Ophævelse af forældede EU-retsakter under Schengenreglerne

2.2.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende L 26/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/93

af 20. januar 2016

om ophævelse af visse retsakter henhørende under Schengenreglerne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), b) og d), artikel 78, stk. 2, litra e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), og artikel 87, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Større gennemsigtighed i EU-retten er et væsentligt led i den strategi for bedre lovgivning, som EU-institutionerne er i gang med at gennemføre. I denne forbindelse bør retsakter, som ikke længere tjener noget formål, ophæves.

(2) En række retsakter, som henhører under Schengenreglerne, er ikke længere relevante på grund af deres midlertidige karakter, eller på grund af at indholdet af dem er overtaget af efterfølgende retsakter.

(3) Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (95) PV 1 rev. adresserede en meget specifik situation om forudgående høring, som Portugal ønskede i forhold til indonesiske visumansøgere. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 og (EF) nr. 767/2008 , som fastsætter nye regler for forudgående høring af andre medlemsstater i forbindelse med udstedelsen af visa.

(4) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (95) 21 blev der fastsat en forpligtelse for medlemsstater til at udveksle statistiske oplysninger for bedre at kunne overvåge migration ved de ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 , som tildeler Frontex de opgaver at foretage risikoanalyser af nye risici og den aktuelle situation ved de ydre grænser samt at udvikle og drive informationssystemer, der giver mulighed for at udveksle denne type oplysninger.

(5) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (96) 13 rev. 1 blev der fastsat principper for reguleringen af de rettigheder og forpligtelser, som repræsenterende og repræsenterede medlemsstater har i forbindelse med udstedelsen af Schengenvisum i tredjelande, hvor ikke alle Schengenstater er repræsenteret. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, som fastsætter nye regler for repræsentationsordninger i situationer, hvor en medlemsstat indvilliger i at repræsentere en anden medlemsstat med henblik på at behandle ansøgninger og udstede visa på denne medlemsstats vegne.

(6) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (97) 39 rev. blev retningslinjerne for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengenstater godkendt. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 , som fastsætter de beviselementer og indicier, der skal bruges til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning.

(7) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2 blev der fastsat en række foranstaltninger med henblik på at øge effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 , som fastsætter regler for passage af de ydre grænser, og forordning (EF) nr. 2007/2004, som tildeler Frontex den opgave at fremme anvendelsen af fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser ved at samordne medlemsstaternes gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

(8) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 18 rev. blev der fastsat en procedure, som skal følges af de Schengenstater, der har alvorlige problemer med at opnå laissez-passer til hjemsendelse af illegale udlændinge. Der blev også fastsat mulighed for på unionsniveau at undersøge behovet for at anvende andre midler af mere bindende karakter over for de tredjelande, der gav problemer i den forbindelse. Afgørelsen blev forældet, efter at Unionen indgik tilbagetagelsesaftaler med en række tredjelande. Disse aftaler fastsætter særlige forpligtelser og procedurer, der skal overholdes af myndighederne i tredjelande og i medlemsstaterne for så vidt angår hjemsendelse af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Unionen.

(9) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 21 godkendtes fælles regler for anbringelse af visummærkater på alle visumansøgeres pas som et middel til at undgå, at den samme person søger visum flere steder eller flere på hinanden følgende gange. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, som fastsætter et nyt regelsæt for udstedelse af visum og for stempling af en ansøgers rejsedokument.

(10) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 37 def. 2 blev der fastsat en række foranstaltninger med det formål at indføre en integreret tilgang til at styrke bekæmpelsen af illegal indvandring. Disse foranstaltninger blev sat i kraft ved Centralgruppens afgørelse af 27. oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/C (98) 117). Disse afgørelser blev forældet ved ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 , som fastlægger en fælles ramme for udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer til tredjelande, forordning (EF) nr. 562/2006, som indfører en række fælles foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, og Rådets afgørelse 2009/371/RIA , som tildeler Europol specifikke opgaver vedrørende udveksling af oplysninger, herunder om bekæmpelse af irregulær indvandring.

(11) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com (98) 59 rev. blev der fastsat et sæt retningslinjer for koordineret anvendelse af dokumentrådgivere i fly- og skibstrafik ved medlemsstaternes konsulære repræsentationer med henblik på at styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 377/2004, som fastsætter nye regler for udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer til tredjelande.

(12) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2 godkendtes en plan for gensidig udstationering af forbindelsesofficerer, som skal rådgive og yde støtte i forbindelse med udførelse af sikrings- og kontrolopgaver ved ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) nr. 2007/2004, som sammen introducerede en ny retlig ramme for samarbejde mellem medlemsstaterne om kontrol af ydre grænser, herunder udstationering af forbindelsesofficerer.

(13) Ved Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 blev der fastsat specifikationer for visse SIS II-test med henblik på at vise, at det centrale SIS II-system, kommunikationsinfrastrukturen og interaktionerne mellem det centrale SIS II-system og de nationale systemer (N.SIS II) fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle krav, der er fastsat i SIS II-retsinstrumenterne. Forordningen ophørte med at have retsvirkning, da SIS II blev operationelt den 9. april 2013.

(14) Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse forældede afgørelser og forordninger ophæves.

(15) Målet for denne forordning, nemlig at ophæve en række forældede EU-retsakter henhørende under Schengenreglerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(17) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF ; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(18) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF .

(20) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne , der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og 2008/149/RIA .

(21) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne , navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU og 2011/350/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: