Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/225 af 17. februar 2016 om fastsættelse af den maksimale produktmængde pr. medlemsstat og af perioden for indgivelse af ansøgninger om ekstraordinær støtte til privat oplagring af resterende uudnyttede mængder af visse oste, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852)
Den maksimale produktmængde pr. medlemsstat, der gør brug af den midlertidige ekstraordinære støtteordning til privat oplagring af de resterende uudnyttede mængder af visse oste, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852, er fastsat i bilaget til denne forordning.
De bestemmelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1852 om gennemførelsen af ordningen, finder tilsvarende anvendelse på de mængder, der er fastsat i bilaget til denne forordning.
Der kan indgives støtteansøgninger fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Sidste frist for indgivelse af ansøgninger er den 30. september 2016.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2016.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
EUT L 271 af 16.10.2015, s. 15.
| Medlemsstat | Maksimal mængde (i ton) |
|---|---|
| Irland | 4 127 |
| Frankrig | 6 340 |
| Italien | 27 025 |
| Litauen | 2 616 |
| Nederlandene | 16 526 |
| Finland | 694 |
| Sverige | 2 126 |
| Det Forenede Kongerige | 8 669 |
| I alt | 68 123 |