Search for a command to run...
(Rådets forordning (EU) 2016/300 af 29. februar 2016 om lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan)
1. Denne forordning gælder for følgende offentligt EU-ansatte på højt plan (»offentligt ansatte«):
a)
formanden for Det Europæiske Råd
b)
Kommissionens formand og medlemmer, herunder Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
c)
præsidenten og medlemmerne samt justitssekretæren ved Den Europæiske Unions Domstol, herunder dem ved Retten og ved specialretterne
d)
generalsekretæren for Rådet
e)
Revisionsrettens formand og medlemmer.
2. Denne forordning gælder for alle offentligt ansatte, der er udnævnt eller genudnævnt med virkning efter den 4. marts 2016.
3. I henhold til denne forordning behandles et ægteskabslignende forhold på lige fod med ægteskab, forudsat at samtlige betingelser i artikel 1, stk. 2, litra c), i bilag VII til personalevedtægten er opfyldt. En offentligt ansats eller tidligere offentligt ansats ugifte partner behandles som den pågældende ansattes ægtefælle i forbindelse med sygeforsikringsordningen, hvis betingelserne i stk. 2, litra c), nr. i), ii) og iii), i nævnte artikel er opfyldt.
Offentligt ansatte har ret til en grundløn fra den dag, de tiltræder tjenesten, og indtil den sidste dag i den måned, i hvilken de fratræder tjenesten, som er lig med det beløb, der fremkommer ved anvendelsen af følgende procentsatser på grundlønnen for en tjenestemand i Den Europæiske Union i lønklasse 16, tredje løntrin:
| Løn | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Institution | Formand/præsident | Næstformand/vicepræsident | Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik | Medlem | Justitssekretær | Generalsekretær |
| Det Europæiske Råd | 138 % | |||||
| Rådet | 100 % | |||||
| Europa-Kommissionen | 138 % | 125 % | 130 % | 112,5 % |
1. Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 finder anvendelse på offentligt ansatte.
2. Artikel 66a i personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse på offentligt ansatte.
Offentligt ansatte har ret til:
a)
bosættelsespenge fra den dag, de tiltræder tjenesten, som fastsat i artikel 5 i bilag VII til personalevedtægten, der finder tilsvarende anvendelse
b)
bosættelsespenge efter fratræden som fastsat i artikel 24, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der finder tilsvarende anvendelse
c)
godtgørelse af rejseudgifter afholdt til gavn for dem selv og for medlemmer af deres familie og
d)
godtgørelse af udgifter i forbindelse med flytning af deres personlige ejendele og møbler, herunder forsikring mod almindelige risici, som f.eks. tyveri, skade og brand, op til det udgiftsloft, der er fastsat for tjenestemænd i den institution, hvortil offentligt ansatte er udnævnt, i henhold til artikel 9 i bilag VII til personalevedtægten. Efter fremlæggelse af fakturaer kan institutionerne fastsætte undtagelser for godtgørelsen af de faktiske flytteudgifter, der under alle omstændigheder ikke må overstige det loft, som de tilsvarende institutioner har fastsat for deres ansatte, med mere end 50 %.
Ved genudnævnelse eller genvalg har offentligt ansatte ikke krav på nogen af de forannævnte godtgørelser. Det samme er tilfældet, hvis de udnævnes som offentligt ansatte eller valgte medlemmer af en anden af Unionens institutioner, for så vidt denne institution har sit sæde i den by, hvor de som følge af deres tidligere hverv måtte have bopæl, og for så vidt de ikke på tidspunktet for den nye udnævnelse eller det nye valg har taget anden bopæl.
Offentligt ansatte har fra den dag, de tiltræder tjenesten, og indtil den sidste dag i den måned, i hvilken de fratræder tjenesten, ret til et boligtilskud, der svarer til 15 % af deres grundløn.
Offentligt ansatte har fra den dag, de tiltræder tjenesten, og indtil den sidste dag i den måned, i hvilken de fratræder tjenesten, ret til de familietillæg, der er fastsat i analogi med artikel 67 i personalevedtægten og artikel 1-3 i bilag VII til denne vedtægt.
Offentligt ansatte oppebærer et månedligt repræsentationstillæg i euro på:
| Institution | Formand/præsident | Næstformand/vicepræsident | Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik | Medlem | Justitssekretær |
|---|---|---|---|---|---|
| Det Europæiske Råd | 1 418,07 | ||||
| Europa-Kommissionen | 1 418,07 | 911,38 | 911,38 | 607,71 | |
| Domstolen | 1 418,07 | 911,38 | 607,71 | 554,17 | |
| Retten | 607,71 | 573,98 |
Afdelingsformænd ved Den Europæiske Unions Domstol og første generaladvokat modtager i deres tjenesteperiode, foruden de godtgørelser, der er fastsat i artikel 4-7, et funktionstillæg i euro pr. måned som angivet i følgende tabel:
| Funktionstillæg | ||
|---|---|---|
| Domstolen | Retten | Specialretter |
| Afdelingsformænd og første generaladvokat | Afdelingsformænd | Afdelingsformænd |
| 810,74 | 739,47 | 500 |
Offentligt ansatte, som ved udøvelsen af deres hverv må rejse til et sted uden for institutionens tjenestested, har krav på:
a)
godtgørelse af rejseudgifter
b)
godtgørelse af udgifter til hotel (kun til værelse, service og skatter og afgifter)
c)
dagpenge under tjenesterejser for hver fulde dag svarende til 105 % af dagpengebeløbet som fastsat i personalevedtægten.
1. En månedlig overgangsgodtgørelse udbetales fra den første dag i den måned, der følger efter en offentlig ansats fratræden fra tjenesten. Retten til den månedlige overgangsgodtgørelse gælder i en periode, der er lig med tjenesteperiodens varighed. Denne periode bør dog være på mindst seks måneder eller højst to år.
Godtgørelsesbeløbet fastsættes på grundlag af den grundløn, som den offentligt ansatte oppebar ved sin fratræden fra tjenesten, og er som følger:
| — | 40 %, hvis nævnte periode har været under eller lig med to år |
|---|
| — | 45 %, hvis nævnte periode har været over to år, men under eller lig med tre år |
|---|
| — | 50 %, hvis nævnte periode har været over tre år, men under eller lig med fem år |
|---|
| — | 55 %, hvis nævnte periode har været over fem år, men under eller lig med ti år |
|---|
| — | 60 %, hvis nævnte periode har været over ti år, men under eller lig med femten år |
|---|
| — | 65 %, hvis nævnte periode har været over femten år. |
|---|
1. Efter tjenesteperiodens ophør har tidligere offentligt ansatte ret til en livsvarig pension, som udbetales fra det tidpunkt, hvor de når pensionsalderen som fastsat i artikel 77 i personalevedtægten, der finder tilsvarende anvendelse.
2. Tidligere offentligt ansatte kan dog ansøge om at oppebære denne pension tidligst seks år, før de når pensionsalderen, jf. stk. 1. I så fald nedsættes pensionen i overensstemmelse med en koefficient på tidspunktet for ansøgningen efter følgende tabel:
| Mellem 6 og 4 år tidligere | 0,70 |
|---|---|
| Mellem mindre end 4 og 3 år tidligere | 0,75 |
| Mellem mindre end 3 og 2 år tidligere | 0,80 |
| Mellem mindre end 2 og 1 år tidligere | 0,87 |
| Mindre end 1 år tidligere | 0,95 |
Artikel 77, stk. 2, første punktum, i personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse. Pensionen svarer til to gange den sats, der er omhandlet i artikel 77, stk. 2, andet punktum, i personalevedtægten, udregnet på grundlag af den sidst oppebårne grundløn og for hver fulde måned 1/12 af dette beløb.
Når de pågældende offentligt ansatte har udøvet forskellige hverv i Unionens institutioner, skal den løn, ud fra hvilken pensionen skal beregnes, være direkte proportional med den tid, de har gjort tjeneste i hvert enkelt hverv.
Ydelserne i henhold til pensionsordningen i denne forordning afholdes over Unionens almindelige budget. Medlemsstaterne garanterer tilsammen betalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der fastsættes til finansiering af disse udgifter.
Offentligt ansatte, der rammes af en invaliditet, der anses for fuldstændig, og som medfører, at de pågældende er ude af stand til at udføre deres arbejde, og som af denne grund træder tilbage eller afskediges, er fra fratrædelsestidspunktet undergivet følgende regler:
a)
hvis invaliditeten anses for vedvarende, en livsvarig pension beregnet i henhold til artikel 12, med et mindstebeløb på 30 % af den sidst oppebårne grundløn. De har krav på den maksimale pension, hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en lidelse, der er opstået, eller sygdom, som de har pådraget sig, under udøvelsen af deres hverv
b)
hvis invaliditeten er midlertidig, under invaliditetens varighed en pension, der udgør 60 % af den sidst oppebårne grundløn, såfremt de har pådraget sig lidelsen eller sygdommen under udøvelsen af deres hverv, og på 30 % i andre tilfælde. Invaliditetsydelsen afløses af en i henhold til artikel 12 beregnet livsvarig pension, når den renteberettigede når pensionsalderen som fastsat i artikel 11, eller når der er forløbet syv år, efter at udbetalingen af invaliditetsydelsen er begyndt.
1. Artikel 72 og 73 i personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse på offentligt ansatte. Offentligt ansatte, der har ret til ydelserne i henhold til personalevedtægtens artikel 72, anfører de beløb, de har modtaget, eller som de kan gøre krav på fra en anden ved lov eller forordning fastsat sygeforsikring som godtgørelse for udgifter, de selv eller en af dem medforsikret person har haft. Såfremt de samlede godtgørelser, som de måtte være berettiget til, overstiger den samlede godtgørelse, der fastsættes i personalevedtægtens artikel 72, stk. 1, nedsættes det beløb, der tilkommer dem i medfør af personalevedtægtens artikel 72, stk. 1, med forskelsbeløbet, undtagen når det drejer sig om godtgørelser fra en privat tillægssygeforsikring, der skal dække den del af udgifterne, der ikke godtgøres af Unionens sygeforsikringsordning.
2. Tidligere offentligt ansatte, som oppebærer pension i medfør af nærværende forordnings artikel 12, overgangsgodtgørelse i medfør af nærværende forordnings artikel 10 eller invaliditetsydelse i medfør af nærværende forordnings artikel 14, kan anmode om også at blive omfattet af dækningen i henhold til artikel 72 i personalevedtægten, som defineret i denne artikels stk. 1.
3. Tidligere offentligt ansatte, som ikke oppebærer pension i medfør af nærværende forordnings artikel 12, overgangsgodtgørelse i medfør af nærværende forordnings artikel 10 eller invaliditetsydelse i medfør af nærværende forordnings artikel 14, kan anmode om at blive omfattet af artikel 72 i personalevedtægten, som defineret i denne artikels stk. 1, forudsat at de ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse. De skal derfor indbetale samtlige bidrag, der er nødvendige for den dækning. Bidragene beregnes på grundlag af den månedlige overgangsgodtgørelse i henhold til nærværende forordnings artikel 10 under behørig hensyntagen til efterfølgende ajourføringer af dette beløb.
4. Artikel 74 og 75 i personalevedtægten, der bl.a. indeholder bestemmelser om ydelser ved fødsel og dødsfald, finder tilsvarende anvendelse på offentligt ansatte.
Hvis en offentligt ansat dør før udløbet af tjenesteperioden, oppebærer den efterladte ægtefælle eller de forsørgelsesberettigede børn indtil udløbet af den tredje måned, der følger efter måneden, hvori dødsfaldet indtræder, det vederlag, som den offentligt ansatte havde krav på i henhold til artikel 2, 5 og 6.
Såfremt tredjemand er ansvarlig for en offentligt ansats invaliditet eller død, overgår den offentligt ansattes eller de ydelsesberettigede pårørendes rettigheder i en retssag mod den ansvarlige tredjemand uden videre til Unionen inden for grænserne af de forpligtelser, Unionen har i henhold til pensionsordningen.
1. Den længstlevende ægtefælle efter en offentligt ansat eller tidligere offentligt ansat, som havde opnået pensionsret ved sin død, og den pågældende offentligt ansattes børn, der var forsørgelsesberettigede ved dennes død, oppebærer efterladtepension.
Denne pension udgør en procentdel af den pension, som den offentligt ansatte eller tidligere offentligt ansatte i henhold til artikel 12 havde krav på ved sin død, nemlig:
| til den længstlevende ægtefælle | 60 % |
|---|---|
| til hvert fader- eller moderløst barn | 10 % |
| til hvert forældreløst barn | 20 % |
Hvis den offentligt ansatte er afgået ved døden under tjenesteperioden:
| — | udgør efterladtepension til den længstlevende ægtefælle 36 % af den på tidspunktet for døden oppebårne grundløn |
|---|
| — | må børnepension til det første forældreløse barn ikke være mindre end 12 % af den på tidspunktet for døden oppebårne grundløn. Såfremt der er flere forældreløse børn, fordeles den samlede børnepension ligeligt mellem disse forældreløse børn. |
|---|
2. Summen af de således tillagte efterladtepensionsydelser overstiger ikke den pension, som den offentligt ansatte eller tidligere offentligt ansatte havde ret til, og på grundlag af hvilken de er beregnet. I givet fald fordeles maksimumsbeløbet af de efterladtepensionsydelser, der kan tillægges, forholdsmæssigt mellem de pågældende på grundlag af de i stk. 1 angivne procentsatser.
Tillæggene i henhold til nærværende forordnings artikel 7 og 8 og pensionsydelserne i nærværende forordnings artikel 12, 14 og 18 ajourføres med størrelsen af den ajourføring, der fremkommer ved anvendelsen af personalevedtægtens artikel 65 og bilag XI hertil, som finder tilsvarende anvendelse.
Denne bestemmelse finder anvendelse på pensionsydelserne til offentligt ansatte, hvis mandater er igangværende den eller er udløbet inden den 4. marts 2016.
Den i nærværende forordnings artikel 2 omhandlede grundløn, de i nærværende forordnings artikel 5 omhandlede tilskud og de i nærværende forordnings artikel 6 omhandlede familietillæg justeres om nødvendigt i henhold til personalevedtægtens artikel 64.
Den i artikel 10 omhandlede overgangsgodtgørelse, den i artikel 12 omhandlede pension og de i artikel 14 omhandlede pensioner kan ikke udbetales samtidigt. Hvis den offentligt ansatte samtidig kan gøre krav på anvendelsen af to eller flere af forannævnte bestemmelser, kan kun den for vedkommende gunstigste bestemmelse finde anvendelse. Retten til overgangsgodtgørelse bortfalder dog, når en offentlig ansat når pensionsalderen som defineret i artikel 11.
1. Ydelserne i henhold til artikel 2, 4, 5, 6, 7, 15 og 16 udbetales i det land og i det lands valuta, hvor de offentligt ansatte gør tjeneste eller på deres anmodning i euro til en bankkonto i Unionen.
2. Artikel 17, stk. 2-4, i bilag VII til personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse på offentligt ansatte.
3. Der anvendes ingen justeringskoefficient på ydelser i henhold til artikel 10, 12, 14 og 18. Disse ydelser udbetales i euro til modtagere, der er bosiddende i Unionen, til en bankkonto i Unionen.
Til modtagere med bopæl uden for Unionen udbetales pensionen i euro til en bankkonto i Unionen eller i bopælslandet. Den kan undtagelsesvis udbetales i bopælslandets valuta omregnet ved hjælp af den seneste vekselkurs, der anvendes til gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget.
I tilfælde af afskedigelse på grund af grove fejl i overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser kan en offentligt ansat i konsekvens heraf frakendes enhver ret til overgangsgodtgørelse eller pension. Følgerne heraf kan dog ikke udstrækkes til den offentligt ansattes ydelsesberettigede pårørende.
1. Med forbehold af artikel 1, stk. 2, kan offentligt ansatte, der har gjort tjeneste inden den 4. marts 2016, samt tidligere offentligt ansatte, der har gjort tjeneste inden den pågældende dato, anmode om at blive omfattet af artikel 15. Anmodningen fremsættes inden for seks måneder efter den 4. marts 2016.
2. Artikel 20, 24 og 25 samt første punktum i artikel 24a i bilag XIII til personalevedtægten finder tilsvarende anvendelse på modtagerne af ydelser i henhold til artikel 10, 11, 12, 14 og 18 i nærværende forordning. Den 1. januar 2014, der er omhandlet i artikel 24a i bilag XIII til personalevedtægten, anses dog for at være den 4. marts 2016.
1. Følgende retsakter ophæves, idet de dog fortsat finder anvendelse på offentligt ansatte, hvis mandater er igangværende den eller er udløbet inden den 4. marts 2016:
a)
forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom
b)
forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 2290/77
c)
afgørelse 2009/909/EU
d)
afgørelse 2009/910/EU
e)
afgørelse 2009/912/EU, med undtagelse af artikel 5 heri.
2. Henvisninger til de ophævede retsakter betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
3. Rådets forordning nr. 63 (EØF) og nr. 14 (Euratom) , Kul og Stålfællesskabets Særlige Ministerråds afgørelse af 22. maj 1962 , og Rådenes forordning nr. 62 (EØF), 13 (Euratom) , med undtagelse af artikel 20 heri, ophæves.
4. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs særlige Ministerråds afgørelse af 13. og 14. oktober 1958 gælder fortsat.
Denne forordning træder i kraft den 4. marts 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. februar 2016.
Rådets afgørelse 2009/909/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for formanden for Det Europæiske Råd (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 35).
Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967 om lønningsregulativ for Kommissionens formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær, for Rettens præsident, medlemmer og justitssekretær, samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten for EU-personalesager (EFT L 187 af 8.8.1967, s. 1).
Rådets afgørelse 2009/910/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 36).
Se fodnote 2.
Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 2290/77 af 18. oktober 1977 om lønningsregulativ for Revisionsrettens medlemmer (EFT L 268 af 20.10.1977, s. 1).
Rådets afgørelse 2009/912/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 38).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).
Jf. note 5.
Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber ().
| Domstolen | 138 % | 125 % | 112,5 % | 101 % |
| Retten | 112,5 % | 108 % | 104 % | 95 % |
| Specialretter | 104 % | 100 % | 90 % |
| Revisionsretten | 115 % | 108 % |
| 554,17 |
| 471,37 |
| Specialretter | 554 | 500 | 400 |
2. Retten til overgangsgodtgørelse bortfalder, hvis en tidligere offentlig ansat får overdraget et nyt hverv i Unionens institutioner, vælges til Europa-Parlamentet, når pensionsalderen som defineret i artikel 11 eller afgår ved døden. I tilfælde af overtagelse af et nyt hverv eller valg til Europa-Parlamentet udbetales godtgørelsen indtil tiltrædelsestidspunktet, og ved dødsfald udbetales godtgørelsen sidste gang for den måned, i hvilken dødsfaldet er indtrådt.
3. Hvis tidligere offentligt ansatte i den periode, i hvilken de har ret til den månedlige overgangsgodtgørelse, udfører lønnet arbejde, vil det månedlige bruttovederlag, dvs. før skattefradrag, som de oppebærer i deres nye hverv, blive fratrukket den i denne artikels stk. 1 anførte godtgørelse, i det omfang det nævnte vederlag sammen med denne godtgørelse overstiger de beløb, før fradrag af skat, som de aktive offentligt ansatte oppebar i henhold til artikel 2, 5 og 6. Ved fastsættelsen af vederlaget for det nye hverv skal de enkelte dele af det samlede vederlag tages i betragtning med undtagelse af godtgørelsen af udgifter.
4. Tidligere offentligt ansatte giver ved deres fratræden fra tjenesten og den 1. januar hvert år samt ved enhver ændring i deres økonomiske situation formanden for den institution, hvor de tidligere var ansat, en opgørelse over de samlede vederlag, de oppebærer ved deres virksomhed, med undtagelse af godtgørelsen af udgifter.
Opgørelsen afgives på tro og love og er fortrolig. De oplysninger, der er anført i denne opgørelse, må kun anvendes til de i denne forordning angivne formål og må ikke videregives til tredjeparter.
Supplerende vederlag, som tidligere offentligt ansatte lovligt har oppebåret samtidig med udøvelsen af deres hverv som aktive offentligt ansatte, fratrækkes ikke overgangsgodtgørelsen.
5. Tidligere offentligt ansatte, der har ret til overgangsgodtgørelse, har også ret til de familietillæg, der er fastsat i artikel 6, hvis de opfylder betingelserne i den nævnte artikel.
3. Efterladtepensionsydelser udbetales fra den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken dødsfaldet har fundet sted. I tilfælde af anvendelse af artikel 16 opstår retten til disse pensioner dog først den første dag i den fjerde måned, der følger efter måneden for dødsfaldet.
4. Ved en ydelsesberettiget pårørendes død ophører retten til efterladtepension ved udgangen af den måned, i hvilken dødsfaldet har fundet sted. Desuden ophører retten til børnepension ved udgangen af den måned, i hvilken barnet fylder 21 år. Dog forlænges denne ret, så længe barnet er under uddannelse, dog højst til udgangen af den måned, i hvilken barnet fylder 25 år.
Pensionsretten opretholdes for et barn, der på grund af sygdom eller invaliditet ikke er i stand til at sørge for sit underhold.
5. En mand eller kvinde, der har indgået ægteskab med en tidligere offentligt ansat, der ved ægteskabets indgåelse var berettiget til pension efter denne forordning, og børn af dette ægteskab tillægges ingen efterladtepensionsret, medmindre ægteskabet ved den tidligere offentligt ansattes død har varet mindst fem år.
6. Den længstlevende ægtefælles ret til efterladtepension bortfalder, når denne indgår nyt ægteskab. Den pågældende modtager straks en affindelsessum svarende til det dobbelte af den årlige efterladtepension.
7. Såfremt offentligt ansatte efterlader sig en enke/enkemand og børn fra et tidligere ægteskab eller andre berettigede eller børn fra andre ægteskaber, finder fordelingen af den samlede pension sted ved analog anvendelse af artikel 22, 27 og 28 i bilag VIII til personalevedtægten.
8. Den længstlevende ægtefælle og de forsørgelsesberettigede børn efter offentligt ansatte er omfattet af den ordning for risikodækning i tilfælde af sygdom, der er fastsat i personalevedtægten.
De anfører de beløb, de har modtaget, eller som de kan gøre krav på fra en anden ved lov eller forordning fastsat sygeforsikring som godtgørelse for udgifter, de selv eller en af dem medforsikret person har haft. Såfremt de samlede godtgørelser, som de måtte være berettiget til, overstiger den samlede godtgørelse, der fastsættes i personalevedtægtens artikel 72, stk. 1, nedsættes det beløb, der tilkommer dem i medfør af personalevedtægtens artikel 72, stk. 1, med forskelsbeløbet, undtagen når det drejer sig om godtgørelser fra en privat tillægssygeforsikring, der skal dække den del af udgifterne, der ikke godtgøres af Unionens sygeforsikringsordning.
Rådets forordning nr. 63 om lønningsregulativ for medlemmerne af Kommissionen (EFT 62 af 19.7.1962, s. 1724/62).
Rådets forordning nr. 14 om lønningsregulativet for medlemmerne af Kommissionen (EFT 62 af 19.7.1962, s. 1730/62).
Kul og Stålfællesskabets Særlige Ministerråds afgørelse om lønningsregulativ for medlemmer af Den Høje Myndighed (EFT 62 af 19.7.1962, s. 1734/62).
Rådenes forordning nr. 62 (EØF), 13 (Euratom) om lønningsdirektiv for Domstolens medlemmer (EFT 62 af 19.7.1962, s. 1713/62).
