KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1315
af 30. juli 2015
om tildeling af ekstra havdage til Spanien i ICES-afsnit VIIIc og IXa undtagen Cadizbugten
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014, særlig punkt 8 i bilag IIB, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I tabel I i bilag IIB til forordning (EU) 2015/104 fastsættes det maksimale antal dage, som EU-fartøjer med en længde overalt på mindst 10 meter, der medfører eller anvender trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm, garn med en maskestørrelse på mindst 60 mm eller langliner til bundfiskeri, må være til stede i ICES-afsnit VIIIc og IXa, undtagen Cadizbugten, i perioden 1. februar 2015-31. januar 2016.
(2)
Det fremgår af punkt 8.5 i bilag IIB til forordning (EU) 2015/104, at Kommissionen med udgangspunkt i foranstaltninger til endeligt ophør med fiskeri, der blev gennemført fra 1. februar 2014 til 31. januar 2015, kan tildele en medlemsstat et antal ekstra havdage, som den kan benytte til at give fartøjer, der fører dens flag, og som medfører et reguleret redskab, tilladelse til at være til stede i området.
(3)
I overensstemmelse med punkt 8.1, første punktum, i bilag IIB til forordning (EU) 2015/104 indgav Spanien den 1. juni 2015 en anmodning om ekstra havdage med udgangspunkt i seks fartøjers endelige ophør med fiskeri, der blev gennemført fra 1. februar 2014 til 31. januar 2015.
(4)
På basis af de oplysninger, der er forelagt Kommissionen, og beregningsmetoden i punkt 8.2 i bilag IIB til forordning (EU) 2015/104 bør Spanien for perioden 1. februar 2015-31. januar 2016 tildeles 3 ekstra havdage for de fartøjer, der er omhandlet i punkt 1 i nævnte bilag.
(5)
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: