12.12.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 328/101
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2324
af 11. december 2015
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 for så vidt angår fastlæggelsen af redskabsgrupper i visse geografiske områder
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 , særlig artikel 31, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Et af den fælles fiskeripolitiks vigtigste mål er at bringe udsmid og det spild af ressourcer, som denne praksis medfører, til ophør. Landingsforpligtelsen træder i kraft gradvist for visse demersale fiskerier, som på nuværende tidspunkt er omfattet af den indsatsordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1342/2008, dvs. senest i henholdsvis 2016 og 2019.
(2) I forordning (EF) nr. 1342/2008 fastsættes det, at fiskeriindsatsen tildeles for hver indsatsgruppe, som er defineret ud fra en redskabsgruppe og et område, jf. forordningens bilag I.
(3) Der er i lyset af landingsforpligtelsens indførelse behov for større fleksibilitet i den gældende fiskeriindsatsordning, således at fiskerne har mulighed for at anvende mere selektive redskaber med større masker. Det var derfor nødvendigt at se nærmere på, om de nuværende indsatsgruppers struktur stadig er omkostningseffektiv, når det gælder forvaltningsbyrden set i forhold til bevarelsesbehovet.
(4) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) er derfor blevet bedt om at udtale sig om muligheden for at lægge de to redskabsgrupper TR1 og TR2 sammen, som lægges til grund for en definition af indsatsgrupperne. STECF konkluderer , at der er risiko for øget fiskeridødelighed for torsk, hvis man lægger de to redskabsgrupper TR1 og TR2 sammen, og at en sådan sammenlægning, hvis den kun anvendes i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal, vil føre til manglende overensstemmelse med andre forvaltningsområder. STECF konkluderer desuden, at en sammenlagt gruppe vil være mere heterogen med hensyn til de biologiske bestande, der fanges, end hvis TR1 og TR2 bevares som separate grupper, og at en sådan sammenlægning sandsynligvis ikke vil resultere i større omkostningseffektivitet som følge af de yderligere foranstaltninger, som vil skulle træffes for at imødegå en eventuel højere fiskeridødelighed for torsk. STECF konkluderer imidlertid også, at en sådan sammenlægning vil gøre det muligt for fiskerne at fiske mere selektivt.
(5) I forbindelse med en evaluering af forordning (EF) nr. 1342/2008, der blev foretaget i 2011 , konstaterede STECF desuden, at fiskeridødeligheden for torsk i Nordsøen kun var faldet med 3 % i perioden 2008-2010. STECF konkluderede, at det ikke er lykkedes at begrænse fiskeriet efter torsk i Nordsøen ved hjælp af indsatsforvaltning.
(6) Den indsats, der er tildelt redskabsgrupperne TR1 og TR2, er blevet væsentligt reduceret siden den gældende fiskeriindsatsordning blev indført i 2008. Eventuelle negative konsekvenser af sammenlægningen for fiskeridødeligheden for torsk vil derfor være meget mindre omfattende, end de ville have været tidligere.
(7) En sammenlægning ville resultere i stærkt reducerede forvaltningsomkostninger. En reduktion af antallet af redskabsgrupper vil resultere i reducerede administrative omkostninger for de nationale myndigheder og fiskerne, navnlig fordi mange fiskere anvender flere typer redskaber og dermed tilhører flere redskabsgrupper, hvilket nødvendiggør komplekse udregninger, når de tildeles en indsats. Gennemførelsen af den nyligt indførte forpligtelse til at lande alle fangster vil desuden kræve omfattende menneskelige ressourcer i medlemsstaternes nationale administrationer. Desuden mener Kommissionen ikke, at yderligere beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af øget fiskeridødelighed for torsk, nødvendigvis kommer til at resultere i væsentligt højere administrative omkostninger.
(8) Ifølge rådgivning fra ICES er der sket en markant forbedring af nordsøtorskebestandens bevarelsesstatus i ICES-underområde IV, ICES-afsnit VIId og den vestlige del af ICES-afsnit IIIa (Skagerrak).
(9) I lyset af ovennævnte betragtninger kan det konkluderes, at en hurtigere gennemførelse af landingsforpligtelsen for torsk vil være et mere effektivt middel til at reducere den fiskeridødelighed for torsk, som skyldes uønskede fangster, end det er at beholde den nuværende bindende indsatsordning.
(10) De to separate redskabsgrupper TR1 og TR2 bør derfor ikke opretholdes i følgende områder: Skagerrak, den del af ICES-afsnit IIIa, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat, ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-afsnit IIa og VIId. Eftersom torskebestandene i Kattegat, ICES-afsnit VIIa, VIa og EU-farvande i Vb er i en dårlig tilstand, bør redskabsgruppesammenlægningen ikke anvendes i nævnte områder.
(11) Kommissionen vil holde nøje øje med, om sammenlægningen af redskabsgrupperne TR1 og TR2 har en indvirkning på fiskeridødeligheden for torsk, således at redskabsgruppernes struktur kan tilpasses, hvis fiskeridødeligheden øges som følge af udsmid.
(12) For at sætte Kommissionen og medlemsstaterne i stand til at overvåge situationen uden yderligere administrative omkostninger bør den gældende rapporteringsordning ikke ændres.
(13) Forordning (EF) nr. 1342/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(14) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
