Indholdsfortegnelse
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/171 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/98 for så vidt angår bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for tunfisk og sværdfisk i Atlanterhavet)
I delegeret forordning (EU) 2015/98 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3 affattes således:
»Artikel 3
Storøjet og gulfinnet tun
1. Denne artikel finder anvendelse på storøjet tun (Thunnus obesus) og gulfinnet tun (Thunnus albacares) i Atlanterhavet.
2. Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fiskerfartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover, der ikke er indført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til fiskeri efter storøjet og gulfinnet tun, ikke fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande storøjet eller gulfinnet tun i Atlanterhavet.«
2) Artikel 4, stk. 2, affattes således:
»2. Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det forbudt at fiske efter, opbevare om bord, omlade, overføre, lande, transportere, opbevare, sælge, frembyde eller udbyde til salg almindelig tun,
a) under det mindstemål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 302/2009, eller
b) i de situationer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 8, i forordning (EF) nr. 302/2009, under de mindstemål, der er fastsat i nævnte artikel 9, stk. 2 og 8.«
3) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. Denne artikel finder anvendelse på sværdfisk (Xiphias gladius) i Atlanterhavet.«
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2015.
EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 af 18. november 2014 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 23).
Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).