EU-regler for indrejse og ophold for forskere, studerende og praktikanter Artikel 7

Artikel 7

Generelle betingelser

1. For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse i medfør af dette direktiv, skal ansøgeren:

a)

forevise et rejsedokument, der er gyldigt i henhold til national ret og, hvis et sådant kræves, en ansøgning om et visum eller et gyldigt visum eller eventuelt en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum; medlemsstaterne kan kræve, at rejsedokumentets gyldighedsperiode mindst skal dække det planlagte opholds varighed

b)

hvis tredjelandsstatsborgeren i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret er mindreårig, forevise forældrenes tilladelse eller et tilsvarende dokument vedrørende det planlagte ophold

c)

fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har eller, hvis fastsat i national ret, har ansøgt om sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod; forsikringen skal gælde for det planlagte opholds varighed

d)

hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for at have betalt det gebyr, der kræves for behandling af ansøgningen, jf. artikel 36

e)

fremlægge den af den pågældende medlemsstat krævede dokumentation for, at vedkommende under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter til underhold, uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, og hjemrejse. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om tilstrækkelige midler, baseres på en individuel behandling af sagen under hensyntagen til midler, der stammer fra bl.a. tilskud, stipendier, en gyldig ansættelseskontrakt eller et bindende ansættelsestilbud eller et finansielt tilsagn fra en elevudvekslingsorganisation, en enhed, der er vært for praktikanter, et volontørprogram, en værtsfamilie eller en organisation, der formidler au pairer.

2. Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren opgiver den pågældende tredjelandsstatsborgers adresse på deres område.

Hvis en medlemsstats nationale ret kræver, at der oplyses en adresse på ansøgningstidspunktet, og den pågældende tredjelandsstatsborger endnu ikke kender den fremtidige adresse, accepterer medlemsstaterne en midlertidig adresse. I sådanne tilfælde oplyser tredjelandsstatsborgeren sin faste adresse senest på tidspunktet for udstedelse af en tilladelse, jf. artikel 17.

3. Medlemsstaterne kan angive et referencebeløb, som de anser for at udgøre »tilstrækkelige midler«, jf. stk. 1, litra e). Vurderingen af de tilstrækkelige midler baseres på en individuel behandling af sagen.

4. Ansøgningen skal indgives og behandles, enten mens den pågældende tredjelandsstatsborger opholder sig uden for den medlemsstats område, som tredjelandsstatsborgeren ønsker at indrejse i, eller mens tredjelandsstatsborgeren allerede opholder sig i den pågældende medlemsstat som indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum.

Imidlertid kan en medlemsstat i overensstemmelse med sin nationale ret acceptere en ansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger, som ikke har en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum, men som befinder sig lovligt på dens område.

5. Medlemsstaterne afgør, om ansøgninger skal indgives af tredjelandsstatsborgeren, værtsenheden eller enhver af disse to.

6. Tredjelandsstatsborgere, som anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, bevilges ikke indrejse.