6.1.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende L 3/1
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/4
af 5. januar 2016
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår væsentlige miljøbeskyttelseskrav
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF , særlig artikel 6, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 skal materiel, dele og apparatur opfylde miljøbeskyttelseskravene i bind I og II i bilag 16 til konventionen om international civil luftfart (i det følgende benævnt »Chicagokonventionen«), som gældende pr. 17. november 2011, bortset fra tillæggene.
(2) Bind I og II i bilag 16 til Chicagokonventionen er ændret i 2014, idet der er indført nye støjstandarder.
(3) Forordning (EF) nr. 216/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(4) Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: