Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2255 af 2. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2015.
Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En cirkelformet artikel (en såkaldt »vibrationsmotor«) med en diameter på 9 mm og en tykkelse på 4 mm med en indbygget 4 V DC, 1 W elmotor. Artiklen er udformet til anvendelse i tabletter, mobiltelefoner m.m. med henblik på at skabe en vibrationseffekt. Denne effekt er resultatet af motorakslens roterende bevægelse, som skyldes, at akslen er forsynet med en ikkesymmetrisk masse. Med henblik på montering er artiklen forsynet med selvklæbende tape på den ene side. Se billedet | 8479 89 97 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8479 , 8479 89 og 8479 89 97 . Da artiklen er beregnet til at skabe vibration, er tarifering under pos. 8501 som elektrisk motor udelukket (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8501 , afsnit (II), stk. 8, litra b)). Artiklen skal derfor tariferes under KN-kode 8479 89 97 som andre maskiner, apparater og mekaniske redskaber med selvstændig funktion ikke andetsteds tariferet. |
Illustrationen er kun vejledende.