Antidumpingtold på import af ringmekanismer fra Kina

12.5.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende L 122/1

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/703

af 11. maj 2016

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A. SAGSFORLØB

1. Gældende foranstaltninger

(1) Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 119/97 en endelig antidumpingtold på mellem 32,5 % og 39,4 % på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) og Malaysia. Disse toldsatser anvendtes på andre ringmekanismer end dem med 17 eller 23 ringe, mens der på ringmekanismer med 17 og 23 ringe anvendtes en told svarende til forskellen mellem mindsteimportprisen på 325 EUR pr. 1 000 stk. og varens pris, frit Unionens grænse, ufortoldet, når sidstnævnte pris var lavere end mindsteimportprisen.

(2) Efter en antiovervæltningsundersøgelse indledt efter grundforordningens artikel 12 ændrede og forhøjede Rådet ved forordning (EF) nr. 2100/2000 den ovennævnte told for visse andre ringmekanismer end dem med 17 eller 23 ringe. Den ændrede told var på mellem 51,2 % og 78,8 %.

(3) Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 1208/2004 de endelige antidumpingforanstaltninger til at omfatte importen af visse ringmekanismer afsendt fra Vietnam, uanset om de er angivet med oprindelse i Vietnam eller ej.

(4) Efter anmodning fra to EU-producenter blev der i januar 2002 indledt en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og ved forordning (EF) nr. 2074/2004 forlængede Rådet de gældende antidumpingforanstaltninger. Der blev ikke modtaget en anmodning om en undersøgelse vedrørende foranstaltningerne over for Malaysia, der derfor udløb i januar 2002.

(5) Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 33/2006 de endelige antidumpingforanstaltninger til at omfatte importen af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om de er angivet med oprindelse i Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej.

(6) Som følge af en antiomgåelsesundersøgelse udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 818/2008 omfanget af foranstaltningerne til at omfatte let ændrede ringmekanismer.

(7) Efter anmodning fra én EU-producent blev der i september 2008 indledt en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2010 forlængede Rådet yderligere de endelige antidumpingforanstaltningers gyldighed med fem år (»de gældende foranstaltninger«).

(8) Efter en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 blev en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand desuden indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2011 .

2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(9) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina eller afsendt fra Vietnam og fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos, uanset om varen er angivet med oprindelse i henholdsvis Vietnam eller Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, modtog Kommissionen den 26. november 2014 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(10) Anmodningen blev indgivet af EU-producenten Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (»ansøgeren«) på vegne af over 25 % af den samlede EU-produktion af ringmekanismer. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(11) Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 25. februar 2015 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

4. De af udløbsundersøgelsen omfattede perioder

(12) Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(13) Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

5. Parter, som er berørt af undersøgelsen

(14) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som Kommissionen vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(15) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(16) I forbindelse med indledningen af undersøgelsen anmodede ingen af de interesserede parter om en høring med Kommissionens tjenestegrene og/eller med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

6. Producenter i referencelandet

(17) I indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Indien, Thailand og Cambodja som et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Derfor underrettede Kommissionen også producenter i Indien, Thailand og Cambodja om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

7. Stikprøveudtagning

(18) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage en stikprøve af EU-importører og kinesiske eksporterende producenter, jf. grundforordningens artikel 17.

(a) Stikprøveudtagning af EU-importører

(19) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen.

(20) To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Den ene af de to importører ophørte efterfølgende med at samarbejde.

(b) Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(21) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina (dvs. 17 virksomheder) om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(22) Kun en enkelt kinesisk eksporterende producent gav sig til kende i begyndelsen og afgav de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Derfor var det ikke nødvendigt med stikprøveudtagning. Denne eksporterende producent ophørte efterfølgende med at samarbejde.

8. Spørgeskemabesvarelser

(23) Kommissionen sendte spørgeskemaer til EU-producenterne og til de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere, der havde givet sig til kende indenfor den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(24) En af de ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører besluttede at ophøre med at samarbejde efter oprindeligt at have besvaret spørgeskemaet.

(25) Den eneste kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende over for Kommissionen, besvarede spørgeskemaet. Den kinesiske eksporterende producent meddelte derefter Kommissionen sin beslutning om at ophøre med at samarbejde i undersøgelsen. Kommissionen meddelte den kinesiske eksporterende producent og de kinesiske myndigheder, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger.

9. Kontrolbesøg

(26) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev anset for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping og skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(a) EU-producenter

— Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH, Wien, Østrig og Oroszlany, Ungarn

— I.M.L. Industria Meccanica Lombarda Srl., Offanengo, Italien.

(b) Forretningsmæssigt forbundet importør

— Bensons International Systems B.V, Nijkerk, Nederlandene.

(c) Producent i referencelandet

— Sure Success, Sihanoukville, Cambodja

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(27) Den pågældende vare er visse ringmekanismer, der består af to stålplader eller -bånd, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af stål, og som holdes sammen af en dækplade af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille triggermekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen. Ringene kan have forskellige former, hvoraf de mest almindelige er runde eller D-formede (»den pågældende vare«). Ringmekanismer er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8305 10 00. Bueformede ringmekanismer, der tariferes under samme KN-kode, er ikke omfattet af den pågældende vare.

(28) Ringmekanismer anvendes ved fremstillingen af ringbind af papir, pap og plast, præsentationsmapper og andre former for sagsmapper.

(29) Der blev solgt et stort antal forskellige typer ringmekanismer i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Forskellene mellem disse typer blev fastlagt på grundlag af grundpladens bredde, type mekanisme, antal ringe, åbningsmekanisme, nominel indholdskapacitet, ringens diameter, ringenes form, længde og afstand mellem ringene. Da alle typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og kan erstatte hinanden inden for visse intervaller, blev det fastslået, at alle ringmekanismer udgør en og samme vare med henblik på denne procedure.

2. Samme vare

(30) Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

— den pågældende vare

— den vare, der fremstilles og sælges på det pågældende lands hjemmemarked

— den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1. Indledende bemærkninger

(31) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers bortfald ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra det pågældende land.

(32) Som det blev nævnt i betragtning 25 blev der fremsendt et spørgeskema til den kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, men denne meddelte efterfølgende sin beslutning om at ophøre med at samarbejde med den igangværende undersøgelse. Da ingen kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, måtte der derfor gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(33) I den forbindelse blev de kinesiske myndigheder og den ovennævnte kinesiske eksporterende producent, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, behørigt underrettet om, at manglende svar på spørgeskemaet ville blive anset af Kommissionen for at være manglende samarbejdsvilje, og at Kommissionen derfor ville kunne anvende grundforordningens artikel 18 om konklusionerne vedrørende Kina.

(34) På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, er konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder især på oplysninger fra anmodningen om udløbsundersøgelsen, oplysninger, der blev indhentet under undersøgelsen (f.eks. stikprøveskemaer, som blev indsendt af de største kinesiske eksporterende producenter med oplysninger om kinesiske eksportmarkeder, oplysninger, der blev modtaget under kontrolbesøget hos den cambodjanske producent, og oplysninger fra den kinesiske database for eksportoplysninger) samt på oplysninger fra Eurostats Comext-database på Taric-niveau (10 cifre), som viser den samlede mængde og den samlede cif-værdi af importerede ringmekanismer med de Taric-koder, der er genstand for foranstaltningerne. Det bør dog bemærkes, at i data fra Comext-databasen skelnes der kun mellem to typer ringmekanismer (dvs. 17 eller 23 ringe, og andre typer), til trods for at der findes et betydeligt udvalg af forskellige varetyper, for hvilke priserne kan variere afhængigt af varetypen.

2. Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

2.1. Referenceland

(35) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller — hvis dette ikke er muligt — på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen først, om der kunne udvælges et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(36) I den seneste udløbsundersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, blev Thailand foreløbigt valgt som referenceland, men oplysningerne fra den thailandske producent kunne ikke tages i betragtning i den endelige fase, idet undersøgelsen viste, at forholdet mellem den thailandske producent og en kinesisk producent af ringmekanismer kunne fordreje undersøgelsesresultaterne vedrørende den normale værdi.

(37) I forbindelse med den igangværende undersøgelse blev tre lande — Thailand, Indien og Cambodja — nævnt som mulige referencelande i indledningsmeddelelsen. Disse tre lande udgjorde sammen med Kina ca. 99 % af den samlede importmængde i NUP på EU-markedet. Ingen interesserede parter foreslog et andet potentielt referenceland. Én importør bekræftede listen over lande, der er foreslået som mulige referencelande, og fremlagde oplysninger om de indiske, thailandske og cambodjanske producenter.

(38) Alle kendte producenter i Thailand, Indien og Cambodja blev som følge heraf kontaktet med henblik på at opnå samarbejde. Disse producenter meddelte dog Kommissionen, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Ud af alle producenter i mulige referencelande, der blev kontaktet, var der kun én cambodjansk producent, som indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen sendte derfor et spørgeskema til denne cambodjanske eksportør for at indsamle relevante oplysninger om referencelandet.

(39) Kommissionen foretog herefter et kontrolbesøg hos den eneste samarbejdsvillige virksomhed i Cambodja med henblik på at kontrollere de afgivne oplysninger. Under kontrolbesøget nægtede virksomhedens repræsentant dog at fremlægge væsentlige oplysninger, såsom de reviderede regnskaber og dataudtræk fra regnskabssystemet. Det var derfor ikke muligt at verificere omkostninger og salgspriser eller at krydstjekke de samlede salgsmængder, som virksomheden havde oplyst i besvarelsen af spørgeskemaet. I mangel af pålidelige oplysninger var det derfor ikke muligt på pålidelig vis at fastslå den normale værdi for den pågældende vare på grundlag af oplysninger fra virksomheden i Cambodja. Virksomheden blev underrettet om Kommissionens beslutning om ikke at anvende virksomhedens oplysninger. Virksomheden indsendte ingen bemærkninger hertil.

(40) I løbet af undersøgelsen erfarede Kommissionen, at der kan være produktion i andre lande som f.eks. Egypten, Sydkorea, Taiwan, Indonesien, Tyrkiet og Malaysia. Myndighederne i disse lande blev kontaktet vedrørende den mulige eksistens af producenter af ringmekanismer i deres land, men der blev ikke modtaget nogen bekræftende svar inden for den fastsatte frist.

(41) Det var derfor ikke muligt for Kommissionen at udvælge et egnet referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

2.2. Normal værdi

(42) I lyset af den situation, der er beskrevet i afsnit 2.1, og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), byggede Kommissionens fastsættelse af den normale værdi for Kina på ethvert andet rimeligt grundlag, dvs. de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare.

(43) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de samarbejdsvillige EU-producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder i NUP var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af kinesiske producenters samlede eksportsalg til Unionen.

(44) Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var rentabelt i NUP.

(45) Da det blev konstateret, at det samlede hjemmemarkedssalg fandt sted i tilstrækkelige mængder og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i NUP.

2.3. Eksportpris

(46) I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter og dermed også i mangel af nøjagtige oplysninger om de kinesiske priser blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. de oplysninger fra stikprøven, der blev fremlagt af den kendte kinesiske eksporterende producent ved indledningen af udløbsundersøgelsen, fra Eurostats Comext-database og fra den kinesiske database for eksportoplysninger.

2.4. Sammenligning og justeringer

(47) Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ud fra prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Hvor det var nødvendigt, blev der justeret for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger og andre transportrelaterede omkostninger baseret på oplysningerne fra anmodningen om udløbsundersøgelsen.

2.5. Dumpingmargen

(48) Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen. Oplysningerne fra Eurostat Comext-databasen om gennemsnitsprisen, som blev krydstjekket med oplysninger fra de tilgængelige stikprøveskemaer, viste i sammenligning med den normale værdi, at der forekom dumping.

(49) I betragtning af ovenstående samt manglen på andre pålidelige oplysninger vedrørende Kina blev den landsdækkende dumpingmargen — på grundlag af en sammenligning af de vejede gennemsnit og udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet — beregnet til 49 %.

2.6. Konklusion om dumping

(50) I undersøgelsen blev det fastslået, at der fandt dumping sted i NUP. Denne konklusion byggede for det første på eksportpriserne, som fastsat på grundlag af Eurostats Comext-database samt oplysninger, der blev indsamlet via spørgeskemaet, jf. betragtning 46, og for det andet på den normale værdi, som fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens priser i tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), af de årsager, der er forklaret i betragtning 35-41.

3. Bevis for sandsynlighed for fortsat dumping

(51) Ud over konstateringen af dumping i NUP blev sandsynligheden for fortsat dumping undersøgt. I mangel af samarbejde fra kinesiske eksporterende producenter blev undersøgelsen baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. På grund af manglen på offentligt tilgængelige oplysninger anvendte Kommissionen andre informationskilder, som f.eks. Eurostats Comext-database og databaserne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, tilgængelige stikprøveskemaer, der blev indsendt af de største kinesiske eksporterende producenter (hvori der er oplysninger om kinesiske eksportsalg til alle lande, herunder Unionen), anmodningen om den fornyede undersøgelse samt den kinesiske database for eksportoplysninger.

(52) I lyset af overvejelserne i betragtning 48 og 49 analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløb. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: i) den kinesiske produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet, ii) de kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder og iii) EU-markedets tiltrækningskraft.

3.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(53) Ud fra oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse anslås produktionskapaciteten i Kina til at være på omkring 970 mio. enheder, og den nuværende produktion i Kina er på ca. 50 % af dette. Den anslåede uudnyttede produktionskapacitet i Kina udgør således mere end fire gange EU-forbruget. På trods af den nuværende store overkapacitet viser oplysninger, der er indhentet i forbindelse med undersøgelsen, at kapaciteten i Kina fortsat vokser, fordi der er ved at blive etableret flere nye producenter. Produktionen kan derfor let og hurtigt forøges med henblik på at indføre større mængder af ringmekanismer med kendte mærker gennem eksisterende distributionskanaler til EU-markedet.

(54) Ansøgeren var af den opfattelse, at den vigtigste forudsætning for at øge produktionen er adgangen til ufaglært arbejdskraft, fordi investeringer i denne branche er forholdsvis begrænsede , og adgangen til råvarer er relativt nem i Kina. Resultaterne fra tidligere undersøgelser af ringmekanismer viste også, at arbejds- og håndkraft er de vigtigste faktorer, der kan påvirke produktionsmængden i Kina. Hvis en producent havde brug for at øge produktionen, ville den øge sin arbejdsstyrke tilsvarende.

(55) Der er desuden ikke noget, der tyder på, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked eller tredjelandsmarkeder vil stige betydeligt i den nærmeste fremtid, hvilket ellers kunne absorbere de tilgængelige kinesiske producenters nuværende uudnyttede kapacitet eller en væsentlig del deraf.

(56) På grundlag af ovenstående konkluderedes det i undersøgelsen, at de kinesiske eksportører nemt kan øge deres produktion og eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

3.2. Kinesisk salg til tredjelande

(57) Som nævnt i betragtning 59 har EU-markedet altid været et attraktivt marked for kinesiske eksportører, og de har også konsekvent været til stede i resten af verden. Ifølge de tilgængelige kinesiske eksportstatistikker er USA, Mexico, Hong Kong, Tyrkiet og Sydafrika de vigtigste eksportmarkeder, hvor kinesiske eksportører er aktive. Med undtagelse af USA er deres priser i disse lande lavere end de gældende priser på EU-markedet for lignende varetyper.

(58) Hvis foranstaltningerne får lov til at bortfalde, kan det med rimelighed forventes, at kinesiske eksportører igen ville eksportere til EU-markedet — og sigte mod at gøre det i betydelige mængder — frem for at blive ved at eksportere til visse tredjelande.

3.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(59) EU-markedet har altid været et meget attraktivt marked med hensyn til mængde og priser. De oplysninger, der blev modtaget ved indledningen af den nuværende undersøgelse, viser, at priserne i Unionen er betydeligt højere sammenlignet med priserne ved salg til de fleste andre tredjelande.

(60) Siden foranstaltningerne blev indført for første gang (dvs. den 20. januar 1997), har de kinesiske eksportører vist en kontinuerlig høj interesse i at komme ind på EU-markedet. Tidligere undersøgelser har vist, at de kinesiske producenter forsøgte at undgå foranstaltninger gennem omgåelsespraksis , som f.eks. omladning, foretagelse af mindre ændringer eller ved overvæltningspraksis .

(61) EU-markedets størrelse kan opfattes som et tydeligt tegn på, at kinesiske producenter fremover ville forsøge at genvinde deres markedsandele i EU.

(62) For så vidt angår priser viste undersøgelsen, at den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til tredjelandsmarkeder er lavere end den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til Unionen, som nævnt i betragtning 57. Det er således klart, at EU-markedet vil være finansielt attraktivt for de kinesiske eksportører, da de kan sælge til højere priser i EU uden at bringe deres salg til resten af verden i fare og stadig underbyde deres vigtigste konkurrenter i EU ved at sælge til dumpingpriser. Det kan derfor konkluderes, at EU-markedet, som er et af de største markeder i verden, fortsat er tiltrækkende for kinesiske producenter.

3.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(63) I lyset af den anslåede, betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, kombineret med EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og salgspriser, særligt i forhold til prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelande, samt dokumentationen for tidligere omgåelses- og overvæltningspraksis, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten af ringmekanismer fra Kina til Unionen.

D. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1. EU-produktion og definition af EU-erhvervsgrenen

(64) I løbet af den nuværende undersøgelsesperiode blev ringmekanismer fremstillet i EU af følgende producenter:

— Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH, Wien, Østrig

— Industria Meccanica Lombarda Srl., Offanengo, Italien.

(65) Begge producenter (førstnævnte er ansøgeren) har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Den anden producent støtter også anmodningen om en forlængelse af foranstaltningerne. Da virksomhederne tilsammen tegnede sig for den samlede EU-produktion af ringmekanismer i NUP, anses de for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1 og artikel 5, stk. 4. Ingen af producenterne eller deres dattervirksomheder er forretningsmæssigt forbundne med de kinesiske eksporterende producenter.

2. EU-forbruget

(66) EU-forbruget blev beregnet på grundlag af:

— EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare på EU-markedet (indberettet af EU-producenterne i de respektive spørgeskemabesvarelser)

— de importmængder af ringmekanismer (Taric-niveau) til EU-markedet, der er indberettet til Eurostat.

Tabel 1

Forbrug på EU-markedet

Mængde	2011	2012	2013	NUP
EU-forbruget Indeks (2011 = 100)	100	87	94	85
EU-forbrug (interval i 1 000 stk.)	100 000 -120 000	90 000 -110 000	100 000 -120 000	90 000 -110 000
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser

(67) Undersøgelsen viste at markedet for ringmekanismer faldt med 15 % i den betragtede periode fra ca. 100-120 mio. stk. i 2011 til 90-110 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode .

3. Import fra det pågældende land

a) Importmængde og markedsandel

Tabel 2

Import fra det pågældende land

Importmængde	2011	2012	2013	NUP
Kina (Indeks 2011 = 100)	100	92	101	112
Kina (interval i 1 000 stk.)	1 600 -2 100	1 500 -2 000	1 600 -2 100	1 900 -2 400
Markedsandel	1,8 %	1,9 %	1,9 %	2,3 %
Kilde: Eurostat og anmodningen om udløbsundersøgelsen

(68) Da de nuværende antidumpingforanstaltninger mod Kina blev udvidet i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Laos og Vietnam, burde importen fra disse lande have været inkluderet for at fastsætte den samlede importmængde af den pågældende vare fra Kina. I hele den betragtede periode blev der dog ikke registreret nogen import af den pågældende vare fra Laos og/eller Vietnam.

(69) Mængden af importerede ringmekanismer med oprindelse i Kina forblev på et forholdsvis stabilt, lavt niveau i den betragtede periode, med en let stigning i NUP. Som følge heraf steg markedsandelen for den kinesiske import fra 1,8 % til 2,3 % i løbet af den betragtede periode.

b) Importpriser

Tabel 3

De gennemsnitlige priser på importen af ringmekanismer fra det pågældende land

	2011	2012	2013	NUP
Kina (Indeks 2011 = 100)	100	98	95	83
Kina (interval i EUR/1 000 stk.)	200-230	190-220	180-210	160-190
Kilde: Eurostat og anmodningen om udløbsundersøgelsen

(70) Den gennemsnitlige pris på importen af den pågældende vare fra Kina faldt løbende i den betragtede periode med et samlet fald på 17 % mellem 2011 og NUP.

c) Prisunderbudsniveauet

(71) De kinesiske importpriser gav ikke anledning til at konstatere et prisunderbud i NUP. Det skal imidlertid understreges, at beregningen tager højde for prisjusteringer for almindelig importtold (2,7 %) og omkostninger efter import (2 %). Efter disse justeringer lå de gennemsnitlige priser på den kinesiske import næsten på samme niveau som EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ab fabrik ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen — den negative underbudsmargen lå på 0,1 %. Det bemærkes også, at de mængder, der blev solgt af de kinesiske eksporterende producenter, er lave. Desuden har ansøgeren fremlagt en vis dokumentation for, at de varetyper, der for øjeblikket importeres fra Kina, er »særlige« mekanismer, f.eks. 23-ringsmekanismer eller mekanismer med en trigger. Disse varer har en højere råvarebestanddel og fremstilles med højere arbejdskraftomkostninger, og derfor er prisen højere end EU-erhvervsgrenens standardvarer. Som følge af de kinesiske eksportørers manglende samarbejde kunne denne påstand ikke efterprøves ved hjælp af deres eksportdata.

(72) På trods af det manglende underbud blev der stadig konstateret en målprisunderbudsmargen på 3,4 % i NUP. Denne beregning er baseret på EU-erhvervsgrenens målfortjeneste på 5 %, dvs. den samme målfortjeneste, som blev anvendt i den foregående udløbsundersøgelse.

4. Import fra andre tredjelande

a) Importmængde og markedsandel

Tabel 4

Import fra tredjelande

Importmængde	2011	2012	2013	NUP
Indien (Indeks 2011 = 100)	100	74	86	95
Indien (interval i 1 000 stk.)	40 000 -45 000	30 000 -35 000	32 000 -38 000	39 000 -44 000
Indiens markedsandel	37,4 %	32,1 %	34,5 %	41,8 %
Cambodja (Indeks 2013 = 100)	0	0	100	222
Cambodja (interval i 1 000 stk.)	0	0	3 000 -4 000	6 000 -9 000
Cambodjas markedsandel	0,0 %	0,0 %	3,2 %	7,8 %
Thailand (Indeks 2011 = 100)	100	57	62	6
Thailand (interval i 1 000 stk.)	12 000 -16 000	6 000 -9 000	7 000 -10 000	500-1 000
Thailands markedsandel	11,1 %	7,3 %	7,3 %	0,8 %
Andre tredjelande (Indeks 2011 = 100)	100	70	254	10
Andre tredjelande (interval i 1 000 stk.)	500-1 000	300-600	1 000 -2 000	50-100
Andre tredjelandes markedsandel	0,6 %	0,5 %	1,5 %	0,1 %
Tredjelande i alt (Indeks 2011 = 100)	100	71	89	87
Tredjelande i alt (interval i 1 000 stk.)	52 500 -62 000	36 300 -44 600	43 000 -54 000	45 550 -54 100
Tredjelandes markedsandel i alt	49,1 %	39,8 %	46,6 %	50,5 %
Kilde: Eurostat og anmodningen om udløbsundersøgelsen

b) Importpriser

Tabel 5

De gennemsnitlige priser på importen af ringmekanismer fra tredjelande

	2011	2012	2013	NUP
Indien (Indeks 2011 = 100)	100	107	96	92
Indien (interval i EUR/1 000 stk.)	125-135	138-145	122-130	115-125
Cambodja (Indeks 2013 = 100)	0	0	100	94
Cambodja (interval i EUR/1 000 stk.)	0	0	135-145	130-140
Thailand (Indeks 2011 = 100)	100	101	100	81
Thailand (interval i EUR/1 000 stk.)	120-130	125-135	120-130	100-110
Kilde: Eurostat og anmodningen om udløbsundersøgelsen

(73) I hele den betragtede periode var Indien det land, der eksporterede flest ringmekanismer til Unionen. Importen fra dette land udgjorde en betydelig markedsandel på EU-markedet i hele den betragtede periode og lå på mellem 32 % og 42 % med den største andel i NUP. Den næststørste eksportør til Unionen i NUP var Cambodja, og selv om landet først begyndte at eksportere til Unionen i 2013 øgede det aggressivt sin markedsandel og nåede næsten op på 8 % i NUP. I begge tilfælde bestod de eksporterende producenter i disse lande af fabrikker, der var oprettet af kinesiske producenter af ringmekanismer. Deres investeringer i produktionen i disse lande kom efter de foranstaltninger, der blev indført på kinesiske ringmekanismer, og som blev udvidet til også at omfatte import fra andre lande efter flere antiomgåelsesundersøgelser. I Cambodjas tilfælde fandt de kinesiske ejeres udflytning af produktionen sted efter indførelsen af foranstaltninger over for Thailand. Samtidig — under den betragtede periode — forsvandt Thailand, der engang var den næststørste eksportør til Unionen, næsten fuldstændig fra markedet.

(74) Hvad angår prisniveauet for importen fra tredjelande, bør det understreges, at priserne på importen fra Indien og Cambodja er lavere end priserne på importen fra Kina (henholdsvis 33 % og 27 %).

5. EU-erhvervsgrenens situation

(75) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade en evaluering af alle økonomiske faktorer med en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(76) For at respektere fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at fremlægge oplysningerne om de to EU-producenter i indekseret form.

5.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Tabel 6

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2011	2012	2013	NUP
Produktion i 1 000 stk. (indeks)	100	96	90	82
Kapacitet i 1 000 stk. (indeks)	100	100	93	93
Kapacitetsudnyttelsesgrad (indeks)	100	96	96	87
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(77) EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 18 % i den betragtede periode. Denne udvikling fulgte udviklingen i forbruget, selv om faldet i EU-erhvervsgrenens produktion stadig var lidt større end faldet i forbruget. I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i kapacitetsudnyttelsesgraden med 13 %, på trods af at selve kapaciteten faldt en smule med 7 %. Kapacitetsudnyttelsen nåede det laveste niveau i NUP på mellem 55 % til 65 % i absolutte tal.

5.2. Slutlagre

Tabel 7

Slutlagre i mængde

	2011	2012	2013	NUP
Slutlagre i 1 000 stk. (indeks)	100	83	95	89
Kilde: Spørgeskemabesvarelse

(78) EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning ultimo året faldt med 11 % i den betragtede periode. I betragtning af den samtidige nedgang i produktionen blev lagerbeholdningerne dog holdt på et relativt stabilt niveau, hvilket blev anset for at være normalt af EU-producenterne.

5.3. Salgsmængder og markedsandel

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel

	2011	2012	2013	NUP
Salgsmængde (hele EU) i 1 000 stk. (indeks)	100	103	98	82
Salgsmængde (EU-erhvervsgrenens ikke forretningsmæssigt forbundne salg) i 1 000 stk. (indeks)	100	104	95	82
Markedsandel (indeks)	100	119	105	96
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(79) Mængden af EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 18 % i den betragtede periode. Selv om den væsentligste årsag til dette fald var det parallelle fald i forbruget, bør det understreges, at faldet i salgsmængden var større end faldet i forbruget. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 4 %.

5.4. Priser og faktorer, som påvirker priserne

Tabel 9

Salgspriser (ikke forretningsmæssigt forbundne)

	2011	2012	2013	NUP
Gennemsnitlige salgspriser i EUR/1 000 stk. (indeks)	100	96	94	99
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(80) EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder var næsten på samme niveau i NUP som i begyndelsen af den betragtede periode.

5.5. Beskæftigelse og produktivitet

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

	2011	2012	2013	NUP
Beskæftigelse (indeks)	100	97	95	91
Arbejdskraftproduktivitet (indeks)	100	99	94	89
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger (indeks)	100	92	87	83
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(81) Omregnet til årsværk faldt beskæftigelsen med 9 % i den betragtede periode som følge af EU-erhvervsgrenens omstrukturering. Samtidig faldt også de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 17 %. Ikke desto mindre faldt arbejdskraftproduktiviteten med 11 % i den betragtede periode, fordi produktionen faldt dramatisk i den samme periode — som det fremgår af betragtning 77.

5.6. Produktionsomkostninger og rentabilitet

Tabel 11

Produktionsomkostninger og rentabilitet

	2011	2012	2013	NUP
Produktionsomkostninger (indeks)	100	101	95	100
Rentabilitet (indeks)	100	– 78	79	62
Kilde: Spørgeskemabesvarelser

(82) I den betragtede periode — med undtagelse af år 2012 — lykkedes det EU-erhvervsgrenen at blive rentabel, selv om fortjenesten var langt under målfortjenesten på 5 %. Tendensen er desuden fortsat faldende.

(83) Faldet i rentabiliteten skyldes hovedsagelig nedgangen i salgsprisen. På trods af den meget lave kapacitetsudnyttelse oversteg de gennemsnitlige produktionsomkostninger i NUP ikke niveauet i 2011, hvilket hovedsageligt skyldtes et fald i lønomkostningerne efter EU-producenternes omstrukturering.

5.7. Investeringer, investeringsafkast og likviditet

Tabel 12

Investeringer, investeringsafkast og likviditet

	2011	2012	2013	NUP
Årlige investeringer (indeks)	100	343	260	286
Investeringsafkast (indeks)	100	– 17	74	88
Likviditet (indeks)	100	82	145	57

(84) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at opretholde et forholdsvis højt investeringsniveau i den betragtede periode med høje afkast af investeringer (med undtagelse af 2012, som var et tabsgivende år). Det lykkedes også EU-erhvervsgrenen at opretholde en positiv likviditet i hele den betragtede periode, selv om den faldt i NUP med 43 % sammenlignet med år 2011. EU-erhvervsgrenen gav ikke udtryk for vanskeligheder med at rejse kapital i den betragtede periode.

5.8. Dumpingens omfang og genrejsning efter tidligere dumping

(85) Som det konkluderes i betragtning 49, blev det fastsat i undersøgelsen — på baggrund af de foreliggende faktiske oplysninger — at der fandt væsentlig dumping sted i NUP på 49 %.

(86) Under hensyntagen til dumpingimporten fra Kina, og de kontinuerlige omgåelses- og overvæltningspraksisser der fandt sted førhen, kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud har genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping i den betragtede periode, selv om en vis nedgang i en række skadesindikatorer såsom salgs- og produktionsmængder ikke kunne tilskrives importen fra det pågældende land, fordi den var lav i denne periode, men snarere var et resultat af et fald i forbruget.

5.9. EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet

(87) EU-erhvervsgrenen eksporterede kun ubetydelige mængder i den betragtede periode, og det konkluderes derfor, at eksporten ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

5.10. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(88) Undersøgelsen viste, at en forlængelse af foranstaltningerne fra 2010 gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en positiv rentabilitet igennem stort set hele den betragtede periode. Ikke desto mindre var den rentabilitet, der blev opnået, meget lavere end målfortjenesten (5 %), men nok til at EU-erhvervsgrenen kunne foretage nogle investeringer og opretholde en relativt høj markedsandel.

(89) De øvrige skadesindikatorer viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er vanskelig set i lyset af den globale konkurrence og et faldende forbrug. EU-erhvervsgrenen har reageret på disse udfordringer ved at omstrukturere sin beskæftigelse og investere i modernisering af varen.

(90) Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

6. Sandsynligheden for fornyet skade

(91) EU-erhvervsgrenen har omstruktureret sine aktiviteter og draget fordel af antidumpingforanstaltningerne. Selv om disse foranstaltninger blev indført første gang i 1997, blev de først helt effektive, da virkningerne af overvæltnings- og omgåelsespraksis blev ophævet.

(92) Det er i lyset heraf, at sandsynligheden for fornyet skade — hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe — undersøges, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(93) Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte konklusionerne vedrørende Kina baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, især anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(94) Som det allerede er konkluderet i betragtning 50 og 63 fortsatte de kinesiske eksportører deres dumpingpraksis, og der er sandsynlighed for fortsat dumping.

(95) Som nævnt i betragtning 59 har de kinesiske eksportører desuden aldrig mistet deres interesse i EU-markedet, hvilket især blev demonstreret gennem tidligere overvæltnings- og omgåelsespraksis.

(96) Som det blev konkluderet i betragtning 53 og 61 har de kinesiske eksporterende producenter en høj grad af uudnyttet kapacitet til produktion af den pågældende vare, og EU-markedet er særligt attraktivt for dem på grund af dets størrelse og det forholdsvis høje prisniveau.

(97) EU-producenters importstatistikker og produktionsmængder giver desuden også et billede af et vigende marked. Et typisk tegn på et vigende marked er den omfattende konkurrence om den resterende mængde. Der er stor sandsynlighed for, at med den nuværende uudnyttede kapacitet i Kina vil der ske en stigning i dumpingimport til lavpris, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(98) Alle disse faktorer tilsammen viser, at Kina hurtigt kunne eksportere betragtelige mængder af den pågældende vare til dumpingpriser til EU-markedet endda uden at være nødt til at omdirigere sit salg fra andre markeder, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I så fald ville EU-erhvervsgrenen stå over for et øjeblikkeligt og yderligere fald i sit salg og sine salgspriser, hvilket ville påvirke den allerede lave kapacitetsudnyttelse samt rentabiliteten. Hvis disse skadesindikatorer forværredes, ville EU-erhvervsgrenens genrejsning hurtigt kunne vende, så der med stor sandsynlighed igen ville ske væsentlig skade.

E. UNIONENS INTERESSER

1. Indledning

(99) Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde foranstaltningerne. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

2. EU-erhvervsgrenens interesser

(100) Som det blev forklaret i betragtning 90, gjorde foranstaltningerne det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin position og påbegynde omstruktureringen. Det blev desuden også konkluderet i betragtning 98, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en alvorlig forværring af sin situation, hvis antidumpingforanstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe. Det kan derfor konkluderes, at en fortsættelse af foranstaltningerne over for Kina ville være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

3. Importørernes og brugernes interesser

(101) Alle kendte importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der var dog ingen ikke forretningsmæssigt forbundne brugere, der valgte at samarbejde med Kommissionen, og hvad angår ikke forretningsmæssigt forbundne importører var der kun én — en virksomhed, der importerede fra Kina — som valgte at samarbejde.

(102) Den samarbejdsvillige importør var i princippet ikke imod opretholdelsen af foranstaltningerne. Faktisk var importørens import fra Kina ubetydelig i NUP, og importoplysningerne tyder på, at den på grund af de gældende foranstaltninger allerede har skiftet leverandør. Derfor ville opretholdelsen af foranstaltningerne ikke have nogen indvirkning på dens situation.

4. Konklusion

(103) I lyset af de elementer, der blev analyseret i betragtning 100-102 samt dét, at den nuværende import fra Kina tegner sig for ca. 2 % af EU-forbruget, er der ingen grund til at antage, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville være i strid med Unionens interesser. I lyset af ovenstående konkluderedes det, at der ikke var nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for Kina.

F. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER OG ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(104) De samarbejdsvillige interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det anses for hensigtsmæssigt, at de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af ringmekanismer fra Kina opretholdes. Interesserede parter fik også lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(105) Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(106) Som følge heraf bør udvidelsen af foranstaltningen for den pågældende vare med oprindelse i Kina til også at omfatte importen af varer afsendt fra Vietnam og Den Demokratiske Folkerepublik Laos , uanset om varen er angivet med oprindelse i Vietnam eller Den Demokratiske Folkerepublik Laos eller ej, også opretholdes.

(107) Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: