Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/579 af 13. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om derivatkontrakters direkte, væsentlige og forudsigelige virkning i Unionen og forhindring af omgåelse af regler og forpligtelser (EØS-relevant tekst. ))
I denne forordning forstås ved:
»garanti«: en garantistillers udtrykkeligt dokumenterede retlige forpligtelse til over for den begunstigede at dække betalinger af de beløb, der er skyldige eller kan forfalde til betaling i henhold til OTC-derivatkontrakter, som er omfattet af garantien og indgået af den garanterede enhed, når der forekommer en misligholdelse som defineret i garantien, eller når den garanterede enhed ikke har gennemført nogen betaling.
1. En OTC-derivatkontrakt anses for at have en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, når mindst én tredjelandsenhed benytter en garanti, der stilles af en finansiel modpart, der er etableret i Unionen, og som omfatter hele eller en del af dens forpligtelse i henhold til den pågældende OTC-derivatkontrakt, i det omfang garantien opfylder følgende betingelser:
a) Den dækker en tredjelandsenheds samlede forpligtelse hidrørende fra en eller flere OTC-derivatkontrakter for en aggregeret notionel værdi på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta, eller den dækker kun en del af en tredjelandsenheds forpligtelse hidrørende fra en eller flere OTC-derivatkontrakter for en aggregeret notionel værdi på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta divideret med den procentdel af forpligtelsen, der dækkes.
b) Den svarer mindst til 5 % af summen af de aktuelle eksponeringer, som defineret i artikel 272, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 , i de OTC-derivatkontrakter, der er indgået af den finansielle modpart, der er etableret i Unionen, og som har stillet garantien.
2. Når der stilles garanti for et maksimumbeløb, der er lavere end den beløbsgrænse, som er anført i stk. 1, litra a), anses de kontrakter, der er omfattet af garantien, ikke for at have en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, medmindre garantibeløbet forhøjes, i hvilket tilfælde kontrakternes direkte, væsentlige og forudsigelige virkning i Unionen skal revurderes af garantistilleren på dagen for forhøjelsen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, litra a) og b).
3. Hvis forpligtelsen hidrørende fra en eller flere OTC-derivatkontrakter er lavere end den beløbsgrænse, der er anført i stk. 1, litra a), anses sådanne kontrakter ikke for at have en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, heller ikke selv om garantiens maksimumbeløb, der dækker en sådan forpligtelse, er lig med eller større end den beløbsgrænse, der er fastsat i stk. 1, litra a), og selv om betingelsen i stk. 1, litra b), er opfyldt.
4. I tilfælde af en forhøjelse af forpligtelsen hidrørende fra OTC-derivatkontrakter eller en nedbringelse af den aktuelle eksponering skal garantistilleren revurdere, hvorvidt betingelserne i stk. 1 er opfyldt. En sådan revurdering skal foretages henholdsvis på dagen for forhøjelse af forpligtelsen for så vidt angår betingelsen i stk. 1, litra a), og på månedsbasis for så vidt angår forpligtelsen i stk. 1, litra b).
5. OTC-derivatkontrakter for et aggregeret notionelt beløb på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta, der indgås, før garantien stilles eller forhøjes, og som efterfølgende bliver omfattet af en garanti, der opfylder betingelserne i stk. 1, anses for at have en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen.
6. En OTC-derivatkontrakt anses for at have en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, hvis de to enheder, som er etableret i et tredjeland, indgår OTC-derivatkontrakten gennem deres filialer i Unionen og ville være at betragte som finansielle modparter, hvis de havde været etableret i Unionen.
1. En OTC-derivatkontrakt anses for at være blevet indgået for at omgå en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 600/2014, hvis det primære formål med den måde, hvorpå denne kontrakt er indgået, set som helhed og under hensyntagen til alle omstændigheder, kan anses for at være omgåelse af anvendelsen af en eller flere bestemmelser i denne forordning.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses det primære formål med en kontrakt for at være omgåelse af en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 600/2014, hvis det primære formål med et arrangement eller en række arrangementer vedrørende OTC-derivatkontrakten er at modvirke formålet, ånden og hensigten med en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 600/2014, som ellers ville finde anvendelse, herunder hvis den indgår i et fiktivt arrangement eller en række fiktive arrangementer.
3. Et arrangement, der i sig selv mangler et forretningsmæssigt grundlag, et erhvervsmæssigt indhold eller en relevant økonomisk begrundelse og består af en hvilken som helst form for kontrakt, transaktion, ordning, handling, operation, aftale, indrømmelse, forståelse, løfte, forpligtelse eller hændelse, anses for at være et fiktivt arrangement. Et arrangement kan omfatte mere end ét trin eller én del.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2016.
EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 285/2014 af 13. februar 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om aftalers direkte, væsentlige og forudselige virkninger i Unionen og for at forhindre omgåelse af regler og forpligtelser (EUT L 85 af 21.3.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).