Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1851 af 14. juni 2016 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2019, 2020 og 2021 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EØS-relevant tekst))
Programmet med ad hoc-moduler for årene 2019, 2020 og 2021, som skal anvendes i forbindelse med stikprøveundersøgelsen af arbejdsstyrken, og som er indeholdt i bilaget, vedtages.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2016.
Flexicurity er en integreret strategi, der skal skabe øget fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Målet er at forene arbejdsgivernes behov for fleksibel arbejdskraft og arbejdstagernes behov for sikkerhed, dvs. tillid til, at de ikke udsættes for lange perioder med arbejdsløshed.
Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).
COM(2014) 332 final af 6.6.2014.
COM(2015) 240 final af 13.5.2015.
Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27).
Referenceperiode: 2019
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Arbejdstidsfleksibilitet
Mål: at indhente detaljerede oplysninger om, hvordan arbejdstagere kan træffe beslutning om deres arbejdstid og fravær, men også om, hvor ofte arbejdstagerne er nødt til at ændre deres arbejdstid.
Delmodul 2: Arbejdsmetoder
Mål: at indhente oplysninger om tidspres, direkte ledelse og selvstændighed i arbejdsmiljøet.
Delmodul 3: Arbejdsstedet
Mål: at indhente detaljerede oplysninger om arbejdsstedet og om transporttid, udtrykt som den tid, det tager at komme fra bopæl til arbejde.
Referenceperiode: 2020
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Arbejdsulykker
Mål: at identificere arbejdsulykker, der medførte skader, deres art og deres konsekvenser i form af tabte arbejdsdage eller invalidering.
Delmodul 2: arbejdsrelaterede sundhedsproblemer
Mål: at identificere fysiske eller psykiske sundhedsproblemer, der er forårsaget eller forværret af arbejdet, deres art og deres konsekvenser i form af tabte arbejdsdage eller invalidering.
Delmodul 3: Risikofaktorer for fysisk sundhed og/eller psykiske velvære
Mål: at analysere, om arbejdstagerne er udsat for risikofaktorer, der kan skade deres fysiske og/eller mentale sundhed.
Referenceperiode: 2021
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Baggrundsoplysninger
Mål: at tilvejebringe yderligere oplysninger om migranter og deres nærmeste efterkommere , dvs. oplysninger om forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og den væsentligste årsag til at migrere.
Delmodul 2: Sprogkundskaber
Mål: at indsamle oplysninger om migranters sprogfærdigheder efter egen opfattelse.
Delmodul 3: Hindringer for og støtte til deltagelse på arbejdsmarkedet
Mål: at indhente oplysninger om hindringer for adgang til arbejdsmarkedet (f.eks. anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået i udlandet eller hindringer i forbindelse med udenlandsk oprindelse) og om individuelle tilgange til at finde arbejde.
Migranter er her defineret som udenlandsk fødte personer, som også kan være tredjelandsstatsborgere. De umiddelbare efterkommere af migranter bør forstås som andengenerationsindvandrere, dvs. indenlandsk fødte personer, hvor mindst én af forældrene er født i udlandet.