19.11.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 302/63
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 , særlig artikel 187, litra a), c) og d), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet gav ved sin afgørelse 2014/668/EU bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«). I henhold til bilag I-A til kapitel I i aftalen afskaffes tolden ved import af varer med oprindelse i Ukraine. Tillægget til dette bilag I-A fastsætter importkontingenter for fjerkrækød.
(2) Indtil aftalen træder i kraft, er der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 374/2014 åbnet og forvaltet importtoldkontingenter for fjerkrækød for 2014 og 2015 i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 413/2014 .
(3) Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2016. Der bør derfor åbnes årlige importtoldkontingenter fra 1. januar 2016 og fremefter. For at tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug af fjerkrækød i henseende til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på dette marked bør disse kontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
(4) I henhold til artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 kan der ved Kommissionens forordninger om et bestemt toldkontingent fastsættes ordninger, hvorefter kontingenterne forvaltes ved, at der først tildeles importrettigheder og derefter udstedes importlicenser. En sådan ordning ville gøre det muligt for erhvervsdrivende, som er tildelt importrettigheder, i løbet af kontingentperioden og under hensyntagen til deres faktiske handelsmønster at beslutte, hvornår de ønsker at ansøge om importlicenser.
(5) Der fastsættes ved Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter. Denne forordning bør finde anvendelse på importlicenser, der udstedes i henhold til denne forordning, medmindre undtagelser er berettigede.
(6) Endvidere bør de bestemmelser i forordning (EF) nr. 1301/2006, som vedrører ansøgninger om importrettigheder, ansøgernes status og udstedelsen af importlicenser, gælde for importlicenser, der udstedes i henhold til denne forordning, uden at det berører anvendelsen af supplerende betingelser, som er fastsat ved denne forordning.
(7) For at sikre, at toldkontingenterne forvaltes korrekt, bør der stilles sikkerhed i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om importrettigheder og i forbindelse med udstedelsen af en importlicens.
(8) De erhvervsdrivende bør være forpligtet til at ansøge om importlicenser for alle tildelte importrettigheder og opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 .
(9) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 er visse KN-koder i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 erstattet med nye KN-koder, som nu adskiller sig fra dem, der er omhandlet i tillægget til bilag I-A til kapitel I i aftalen. De nye KN-koder bør derfor fremgå af bilag I til denne forordning.
(10) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: