Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) 2015/2314 af 7. december 2015 om godkendelse af en anden sundhedsanprisning af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed, og om ændring af forordning (EU) nr. 432/2012 (EØS-relevant tekst))
1. Den i bilaget til nærværende forordning angivne sundhedsanprisning optages på den i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006 omhandlede EU-liste over tilladte anprisninger.
2. Den sundhedsanprisning, der er omhandlet i stk. 1, må i en periode på fem år efter denne forordnings ikrafttræden kun anvendes af ansøgeren. Efter udløbet af denne periode kan den pågældende sundhedsanprisning anvendes af enhver fødevarevirksomhedsleder i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for anprisningen.
De videnskabelige data og andre oplysninger, som indgår i ansøgningen, og som af ansøgeren er angivet som værende omfattet af ejendomsrettigheder, og uden hvilke sundhedsanprisningen ikke kunne være blevet godkendt, må i fem år efter denne forordnings ikrafttræden kun anvendes til fordel for ansøgeren, jf. betingelserne i artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1924/2006.
Bilaget til forordning (EU) nr. 432/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2015.
EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed (EUT L 136 af 25.5.2012, s. 1).
EFSA Journal 2015;13(1):3951.
Schulz A. og Schön C., 2012. Effect of consumption of inulin on bowel motor function in subjects with constipation (ikke-offentliggjort undersøgelsesrapport).
I bilaget til forordning (EU) nr. 432/2012 indsættes følgende række i den alfabetiske rækkefølge:
| Næringsstof, andet stof, fødevare eller fødevarekategori | Anprisning | Betingelser for anvendelsen af anprisningen | Betingelser og/eller begrænsninger for anvendelsen af fødevaren og/eller supplerende erklæringer eller advarsler | EFSA Journal | Registreringsnummer i den konsoliderede liste, som er forelagt EFSA til vurdering |
|---|---|---|---|---|---|
| »Naturlig cikorieinulin | Cikorieinulin bidrager til normal tarmfunktion via hyppigere afføring | Forbrugerne skal oplyses om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 12 g cikorieinulin. Anprisningen kan kun anvendes for fødevarer, der giver et dagligt indtag på mindst 12 g naturlig cikorieinulin, en ikke-fraktioneret blanding af monosaccharider (< 10 %), disaccharider, fructaner af inulintypen og inulin ekstraheret fra cikorie med en middel polymeriseringsgrad ≥ 9. | 2015;13(1):3951 |
Godkendt den 1. januar 2016 — må i en periode på fem år kun anvendes af BENEO-Orafti S.A., Rue L. Maréchal 1, 4360 Oreye, Belgien.«