Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2318 af 8. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2015.
Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare (et såkaldt »armbånd til smartphones«), der hovedsageligt er fremstillet af tekstilmateriale. Varen består af et etui til en mobiltelefon med et elastisk bånd, som spændes omkring overarmen. Bag på etuiet er der en spalteåbning, hvorigennem der kan indsættes en mobiltelefon. På forsiden af varen er der en aflang, gennemsigtig plade af plastfolie. Den gennemsigtige plade er indrammet af cellefolie af plast, som også dækker forsiden af båndets korte ende. Bagsiden af varen samt selve båndet består af gummeret tekstilstof (ydre lag af tekstilmateriale med et lag af cellegummi mellem dem). Båndet er forsynet med et burrebånd og kan føres gennem to huller i den korte ende, så det kan tilpasses bærerens overarm. (Se billede A og B) | 4202 92 98 | Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1, litra l), til afsnit XI, supplerende bestemmelse 1 til kapitel 42 og teksten til KN-kode 4202 , 4202 92 og 4202 92 98 . Varen er designet til at indeholde en specifik genstand (mobiltelefon eller smartphone), og derfor har den de objektive karakteristika, der gælder for en beholder i stil med beholdere henhørende under pos. 4202 (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 4202 ). Tarifering under pos. 6307 som andre konfektionerede varer er derfor udelukket. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 4202 92 98 som etuier med yderside af tekstilmaterialer. |
| Billede A | Billede B |
Billederne er kun til orientering.