Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1748 af 30. september 2015 om fravigelse for ansøgningsåret 2015 af artikel 75, stk. 1, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår størrelsen af forskud på direkte betalinger og areal- og dyrerelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og af artikel 75, stk. 2, første afsnit, i samme forordning for så vidt angår direkte betalinger)
Uanset artikel 75, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 må medlemsstaterne for så vidt angår ansøgningsåret 2015 udbetale forskud på op til 70 % på de direkte betalinger, der er anført i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013, og op til 85 % på støtte, der ydes til udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013.
Uanset artikel 75, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 må medlemsstaterne for så vidt angår ansøgningsåret 2015 udbetale forskud på de direkte betalinger, der er anført i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013, efter af de administrative kontroller i artikel 74 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er blevet afsluttet.
De medlemsstater, der anvender artikel 2 i nærværende forordning, skal i forvaltningserklæringen for regnskabsåret 2016, jf. artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, bekræfte, at overbetalinger til støttemodtagere er blevet undgået, og at uretmæssigt udbetalte beløb rent faktisk er blevet inddrevet hurtigt på grundlag af verifikation af alle fornødne oplysninger.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2015.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).