Indholdsfortegnelse
(Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/603 af 18. april 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran vedrørende opførelse af enheder på sanktionslisten)
Bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2016.
Følgende oplysninger indsættes i bilag IX, del I, punkt B, til forordning (EU) nr. 267/2012 indtil den 22. oktober 2016:
| Navn | Identificerende oplysninger | Begrundelse | Opført på listen den | |
|---|---|---|---|---|
| »7a. | Bank Saderat Iran (herunder alle filialer) og datterselskaber: | Bank Saderat Tower, 43 Somayeh Ave, Teheran, Iran. | Ved håndtering af rembourser for Defence Industries Organisation (DIO) krænkede Bank Saderat i marts 2009 bestemmelserne i UNSCR 1737, der omfattede DIO og derfor krævede indefrysning af dens pengemidler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer og forbød, at nogen af dem blev stillet til rådighed for den. Ved håndtering af disse rembourser bistod Bank Saderat DIO også med at overtræde forbuddet i UNSCR 1747 om Irans indkøb og levering af våben og materiel i tilknytning hertil. | |
| a) Bank Saderat PLC (London) | 5 Lothbury, London, EC2R 7 HD, Det Forenede Kongerige | 100 %-ejet datterselskab af Bank Saderat |
I henhold til Rådets gennemførelsesforordning (FUSP) 2016/603 finder denne indsættelse anvendelse indtil den 22. oktober 2016.«