KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2232
af 2. december 2015
om tilladelse til at forhøje tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2015 i alle vindyrkningsområder i Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, særlig artikel 91, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til del I, afsnit A, punkt 3, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne anmode om, at grænserne for forhøjelse af alkoholindholdet udtrykt i volumen (tilsætning) for vin forhøjes med indtil 0,5 % i år med usædvanligt ugunstige vejrforhold.
(2)
Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har anmodet om sådanne forhøjelser af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2015, da vejrforholdene i vækstperioden har været usædvanligt ugunstige.
(3)
På grund af de usædvanligt dårlige vejrforhold i visse vindyrkningsområder i 2015 kan der med de grænser for forhøjelse af det naturlige alkoholindhold, der er fastsat i del I, afsnit A, punkt 2, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke fremstilles vin med et sådant totalt alkoholindhold, som der normalt ville være efterspørgsel efter.
(4)
Det er derfor rimeligt at tillade en forhøjelse af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2015 i Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige.
(5)
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: