Nye EU-regler forbedrer arbejdstagerrettigheder for søfarende

8.10.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 263/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/1794

af 6. oktober 2015

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF og 2002/14/EF samt Rådets direktiv 98/59/EF og 2001/23/EF for så vidt angår søfarende

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra b) og e),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis, med sigte på forbedring af arbejdsvilkårene og information og høring af arbejdstagerne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge uforholdsmæssig store omkostninger eller administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder, som er drivkraft for bæredygtig vækst og beskæftigelse.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF , 2009/38/EF og 2002/14/EF samt Rådets direktiv 98/59/EF og 2001/23/EF enten udelukker visse søfarende fra deres anvendelsesområde eller tillader medlemsstaterne at udelukke dem.

(3) Kommissionen fremhævede i sin meddelelse af 21. januar 2009 med titlen »Søtransportpolitik frem til 2018 — strategiske mål og anbefalinger« betydningen af at indføre en integreret retlig ramme med henblik på at gøre søfartssektoren mere konkurrencedygtig.

(4) Udelukkelser og/eller mulighed for at indføre udelukkelser kan hindre søfarendes muligheder for fuldt ud at udøve retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold og retten til information og høring eller begrænse den fulde udøvelse af disse rettigheder. For så vidt som udelukkelser og/eller muligheden for at indføre udelukkelser ikke er begrundet i objektive forhold, og søfarende ikke behandles lige, bør bestemmelser om sådanne udelukkelser udgå.

(5) Den nuværende juridiske situation, der til dels skyldes søfartserhvervets særlige karakter, indebærer ulige behandling af samme kategori af arbejdstagere i forskellige medlemsstater, alt efter om disse anvender de udelukkelser og frivillige udelukkelser, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning, eller ej. Et betydeligt antal medlemsstater har kun i begrænset omfang eller slet ikke gjort brug af disse frivillige udelukkelser.

(6) Kommissionen anførte i sin meddelelse af 10. oktober 2007»En integreret EU-havpolitik«, at en sådan politik bygger på en klar anerkendelse af, at alt, hvad der har med Europas farvande at gøre, hænger sammen, og at havrelaterede politikker bør udformes ved en fælles indsats, hvis der skal opnås de ønskede resultater. Den understregede også nødvendigheden af at øge antallet og kvaliteten af job inden for søfart for unionsborgere og betydningen af at forbedre arbejdsvilkårene om bord, bl.a. gennem investeringer i forskning, uddannelse, erhvervsuddannelse, sundhed og sikkerhed.

(7) Dette direktiv er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og dens beskæftigelsesmål og med Kommissionens strategi som fastsat i dens meddelelse af 23. november 2010»Dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse«.

(8) Den såkaldte blå økonomi udgør en væsentlig del af EU's økonomi for så vidt angår beskæftigelse og bruttoværditilvækst.

(9) I overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, i TEUF har Kommissionen konsulteret arbejdsmarkedets parter på EU-plan om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på dette område.

(10) Arbejdsmarkedets parter i søfartssektoren er inden for rammerne af deres sociale dialog nået frem til en fælles forståelse, som er af væsentlig betydning for dette direktiv. Denne fælles forståelse indebærer en god balance mellem behovet for at forbedre søfarendes arbejdsvilkår og behovet for at tage behørigt hensyn til sektorens særlige forhold.

(11) I betragtning af søfartssektorens særlige karakter og de særlige arbejdsvilkår for de arbejdstagere, som er berørt af de udelukkelser, der udgår ved dette direktiv, er det nødvendigt at tilpasse visse bestemmelser i de direktiver, der ændres ved dette direktiv, for at afspejle de særlige forhold i denne sektor.

(12) Under henvisning til den teknologiske udvikling i de senere år, navnlig inden for kommunikationsteknologi, bør informations- og høringskravene ajourføres og anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, herunder ved hjælp af nye teknologier til fjernkommunikation og ved at øge tilgængeligheden af internettet og sikre en fornuftig brug heraf om bord med henblik på at forbedre gennemførelsen af dette direktiv.

(13) De rettigheder for søfarende, som er omfattet af dette direktiv, og som følger af medlemsstaternes nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF, bør ikke berøres. Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke tjene som begrundelse for eventuelle forringelser i forhold til den nuværende situation i medlemsstaterne.

(14) Konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation, har til formål at opnå både anstændige arbejds- og levevilkår for søfarende ved at fastsætte standarder for sundhed og sikkerhed, rimelige vilkår for beskæftigelse og erhvervsuddannelse og sikre loyal konkurrence for redere gennem global anvendelse af konventionen samt at garantere lige vilkår på internationalt plan for så vidt angår nogle, men ikke alle, arbejdstagerrettigheder uanset nationalitet eller fartøjets flag. Denne konvention, Rådets direktiv 2009/13/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF og 2013/54/EU fastsætter bestemmelser om søfarendes ret til anstændige arbejdsvilkår på en række områder og sammenhængende rettigheder og beskyttelse på arbejdspladsen for søfarende samt bidrager til at skabe lige vilkår, herunder inden for Unionen.

(15) EU bør tilstræbe at forbedre arbejds- og levevilkårene om bord på skibe og at udnytte innovationspotentialet med henblik på at gøre søfartssektoren mere attraktiv for EU-søfarende, herunder unge arbejdstagere.

(16) Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre søfarendes arbejdsvilkår og information og høring af dem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold og til information og høring i virksomheden. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(18) Direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV: