Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) 2016/795 om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 med fastsættelse af EU-støtte til skolefrugt, skolegrøntsager og skolemælk)
Forordning (EU) nr. 1370/2013 ændres således:
1) Artikel 5 og 6 affattes således:
»Artikel 5
Støtte til uddeling af skolefrugt og -grøntsager og skolemælk, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger
1. EU-støtte til finansiering af pædagogiske ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 må ikke overstige 15 % af medlemsstaternes årlige endelige tildelinger, jf. denne artikels stk. 6.
2. EU-støtte til dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 må i alt ikke overstige 10 % af medlemsstaternes årlige endelige tildelinger, jf. denne artikels stk. 6.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter den maksimale EU-støtte pr. kategori af sådanne omkostninger som en procentdel af medlemsstaternes årlige endelige tildelinger eller som en procentdel af omkostningerne til de berørte produkter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 15, stk. 2.
3. EU-støtten til mælkekomponenten i produkterne omhandlet i artikel 23, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må ikke overstige 27 EUR pr. 100 kg.
4. Støtten omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal tildeles hver medlemsstat i overensstemmelse med dette stykke og under hensyntagen til kriterierne fastsat i artikel 23a, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Fra den 1. august 2017 indtil den 31. juli 2023 bør de vejledende tildelinger af støtten, jf. artikel 23a, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, for hver medlemsstat fastsættes i bilag I. I den pågældende periode finder artikel 23a, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke anvendelse på Kroatien.
Fra den 1. august 2023 skal Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, som på grundlag af kriterierne i artikel 23a, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsætter de vejledende tildelinger til hver medlemsstat af støtten omhandlet i artikel 23a, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), i nævnte forordning. Medlemsstaterne skal dog hver modtage mindst 290 000 EUR i EU-støtte til uddeling af skolefrugt og -grøntsager og mindst 193 000 EUR i EU-støtte til uddeling af skolemælk som fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Kommissionen skal efterfølgende mindst hvert tredje år vurdere, om disse vejledende tildelinger fortsat stemmer overens med kriterierne i artikel 23a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter, der fastsætter nye vejledende tildelinger.
De i dette stykke omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2, i denne forordning.
5. Hvis en medlemsstat for et givent år ikke har indgivet en ansøgning om EU-støtte i overensstemmelse med artikel 23a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller kun har ansøgt om en del af dens vejledende tildeling, jf. denne artikels stk. 4, skal Kommissionen omfordele den vejledende tildeling eller den del, som der ikke er ansøgt om, til de medlemsstater, som har meddelt den, at de er villige til at anvende mere end deres vejledende tildeling.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne foranstaltninger for at foretage en sådan omfordeling, som skal baseres på kriteriet i artikel 23a, stk. 2, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og begrænses i henhold til anvendelsen af den endelige tildeling af EU-støtte, jf. stk. 6 i denne artikel, i den pågældende medlemsstat for det skoleår, som afsluttedes forud for den årlige ansøgning om EU-støtte.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2, i denne forordning.
6. Efter ansøgningerne indgivet af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 23a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 vedtager Kommissionen hvert år gennemførelsesretsakter, som fastsætter den endelige tildeling af støtte til skolefrugt og -grøntsager og skolemælk mellem de deltagende medlemsstater inden for de grænser, der er fastsat i artikel 23a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, under hensyntagen til overførslerne omhandlet i artikel 23a, stk. 4, i nævnte forordning.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2, i denne forordning.«
(2) Følgende bilag indsættes:
| Medlemsstaterne | Vejledende tildelinger til skolefrugt og -grøntsager | Vejledende tildelinger til skolemælk |
|---|---|---|
| Belgien | 3 367 930 | 1 650 729 |
| Bulgarien | 2 093 779 | 1 020 451 |
| Tjekkiet | 3 123 230 | 1 600 707 |
| Danmark | 1 807 661 | 1 460 645 |
| Tyskland | 19 696 932 | 9 404 154 |
| Estland | 439 163 | 700 309 |
| Irland | 1 757 779 | 900 398 |
| Grækenland | 3 218 885 | 1 550 685 |
| Spanien | 12 932 647 | 6 302 784 |
| Frankrig | 22 488 086 | 12 625 577 |
| Kroatien | 1 360 232 | 800 354 |
| Italien | 16 711 302 | 8 003 535 |
| Cypern | 290 000 | 500 221 |
| Letland | 633 672 | 700 309 |
| Litauen | 900 888 | 1 032 456 |
| Luxembourg | 290 000 | 193 000 |
| Ungarn | 3 029 587 | 1 756 776 |
| Malta | 290 000 | 193 000 |
| Nederlandene | 5 431 641 | 2 401 061 |
| Østrig | 2 238 064 | 1 100 486 |
| Polen | 11 639 985 | 10 204 507 |
| Portugal | 3 283 397 | 2 220 981 |
| Rumænien | 6 866 848 | 10 399 594 |
| Slovenien | 554 020 | 320 141 |
| Slovakiet | 1 708 720 | 900 398 |
| Finland | 1 599 047 | 3 824 689 |
| Sverige | 2 854 972 | 8 427 723 |
| Det Forenede Kongerige | 19 391 534 | 9 804 331 |
| I alt | 150 000 000 | 100 000 000 « |
3) Bilaget angives som »Bilag II«.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 11. april 2016.
Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/791 af 11. maj 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner (se side 1 i denne EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).