Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/934 af 8. juni 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2016.
EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare bestående af følgende komponenter, der er pakket som et sæt: — Et rektangulært ark (ca. 14 × 21 cm) af to lag plastfolie med sort-hvide motiver trykt på forsiden. Bagsiden af arket er forsynet med en selvklæbende strimmel. Seks udskårne 3D-mærkater (det øverste lag plastfolie er i relief) kan fjernes fra arket. — Tre filtpenne med fiberspids i forskellige farver. Filtpennene er emballeret samlet i en lille plastpakning. Mærkaterne skal farvelægges med filtpennene og derefter anvendes til dekorationsformål. Se billedet | 4911 91 00 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 til afsnit VII og teksten til KN-kode 4911 og 4911 91 00 . Varen foreligger som et sæt til detailsalg. Mærkaterne er karaktergivende for varen. Tarifering under pos. 3919 er udelukket, da de udskårne 3D-mærkater ikke er flade. Tarifering under pos. 3926 er udelukket, da trykket ikke er af underordnet betydning for varens primære brug (se bestemmelse 2 til afsnit VII). Kapitel 49 omfatter (med få undtagelser) alle tryksager, hvis væsentlige karakter og anvendelse er bestemt af, at de er forsynet med påtryk eller illustrationer (se også de forklarende bemærkninger til HS, kapitel 49, almindelige bemærkninger, første afsnit). Selvklæbende mærkater med påtryk, der er bestemt til dekorationsformål, hører under pos. 4911 (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 4911 , nr. 10). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4911 91 00 . |
Billedet er kun vejledende.