Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/996 af 16. juni 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2016.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare i pulverform bestående af de tørrede blade fra moringatræet (Moringa oleifera). Varen anvendes som ingrediens i fødevarer (f.eks. cremer, saucer, salater, pizzaer, kødretter, supper eller krydderier) eller særskilt til tilberedning af te eller som kosttilskud. | 1212 99 95 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 1212 , 1212 99 og 1212 99 95 . På grund af plantens art er varen ikke udelukkende beregnet til direkte konsum som en grøntsag. Dens anvendelse er derimod mere forskelligartet og kompleks, idet den anvendes som ingrediens i fødevarer eller særskilt til tilberedning af te eller som kosttilskud. Moringa oleifera kan derfor ikke tariferes som en grøntsag henhørende under pos. 0712 . Selv om varen har positive virkninger for menneskers sundhed, er tarifering under pos. 1211 udelukket, fordi varens primære formål ikke er, at den som anført i positionsteksten »hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign.« På grund af sine karakteristika og egenskaber skal varen tariferes under KN-kode 1212 99 95 . |