Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/451 af 16. december 2015 om overordnede principper og kriterier for Den Fælles Afviklingsfonds investeringsstrategi og regler for fondens forvaltning)
1. Ved denne forordning fastsættes der regler for, hvordan Den Fælles Afviklingsinstans (i det følgende benævnt »Afviklingsinstansen«) investerer de midler, som Den Fælles Afviklingsfond (i det følgende benævnt »Afviklingsfonden«) er i besiddelse af, jf. artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på sikkerhedsstillelse med lavrisikoaktiver, der ikke er behæftet med tredjepartsrettigheder, og som er til rådighed for og er øremærket til udelukkende at blive anvendt af Afviklingsinstansen, jf. artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
I denne forordning forstås ved:
1. »institutionelle sektorer«: institutionelle sektorer efter betydningen i punkt 1.28 i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96
2. »erhvervssektorer«: de i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006 angivne hovedafdelinger
3. »offentligretlige organer«: offentligretlige organer som defineret i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF
4. »ESCB-centralbanker«: ESCB-centralbanker som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 45), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 .
1. Afviklingsinstansen følger en forsigtig og sikker investeringsstrategi med det formål at beskytte værdien af Afviklingsfondens midler og opfylde likviditetskravene til Afviklingsfonden. Afviklingsinstansen tager hensyn både til Afviklingsfondens finansieringskapacitet og til dens forventede udbetalinger i overensstemmelse med Afviklingsfondens rolle som fastlagt i artikel 76 i forordning (EU) nr. 806/2014. Den tager hensyn til alle tilgængelige oplysninger og realistiske antagelser og stressscenarier.
2. Investeringsstrategien skal omfatte nærmere angivelse af risikovilligheden, med kvantificering af de maksimale tålelige potentielle tab inden for en defineret tidshorisont og med en defineret sandsynlighed.
3. Uanset den i artikel 77 i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede opdeling af Afviklingsfonden i nationale afdelinger investeres de i nærværende forordnings artikel 1, stk. 1, omhandlede midler alle samlet som én enkelt pool af ressourcer.
1. Afviklingsinstansen afgør, hvorvidt et aktiv er investeringsegnet, på grundlag af de generelle krav til kreditinstitutters likvide aktiver som fastsat i artikel 7, stk. 2, 4, 5 og 6, samt artikel 7, stk. 7, litra a) og b), i delegeret forordning (EU) 2015/61.
2. Afviklingsinstansen investerer udelukkende de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler i aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1, litra a)-e), og artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61.
3. Kravene til kreditinstitutter i artikel 10, stk. 1, litra d), andet punktum, artikel 10, stk. 1, litra f), nr. iii), artikel 11, stk. 1, litra c), nr. iii), artikel 11, stk. 1, litra d), nr. v), og artikel 12, stk. 1, litra e), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2015/61 gælder ikke for Afviklingsinstansen.
4. Afviklingsinstansen foretager en passende vurdering af et investeringsegnet aktiv, inden den investerer i det, herunder en evaluering af aktivets likviditet og kreditkvalitet og dets forenelighed med investeringsmålsætningerne som fastsat i artikel 3. Der tages ved fastlæggelsen af forsigtighedsgraden for en bestemt investering hensyn til interaktionen med den samlede investeringsportefølje.
5. Såfremt et aktiv ophører med at være investeringsegnet, reducerer Afviklingsinstansen gradvis Afviklingsfondens eksponering mod det pågældende aktiv. Uanset artikel 3 gør Afviklingsinstansen dette inden for en frist og på en måde, der minimerer en eventuel påvirkning af markedspriserne.
1. Afviklingsinstansen skal opfylde følgende krav vedrørende sammensætningen af Afviklingsfondens portefølje:
a)
Mindst 60 % af porteføljen skal bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61.
b)
Mindst 30 % af porteføljen skal bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, litra a)-e) og litra g), i delegeret forordning (EU) 2015/61.
c)
Højst 15 % af porteføljen må bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 12, stk. 1, litra a)-e), i delegeret forordning (EU) 2015/61.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 behandles aktiver, der opfylder kravene i artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61, ækvivalent med de underliggende aktiver i det pågældende selskab.
1. Investering af Afviklingsfondens midler skal være tilstrækkeligt diversificeret på tværs af sektorer.
2. Afviklingsinstansen begrænser eksponeringer mod individuelle institutionelle sektorer og individuelle erhvervssektorer.
3. Afviklingsinstansen tager hensyn til, at korrelationer mellem erhvervssektorer kan reducere den faktiske diversificering, der opnås ved anvendelse af stk. 2.
4. Ud over at opfylde kravene i denne forordnings artikel 4, stk. 1, skal Afviklingsinstansen også begrænse indirekte eksponeringer mod udstedere som nævnt i artikel 7, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61.
1. Investering af Afviklingsfondens midler skal være geografisk diversificeret, under hensyntagen til strukturen i og sammensætningen af udgifter for Afviklingsfonden, der måtte være anslået i del II i Afviklingsinstansens budget, jf. artikel 60 i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Eksponeringer mod investeringsegnede aktiver som omhandlet i artikel 4 fra udstedere, der er etableret i en deltagende medlemsstat, udtrykt som en andel af Afviklingsfondens samlede eksponeringer, må ikke udgøre mere end 1,2 gange andelen af de ex ante-bidrag, der er opkrævet i overensstemmelse med artikel 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 fra de institutter, der er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat.
3. Eksponeringer mod investeringsegnede aktiver som omhandlet i artikel 4 fra udstedere, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat eller i et tredjeland, udtrykt som en andel af Afviklingsfondens samlede eksponeringer, skal være tilstrækkeligt geografisk diversificeret, under hensyntagen til kriterier som størrelsen af landets økonomi, det finansielle markeds dybde og likviditet og yderligere investeringsmuligheder, herunder med hensyn til risikospredning.
Den pågældende eksponering må under ingen omstændigheder overstige den i stk. 2 fastsatte maksimumsgrænse.
1. Afviklingsinstansen fastsætter et loft på op til 30 % for enhver udstedelse, som Afviklingsfondens midler kan investeres i. Dette loft må kun overskrides, hvis købet af en hvilken som helst mængde af et værdipapir i den pågældende investering på grund af investeringens art resulterer i 100 % ejerskab af det tilsvarende International Securities Identification-nummer (ISIN).
2. Afviklingsinstansen fastsætter et loft på op til 30 % for enhver udsteders samlede udstedelser, som Afviklingsfondens midler kan investeres i.
1. Uden at det berører artikel 3, bestræber Afviklingsinstansen sig på at diversificere investeringer på tværs af løbetider.
2. Når Afviklingsinstansen træffer afgørelser om diversificering, tager den hensyn til de i nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, omhandlede elementer og, i det omfang det er relevant, likviditeten og andre karakteristika ved sikkerhedsstillelsen som omhandlet i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
1. Derivater må af Afviklingsinstansen kun anvendes til risikostyringsformål, herunder styring af markedsrisici og likviditetsrisici. Afviklingsinstansen kan vedtage retningslinjer for brugen af derivater.
2. Afviklingsinstansen må kun bruge derivater, der er clearet af:
a)
en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 eller 15 i forordning (EU) nr. 648/2012 eller er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25, eller
b)
en centralbank, forudsat at eksponeringer mod den pågældende centralbank eller dens centralregering er tildelt en kreditvurdering af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI), som er mindst kreditkvalitetstrin 1, i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
3. Kravet i artikel 7, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61 gælder ikke for Afviklingsinstansens brug af derivater i henhold til nærværende artikel.
1. Afviklingsinstansen afdækker valutarisici i euro eller i valutaer i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med henblik på at sikre, at den tilbageværende valutakursrisiko for Afviklingsfonden er begrænset.
2. Afviklingsinstansen tager, i det omfang det er relevant for at styre valutarisikoen mellem de forskellige valutaer omhandlet i stk. 1, hensyn til de i artikel 3, stk. 1, omhandlede elementer.
1. Afviklingsinstansen tager altid, når den træffer afgørelser om investeringer, hensyn til de mulige følger for Afviklingsfondens kreditværdighed, med henblik på at beskytte Afviklingsinstansens beføjelser både med hensyn til alternative finansieringsmidler, jf. artikel 73 i forordning (EU) nr. 806/2014, og for så vidt angår adgang til finansieringsordninger for umiddelbar adgang til yderligere finansielle midler, jf. samme forordnings artikel 74.
2. Uden at det berører artikel 3, gennemfører Afviklingsinstansen alle transaktioner i forbindelse med Afviklingsfondens investeringer på en måde, der begrænser enhver påvirkning af markedspriserne, selv i situationer med markedsstress.
3. Eftersom øjeblikkelig investering i eller frasalg af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler vil kunne påvirke markedet, kan Afviklingsinstansen vælge at tolerere visse midlertidige afvigelser fra de overordnede principper og kriterier for Afviklingsfondens investeringsstrategi.
Afviklingsinstansen revurderer hvert år investeringsstrategien.
1. Afviklingsinstansen vedtager en forvaltningsramme, som blandt andet angiver fordelingen af opgaver og ansvarsområder og nødvendige delegeringer, med det formål at sikre en effektiv gennemførelse af investeringsstrategien.
2. Afviklingsinstansen vedtager standarder for intern kontrol med henblik på at verificere, at der er overensstemmelse mellem gennemførelsen af investeringsstrategien, investeringsstrategien og denne forordning.
3. Afviklingsinstansen holder i eksekutivsammensætningen Afviklingsinstansen i plenarsammensætningen informeret om resultaterne af gennemførelsen af investeringsstrategien.
4. Afviklingsinstansen vedtager de interne regler og procedurer, der er nødvendige for at anvende denne forordning.
5. Afviklingsinstansen kan nedsætte et udvalg sammensat af medlemmer af plenarforsamlingen med mandat til at bistå Afviklingsinstansen ved anvendelsen af denne forordning.
1. Afviklingsinstansen overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og risikostyring.
2. Afviklingsinstansen kvantificerer alle risici og anvender passende foranstaltninger til styring af og kontrol med de forskellige typer af risici.
3. Afviklingsinstansen anvender flere forskellige risikoforanstaltninger for hver enkelt risikotype, kalkulerer med såvel nuværende som fremtidige aspekter og anvender både kvantitative og kvalitative oplysninger for at undgå overdrevent fokus på én enkelt risikoforanstaltning.
4. Afviklingsinstansen supplerer regelmæssig risikomåling med stresstest og scenarieanalyser med henblik på at identificere højrisikoområder og for at vurdere de kombinerede virkninger af finansielle chok.
1. Afviklingsinstansen kan i eksekutivsammensætningen beslutte helt eller delvist at outsource aktiviteter, som den er pålagt at varetage ved artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Afviklingsinstansen kan outsource aktiviteter som omhandlet i stk. 1 til et eller flere offentligretlige organer, ESCB-centralbanker, internationale institutter etableret i henhold til international ret eller institutter etableret i henhold til EU-retten, forudsat at de forvalter lignende investeringer som fast praksis, og uden at det er til hinder for, at tjenesteyderen kontraherer med tredjeparter om levering af tjenesteydelser.
3. Investeringsmandatet fra Afviklingsinstansen til tjenesteyderen skal klart angive som minimum varighed, løbetid, universet med hensyn til egnede aktiver og benchmarking-krav samt fastlægge en ramme for regelmæssig rapportering fra tjenesteyderen til Afviklingsinstansen.
4. Enhver kontrakt mellem Afviklingsinstansen og en tjenesteyder om varetagelse af aktiviteter som omhandlet i stk. 1 skal indeholde klausuler om Afviklingsinstansens annulleringsrettigheder, outsourcing og videreoutsourcing samt misligholdelse fra tjenesteyderens side.
5. Afviklingsinstansen holder i eksekutivsammensætningen Afviklingsinstansen i plenarsammensætningen informeret om forestående beslutninger om outsourcing.
6. Afviklingsinstansen forbliver, hvis den helt eller delvist outsourcer aktiviteterne omhandlet i stk. 1, fuldt ansvarlig for opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 og nærværende forordning.
7. Afviklingsinstansen følger, hvis den beslutter at outsource en aktivitet som omhandlet i stk. 1, bedste forretningspraksis for outsourcing i den finansielle sektor.
8. Hvis Afviklingsinstansen helt eller delvist outsourcer aktiviteterne omhandlet i stk. 1, påser den til enhver tid, at:
a)
outsourcingen ikke medfører overdragelse af Afviklingsinstansens ansvar
b)
outsourcingen ikke indebærer, at Afviklingsinstansen frigøres for sit ansvar i henhold til artikel 45 og artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 eller for sin uafhængighed i henhold til samme forordnings artikel 47
c)
outsourcingen ikke medfører, at Afviklingsinstansen ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til styring af de risici, den er udsat for
1. Afviklingsinstansen kan, indtil den vedtager sin første investeringsstrategi, placere alle de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler som indskud i centralbanker i en eller flere medlemsstater.
2. Inden den første gang foretager de beregninger, der er nødvendige for at fastlægge de i artikel 7, stk. 2, omhandlede andele, kan Afviklingsinstansen gøre brug af estimater til efterlevelse af artikel 7, stk. 2 og 3.
Afviklingsinstansen forelægger senest den 31. december 2016 Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2015.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
d)
tjenesteyderen implementerer forretningskontinuitetsordninger svarende til dem, der anvendes af Afviklingsinstansen
e)
Afviklingsinstansen bevarer den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres, og tjenesteyderens organisatoriske og kapitalmæssige egnethed og til på effektiv vis at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og at styre de risici, der er forbundet med outsourcingen, idet den fører tilsyn med disse funktioner og styrer de pågældende risici som fast praksis
f)
Afviklingsinstansen har direkte adgang til de relevante oplysninger om de outsourcede aktiviteter
g)
tjenesteyderen beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende Afviklingsinstansen.
