Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) 2015/1391 om ændring af forordning (EF) nr. 1200/2009 for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn i landbrugsundersøgelser)
Bilag II til forordning (EF) nr. 1200/2009 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2015.
EUT L 321 af 1.12.2008, s. 16.
Kommissionens forordning (EU) nr. 715/2014 af 26. juni 2014 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår listen over de kendetegn, der skal indsamles i 2016-undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 8).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn (EUT L 329 af 15.12.2009, s. 1).
Rådets afgørelse 72/279/EØF af 31. juli 1972 om nedsættelse af en stående landbrugsstatistisk komité (EFT L 179 af 7.8.1972, s. 1).
Landbrugsbedriftens beliggenhed er defineret i artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1166/2008.
NUTS 3-regionen (i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 31/2011 ), hvor bedriften er beliggende.
Oplysninger om ugunstigt stillede områder leveres i overensstemmelse med artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 .
L— bedriften er i et ugunstigt stillet område, bortset fra bjergområder, med betydelige naturbetingede begrænsninger eller et andet område med særlige begrænsninger.
M— bedriften er i et ugunstigt stillet bjergområde
N— normalt område (ikke-ugunstigt stillet område).
Bedriftens retlige form afhænger af indehaverens status.
En særlig »enhed på fælles landbrugsarealer«— en virtuel enhed oprettet med henblik på dataindsamling og -registrering, der består af det udnyttede landbrugsareal som anvendes af landbrugsbedrifter, uden at det tilhører dem direkte, som er omfattet af fælles rettigheder.
en fysisk person, der er eneindehaver af bedriften, hvis bedriften er selvstændig?
En enkeltperson og fysisk person, som er indehaver af en bedrift, som ikke er knyttet til andre bedrifter eller andre indehavere ved fælles ledelse eller tilsvarende ordninger.
Hvis svaret er »ja«, er denne person (indehaveren) samtidig driftslederen?
Hvis denne person ikke er driftslederen, er driftslederen da et medlem af indehaverens familie?
Hvis driftslederen er et medlem af indehaverens familie, er driftslederen da indehaverens ægtefælle?
en eller flere fysiske personer, der er partnere, hvis bedriften er en sammenslutning af bedrifter?
En partner/partnere i en sammenslutning af bedrifter er fysiske personer, der ejer, lejer eller på anden måde sammen leder en landbrugsbedrift eller sammen leder deres individuelle bedrifter, som om der var tale om én bedrift. Et sådant samarbejde skal enten foregå i henhold til loven eller en skriftlig aftale.
en juridisk person?
En retlig enhed, der ikke er en fysisk person, men som har samme almindelige rettigheder og pligter som en fysisk person, f.eks. evne til at være eller gøre sig til part i en retssag (almindelig rets- og handleevne).
Ved »udnyttet landbrugsareal« forstås det samlede areal bestående af agerjord, varige græsarealer, flerårige kulturer og køkkenhaver, der anvendes af en landbrugsbedrift, uanset driftsform og uanset om det anvendes som en del af fællesjord.
Den del af det udnyttede landbrugsareal, som dyrkes på bedriften, og som ejes af indehaveren, eller som dyrkes af denne i hans egenskab af brugshaver, arvefæster eller lignende.
Udnyttet landbrugsareal, der er tilforpagtet af bedriften mod et forud aftalt fast vederlag (i kontanter, naturalier eller andre ydelser), og hvor der findes en (mundtlig eller skriftlig) forpagtningsaftale. Et udnyttet landbrugsareal henregnes kun til én bedrift. Er et udnyttet landbrugsareal bortforpagtet til flere bedrifter i referenceåret, henregnes det normalt til den bedrift, det tilhører på undersøgelsens referencedag, eller den bedrift, der har benyttet det i den længste periode i referenceåret.
a) Ved »landbrugsareal i delt tilforpagtning« forstås det udnyttede landbrugsareal (eventuelt en hel bedrift), som dyrkes i fællesskab af ejer og delforpagter i henhold til en skriftlig eller mundtlig forpagtningsaftale. Outputtet (enten økonomisk eller fysisk) af det dyrkede areal fordeles mellem de to parter på basis af en aftalt fordelingsnøgle.
b) Ved »udnyttet landbrugsareal i andre driftsformer« forstås det udnyttede landbrugsareal, der ikke er omfattet af ovenstående poster.
Det udnyttede landbrugsareal, som anvendes af en landbrugsbedrift, uden at det tilhører denne direkte, dvs. som er omfattet af fælles rettigheder.
Driftsmetoder efter bestemte normer og regler som fastlagt i i) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 , eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser om økologisk produktion.
Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå den anvendte produktionsmetode fuldt ud er i overensstemmelse med principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser om certificering af økologisk produktion.
Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, men hvor den overgangsperiode, der er nødvendig for, at produktionen kan anses for fuldt ud at opfylde principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser om certificering af økologisk produktion, endnu ikke er tilendebragt.
Det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres, eller som er under omlægning med henblik på certificering efter bestemte normer og regler, som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser om økologisk produktion, opdelt efter afgrødekategori.
De forskellige afgrødekategorier for økologisk produktion er angivet nedenfor. Bemærk, at afgrøderne er defineret i afsnit II. Jord.
Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd)
Tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder til høst i moden tilstand (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)
Kartofler (inkl. tidlige kartofler og læggekartofler)
Sukkerroer (ekskl. frø)
Olieholdige afgrøder
Friske grøntsager, meloner og jordbær
Græs- og engarealer, ekskl. marginale græsarealer
Plantager med frugttræer og -buske
Citruslunde
Olivenlunde
Vinmarker
Andre afgrøder (fiberafgrøder osv.) inkl. marginale græsarealer
Det antal dyr, der er opdrættet på bedriften, hvor hele eller en del af den animalske produktion fuldt ud opfylder principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om certificering af økologisk produktion, opdelt efter dyrekategori.
Husdyr er defineret i afsnit III. Husdyr
Kvæg
Svin
Får og geder
Fjerkræ
Andre dyr
Ved »husstand« forstås den familieenhed, som indehaveren tilhører, og hvis medlemmer deler samme bolig, sammenlægger deres indkomst og formue, helt eller delvist, og forbruger visse former for varer og tjenester kollektivt, navnlig bolig og fødevarer.
Definitionen af »endelig produktion« i forbindelse med dette kendetegn er den samme som definitionen af »anvendelig produktion«, der anvendes i forbindelse med landbrugsregnskaber .
Ved »direkte salg til den endelige forbruger« forstås bedriftens salg af landbrugsprodukter af egen produktion, behandlet eller ubehandlet, direkte til forbrugere til deres eget forbrug. Procentdelen beregnes ud fra værdien målt i penge, uanset om salget er betalt for med kontanter, naturalier eller andre midler.
Ved »bedriftens samlede landbrugsareal« forstås det udnyttede landbrugsareal (agerjord, varige græsarealer, flerårige kulturer og køkkenhaver) og andre arealer (uudnyttet landbrugsareal, skovbevoksede arealer og andre arealer).
Jord, der bearbejdes regelmæssigt (pløjes eller bearbejdes på anden måde), og som normalt indgår i bedriftens omdrift.
Omdrift består i at alternere etårige kulturer på bestemte arealer efter et planlagt mønster eller en planlagt sekvens i successive produktionsår, således at afgrøder af samme art ikke dyrkes flere år i træk på samme areal. Normalt veksler afgrøderne hvert år, men de kan også være flerårige. For at sondre mellem agerjord og flerårige kulturer eller varige græs- og engarealer anvendes en tærskel på fem år. Det betragtes således ikke som agerjord, hvis samme afgrøde dyrkes i fem år eller derover, uden at den forudgående afgrøde i mellemtiden fjernes og en ny etableres.
Alle kornarealer, der høstes til modenhed, uanset anvendelse, registreres her (inkl. korn, der anvendes til produktion af vedvarende energi).
Blød hvede og spelt
Triticum æstivum L. emend. Fiori et Paol., Triticum spelta L og Triticum monococcum L.
Hård hvede
Triticum durum Desf.
Rug
Secale cereale L., inkl. blandinger af rug og andre kornarter, der sås om efteråret (blandsæd).
Byg
Hordeum vulgare L.
Havre
Avena sativa L., inkl. blandinger af havre og andre kornarter, der sås om foråret.
Kernemajs
Majs (Zea mays L.) til høst af kerner.
Ris
Oryza sativa L.
Andre kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn
Kornarter, som sås som enkeltkultur og høstes til modenhed, og som ikke er registreret andetsteds.
Afgrøder, der sås og høstes hovedsagelig på grund af deres proteinindhold.
Alle arealer med tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder, der høstes til modenhed, uanset anvendelse, registreres her (inkl. korn, der anvendes til produktion af vedvarende energi).
heraf ærter, hestebønner og sødlupin
Pisum sativum L., Vicia faba L., Lupinus spp., som sås som enkeltkultur og høstes til modenhed.
Solanum tuberosum L.
Beta vulgaris L., bestemt til sukkerindustrien og til produktion af alkohol (herunder energiproduktion).
Foderroer (Beta vulgaris L.) og planter af Brassicae-familien hovedsagelig bestemt til foder, uanset om det er roden eller stilken, og andre planter, der hovedsagelig dyrkes på grund af deres rødder med henblik på produktion af foder, ikke andetsteds nævnt.
Planter, som normalt ikke sælges direkte til forbrug, da de skal bearbejdes industrielt forud for endelig brug.
Alle høstede arealer af industriafgrøder, uanset anvendelse, registreres her (inkl. afgrøder, der anvendes til produktion af vedvarende energi).
Tobak
Nicotiana tabacum L.
Humle
Humulus lupulus L.
Bomuld
Gossypium spp., til høst af fibre og olieholdige frø.
Raps og rybs
Brassica napus L. (partim) og Brassica rapa L. var. sylvestris (Lam.) Briggs, som dyrkes til produktion af olie og høstes som tørre kerner.
Solsikke
Helianthus annuus L., som høstes som tørre kerner.
Soja
Glycine max L. Merril, som høstes som tørre kerner.
Hørfrø (oliehør)
Linum usitatissimum L., sorter som hovedsagelig dyrkes til produktion af olie og som høstes som tørre kerner.
Andre olieholdige afgrøder
Andre afgrøder, som hovedsagelig dyrkes på grund af deres olieindhold og høstes som tørre kerner, ikke andetsteds nævnt.
Hør
Linum usitatissimum L., sorter som hovedsagelig dyrkes til produktion af fibre.
Hamp
Cannabis sativa L.
Andre fiberafgrøder
Andre planter, som hovedsagelig dyrkes på grund af deres fiberindhold, ikke andetsteds nævnt.
Aroma-, læge- og krydderplanter
Planter eller dele af planter til farmaceutiske formål, produktion af parfume eller til konsum.
Der sondres mellem krydderplanter og grøntsager, idet de anvendes i små mængder og mere har til formål at give maden smag end indhold.
Andre industriafgrøder ikke andetsteds nævnt
Andre industriafgrøder, ikke andetsteds nævnt.
Inkl. kulturer, der udelukkende anvendes til produktion af vedvarende energi.
Friske grøntsager, meloner og jordbær — frilands eller under lav overdækning.
Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i omdrift med andre landbrugsafgrøder.
Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i omdrift kun med gartneriafgrøder.
Kulturer, som i hele eller størstedelen af deres vækstperiode dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic.
Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), frilands eller under lav overdækning.
Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), som i hele eller størstedelen af deres vækstperiode dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic.
Alle »grønne« agerjordskulturer bestemt hovedsagelig til foder, produktion af vedvarende energi (f.eks. produktion af biomasse fra fodermajs) eller grøngødning er medregnet her, nemlig kornafgrøder, græsarter, bælgplanter eller industriafgrøder og andre agerjordskulturer, der er grønthøstet og/eller anvendt grønt.
Afgrøderne bør dyrkes i omdrift med andre afgrøder, som findes på det samme areal i mindre end fem år (etårige eller flerårige foderafgrøder).
Afgrøder, der ikke anvendes på bedriften, men som sælges enten til direkte brug på andre bedrifter eller til industrien, medregnes.
Græsplanter til græsning, hø eller ensilage som en del af normal omdrift. Arealerne skal i mindst et høstår og mindre end fem år være tilsået med græs eller blandede græssorter. Før jorden tilsås igen, pløjes den eller bearbejdes på anden måde eller planterne ødelægges, f.eks. ved hjælp af herbicider (ukrudtsbekæmpelsesmidler).
Blandinger af hovedsagelig græs og andre foderafgrøder (som regel bælgplanter), der bruges til græsning, grønthøstes eller høstes som tørret hø, medtages her.
Andre etårige eller flerårige (mindre end fem år) afgrøder, der grønthøstes som beskrevet under grønthøstede planter.
Alle former for majs (Zea mays L.), som høstes hovedsagelig til ensilage, men ikke for at få kernen (hele kolber, dele af eller hele planten).
Herunder hører fodermajs, der direkte (uden ensilering) anvendes som foder til dyrene og hele kolber (kerne + skaft + dækblade), der høstes til foder eller ensilage samt til produktion af vedvarende energi.
Bælgplanter dyrket og grønthøstet som hele planter hovedsagelig til foder, energi eller grøngødning.
Blandinger af især bælgplanter (normalt > 80 %) og græsplanter, grønthøstet eller høstet som tørret hø, medtages her.
Andre agerjordskulturer hovedsagelig beregnet til foder, som grønthøstes, ikke andetsteds nævnt.
Arealer, hvorpå der dyrkes planter, hvis frø og stiklinger er bestemt til salg, ekskl. korn, ris, bælgsæd, kartofler og olieholdige planter. Arealer med grønfoder til høst af frø, rødder til høst af frø, frø og stiklinger til grøntsager og blomster til salg osv. medtages her.
Kulturer på agerjord, ikke andetsteds nævnt.
Al agerjord, som enten indgår i omdrift eller bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand , som bearbejdes eller ikke bearbejdes, men hvorpå der ikke høstes i løbet af driftsåret.
Det væsentligste kendetegn ved brakjord er, at jorden normalt hviler i et driftsår for at blive forbedret.
Brakjord kan forekomme i følgende former:
1. arealer uden nogen form for vegetation
2. arealer med tilfældig vegetation; denne vegetation kan i visse tilfælde anvendes som foder eller til nedpløjning
3. arealer, som udelukkende anvendes til grøngødning.
Arealer, der tjener til dyrkning af landbrugsprodukter bestemt til forbrug af indehaveren og dennes husholdning, og der som regel er adskilt fra det øvrige landbrugsareal og fremtræder som køkkenhaver.
Kun lejlighedsvis sælges overskydende produktion fra dette areal uden for bedriften. Alle arealer, på hvilke der dyrkes produkter, der regelmæssigt sælges på markedet, hører under andre punkter, selv om en del af produkterne forbruges af indehaveren og dennes husholdning.
Arealer, hvorpå der vedvarende (mindst fem år) dyrkes grønne foderafgrøder, hvad enten der er tale om dyrkede (tilsåede) eller naturlige (selvsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens omdrift.
Disse arealer kan anvendes til græsning, ensilage og hø eller til produktion af vedvarende energi.
Varige græsarealer på jord af god eller mellemgod kvalitet. Disse arealer kan normalt anvendes til intensiv græsning.
Varige græsarealer med ringe udbytte, som regel på jord af ringe kvalitet, f.eks. i kuperet terræn og i højereliggende områder, og som normalt ikke er gødet, opdyrket, tilsået eller drænet.
Disse arealer kan normalt kun anvendes til ekstensiv græsning og slås normalt ikke eller slås på en ekstensiv måde, og kan ikke anvendes til en større dyrebestand.
Varige græs- og engarealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 , eller eventuelle senere retsforskrifter, bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand og er berettigede til finansiel støtte.
Kulturer uden for omdrift (ekskl. varige græsarealer), som dyrkes på arealerne over en længere periode og giver udbytte i flere år.
Arealer med træer, buske og andre flerårige bærplanter end jordbær til produktion af frugt. Hertil regnes plantager såvel med lille som med stor afstand mellem træerne, hvor der kan være tale om at dyrke andre kulturer i forbindelse med frugtdyrkningen.
Frugter, der vokser i tempereret klima
Plantager med frugttræer, som traditionelt vokser i tempereret klima til produktion af frugt.
Frugter, der vokser i subtropisk klima
Plantager med frugttræer, som traditionelt vokser i subtropisk klima til produktion af frugt.
Plantager med bærbuske, som traditionelt vokser i tempereret og subtropisk klima til produktion af bær.
Plantager med nøddetræer, som traditionelt vokser i tempereret og subtropisk klima.
Plantager med Citrus spp.
Plantager med Olea europea L.
Hvor der normalt produceres spiseoliven
Plantager med sorter, der normalt anvendes til produktion af spiseoliven.
Hvor der normalt produceres oliven til fremstilling af olivenolie
Plantager med sorter, der normalt anvendes til produktion af olivenolie.
Plantager med Vitis vinifera L.
Kvalitetsvin
Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), der opfylder kravene i i) Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 , eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale regler.
Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af vine med beskyttet geografisk betegnelse (BGB), der opfylder kravene i i) forordning (EF) nr. 479/2008, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale regler.
Anden vin
Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af andre vine end BOB- (beskyttet oprindelsesbetegnelse) og BGB-vine (beskyttet geografisk betegnelse).
Spisedruer
Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af friske druer.
Druer til tørring
Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af druer til tørring.
Arealer med unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning:
a) vinplanteskoler og vinplanteskoler for podestammer
b) planteskoler for frugter og bær
c) planteskoler for prydplanter
d) skovplanteskoler (ekskl. planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug)
e) træer og buske til tilplantning af haver, parker, vejkanter og skråninger (f.eks. planter til hække, rosenbuske og andre prydbuske, prydnåletræer) samt podestammer og unge planter heraf.
Flerårige frilandskulturer, som ikke medtages under ovenstående betegnelse, især kurve- og flettemateriale, der som regel høstes hvert år, samt træer, der plantes til kommercielle formål, f.eks. juletræer på det udnyttede landbrugsareal.
Til »andre arealer« henregnes uudnyttet landbrugsareal (landbrugsarealer, der af økonomiske, sociale eller andre årsager ikke længere dyrkes, og som ikke indgår i omdriften), skovbevoksede arealer og andre bebyggede arealer, gårdspladser, markveje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, klippegrund osv.
Arealer, som tidligere har været udnyttet som landbrugsarealer, men som i undersøgelsens referenceår af økonomiske, sociale eller andre grunde ikke længere indgår i omdriften, dvs. at en landbrugsmæssig udnyttelse ikke er tilsigtet.
Disse arealer vil normalt igen kunne udnyttes med de midler, en landbrugsbedrift normalt råder over.
Arealer, der er dækket med skovtræer eller buske, inkl. poppelplantager og plantager med lignende træer i eller uden for skov, skovplanteskoler i skov til dækning af bedriftens egne behov samt skovfaciliteter (skovveje, lagerpladser til gavntræ osv.).
heraf lavskov med kort omdriftstid
Skovbevoksede arealer til dyrkning af træer med en omdriftstid på 20 år eller mindre.
Omdriftstiden er den tid, der går mellem træernes såning/plantning og høsten af det endelige produkt, idet normale foranstaltninger som f.eks. tynding ikke anses for høst.
De dele af landbrugsbedriftens samlede areal, som hverken hører under det udnyttede landbrugsareal, det uudnyttede landbrugsareal eller det skovbevoksede areal.
Svampe, der dyrkes i bygninger, der er opført eller indrettet specielt med henblik på dette formål, samt i grotter, kældre m.v.
Arealet til produktion af specifikke energiafgrøder, der ikke anvendes til andet end energiproduktion og dyrkes på landbrugsagerjord.
Udnyttet landbrugsareal i alt, som i løbet af referenceåret vil kunne kunstvandes ved hjælp af vandingsanlæg og med den vandmængde, som bedriften normalt har til rådighed.
Arealer med kulturer, som i løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag rent faktisk er blevet kunstvandet mindst én gang.
Overfladevanding (oversvømmelse, render)
Vandet ledes langs jorden enten ved at oversvømme hele arealet eller ved at lede vandet ad små render mellem rækkerne af afgrøder ved hjælp af tyngdekraften.
Sprinklervanding
Vanding af planterne ved spredning af vandet under højt tryk som regn over markerne.
Drypvanding
Vanding af planter ved at vandet dråbe for dråbe tilføres de nederste plantedele. Det kan også ske ved hjælp af mikrosprinklere eller vandforstøvning.
Kilden til den samlede mængde eller det meste af det vand, der anvendes til kunstvanding på bedriften.
Grundvand på bedriften
Vandkilder beliggende på eller nær bedriften, hvorfra vandet pumpes fra borede eller gravede brønde eller fra fritflydende naturlige grundvandskilder eller lignende.
Overfladevand på bedriften
Små naturlige damme eller opdæmninger, som er beliggende inden for bedriftens område, eller som kun anvendes af én bedrift.
Overfladevand fra søer, floder eller vandløb uden for bedriften
Overfladevand fra søer, floder og andre vandløb, som ikke er kunstigt anlagt til brug for kunstvanding.
Vand fra det almindelige vandforsyningsnet uden for bedriften
Vandkilder beliggende uden for bedriften andre end dem, der er anført under »overfladevand fra søer, floder eller vandløb uden for bedriften«, der er tilgængelige for mindst to bedrifter.
Andre kilder
Andre kilder til kunstvand, ikke andetsteds nævnt. Vand fra stærkt saltholdige kilder, f.eks. Atlanterhavet og Middelhavet, som behandles for at nedbringe saltkoncentrationen (afsaltes) inden brug heraf, eller vand fra brakvandskilder (lavt saltindhold), f.eks. Østersøen og visse floder. I sidstnævnte tilfælde kan det anvendes direkte, dvs. ubehandlet. Vandet kan også være spildevandsbehandlet og leveres til brugeren som genindvundet spildevand.
Antal produktionsdyr, som på undersøgelsens referencedag er i bedriftens direkte besiddelse eller under dens administration.
Dyrene er ikke nødvendigvis indehaverens ejendom. Dyrene kan befinde sig på bedriften (på udnyttede landbrugsarealer eller i stalde, som benyttes af bedriften) eller uden for bedriften (fælles arealer, vandrende i flokke osv.).
Husdyr tilhørende hestefamilien i slægten Equus (heste, æsler osv.).
Husdyr af arten Bos taurus og Bubalus bubalis, herunder hybrider som Beefalo.
Kvæg, under et år, tyre-, stude- og kviekalve
Tyre og stude, et år, men under to år
Kvier, et år, men under to år
Tyre og stude, to år og derover
Kvier, 2 år og derover
Kvier på 2 år og derover, som endnu ikke har kælvet.
Malkekøer
Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt holdes for at producere mælk til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter.
Andre køer
Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt anvendes til avl, og hvis mælk ikke er bestemt til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter.
Husdyr af arten Ovis aries.
Hunfår til avl
Moderfår og bedækkede gimmerlam.
Andre får
Alle får, som ikke er avlshunner.
Husdyr af underarten Capra aegagrus hircus.
Hungeder til avl
Hungeder, som har fået kid, og bedækkede geder.
Andre geder
Alle geder, som ikke er avlshunner.
Husdyr af arten Sus scrofa domesticus.
Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg
Smågrise, hvis levende vægt normalt er under 20 kg
Avlssøer på 50 kg og derover
Søer på 50 kg og derover bestemt til avlsformål, uanset om de har faret eller ej
Andre svin
Svin, ikke andetsteds nævnt.
Slagtekyllinger
Husdyr af arten Gallus gallus, som holdes med henblik på produktion af kød.
Æglæggende høner
Husdyr af arten Gallus gallus, som har opnået en alder, hvor de lægger æg, og som holdes med henblik på produktion af æg.
Andet fjerkræ
Fjerkræ, ikke nævnt under slagtekyllinger og æglæggende høner.
Kalkuner
Husdyr af arten Meleagris.
Ænder
Husdyr af arterne Anas og Cairina moschata.
Gæs
Husdyr af arten Anser anser dom.
Strudse
Strudse (Struthio camelus).
Andet fjerkræ, ikke andetsteds nævnt
Hunkaniner (af arten Oryctolagus) til produktion af kaniner til opfedning. De skal have haft unger.
Antal bistader med bier (Apis mellifera) til produktion af honning.
Enhver animalsk produktion, ikke andetsteds nævnt i dette afsnit.
Landbrugsarbejdskraften omfatter alle personer over den skolepligtige alder, som i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har udført landbrugsarbejde på bedriften.
Medmindre der i den nationale lovgivning er fastsat en specifik minimumsalder for den obligatoriske fuldtids- eller deltidsuddannelse, er 15 år den konventionelle alder, hvor skolepligten ophører.
Eneindehavere, som ikke udfører landbrugsarbejde på bedriften, registreres i undersøgelsen, men medregnes ikke i den samlede landbrugsarbejdskraft.
Personer, som har nået pensionsalderen, men som fortsat arbejder på bedriften, medregnes som landbrugsarbejdskraft.
Ekskl. personer, som arbejder på bedriften, men som er ansat af tredjemand eller som led i aftaler om gensidig hjælp (f.eks. arbejdskraft fra maskinstationer eller andelsselskaber).
Ved »landbrugsarbejde« forstås enhver type arbejde på bedriften, der bidrager til i) aktiviteterne som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1166/2008, ii) vedligeholdelsen af produktionsmidlerne, eller iii) de aktiviteter, der er direkte afledt af disse produktionsaktiviteter.
Ved »tid, der medgår til landbrugsarbejde på bedriften« forstås den arbejdstid, som faktisk er anvendt til landbrugsarbejde på bedriften, ekskl. arbejde i indehaverens eller driftslederens husholdning.
Beskæftigelsesfrekvensen i fuldtidspersoner, dvs. det samlede antal arbejdstimer divideret med det gennemsnitlige antal timer om året, der arbejdes i fuldtidsjobs i landet.
Ved »fuldtidsarbejde« forstås det mindstetimeantal, der er fastsat i de nationale overenskomster. Hvis timetallet ikke er fastsat i disse aftaler, regnes der med 1 800 timer om året (225 arbejdsdage à 8 timer).
Indehaveren er den fysiske person, gruppe af fysiske personer eller juridiske person, for hvis regning og i hvis navn bedriften drives, og som har det retlige og økonomiske ansvar for bedriften, dvs. som har den økonomiske risiko for bedriften.
Indehaveren kan være ejer, forpagter, arvefæster, brugshaver eller kurator.
Køn
Alder
Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Den fysiske person, der har ansvaret for den daglige finansielle og produktionsmæssige ledelse af den pågældende bedrift.
Køn
Alder
Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Driftslederens uddannelse
Driftslederens landbrugsuddannelse
Kun praktisk landbrugserfaring
Erfaring erhvervet ved praktisk arbejde på en landbrugsbedrift.
Elementær landbrugsuddannelse
Enhver form for afsluttet uddannelse på en landbrugsskole for grundlæggende landbrugsuddannelse og/eller et uddannelsescenter begrænset til bestemte fag (herunder havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærvidenskab, landbrugsteknologi og hermed beslægtede fag). Som elementær uddannelse betragtes også en afsluttet læretid inden for landbruget.
Fuldstændig landbrugsuddannelse
Enhver form for uddannelse af en varighed på mindst 2 års fuldtidsuddannelse efter skolepligtens ophør på landbrugsskole, højere læreanstalt eller universitet inden for fagene landbrug, havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærvidenskab, landbrugsteknologi eller hermed beslægtede fag.
Driftslederen har gennemgået en erhvervsuddannelse i de seneste 12 måneder
Ved »erhvervsuddannelse« forstås en uddannelsesforanstaltning eller -aktivitet, der ydes af en lærer eller en uddannelsesinstitution, hvis primære målsætning er erhvervelsen af nye kompetencer vedrørende landbrugsaktiviteter eller aktiviteter, der er direkte forbundet med bedriften eller udviklingen af nye eller forbedringen af eksisterende aktiviteter.
Medlemmer af eneindehaverens familie, inkl. ægtefællen, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, men som ikke nødvendigvis bor på bedriften.
I almindelighed er indehaverens familiemedlemmer ægtefællen, slægtninge i op- og nedstigende linje (herunder ved ægteskab og adoption) og indehaverens eller dennes ægtefælles brødre og søstre.
To personer, der bor sammen som partnere, uden at være gift, betragtes ligeledes som ægtefæller.
Eneindehaverens medhjælpende familiemedlemmer: mænd
— Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Eneindehaverens medhjælpende familiemedlemmer: kvinder
— Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Alle andre personer end indehaveren og dennes familiemedlemmer, der udfører landbrugsarbejde og modtager en form for vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier) fra landbrugsbedriften.
Ved »fast fremmed arbejdskraft« forstås personer, som i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har udført landbrugsarbejde hver uge på bedriften, uanset længden af den ugentlige arbejdstid.
Herunder hører også de personer, som har arbejdet fast i en del af den pågældende periode, men som af en af nedenstående grunde ikke har været i stand til at arbejde i hele perioden:
1. særlige produktionsforhold på bedriften (f.eks. bedrifter, som ensidigt er lagt an på dyrkning af oliven, vin, frugt, grøntsager som markafgrøder eller har specialiseret sig i opfedning af kvæg på græs, og som derfor kun har brug for arbejdskraften i nogle få måneder om året)
2. fravær på grund af ferie, militærtjeneste, sygdom, ulykkestilfælde eller død
3. tiltrædelse eller fratrædelse fra bedriften (omfatter også arbejdstagere, der har afsluttet deres arbejdsforhold på en landbrugsbedrift for at optage et nyt på en anden bedrift i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag)
4. komplet arbejdsstandsning på bedriften på grund af force majeure (oversvømmelse, brand osv.).
Fast fremmed arbejdskraft: mænd
— Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Fast fremmed arbejdskraft: kvinder
— Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)
Ved »midlertidig arbejdskraft« forstås personer, som inden for de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag ikke har arbejdet hver uge på landbrugsbedriften af andre årsager end dem, der er nævnt under »fast fremmed arbejdskraft«.
Ved »arbejdsdage udført af midlertidig fremmed arbejdskraft« forstås dage af en sådan længde, at den ansatte modtager en form for vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier) for en hel dags arbejde, i løbet af hvilken der udføres det arbejde, som normalt udføres af en fuldtidsbeskæftiget landbrugsmedarbejder. Ferieperioder og sygdomsperioder regnes ikke som arbejdsdage.
Ved en »hel arbejdsdag« forstås en fuldtidsbeskæftiget fast ansats normale arbejdsdag.
Ved »anden erhvervsmæssig beskæftigelse« forstås enhver beskæftigelse, udført mod vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier), ekskl. beskæftigelse i forbindelse med landbrugsarbejde på bedriften som defineret under afsnit IV, i) og anden erhvervsmæssige beskæftigelse uden direkte tilknytning til bedriften som defineret i afsnit V, i).
Landbrugsarbejde, der udføres af arbejdskraften fra en landbrugsbedrift for en anden landbrugsbedrift, medregnes.
Oplysningerne indsamles kun for eneindehavere på de bedrifter, hvor indehaveren er en fysisk person (dvs. hvor indehaveren også er driftslederen), og for alle sammenslutninger af bedrifter. Der indsamles ikke oplysninger for eneindehavere af bedrifter, når indehaveren ikke er driftslederen, og for juridiske personer.
Oplysningerne om anden erhvervsmæssig beskæftigelse registreres for indehaveren og andre medlemmer af eneindehaverens familie. Oplysningerne registreres kun, hvis de er beskæftiget med landbrugsarbejde eller arbejde i direkte tilknytning til bedriften.
Ikke-separabel ikke-landbrugsmæssig erhvervsmæssig biaktivitet på bedriften medtages ikke, da det medregnes under landbrugsarbejde.
Beskæftigelse, der er medtaget, klassificeres således:
— Hovedaktiviteter, hvortil der medgår mere tid end eller lige så meget tid som til landbrugsarbejdet på bedriften
— Biaktiviteter, hvortil der medgår mindre tid end til landbrugsarbejdet på bedriften.
Anden erhvervsmæssig beskæftigelse udøvet af indehaveren, som samtidig er driftslederen:
Al erhvervsmæssig beskæftigelse, der ikke er direkte tilknyttet til bedriften, udført af indehaveren, der også er driftsleder, som sin biaktivitet.
Anden erhvervsmæssig beskæftigelse udøvet af andre medlemmer af eneindehaverens familie:
Hovedaktivitet
Antal personer (enten eneindehaverens ægtefælle eller andre medlemmer af eneindehaverens familie), der har erhvervsmæssig beskæftigelse, der ikke er knyttet til bedriften, som deres hovedaktivitet.
Biaktivitet
Antal personer (enten eneindehaverens ægtefælle eller andre medlemmer af eneindehaverens familie), der har erhvervsmæssig beskæftigelse, der ikke er knyttet til bedriften, som deres biaktivitet.
Anden erhvervsmæssig beskæftigelse på bedriften omfatter al anden beskæftigelse end landbrugsarbejde med direkte tilknytning til bedriften og med økonomiske følger for bedriften.
Ved »beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften« forstås aktiviteter, hvor enten bedriftens ressourcer (areal, bygninger, maskiner osv.) eller bedriftens produkter anvendes. Anvendes kun bedriftens arbejdskraft (familie og ikke-familie) og ikke andre af bedriftens ressourcer, anses arbejdskraften for at arbejde under to forskellige ordninger, og disse aktiviteter anses ikke for at have direkte tilknytning til bedriften.
Ikke-landbrugsarbejde og landbrugsarbejde for andre bedrifter medregnes.
Ved »erhvervsmæssige aktiviteter« forstås i denne forbindelse aktivt arbejde, og finansielle investeringsaktiviteter medregnes således ikke. Udlejning af landbrugsjord til diverse aktiviteter uden at være yderligere involveret i disse aktiviteter medregnes ligeledes ikke.
Levering af sundhedsydelser samt sociale og uddannelsesmæssige tjenesteydelser
Aktiviteter, der er knyttet til levering af sundhedsydelser samt sociale og uddannelsesmæssige tjenesteydelser og/eller erhvervsmæssige aktiviteter med sociale interesser, hvor enten bedriftens ressourcer eller dens primærprodukter anvendes.
Turisme, indkvartering og andre fritidsaktiviteter
Alle aktiviteter i forbindelse med turisme, indkvartering, fremvisning af bedriften for turister eller andre grupper, sports- og fritidsaktiviteter osv., hvor enten bedriftens areal, bygninger eller andre ressourcer anvendes.
Håndværk
Håndværksprodukter, der enten fremstilles på bedriften af indehaveren eller familiemedlemmer eller af fremmed arbejdskraft, forudsat at de pågældende også udfører landbrugsarbejde, uanset hvordan produkterne sælges.
Forarbejdning af landbrugsprodukter
Al forarbejdning af et primært landbrugsprodukt til et sekundært produkt på bedriften, uanset om råmaterialet er produceret på bedriften eller købt uden for bedriften. Dette inkluderer kødforarbejdning, osteproduktion osv.
Al forarbejdning af landbrugsprodukter henhører under dette punkt, uanset om det betragtes som en del af landbrugsaktiviteten. Produktion af vin og olivenolie er derfor ikke omfattet, medmindre en stor del af vinen eller olivenolien er blevet indkøbt.
Produktion af vedvarende energi
Produktion af vedvarende energi til markedsformål, herunder biogas, biobrændstoffer eller elektricitet med vindmøller eller andet udstyr eller landbrugsråvarer.
Ekskl. vedvarende energi, der kun produceres til bedriftens eget brug.
Træforarbejdning (f.eks. savning)
Forarbejdning af råtræ på bedriften til markedsformål (savning af gavntræ osv.).
Akvakultur
Produktion af fisk, krebs osv. på bedriften. Ekskl. aktiviteter, som kun omfatter fiskeri.
Underleverandørarbejde (hvor bedriftens produktionsmidler anvendes)
Underleverandørarbejde, hvor bedriftens materiel normalt anvendes, inden for eller uden for landbrugssektoren, f.eks. snerydning, transportvirksomhed, landskabspleje, tjenesteydelser på landbrugs- og miljøområdet osv.
Landbrugsarbejde (for andre bedrifter)
Ikke-landbrugsarbejde
Skovbrug
Skovbrugsarbejde ved hjælp af bedriftens arbejdskraft, maskiner og udstyr, der som regel anvendes til landbrugsformål.
Andet
Andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften, der ikke er andetsteds nævnt
Hvem er involveret?
Beskæftigelse, der er medtaget, klassificeres således:
— Hovedaktiviteter, hvortil der medgår mere tid end eller lige så meget tid som til landbrugsarbejdet på bedriften
— Biaktiviteter, hvortil der medgår mindre tid end til landbrugsarbejdet på bedriften.
Indehaveren, som også er driftslederen
Andre medlemmer af eneindehaverens familie, som deres hovedaktivitet
Andre medlemmer af eneindehaverens familie, som deres biaktivitet
Fremmed arbejdskraft, der regelmæssigt arbejder på bedriften, som deres hovedaktivitet
Fremmed arbejdskraft, der regelmæssigt arbejder på bedriften, som deres biaktivitet
Betydningen af anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften i bedriftens produktion skønnes til at være andelen af omsætningen fra anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften i forhold til bedriftens samlede omsætning og denne bedrifts direkte betalinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 .
Foranstaltninger fastlagt i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1305/2013, som landbrugeren modtager støtte fra.
Der indsamles oplysninger om, hvorvidt en bedrift har nydt godt af en af følgende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i de seneste 3 år i henhold til visse bestemte normer og regler som fastlagt i den seneste lovgivning.
Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet
Artikel 16 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
Betalinger i tilknytning til Natura 2000 og vandrammedirektivet
Artikel 30 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet
Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug
Artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Miljø- og klimavenligt landbrug
Økologisk landbrug
Artikel 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Økologisk landbrug
Betalinger for dyrevelfærd
Artikel 33 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Dyrevelfærd
Investeringer i fysiske aktiver
Artikel 17 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Investeringer i fysiske aktiver
Forebyggelse og genopretning af skader på landbrugets produktionspotentiale efter naturkatastrofer og katastrofale hændelser
Artikel 18 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
Bedrifts- og erhvervsudvikling
Artikel 19 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Bedrifts- og erhvervsudvikling
Investeringer i udvikling af skovarealer og skovenes levedygtighed
Artikel 21 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
Skovrejsning og etablering af skovområder
Artikel 22 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Skovrejsning og etablering af skovområder
Etablering af skovlandbrugssystemer
Artikel 23 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Etablering af skovlandbrugssystemer
Forebyggelse og genopretning af skader på skove
Artikel 24 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Forebyggelse og genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og katastrofale hændelser
Investeringer, der forbedrer skoves tilpasningsevne og miljømæssige værdi
Artikel 25 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi
Investeringer i skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter
Artikel 26 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Investeringer i skovbrugsteknologier og i forarbejdning, mobilisering og afsætning af skovprodukter
Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
Artikel 31 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
Artikel 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
Risikostyring
Artikel 36 i forordning (EU) nr. 1305/2013: Risikostyring
Agerjord, der dyrkes med konventionel jordbearbejdning, hvilket indebærer, at jorden vendes, normalt med plov med skær og muldfjæl eller tallerkenplov som primær bearbejdning, efterfulgt af en sekundær bearbejdning med en tallerkenharve.
Agerjord, der dyrkes med reduceret jordbearbejdning, som er en praksis eller et praksissystem, der efterlader planterester (mindst 30 %) på jordoverfladen for at begrænse erosionen og holde på fugten, og som normalt består i ikke at vende jorden.
Agerjord, hvor der ikke sker jordbearbejdning mellem høst og såning.
Den måde, agerjord dækkes med planter eller rester eller ligger gold om vinteren.
Agerjord, hvorpå der om efteråret sås kulturer, der vokser om vinteren (normalt vinterafgrøder, f.eks. vinterhvede), og som normalt høstes eller anvendes til græsning.
Agerjord, hvorpå der sås planter med det specifikke formål at nedbringe tabet af jord, næringssalte og plantebeskyttelsesmidler om vinteren eller andre perioder, hvor jorden ellers ville være bar eller på anden måde udsat for tab. Disse kulturer har kun ringe økonomisk værdi, og hovedformålet er beskyttelse af jorden og næringssalte.
Normalt nedpløjes de om foråret før tilsåning med andre kulturer, og de høstes ikke og anvendes ikke til græsning.
Agerjord, som om vinteren er dækket med planterester og stubbe fra den forrige høstsæson. Mellemafgrøde og dækafgrøde medregnes ikke.
Agerjord, der pløjes eller på anden måde bearbejdes om efteråret, og som ikke tilsås eller dækkes med planterester om vinteren, idet den forbliver bar indtil de landbrugstekniske førsånings- eller såningsprocesser i den efterfølgende forårsperiode.
Frilandsagerjord, som er dækket af flerårige planter, der ikke er sået eller dyrket i referenceåret.
Omdrift består i at alternere kulturer på bestemte arealer efter et planlagt mønster eller en planlagt sekvens i successive produktionsår, således at afgrøder af samme art ikke dyrkes flere år i træk på samme areal.
Agerjord, der er del af planlagt omdrift.
Arealer, som driftslederen sikrer er et miljømæssigt fokusområde som beskrevet i artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Samlet areal med markbræmmer, randzoner, levende hegn, træer, brakjord, biotoper, skovklædte områder og landskabstræk.
Indberettes kun af landbrugere med over 15 ha agerjord.
Procentdel af den samlede husdyrgødning på landbruget (produceret plus tilført minus fraført), der er spredt på landbrugsjorden med de forskellige tilgængelige teknikker.
Husdyrgødning spredes over overfladen på et landområde eller en afgrøde uden brug af slangeudlægning eller nedfældningsteknikker
Ingen indarbejdning
Procentdel af den samlede anvendte husdyrgødning, når den ikke er indarbejdet i jorden. Hvis husdyrgødningen ikke er indarbejdet inden for 24 timer, efter at den er bredspredt, medtages den her.
Indarbejdning inden for 4 timer
Procentdel af den samlede anvendte husdyrgødning, der er mekanisk indarbejdet i jorden inden for 4 timer efter tilførslen.
Indarbejdning efter 4 timer
Procentdel af den samlede anvendte husdyrgødning, der er mekanisk indarbejdet i jorden mere end 4 timer efter anvendelsen. Hvis husdyrgødningen ikke er nedfældet inden for 24 timer, efter at den er bredspredt, medtages den ikke her, og den medtages under ingen indarbejdning.
Ajle og gylle spredes på et areal i parallelle bånd uden husdyrgødning mellem båndene med et instrument (slangeudlægger), der er sat fast til enden på en tank eller en traktor for at sprede ajlen eller gyllen i jordhøjde.
Slæbeslanger
En type slangeudlægger, der består af et antal slanger monteret på en bom, men som ikke anvender udstyr beregnet til at skille afgrøderne eller græsstråene.
Slæbesko
En type slangeudlægger, der består af et antal fod- eller skoformede apparater monteret på en bom, der er beregnet til at skille afgrøderne eller græsstråene, for at placere husdyrgødningen i bånd på overfladen, mens forureningen af afgrøden eller græsset reduceres.
Spredning af ajle eller gylle ved at placere dem i riller skåret i jorden i forskellige dybder afhængig af nedfældningsudstyrets art.
Lav nedfældning/åben spalte
Rillerne er lave, typisk omkring 50 mm dybe. De efterlades åbne efter spredningen.
Dyb nedfældning/lukket spalte
Rillerne er dybere, typisk omkring 150 mm dybe. De lukkes efter spredningen.
Mængden af husdyrgødning, der transporteres væk fra bedriften.
Mængden af husdyrgødning tilført bedriften for at blive anvendt i landbruget, uanset om der er betalt for det, eller det er modtaget gratis.«
De grundlæggende definitioner af landbrugsbedrift og storkreatur er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1166/2008.
Kommissionens forordning (EU) nr. 31/2011 af 17. januar 2011 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 13 af 18.1.2011, s. 3).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487)
Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).