Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 af 15. april 2016 om supplerende regler til støtteprogrammer for vinsektoren)
1. Denne forordning fastsætter supplerende bestemmelser til del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 om støtteprogrammer for vinsektoren.
2. Denne forordning berører ikke anvendelsen af:
a)
særlige bestemmelser om forbindelserne mellem medlemsstaterne med henblik på bekæmpelse af svig i vinsektoren, såfremt de kan lette anvendelsen af denne forordning
b)
regler om:
i)
retsforfølgning eller gensidig retlig bistand mellem medlemsstater i straffesager
ii)
proceduren for administrative sanktioner.
3. I denne forordning forstås ved »foranstaltning« en aktion eller en række aktioner, der er omfattet af et projekt eller en kontrakt forelagt af en ansøger og udvalgt af de nationale myndigheder i henhold til et givet støtteprogram, og som svarer til en af aktiviteterne i de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Medlemsstaterne har ansvaret for enhver udgift, der afholdes som led i deres støtteprogram, samt enhver ændring i støtteprogrammet, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i gennemførelseforordning (EU) 2016/1150, såfremt ændringen ikke falder ind under artikel 41, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er faglige organisationer, producentorganisationer inden for vinsektoren eller sammenslutninger heraf, midlertidige eller permanente sammenslutninger bestående af to eller flere producenter, brancheorganisationer eller, hvis en medlemsstat ønsker det, offentligretlige organer, jf. artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF ().
Private virksomheder kan være støttemodtagere under den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Medlemsstaterne må ikke gøre offentligretlige organer til enemodtagere af støtten.
Støtten til hver enkelt oplysningsforanstaltning og salgsfremmende foranstaltning må højst vare tre år for en given modtager i en given medlemsstat for så vidt angår den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og for en given modtager i et givet tredjeland eller på et givet tredjelandsmarked for så vidt angår den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), i samme forordning.
Støtten til en foranstaltning kan dog forlænges én gang for en periode på højst to år eller to gange for en periode på højst et år for hver forlængelse, såfremt det med henblik på foranstaltningens virkninger kan begrundes.
Medlemsstaterne fastsætter regler for fastlæggelse af de støtteberettigede aktioner og deres respektive støtteberettigede udgifter, jf. dog artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013 samt artikel 6 og 9 i nærværende forordning. Reglerne udformes således, at de sikrer, at målene i de ordninger, der er fastsat i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013, opfyldes.
Disse regler skal navnlig sikre, at betalingen foretages enten på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 eller på grundlag af støttedokumentation forelagt af støttemodtagerne.
1. De foranstaltninger og underliggende aktioner, til hvilke der ydes støtte i henhold til artikel 45, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, består af oplysninger til forbrugerne i medlemsstaterne om ansvarligt vinforbrug og risiciene forbundet med skadeligt alkoholforbrug samt om EU's ordning om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for så vidt angår vinens specifikke kvalitet, omdømme eller andre egenskaber, der skyldes dens særlige geografiske miljø eller oprindelse.
2. Oplysningsaktiviteterne i stk. 1 kan udføres i form af oplysningskampagner og deltagelse i nationale eller europæiske arrangementer, messer og udstillinger.
3. De videreformidlede oplysninger baseres på vinens særlige kvalitet eller kendetegn og må ikke tage sigte på varemærker eller tilskynde til forbrug af en vin på grund af dens særlige oprindelse. Vinens oprindelse kan dog anføres som del af oplysningsaktiviteten.
4. Alle oplysninger om vinforbrugets indvirkning på helbred og adfærd baseres på almindeligt anerkendte videnskabelige data og skal være forenelige med den tilgang, som følges af den nationale myndighed med ansvar for folkesundheden i den medlemsstat, hvor foranstaltningen gennemføres.
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af følgende kriterier:
a)
Foranstaltningerne og de underliggende aktioner er tydeligt definerede med en beskrivelse af oplysningsaktiviteterne og de anslåede udgifter.
b)
Garantier for, at de anslåede udgifter til foranstaltningen ikke overstiger de normale markedspriser.
c)
Garantier for, at støttemodtagerne råder over de fornødne tekniske og finansielle ressourcer til at sikre, at foranstaltningen gennemføres effektivt.
d)
Sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål og den forventede virkning og succes med hensyn til at øge forbrugernes bevidsthed om ansvarligt vinforbrug og risiciene forbundet med skadeligt alkoholforbrug eller om EU's ordning om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.
1. Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, giver de fortrinsret til foranstaltninger:
a)
der vedrører både ansvarligt vinforbrug og EU's ordninger om beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser
b)
der vedrører flere medlemsstater
c)
der vedrører flere administrative regioner eller vinregioner
d)
der vedrører flere af EU's beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte andre prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
De foranstaltninger og underliggende aktioner, til hvilke der ydes støtte i henhold artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, består af salgsfremstød for EU-vine på tredjelandsmarkeder, forudsat at:
a)
produkterne er beregnet til direkte forbrug, og der findes eksportmuligheder eller potentielle nye markeder for deres afsætning i de pågældende tredjelande
b)
produktets oprindelse er angivet som led i en oplysningsforanstaltning eller en salgsfremmende foranstaltning, hvor det drejer sig om vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse
c)
den foranstaltning, til hvilken der ydes støtte, er tydeligt beskrevet, herunder med angivelse af, hvilke produkter der kan blive tale om, markedsføringsaktionerne og de anslåede udgifter
d)
budskaberne i oplysningskampagner eller salgsfremstød baseres på vinens iboende egenskaber og overholder gældende lovgivning i de tredjelande, som de er rettet mod.
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af følgende kriterier:
a)
Foranstaltningerne og de underliggende aktioner er tydeligt definerede med en beskrivelse af de salgsfremmende aktiviteter og de anslåede udgifter.
b)
Garantier for, at de anslåede udgifter til foranstaltningen ikke overstiger de normale markedspriser.
c)
Garantier for, at modtagerne har den fornødne tekniske kapacitet til at håndtere specifikke problemer i relation til samhandelen med tredjelande og tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at foranstaltningen gennemføres så effektivt som muligt.
d)
Dokumentation fremlagt af modtagerne til godtgørelse af, at der med hensyn til kvalitet og kvantitet er nok produkter til rådighed til at imødekomme efterspørgslen på markedet på længere sigt efter den salgsfremmende foranstaltning.
e)
Sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål og den forventede virkning og succes med hensyn til at øge efterspørgslen efter de pågældende produkter.
1. Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, giver de fortrinsret til:
a)
nye modtagere, som ikke tidligere har modtaget støtte i henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013
b)
modtagere, der fokuserer på et nyt tredjeland eller et nyt tredjelandsmarked, for hvilket de ikke tidligere har modtaget støtte i henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte andre prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinproducenter, jf. artikel 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 ().
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af følgende kriterier:
a)
den detaljerede beskrivelse af de foreslåede aktioner og de foreslåede frister for deres gennemførelse
b)
de aktioner, der skal gennemføres i hvert regnskabsår, og de arealer, der er omfattet af hver foranstaltning.
Udgifterne til følgende aktioner er ikke støtteberettigede:
a)
den daglige forvaltning af vindyrkningsarealet
b)
beskyttelse mod skader forårsaget af vilde dyr, fugle eller haglbyger
c)
opførelsen af læbælter og læhegn
d)
indkørsler og elevatorer
e)
indkøb af landbrugskøretøjer.
1. Genplantning af vindyrkningsarealer efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed, jf. artikel 46, stk. 3, første afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, er støtteberettiget, forudsat at medlemsstaten:
a)
inden for rammerne af forelæggelsen af det nationale støtteprogram eller enhver ændring heraf meddeler Kommissionen listen over, hvilke skadegørere der er omfattet af aktiviteten, samt et sammendrag af en tilhørende strategi, som fastsættes af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat
b)
overholder bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF ().
2. I løbet af et givet regnskabsår må udgifterne til genplantning af sundheds- eller plantesundhedsårsager ikke overstige 15 % af de samlede årlige udgifter til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i den pågældende medlemsstat i løbet af samme regnskabsår.
3. Udgifter til rydning af inficerede vindyrkningsarealer og dækning af indkomsttab udgør ikke støtteberettigede udgifter.
Medlemsstaterne kan fastsætte prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinproducenter, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 436/2009.
Med henblik på artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtager medlemsstaterne regler, der sikrer, at de pågældende arealer holdes i god vegetativ stand, og at anvendelsen af den i ovennævnte artikel omhandlede foranstaltning ikke får negativ indvirkning på miljøet eller negative plantesundhedsmæssige konsekvenser, og som sikrer, at det kan kontrolleres, at foranstaltningerne og aktionerne gennemføres korrekt.
Med hensyn til disse mål kan medlemsstaterne fastsætte restriktioner for foranstaltningen baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier, herunder synkronisering af forskellige sorter, miljø- eller plantesundhedsmæssige risici eller den anvendte metode til gennemførelse af foranstaltningen.
Medlemsstaterne kan vedtage andre betingelser for at sikre, at den i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013 omhandlede foranstaltning gennemføres korrekt.
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af de indgivne oplysninger om det pågældende areal, det gennemsnitlige udbytte, den grønne høstmetode, der anvendes, samt druesorten og den type vin, der fremstilles af den.
1. I tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse af afgrøden før datoen for den grønne høst, særlig som følge af naturkatastrofer i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 9, i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (), eller som følge af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med naturkatastrofer, i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 16, i samme forordning, ydes der ingen støtte til grøn høst.
2. Hvis der sker hel eller delvis ødelæggelse af afgrøden mellem tidspunktet for udbetalingen af støtten til grøn høst og høstperioden, ydes der ikke finansiel høstforsikringsgodtgørelse for indkomsttab for det areal, til hvilket der allerede er ydet støtte.
Arealet for en parcel, til hvilken der ydes støtte til grøn høst, tages ikke i betragtning ved beregningen af udbyttegrænserne i de tekniske specifikationer for vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.
For at kunne modtage støtte må der ikke anvendes grøn høst på samme parcel to år i træk.
Medlemsstaterne kan fastsætte prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 48 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinproducenter, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 436/2009, eller producenter af de produkter, der er omhandlet i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.
1. Såfremt den i artikel 48 i forordning (EU) nr. 1308/2013 omhandlede støtte anvendes til at finansiere de administrative udgifter til oprettelse af gensidige fonde, begrænses den til følgende andel af producenternes bidrag til den gensidige fond i henholdsvis det første, det andet og det tredje år for dens gennemførelse: 20 %, 16 % og 8 %.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte lofter for de støttebeløb, der kan ydes til at finansiere de administrative udgifter til oprettelse af gensidige fonde.
Støtteperioden må højst vare tre år.
1. Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 49 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinproducenter, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 436/2009.
2. Vinproducenter, der søger om støtte, forelægger deres forsikringspolice for de nationale myndigheder, for at medlemsstaterne kan opfylde den betingelse, der er fastsat i artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
1. Medlemsstaterne kan beslutte at betale den støtte, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, gennem forsikringsselskaber, forudsat at:
a)
de i artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsatte betingelser er opfyldt
b)
det fulde støttebeløb overføres til producenten
c)
forsikringsselskabet betaler støtten til producenten enten på forhånd gennem en nedsættelse af forsikringspræmien eller gennem en bank eller ved girooverførsel inden femten dage efter at have modtaget betalingen fra medlemsstaten.
2. Brug af sådanne formidlere må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.
1. Med henblik på artikel 49 i forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtager medlemsstaterne betingelser for, at den i ovennævnte artikel omhandlede foranstaltning gennemføres korrekt, herunder betingelser, der er nødvendige for at sikre, at støtten ikke forvrider konkurrencen på forsikringsmarkedet.
2. Medlemsstaterne fastsætter lofter for, hvor meget der kan modtages i støtte for at overholde de i artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsatte betingelser. Medlemsstaterne kan fastsætte niveauet på grundlag af normale markedspriser og standardoverslag over indkomsttab. Medlemsstaterne sørger for, at beregningerne:
a)
kun omfatter kontrollerbare elementer
b)
er baseret på tal, der er fastlagt med den fornødne ekspertise
c)
tydeligt angiver kilden til tallene
d)
tager hensyn til regionale eller lokale forhold i fornødent omfang.
Med henblik på artikel 49 i forordning (EU) nr. 1308/2013 forstås ved »naturkatastrofer« en naturkatastrofe i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 9, i forordning (EU) nr. 702/2014, og ved »ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med naturkatastrofer« forstås ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med naturkatastrofer, i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 16, i samme forordning.
Medlemsstaterne kan fastsætte prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinbedrifter, som fremstiller eller markedsfører de produkter, der er nævnt i del II i bilag VII til samme forordning, producentorganisationer inden for vinsektoren, sammenslutninger bestående af to eller flere producenter eller brancheorganisationer.
1. Kun udgifterne til følgende aktioner er støtteberettigede:
a)
opførelse, erhvervelse, leasing eller forbedring af fast ejendom
b)
køb eller leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr op til aktivets markedsværdi
c)
generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) omhandlede udgifter, navnlig honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter samt gennemførlighedsundersøgelser
d)
erhvervelse eller udvikling af computersoftware samt erhvervelse af patenter, licenser og ophavsrettigheder og registrering af fællesmærker.
De gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i første afsnit, litra c), forbliver støtteberettigede, selv om der på baggrund af deres resultater ikke afholdes nogen af de udgifter, der er nævnt i litra a) og b).
2. Udgifter i forbindelse med en lejekontrakt ud over de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), navnlig udlejerens fortjeneste, renteomkostninger ved refinansiering, indirekte omkostninger og forsikringsgebyrer, er ikke støtteberettigede.
3. Uanset stk. 1, første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne i forbindelse med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i den betydning, der er fastsat i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (), fastsætte betingelser, i henhold til hvilke udgifter til køb af brugt udstyr kan betragtes som støtteberettigede, såfremt det er behørigt begrundet i deres støtteprogram.
4. Der ydes ikke støtte til simple investeringer til udskiftning af udstyr.
Den i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1308/2013 omhandlede støtte ydes ikke til foranstaltninger, til hvilke der er ydet støtte i henhold til artikel 45 i samme forordning.
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af følgende kriterier:
a)
Foranstaltningerne og de underliggende aktioner er tydeligt definerede med en beskrivelse af investeringsaktionerne og de anslåede udgifter.
b)
Garantier for, at udgifterne til den foreslåede foranstaltning ikke overstiger de normale markedspriser.
c)
Garantier for, at støttemodtagerne råder over de fornødne tekniske og finansielle ressourcer til at sikre, at foranstaltningen gennemføres effektivt, og at den ansøgende virksomhed ikke er i vanskeligheder, jf. artikel 50, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
d)
Sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål og den forventede virkning og succes med hensyn til at forbedre forarbejdnings- eller markedsføringsfaciliteternes resultater og deres tilpasning til markedets behov og øge deres konkurrenceevne.
1. Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, giver de fortrinsret til foranstaltninger, der kan tænkes at have positive virkninger med hensyn til energibesparelser, overordnet energieffektivitet og miljømæssigt bæredygtige processer.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte andre prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
1. Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er vinbedrifter, som fremstiller eller markedsfører de produkter, der er nævnt i del II i bilag VII til samme forordning, producentorganisationer inden for vinsektoren og midlertidige eller permanente sammenslutninger bestående af to eller flere producenter.
2. Forsknings- og udviklingscentre kan deltage i foranstaltninger, der iværksættes af støttemodtagerne. Brancheorganisationer kan tilknyttes foranstaltningen.
1. De foranstaltninger og underliggende aktioner, til hvilke der ydes støtte i henhold artikel 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, består af materielle eller immaterielle investeringer, herunder vidensoverførsel, med henblik på udvikling af følgende:
a)
nye produkter med tilknytning til vinsektoren eller biprodukter fra vin
b)
nye processer og teknologier, der er nødvendige for at udvikle vinavlsprodukter
c)
andre investeringer, der skaber merværdi på et hvilket som helst stadium i forsyningskæden.
2. De støtteberettigede udgifter kan dække pilotprojekter, forberedende aktioner i form af design-, produkt-, proces- eller teknologiudvikling og -afprøvning og enhver materiel og/eller immateriel investering, der er forbundet hermed, inden anvendelsen af de nyudviklede produkter, processer og teknologier til kommercielle formål.
3. Der ydes ikke støtte til simple investeringer til udskiftning af udstyr.
Medlemsstaterne behandler en ansøgning på grundlag af følgende kriterier:
a)
Foranstaltningerne og de underliggende aktioner er tydeligt definerede med en beskrivelse af investeringsaktionerne og de anslåede udgifter.
b)
Garantier for, at udgifterne til den foreslåede foranstaltning ikke overstiger de normale markedspriser.
c)
Garantier for, at støttemodtagerne råder over de fornødne tekniske og finansielle ressourcer til at sikre, at foranstaltningen gennemføres effektivt.
d)
Sammenhængen mellem de foreslåede strategier og de fastsatte mål og den forventede virkning og succes med hensyn til at forbedre forarbejdnings- eller markedsføringsfaciliteternes resultater og deres tilpasning til markedets behov og øge deres konkurrenceevne.
1. Når medlemsstaterne har gennemgået ansøgningerne, giver de fortrinsret til foranstaltninger:
a)
der kan tænkes at have positive virkninger med hensyn til energibesparelser, overordnet energieffektivitet og miljømæssigt bæredygtige processer
b)
der omfatter et element af vidensoverførsel
c)
der sikrer deltagelse af forsknings- og udviklingscentre.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte andre prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.
Modtagerne af den støtte, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er destillerier af biprodukter fra vinfremstilling.
De pågældende medlemsstater kan indføre en frivillig ordning med certificering af destillerier efter en procedure, som de selv fastsætter.
1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, udbetales til destillerier, der forarbejder biprodukter, som leveres til destillation til alkohol med et alkoholindhold på mindst 92 %, og som udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.
Første afsnit udgør ikke en hindring for videreforarbejdningen af den udvundne alkohol, for hvilken støttebeløbet beregnes i overensstemmelse med artikel 18 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, med henblik på overholdelse af kravet i artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 om, at alkoholen udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.
2. Støtten omfatter et beløb, der er en godtgørelse for udgifter til indsamling af disse produkter, og som overføres fra destilleriet til producenten, hvis de pågældende udgifter påhviler sidstnævnte.
Medlemsstaterne indfører tydelige afgrænsningskriterier i deres nationale støtteprogrammer for at sikre, at der ikke ydes støtte i henhold til artikel 45, 46, 48, 49, 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013 til foranstaltninger eller aktioner, der modtager støtte i henhold til andre EU-instrumenter.
1. Medlemsstaterne fastsætter regler for fastlæggelse af de støtteberettigede foranstaltninger eller aktioner, der vedrører omstrukturering og omstilling og grøn høst, samt deres respektive støtteberettigede udgifter. Reglerne udformes således, at de sikrer, at målene i de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 46, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, opfyldes.
Disse regler skal navnlig sikre, at støtten enten udbetales på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 eller på grundlag af støttedokumentation forelagt af støttemodtagerne.
I sidstnævnte tilfælde fastsætter medlemsstaterne maksimale støtteniveauer med faste parametre for hver aktion. Disse niveauer anvendes på betingelserne i ansøgningen for at fastsætte det maksimale støttebeløb for hver af de aktioner, der indgår i den foranstaltning, som ansøgningen vedrører. Den ydede støtte skal baseres på det mindste af de to beløb, dvs. det maksimale støttebeløb og det beløb, der fremgår af støttedokumentationen.
Det maksimale støtteniveau baseres på normale markedspriser.
Beregningen af de udgifter, der forelægges på grundlag af støttedokumentation, baseres på de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der anvendes i den medlemsstat, hvor støttemodtageren er etableret.
2. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af den godtgørelse for indkomsttab, der er omhandlet i artikel 46, stk. 4, litra a), og artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, på grundlag af standardoverslag over indkomsttab, jf. dog artikel 46, stk. 5, og artikel 47, stk. 4, i samme forordning.
3. Hvis standardsatsen for enhedsomkostninger fastsættes på grundlag af det beplantede areal, opmåles dette i overensstemmelse med artikel 44 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150.
1. Naturalydelser i form af levering af arbejde, for hvilket ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettigede i henhold til artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at det er fastsat i støtteprogrammet.
2. Beregningen af det støttebeløb, der svarer til naturalydelser, kræver:
a)
at naturalydelserne indgår i de standardsatser for enhedsomkostninger, der beregnes i overensstemmelse med artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, hvis medlemsstaten vælger at anvende den forenklede refusionsmulighed, eller
b)
at værdien af det udførte arbejde fastlægges under hensyntagen til tidsforbruget og vederlagssatsen for tilsvarende lønnet arbejde, hvis medlemsstaten vælger at udbetale støtten til foranstaltninger vedrørende omstrukturering og grøn høst på grundlag af støttedokumentation forelagt af modtagerne.
3. Hvis det støttebeløb, der svarer til naturalydelser, beregnes i henhold til stk. 2, litra b), skal følgende kriterier opfyldes:
a)
Den støtte, der er betalt til en foranstaltning, som omfatter naturalydelser, overstiger ikke de samlede støtteberettigede udgifter, eksklusive bidrag i form af naturalydelser ved afslutningen af foranstaltningen.
b)
Værdien af naturalydelser må ikke overstige de udgifter, der normalt accepteres på det pågældende marked.
c)
Værdien og leveringen af naturalydelserne skal kunne vurderes og verificeres af en uafhængig instans.
Det kriterium, der er omhandlet i først afsnit, litra a), finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som modtager støtte i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som har arbejde udført i form af naturalydelser som eneste udgift.
1. Personaleudgifter afholdt af modtageren af den støtte, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller af modtageren af den støtte, der er omhandlet i artikel 51 i samme forordning, anses for støtteberettigede, hvis de afholdes i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen eller opfølgningen af den pågældende støtteberettigede foranstaltning, herunder evalueringen.
Sådanne personaleudgifter omfatter bl.a. udgifter til personale, som støttemodtageren ansætter specifikt i forbindelse med den salgsfremmende foranstaltning eller innovationsforanstaltningen, samt de udgifter, der svarer til den andel af arbejdstiden, som fastansat personale hos støttemodtageren bruger på den salgsfremmende foranstaltning eller innovationsforanstaltningen.
2. Støttemodtageren fremlægger støttedokumentation med nærmere oplysninger om det arbejde, der rent faktisk er udført i forbindelse med en bestemt foranstaltning eller hver enkelt underliggende aktion, hvis det er relevant.
3. For at fastsætte personaleudgifter i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning, der foretages af fastansat personale hos støttemodtageren, kan den relevante timetakst beregnes ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttopersonaleudgifter for de specifikke medarbejdere, der arbejdede med gennemførelsen af foranstaltningen, med 1 720 timer.
1. Administrative udgifter afholdt af modtageren af den støtte, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller af modtageren af den støtte, der er omhandlet i artikel 51 i samme forordning, anses for støtteberettigede, hvis de afholdes i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen eller opfølgningen af den pågældende støtteberettigede foranstaltning eller underliggende aktion.
Med henblik på artikel 45 i forordning (EU) nr. 1308/2013 anses udgifterne til eksterne revisioner for støtteberettigede, hvis revisionerne udføres af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.
2. De administrative udgifter, der er omhandlet i stk. 1, anses for støtteberettigede, hvis de ikke overstiger 4 % af de samlede støtteberettigede udgifter til gennemførelse af foranstaltningen.
3. Medlemsstaterne kan beslutte, om de administrative udgifter, der er omhandlet i stk. 1, er støtteberettigede på grundlag af en fast sats eller på grundlag af faktiske udgifter fastsat på baggrund af støttedokumentation forelagt af modtagerne. I sidstnævnte tilfælde baseres beregningen af disse udgifter på de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der anvendes i den medlemsstat, hvor støttemodtageren er etableret.
1. Moms er ikke støtteberettiget, medmindre den ikke refunderes i henhold til gældende momslovgivning, når den reelt og definitivt afholdes af andre modtagere end de ikkeafgiftspligtige personer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF ().
2. For at gøre ikkerefunderbar moms støtteberettiget skal en statsautoriseret revisor eller lovpligtig revisor, der er ansat af modtageren, godtgøre, at det udbetalte beløb ikke er inddrevet, og at det er opført som udgift i modtagerens regnskab.
Medlemsstaterne kan i form af forskud til modtagerne yde støtte til en given foranstaltning eller enhver given enkeltaktion, der er omfattet af støtteansøgningen i henhold til artikel 45, 46, 50, 51 og 52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at modtageren har stillet et passende beløb som sikkerhed.
Der ydes ikke støtte til producenter, der dyrker ulovlige beplantninger, og arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke, jf. hhv. artikel 85a og 85b i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 71 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Medlemsstaterne giver i henhold til de nærmere betingelser, der er fastsat i kapitel III i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, Kommissionen meddelelse om gennemførelsen af deres støtteprogrammer, den ydede statsstøtte og det udbetalte støtteforskud til modtagerne.
Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til denne forordning, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1306/2013, for så vidt angår vinsektoren, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.
1. Betalinger i henhold til del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages til modtagerne med det fulde beløb, uden at dette berører artikel 28 i samme forordning.
2. Uanset artikel 49 foretages der forudgående kontrol af alle de i stk. 1 omhandlede betalinger, jf. artikel 54, stk. 1.
1. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for ændring af foranstaltninger, der er indsendt af støttemodtagerne og godkendt af de kompetente myndigheder.
En modtager bør forud for indsendelsen af den sidste betalingsanmodning og under alle omstændigheder før kontrollen på stedet inden den endelige betaling have mulighed for at fremsende ændringer til den oprindeligt godkendte foranstaltning, forudsat at de ikke undergraver målene i den samlede foranstaltning, at de er behørigt begrundede, at de er meddelt inden for de af de nationale myndigheder fastsatte tidsfrister, og at de er godkendt af sidstnævnte.
2. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at der inden for det oprindeligt godkendte støttebeløb foretages mindre ændringer uden forudgående godkendelse, forudsat at de for så vidt angår støtteberettigelsen ikke berører nogen af foranstaltningens dele eller overordnede mål.
Medlemsstaterne kan især give tilladelse til, at der foretages finansielle transaktioner mellem de aktioner, der er omfattet af en allerede godkendt foranstaltning, på op til højst 20 % af de beløb, der oprindeligt blev godkendt for hver aktion, forudsat at det samlede støttebeløb, der er godkendt til foranstaltningen, ikke overskrides.
Medlemsstaterne kan i deres støtteprogrammer foretage andre mindre ændringer, som ikke behøver forudgående godkendelse.
1. Uanset artikel 49 kommer støtten til udbetaling, når det er fastslået, at enten en samlet foranstaltning eller alle de enkeltaktioner, der indgår som led i den samlede foranstaltning, som er omfattet af støtteansøgningen, alt efter hvordan medlemsstaten har valgt at forvalte den pågældende støtteforanstaltning, er blevet gennemført fuldt ud og underlagt administrative kontroller og, hvor det er relevant, kontroller på stedet i overensstemmelse med kapitel IV, afdeling 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150.
2. Hvis støtten normalt kommer til udbetaling, når den samlede foranstaltning er gennemført, udbetales støtten dog til den gennemførte enkeltaktion, såfremt kontrollen viser, at de resterende aktioner ikke kunne gennemføres på grund af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller hvis en kontrol viser, at foranstaltningens overordnede mål er nået, selv om de resterende aktioner ikke blev fuldført.
2a. Hvis kontrollen viser, at en samlet foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er blevet gennemført fuldt ud, men at det overordnede mål for foranstaltningen ikke desto mindre er nået, udbetaler medlemsstaterne støtte til de enkeltaktioner, der er gennemført i henhold til stk. 2, og pålægger en sanktion på 100 % af det oprindeligt tildelte beløb på de aktioner i støtteansøgningen, som ikke er gennemført fuldt ud.
I de tilfælde, hvor det støttebeløb, der er udbetalt efter gennemførelsen af enkeltaktioner, efter kontrollen overstiger det beløb, der er fastsat som skyldigt, inddriver medlemsstaterne den uretmæssigt udbetalte støtte.
I sådanne tilfælde kan medlemsstaten, hvis der er udbetalt et forskud, beslutte at pålægge en sanktion.
3. Hvis kontrollen viser, at en samlet foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er fuldt ud gennemført af andre årsager end dem, der er nævnt i stk. 2, og hvis der er udbetalt støtte til enkeltaktioner, som indgår i den samlede foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, skal medlemsstaterne inddrive den udbetalte støtte.
I sådanne tilfælde kan medlemsstaten, hvis der er udbetalt et forskud, beslutte at pålægge en sanktion.
4. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse, såfremt en foranstaltning, der i medfør af hhv. artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013 modtager støtte, ikke gennemføres på hele det areal, for hvilket der er anmodet om støtte.
I sådanne tilfælde udbetaler medlemsstaterne det beløb, der svarer til den gennemførte del af foranstaltningen, eller også inddriver den det beløb, der er udbetalt for den ikkegennemførte del, hvis der er tale om forskudsbetalinger.
Støttebeløbet beregnes på grundlag af den forskel, der efter gennemførelsen konstateres ved en kontrol på stedet, mellem det areal, som er godkendt efter en administrativ kontrol af støtteansøgningen eller ændret i overensstemmelse med artikel 53 i denne forordning, og det areal, hvor foranstaltningen rent faktisk er gennemført.
Hvis forskellen er mindre end 20 %, beregnes støtten på grundlag af det areal, der efter gennemførelsen fastsættes ved kontrollen på stedet.
Hvis forskellen er mere end 20 %, men højst 50 %, beregnes støtten på grundlag af det areal, der efter gennemførelsen fastsættes ved kontrollen på stedet, og med fradrag af det dobbelte af den konstaterede forskel.
Hvis forskellen er mere end 50 %, ydes den pågældende foranstaltning ikke støtte.
Med henblik på artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013 gælder følgende regler:
a)
Hvis støttebeløbet beregnes på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger, der er baseret på en arealopmålingsenhed, svarer beløbet til det faktiske areal, som opmåles i overensstemmelse med artikel 44 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150.
b)
Hvis medlemsstaterne beslutter at beregne støttebeløbet på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger, der er baseret på andre opmålingsenheder, eller på grundlag af de faktiske udgifter, som modtagerne i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, i denne forordning forelægger på baggrund af støttedokumentation, fastsætter de regler om passende kontrolmetoder med henblik på at fastslå det nøjagtige omfang af foranstaltningens gennemførelse.
En sanktion, der skal pålægges i henhold til del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller nærværende forordning, pålægges ikke, hvis der er tale om force majeure eller ekstraordinære omstændigheder eller andre tilfælde som fastsat i artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.
I forordning (EF) nr. 555/2008 foretages følgende ændringer:
Artikel 1 ændres således:
a)
I stk. 1, første afsnit, udgår litra a), d) og f).
b)
Stk. 3 udgår.
Artikel 2 til 20c udgår.
I artikel 23 udgår stk. 3.
Artikel 24 til 37b udgår.
Artikel 60 udgår.
Artikel 62, 63 og 64 udgår.
I artikel 65 udgår stk. 1 til 4.
Artikel 66 udgår.
Artikel 75 til 82 udgår.
Artikel 96 og 97 udgår.
Bilag I til VIIIc udgår.
1. De bestemmelser i forordning (EF) nr. 555/2008, der udgår i overensstemmelse med artikel 57 i nærværende forordning, finder fortsat anvendelse på de foranstaltninger, som er indsendt til de kompetente myndigheder inden datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de foranstaltninger, som alle de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 555/2008 fortsat finder anvendelse på i overensstemmelse med stk. 1, klart kan identificeres i deres forvaltnings- og kontrolsystemer.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).
() Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 af 26. maj 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår fortegnelsen over vindyrkningsarealer, de obligatoriske anmeldelser og indsamlingen af oplysninger til overvågning af markedet, dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og ind- og udgangsbøger i vinsektoren (EUT L 128 af 27.5.2009, s. 15).
() Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).
() Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).
() Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
() Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).