8.10.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 263/31
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1803
af 7. oktober 2015
om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 ,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren , særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan sukker, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 136, kun eksporteres inden for det kvantitative loft, som fastsættes af Kommissionen.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 af 15. juli 2015 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 , fastsætter sådanne kvantitative lofter.
(3) De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger det kvantitative loft, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164. Der bør derfor fastsættes en udstedelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om fra 1. til 2. oktober 2015. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 2. oktober 2015, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: