Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2346 af 15. december 2015 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 og ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013, over for importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved at importere lidt ændrede håndbetjente palletrucks med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at gøre denne import til genstand for registrering)
Der indledes en undersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 for at fastslå, om importen til Unionen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med et såkaldt »vægtangivelsessystem« bestående af en vejemekanisme, som ikke er integreret i chassiset, med en fejlmargen på mindst 1 % af materialets vægt, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00 (Taric-kode 8427 90 00 30 og 8431 20 00 50), omgår de foranstaltninger, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 og ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013.
I medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 skal toldmyndighederne tage de nødvendige skridt til registrering af den import til Unionen, der er beskrevet i denne forordnings artikel 1.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Kommissionen kan ved forordning give toldmyndighederne instruks om at ophøre med at registrere importen til Unionen af varer fremstillet af producenter, som har anmodet om fritagelse for registrering, hvis det kan fastslås, at de pågældende producenter opfylder betingelserne for fritagelse.
Der skal anmodes om spørgeskemaer hos Kommissionen senest 15 dage efter denne forordnings ikrafttræden.
Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indsende udfyldte spørgeskemaer eller eventuelle andre oplysninger senest 37 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, hvis der skal tages hensyn til deres synspunkter i forbindelse med undersøgelsen.
Producenter i Folkerepublikken Kina, som ønsker fritagelse for registrering af import eller for foranstaltninger, skal indgive en behørigt dokumenteret anmodning herom inden for samme frist på 37 dage.
Interesserede parter kan ligeledes anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 37 dage.
Oplysninger, der forelægges Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.
Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal være forsynet med påtegningen »Limited« .
Interesserede parter, der forelægger oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, er forpligtede til at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som skal forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part forelægger fortrolige oplysninger uden at indsende et ikke-fortroligt sammendrag, der opfylder kravene til form og indhold, kan der ses bort fra disse fortrolige oplysninger.
Interesserede parter opfordres til at indsende deres bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfangsrige besvarelser, der skal indleveres personligt eller sendes anbefalet på en CD-ROM eller DVD. Ved brug af e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels hjemmeside: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc\_148003.pdf. Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer samt en gyldig e-mailadresse og sikre, at den anførte e-mailadresse er en fungerende, officiel e-mailadresse til virksomheden, som læses dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovennævnte retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indsendelse af synspunkter pr. e-mail.
Kommissionens postadresse:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Handel
Direktorat H
Kontor: CHAR 04/039
1040 Bruxelles/Brussel
BELGIEN
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2015.
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 af 10. oktober 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvidet til at omfatte importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 268 af 13.10.2011, s. 1).
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013 af 22. april 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 112 af 24.4.2013, s. 1).
I henhold til artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen kan personer kun anses for at være indbyrdes afhængige: a) hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt; b) hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner, c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) hvis en person direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af begges aktier eller anparter med stemmeret; e) hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden, f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand, g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand; eller h) hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forældre og børn, iii) brødre og søstre (hel- eller halvsøskende), iv) bedsteforældre og børnebørn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforælder og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinde (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1). I denne sammenhæng betyder »person« en fysisk eller juridisk person.
Dog kan producenter, selv om de er forretningsmæssigt forbundet (»afhængige«) i ovennævnte betydning med virksomheder, der er omfattet af de nuværende foranstaltninger over for importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina, alligevel bevilges fritagelse, hvis der ikke er noget, der tyder på, at forholdet til de virksomheder, der er omfattet af de oprindelige foranstaltninger, er blevet indgået for eller brugt til at omgå de oprindelige foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
Et dokument med påtegningen »Limited« er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (»antidumpingaftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).