Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2015 af 11. november 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne kreditvurderinger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EØS-relevant tekst))
Med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af eksterne kreditvurderinger, der anvendes ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, gennem brug af yderligere vurderinger, jf. artikel 44, stk. 4a, i direktiv 2009/138/EF, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber medtage følgende i deres risikostyringspolitik:
a) de yderligere vurderingers omfang og hyppighed
b) den måde, hvorpå de yderligere vurderinger foretages, herunder de antagelser, de er baseret på
c) hyppigheden af den regelmæssige revision af de yderligere vurderinger og de forhold, der kræver en ad hoc-revision af de yderligere vurderinger.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal sikre, at risikostyringsfunktionen dækker de yderligere vurderinger i overensstemmelse med den i artikel 1 omhandlede risikostyringspolitik, og at der i forbindelse med risikostyringsfunktionen tages behørigt hensyn til resultaterne af de yderligere vurderinger i beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet.
Når forsikrings- og genforsikringsselskaberne foretager de yderligere vurderinger, skal de anvende oplysninger fra pålidelige kilder, der er ajourført.
1. I henhold til artikel 41, stk. 3, i direktiv 2009/138/EF skal forsikrings- og genforsikringsselskaberne tage deres yderligere vurderinger op til revision mindst én gang om året.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også tage de yderligere vurderinger op til revision på ad hoc-basis, når et af forholdene i artikel 1, litra c), opstår, eller hvis de antagelser, som vurderingerne er baseret på, ikke længere er gyldige.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal dokumentere følgende:
a) den måde, hvorpå de yderligere vurderinger foretages, og resultaterne af dem
b) i hvilket omfang der tages hensyn til resultaterne af de yderligere vurderinger ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2015.
EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).