegerede beføjelser UDSTEDER: Europa-Parlamentet og Rådet EUROVOC-DESKRIPTORER: ekstern handel, statistisk oplysning, delegeret retsakt, gennemførelsesbeføjelse, toldkodeks, eurostat, medlemsstat, tredjeland, forordning, Europa-Kommissionen, lovgivningsbeføjelse, fællesskabsstatistik, varehandel, EU-institution, retssikkerhed EMNEOMRÅDER: Handelsstatistik, EU-lovgivning, Administrative beføjelser, Internationel handel)
I forordning (EF) nr. 471/2009 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. For at tage hensyn til ændringer i toldkodeksen og bestemmelser, der stammer fra internationale konventioner, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende tilpasning af listen over toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, jf. nærværende artikels stk. 1, andet afsnit.«
b) Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende særlige varer eller varebevægelser og vedrørende forskellige eller særlige bestemmelser gældende for dem.«
c) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende undtagelse af varer eller varebevægelser fra udenrigshandelsstatistikken.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»5. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af de i stk. 2, 3 og 4 delegerede beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.«
2) Artikel 4, stk. 5, affattes således:
»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende dataindsamling, jf. nærværende artikels stk. 2 og 4. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af disse beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.«
3) Artikel 5 ændres således:
a) Stk. 2 erstattes af følgende:
»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende nærmere bestemmelser om de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede data.
2a. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende de koder, der skal anvendes til de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede data, og deres format.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.«
b) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende disse begrænsede datasæt.«
c) Følgende stykke tilføjes:
»5. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af de i stk. 2 og 4 delegerede beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.«
4) Artikel 6 ændres således:
a) Stk. 2, tredje afsnit, erstattes af følgende:
»Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende indarbejdelse af dataene i de statistikker, der udarbejdes.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Hvert andet år udarbejder medlemsstaterne statistikker over handelen opdelt efter faktureringsvaluta.
Medlemsstaterne udarbejder statistikkerne under anvendelse af en repræsentativ stikprøve af registreringer af indførsel og udførsel fra toldangivelser, som indeholder data om faktureringsvalutaen. Hvis faktureringsvalutaen for udførsel ikke fremgår af toldangivelsen, skal der gennemføres en undersøgelse for at indsamle de krævede data.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende aggregeringsniveauet for partnerlande, varer og valutaer. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af disse beføjelser, at de delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne en væsentlig yderligere byrde.«
5) Artikel 8 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen (Eurostat) de statistikker, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, senest 40 dage efter udgangen af hver månedlig referenceperiode. Medlemsstaterne sikrer, at statistikkerne indeholder oplysninger om al indførsel og udførsel i den pågældende referenceperiode, idet de foretager tilpasninger, hvis der ikke foreligger registreringer.
Hvis de indberettede statistikker revideres, indberetter medlemsstaterne de reviderede resultater senest den sidste dag i måneden efter den dato, hvor de reviderede data forelå.
Medlemsstaterne lader også eventuelle fortrolige statistiske oplysninger indgå i de resultater, der indberettes til Kommissionen (Eurostat).
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende ensartede tekniske specifikationer for indholdet og dækningen af de statistikker, der er indberettet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.«
b) Stk. 2 affattes således:
»2. Statistikker over handelen opdelt efter virksomhedskendetegn, jf. artikel 6, stk. 2, indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for 18 måneder efter referenceårets udgang.
Statistikker over handelen opdelt efter faktureringsvaluta, jf. artikel 6, stk. 3, indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter referenceårets udgang.«
6) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 10a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, 3 og 4, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2 og 4, og artikel 6, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 20. oktober 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 2, 3 og 4, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2 og 4, og artikel 6, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, 3 og 4, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2 og 4, og artikel 6, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
7) Artikel 11 affattes således:
»Artikel 11
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "
Denne forordning berører ikke procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 471/2009, og som er blevet indledt, men ikke afsluttet, før nærværende forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. september 2016.
Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.6.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).