Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1384 af 10. august 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2015.
Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare (en såkaldt puslespilsbog) bestående af puslespil, informativ tekst, kort og andre illustrationer. Bogen er hæftet, fremstillet af pap, måler ca. 34 × 24 cm og har 14 sider. Hver anden side består af et puslespil med ca. 40 brikker, der viser et kort med informationer og illustrationer på en ensfarvet baggrund. Puslespillene hænger sammen med og supplerer de informative tekster, kortene og illustrationerne på de modstående sider. (Se billede) | 9503 00 69 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 c) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9503 00 og 9503 00 69 . Varen kan umiddelbart tariferes under pos. 4901 som trykte bøger, brochurer og lignende tryksager eller under pos. 9503 som et puslespil. Imidlertid giver den ene position ikke en mere specifik beskrivelse af varen end den anden, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 a). Eftersom det ikke kan fastslås, om det er de informative tekster, kortene og illustrationerne (pos. 4901 ) eller puslespillene (pos. 9503 ), der er karaktergivende for varen, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), skal varen tariferes under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning. Varen tariferes følgelig under KN-kode 9503 00 69 som andre puslespil. |
Billedet er kun vejledende.