Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574 af 7. juni 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for nøjagtighedsgraden for forretningsure (EØS-relevant tekst. ))
Operatørne af markedspladser og deres medlemmer eller deltagere skal synkronisere de forretningsure, de bruger til at registrere dato og tidspunkt for alle indberetningspligtige begivenheder, med den koordinerede universaltid (UTC), som fastlægges og administreres af et af de tidscentre, der er opført i den seneste årsrapport om tidsrelaterede aktiviteter fra The International Bureau of Weights and Measures (BIPM). Operatørerne af markedspladser og deres medlemmer eller deltagere kan også synkronisere de forretningsure, de bruger til at registrere alle indberetningspligtige hændelser, med den UTC-tid, som udsendes af et satellitsystem, forudsat at enhver afvigelse fra UTC udlignes og fjernes fra tidsstemplet.
1. Operatørerne af markedspladser skal sikre, at deres forretningsure opfylder kravene til nøjagtighedsgrad fastsat i tabel 1 i bilaget i overensstemmelse med gateway to gateway-latenstiden for hvert af deres handelssystemer.
Gateway to gateway-latenstiden er den tid, der måles fra det øjeblik, hvor en meddelelse modtages af en ydre gateway i markedspladsens system, sendes gennem ordreafgivelsesprotokollen, behandles af matchingmaskinen og derefter sendes tilbage, indtil der sendes en bekræftelse fra gatewayen.
2. Uanset stk. 1 skal operatører af markedspladser, der driver et voice trading-system, et request for quote-system, hvor svaret kræver menneskelig medvirken eller ikke tillader algoritmisk handel, eller et system, der formaliserer forhandlede transaktioner, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/20143 , sikre, at deres forretningsure ikke afviger med mere end et sekund fra UTC, jf. nærværende forordnings artikel 1. Operatøren af markedspladsen skal sikre, at tidspunkter registreres med en tidsgranularitet på mindst et sekund.
3. Operatører af markedspladser, der driver flere typer af handelssystemer, skal sikre, at hvert system opfylder nøjagtighedsgraden for det pågældende system, jf. stk. 1 og 2.
1. Medlemmerne af eller deltagerne på markedspladser skal sikre, at de forretningsure, der bruges til at registrere tidspunktet for indberetningspligtige begivenheder, opfylder den nøjagtighedsgrad, der er fastsat i tabel 2 i bilaget.
2. Medlemmerne af eller deltagerne på markedspladser, der deltager i forskellige typer af handelsaktiviteter, skal sikre, at de systemer, de bruger til at registrere indberetningspligtige hændelser, opfylder nøjagtighedsgraden for hver af disse handelsaktiviteter, jf. kravene i tabel 2 i bilaget.
Operatørerne af markedspladser og deres medlemmer eller deltagere skal oprette et system for sporbarhed til UTC. De skal kunne påvise sporbarhed til UTC ved at dokumentere systemets udformning, funktion og specifikationer. De skal kunne identificere det præcise tidspunkt, på hvilket et tidsstempel anvendes, og påvise, at det punkt i systemet, hvor tidsstemplet anvendes, forbliver konsekvent. De skal mindst en gang om året foretage en gennemgang af overholdelse af nærværende forordnings bestemmelser vedrørende sporbarhedssystemet.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2016.
EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
Tabel 1
Nøjagtighedsgrad for operatører af markedspladser
| Handelssystemets gateway-to-gateway-latenstid | Maksimal afvigelse fra UTC | Tidsstemplets granularitet |
|---|---|---|
| > 1 millisekund | 1 millisekund | 1 millisekund eller bedre |
| ≤ 1 millisekund | 100 mikrosekunder | 1 mikrosekund eller bedre |
Tabel 2
Nøjagtighedsgrad for medlemmer af eller deltagere på en markedsplads
| Type af handelsaktivitet | Beskrivelse | Maksimal afvigelse fra UTC | Tidsstemplets granularitet |
|---|---|---|---|
| Aktivitet, hvor der anvendes højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker | Højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker | 100 mikrosekunder | 1 mikrosekund eller bedre |
| Aktivitet på voice trading-systemer | Voice trading-systemer som defineret i artikel 5, nr. 5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 | 1 sekund | 1 sekund eller bedre |
| Aktivitet på request for quote-systemer, hvor svaret kræver menneskelig medvirken eller ikke tillader algoritmisk handel | Request for quote-systemer som defineret i artikel 5, nr. 4), i delegeret forordning (EU) 2017/583 | 1 sekund | 1 sekund eller bedre |
| Aktivitet om indgåelse af forhandlede transaktioner | Forhandlet transaktion som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 600/2014 | 1 sekund | 1 sekund eller bedre |
| Anden handelsaktivitet | Alle andre handelsaktiviteter, der ikke er omfattet af denne tabel | 1 millisekund | 1 millisekund eller bedre |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (se side 229 i denne EUT).